Den organisatoriske opbygning af nationalregnskabsarbejdet i ...

år. Blandt andet på baggrund af akademikernes undervis-
ningsjob på Universitetet har man gennemgående været i
stand til at rekruttere højt kvalificerede studenter t
der har kunnet arbejde meget selvstændigt. På grund af
den begrænsede tid y man kan fdevente at have dem ansat t
har man fort den politik, at studenterne har beskwfti-
get sig med specialopgaver t der ikke kræver indsigt i
det samlede nationalregnskabssystem.
Assistenternes arbejdsopgaver har nærmere tilknytning
til det centrale beregningssystem end studenternes, men
også her gælder det t at ingen af assistenterne i kraft 4111
af sine opgaver har behov for at kende mere end udsnit
af det samlede system.
For akademikerne er princippet derimod, at alle skal be-
sidde en operativ indsigt i de beregninger og arbejdsop-
gayer, der udføres i forbindelse med afstemningerne for
de enkelte Ar t idet afstemningerne udelukkende er akade-
mikerarbejde. Det fremgår af bilag C t at fire af de fem
akademikere hver vil were involveret i ca. en måned i
den endelige afstemning for et år, og at arbejdet kan
gå på skift fra år til år t således at et bestemt sektor-
eller vareområde ikke hvert år afstemmes af den samme
person. 11)
Ovennævnte gælder afstemningen af det samlede system
lobende priser. For en række andre områder ses det af
bilag C t at der gem sig en specialisering gældende.
Vigtigst af disse er (1) Systemsiden af edb-beregninger-
ne, som varetages af en økonom, der har en fortid i IBM
og tillige har stået for den edb-mæssige planlægning af
det samlede nationalregnskabssystem (2) Deflateringen,
der varetages af den person, der har udviklet deflate-
ringssystemet t samt en nyansat økonom, der som student
har deltaget i dette udviklingsarbejde (3) Fremstillin-
gen af input-output tabeller (4) Det er planen t at kun