Den organisatoriske opbygning af nationalregnskabsarbejdet i ...

More documents

Recommendations

Info

25 sioner om det grundlag, nationalregnskabsberegningerne fo- regår på, dels til at skabe forståelse for behovet for be- dre primærstatistik eller ressourcer til opstilling af for- bedrede beregningsmetoder. Men primært vil notaterne for brugere af detaljerede nationalregnskabstal være en kilde til forståelse af tallenes indhold og kvalitet. Den interne dokumentation af beregningerne kan findes et eller flere steder i følgende fire kategorier: (1) Impli- cit i de anvendte beregningsskemaer (2) Eksplicit i et do- kumentationsnotat (3) Hos den aktuelle beregner eller (4) hos beregnerens forgmnger(e). Hvis man yderligere opdeler dokumentationsspergsmålet i (a) "hvorledes" og (b) "hvor- for", er det klart, at der med hensyn til den enkelte beregning kan tænkes mange forskellige niveauer med hensyn til indsigt i beregningernes karakter. For eksempel kan (b) ofte fortabe sig noget i det uvisse, hvis der ikke ligger en detaljeret beskrivelse fra det tidspunkt, hvor bereg- ningsmetoden blev introduceret. Men netop klarhed over det- te punkt kan ofte være afgørende for en korrekt vurdering af behovet for indføring af en revideret beregningsmetode. Ved hyppig udskiftning af beregnerne eller pres på resso- urcerne i øvrigt, vil punkt (a) være i forgrunden, og der kan hermed opstå en vis risiko for, at beregningerne efter- hånden antager en rutinemæssig karakter hvor spørgsmålet om metodeændringer helt træder i baggrunden. Det er vanske- ligt at sige, i hvilket omfang, eller hvorvidt, noget så- dant gor sig gældende i det norske nationalregnskab . På den anden side synes der ikke at være noget, der effektivt forebygger en udvikling i denne retning på enkeltområder.' denne forbindelse kan det nævnes, at man forudser, at der også i fremtiden vil blive behov for større tilbagegående revisioner på baggrund af fremkomsten af ny primærstatistik som for eksempel bedriftstællingen og folketællinger. Ud over foreløbige og endelige nationalregnskaber opereres der således også med "definitivt endelige" regnskaber. 1. I erkendelse heraf er metodearbejde optaget som en særskilt aktivitet i arbejdsprogrammet 1979-83
2 6 Personalemeessige o& administrative forhoMd s Nationalregnskabskontorets samlede bemanding fremgår af bilag 2. Hertil kommer som nævnt en planlægger, der har nationalregnskabsproblemer som særligt område. Tre okonomer, hvoraf den ene er beskæftiget i FN's nationalregnskabs- kontor i New York, har for tiden orlov fra kontoret, men deres stillinger er besat i deres fravær. Kontoret er, jfr. bilag 4, hierarkisk opbygget i henhold til de normale stats- lige principper, hvor alle væsentlige beslutninger af såvel faglig som administrativ art i sidste ende henlægges til den ansvarlige kontorchef. Med hensyn til arbejdsdelingen mellem de forskellige kategorier af ansatte kan det fremhæves, at realhovedbogsfunk- tionen varetages af to ikke-akademiske forstesekretwrer med høj anciennitet, der med hensyn til know-how omkring såvel indholdet af nationalregnskabet som den tekniske af- vikling af beregningerne udgør den væsentlige kontinuitets skabende faktor i kontoret. Tilsvarende gælder, at funktio- nerne i forbindelse med indtægtshovedbogen varetages af en ikke-akademisk sekretær. er, Kontorets økonomer har gennemgående en lav anciennitet. In- gen af de fire sektorberegnere har således været i kontoret i over 4 år, og har således ikke været med til at fastlægge de principper og beregningsmetoder, som den nuværende ver- sion af nationalregnskabet bygger på. De to okonomer , der beskæftiger sig med henholdsvis investerings- og konsumbe- regninger, har dog en høj anciennitet. Når bortses fra kon- torchefen og hans næstkommanderende gælder det, at okonomer- ne er placeret på velafgraensede arbejdsområder og kun i be- grænset omfang har foling med nationalregnskabet som helhed. Der foretages ingen systematisk oplæring af nyansatte i nati- onalregnskabsteori eller i praksis for så vidt angår det samlede norske system, og der foregår ingen lobende Intern uddannelse i kontoret. Selv om der gennem udarbejdelse af notater, deltagelse i moder m.v. kan siges at foregå en ikke- systematisk og individuelt tilpasset oplæring af den enkelte
Page 1 and 2: OSLO: Postboks 8131 Dep, Oslo 1 KON
Page 3 and 4: FORTEGNELSE OVER BILAG. MOM ,101•
Page 5 and 6: ges i et statistisk kontors arbejde
Page 7 and 8: Med hensyn til den Interne arbejdsd
Page 9 and 10: så i den forskellige arbejdsfordel
Page 11 and 12: lo fremmer nationalregnskabskontore
Page 13 and 14: 12 Hovedbogsfunktionen er imidlerti
Page 15 and 16: 14 vesteringerne opstilles der en s
Page 17 and 18: grupper. Da der hvert år sker en d
Page 19 and 20: 18 Nationalre skabets tekniske or a
Page 21 and 22: 2o af procenter og indeks. Natbles
Page 23 and 24: 22 Ved valg af en beregningsmetode
Page 25: 214- IattEaLularmatatianl_ Der kan
Page 29 and 30: 28 langtidsprogrammet. For det fors
Page 31 and 32: 30 arbejde et oplæg til beregning
Page 33 and 34: Stillings- og arbeidskrafttype Byr
Page 35 and 36: 4 el .., I) , 10 ,' In CO :1 (1) CO
Page 37 and 38: STATENS DRIFTSCENTRAL STATISTISK SE
Page 39 and 40: 38 vil kunne afsluttes i lobet af e
Page 41 and 42: år. Blandt andet på baggrund af a
Page 43 and 44: 14-2 A-mapperne indeholder i nummer
Page 45 and 46: 14-4 cher. For det andet foretages
Page 47 and 48: 46 nogen simpel sammenhæng mellem
Page 49 and 50: Nationalregnskabets tekniske organi
Page 51 and 52: 50 at de udføres af studenterne (b
Page 53 and 54: Personalemeessige og administrative
Page 55 and 56: 54 og en okonoms studieophold i udl
Page 57 and 58: 56 Nationalre skab o økonomisk ana
Page 59 and 60: 58 DANMARKS STATISTIKS ORGANISATION
Page 61 and 62: 6o Oversi t over fordelin en af arb
Page 63 and 64: 62 Bilag E Andet personales arbejds
Page 65: ..? 1: lc ar ,1 ,r 1: z 4.7 - .7 1:

Den organisatoriske opbygning af nationalregnskabsarbejdet i ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?