Psykisk syge fylder godt op På landets herberger <strong>og</strong> forsorgshjem bliver mange pladser optaget af psykisk syge. Men de er havnet på den forkerte hylde <strong>og</strong> svære at sende videre i systemet, lyder meldingen fra boformerne. Af Helle Horskjær Hansen Illustration: Kenneth Johansen, W+W Skizofreni, psykoser <strong>og</strong> lidelser, affødt af misbrug. Tunge psykiske sygdomme, som personalet på boformer <strong>og</strong> herberger for hjemløse hver eneste dag skal forholde sig til. For mange psykisk syge er indskrevet på de danske boformer for hjemløse. Et skøn fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, lyder på, at knap hver tredje beboer er psykisk syg. Og det er problematisk. Et herberg eller forsorgshjem er nemlig ikke det rigtige sted for de psykisk syge at være. - Det er et problem, især hvis de <strong>og</strong>så bliver boende i længere tid. Jeg mener ikke, at det er meningen, at de psykisk syge skal bo der, siger Ask Svejstrup, landssekretær i de hjemløses organisation SAND. Formand for kommunernes social- <strong>og</strong> sundhedsudvalg, Tove Larsen (S) er <strong>og</strong>så bekymret over, at næsten en tredjedel af alle indskrevne på boformerne er psykisk syge. - Det er alt for mange, <strong>og</strong> det er bestemt ikke det rigtige sted for dem at være. Der burde være andre tilbud, der matcher deres behov, siger hun. Boformerne bliver skraldespand Især nedlæggelsen af de tusindvis af døgninstitutionspladser får skylden for de mange psykisk syge beboere. - Der er blevet nedlagt sengepladser i stor stil, så de er jo <strong>og</strong>så presset på de psykiatriske afdelinger. Jeg tror, at mange bliver udskrevet for tidligt fra de psykiatriske hospitaler, siger Tove Larsen. Og de bliver udskrevet direkte til forsorgshjem <strong>og</strong> herberger. - Hvis ingen andre vil, ender det med, at boformerne bliver skraldespand for alle dem, de andre ikke vil have, mener Ask Svejstrup. Lars Merinder, speciallæge i psykiatri <strong>og</strong> afdelingsleder for Team for misbrugspsykiatri under Århus Universitetshospital, er klar over problemet. - Den gennemsnitlige indlæg- gelsestid er ikke meget mere end et par dage, for der er jo ikke så mange sengepladser på de psykiatriske afdelinger, siger han <strong>og</strong> erkender, at mange psykisk syge hjemløse bliver udskrevet hurtigt. - Men det er ikke meningen, at man skal være indlagt, til man får et permanent botilbud, for det er urealistisk. Ventetiden er for lang, siger Lars Merinder <strong>og</strong> understreger samtidig, at boformerne skal kunne rumme de psykisk syge hjemløse. I hvert fald i en periode. Men et af problemerne er, at personalet på boformerne ikke er uddannet til at tage sig af de psykisk syge. - Det, jeg hører, når jeg er ude på boformerne, er, at der går en masse ressourcer til at prøve at hjælpe dem. De psykisk syge tager uforholdsvis meget af medarbejdernes tid, blandt andet fordi personalet ikke er uddannet til at tage hånd om de forskellige diagnoser. Når jeg snakker med personalet, synes de, at de psykisk syge beboere fylder meget. Og det er svært at få tid til det hele. De hjemløse, jeg taler med, er egentlig meget tålmodige <strong>og</strong> forstående, men de siger jo samtidig, at de ikke hører til der, siger Ask Svejstrup. Daglig brandslukning Thomas Søndberg, forstander på boformen Sølyst i Horsens <strong>og</strong> formand for Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse, er enig. - Vi har ikke mandskabsressourcer til at give dem den kvalificerede støtte, de har behov for. Det, vi kan tilbyde, er brandslukning, som ikke holder på sigt. Hvis man har en psykisk diagnose, burde man ikke være her. Så burde andre tage over, siger han. Sker det ikke, bliver vilkårene for de psykisk syge <strong>og</strong> de øvrige hjemløse dårligere, fordi de sinds- lidende ofte er så syge, at personalet har svært ved at stille n<strong>og</strong>et op med dem. - De har n<strong>og</strong>le gange en anden virkelighedsopfattelse, så det kan give problemer med de andre beboere, fortæller Thomas Søndberg, men understreger samtidig, at den psykisk syge, som ofte <strong>og</strong>så har et misbrug (patienter med dobbeltdiagnose, red.), falder mellem to stole i behandlingssystemet. - Det er klart, at der er hårdt arbejde, <strong>og</strong> at det fylder rundt omkring på boformerne, men jeg tror <strong>og</strong>så, at rummeligheden er n<strong>og</strong>et større der end på et psykiatrisk hospital, siger Thomas Søndberg <strong>og</strong> hentyder til, at friheden på en boform er større end på en psykiatrisk afdeling. Gammelt dilemma Hele skismaet om psykisk syge på boformerne – <strong>og</strong> især patienter med en dobbeltdiagnose – er imidlertid langt fra ny. - Det er jo kommunerne, der skal anvise brugerne til boformerne <strong>og</strong> give de psykisk syge tilbud om bolig <strong>og</strong> behandling, selvfølgelig i samarbejde med regionerne, der har ansvaret for de psykiatriske hospitaler. Det er en problematik, vi ikke har nået at løse endnu, men jeg ved, at der rundt omkring i kommunerne bliver arbejdet på at oprette botilbud, der kan støtte op om denne gruppe. Især er det vigtigt, at vi får botilbud, der kan rumme psykisk syge misbrugere, siger Tove Larsen. I mange år har systemet nemlig haft overordentligt svært ved at håndtere mennesker med en dobbeltdiagnose, fordi der findes få behandlingstilbud, hvor fagfolk kan tackle både misbruget <strong>og</strong> den psykiske sygdom. Det erkender Lars Merinder, men ser <strong>og</strong>så lys forude. - Der er kommet flere tilbud, som tager vare på både misbruget <strong>og</strong> den psykiske lidelse, men der er stadig sager, hvor patienten falder mellem to stole, <strong>og</strong> hvor det er vanskeligt at afgøre, hvor han passer bedst ind. For at undgå det efterlyser Ask Svejstrup bedre samarbejde <strong>og</strong> kommunikation mellem de forskellige instanser. - Boformerne skal <strong>og</strong>så selv melde ud, at der skal være n<strong>og</strong>le andre til at tage sig af de psykisk syge. Det kræver, at man samarbejder om at tage ansvaret for denne gruppe, mener Ask Svejstrup. Hotline fra psykiatrisk hospital Boformen Tre Ege i Århus har brugt mange år på at specialisere sig i at yde støtte til sindslidende hjemløse <strong>og</strong> siger derfor kun i enkelte tilfælde nej til at tage imod patienter fra Psykiatrisk Hospital. Af Helle Horskjær Hansen Telefonen ringer på Tre Ege, en § 110-boform under Kirkens Korshær i Århus. Det er Psykiatrisk Hospital i Århus. De har en patient, de gerne vil udskrive <strong>og</strong> sende videre til boformen. Telefonopkaldet er ikke enestående. Mindst en gang om ugen bliver Tre Ege ringet op af hospitalet. Det usædvanlige denne gang er, at boformen afviser at tage imod -årige Henrik, der efter endt behandling på Psykiatrisk Hospital står til at blive boligløs. - Vi siger sjældent nej, når de ringer. Vi holder et møde med den psykiatriske afdeling <strong>og</strong> pågældende person, <strong>og</strong> hvis vi har pladser, <strong>og</strong> forholdene er i orden, siger vi ja, fortæller pædag<strong>og</strong> Lars Nielsen <strong>og</strong> skyder på, at 70 procent af de indskrevne beboere har problemstillinger relateret til psykiatrien, <strong>og</strong> mange har en dobbeltdiagnose. Men selv om Tre Ege har pladser, vælger de at sige nej til Henrik. Han er så dårlig, at han under ingen omstændigheder hører hjemme på boformen. Han er skizofren <strong>og</strong> har et massivt misbrug af heroin <strong>og</strong> hash. Han har en behandlingsdom <strong>og</strong> er tilknyttet Kriminalforsorgen. I en del tilfælde er Henrik gået amok på sine omgivelser <strong>og</strong> har blandt andet skåret en sygeplejerske med et glasskår. Han er <strong>og</strong>så blevet anholdt af politiet, fordi han gik rundt offentligt med to brødknive. - Henriks problemstillinger er så massive, at jeg er i tvivl om, at Tre Ege er det rette sted for ham. Bl.a. på grund af bemandingen på Tre Ege contra den massive støtte, Henrik har brug for, forklarer Lars Nielsen i samtalen med Psykiatrisk Hospital. Alle er presset Behandlingspsykiatrien er ikke enig, men Tre Ege står fast på, at det er psykiatrien eller socialpsykiatrien, som skal hjælpe Henrik videre – ikke et forsorgshjem. For her er <strong>og</strong>så andre beboere <strong>og</strong> medarbejderstaben at tage hensyn til. - Alle systemer er pressede, men vi kan ikke tage imod Henrik, fordi han har de problemstillinger. Det har vi hverken mandskab eller ressourcer til, siger Lars Nielsen, som er overbevist om, at boformen ikke kan tilbyde den støtte eller de ydelser, Henrik har brug for. Selv om netop Tre Ege har specialiseret sig i at tage hånd om gruppen af psykisk syge brugere, er opgaven nemlig ikke at tage over, men at tilbyde eller henvise den enkelte til det rette tilbud. - Vi skal ikke blive skraldespand for dem, de andre ikke kan rumme, konstaterer Lars Nielsen. De sidste otte år har boformen haft særlig fokus på psykiske lidelser <strong>og</strong> dobbeltdiagnoser, <strong>og</strong> det har været en gevinst i det daglige arbejde med målgruppen. - Vi er gode til de psykisk syge, 6 hus forbi · nr. 69 · januar 008 hus forbi · nr. 69 · januar 008 7