0 | Side - Kommunikationsforum

systematik og kommunikation (Lindholm, 2005), men for stram aktivitetsstyring efter planer og de-
taljerede budgetter, samt nøje gennemarbejdede procedurer og undgåelse af afvigelser vil have en
hæmmende effekt på innovation. Ligeledes vil en funktionsopdelt organisering med klar ansvars-
fordeling og stillingsbetegnelser. Hvis organisationer skal blive mere innovative, så mener omkring
65 %, at implementeringen af nye ideer skal forbedres, mens omtrent 75 % anser, at opsamling af
nye ideer og arbejde videre med de rigtige ideer skal forbedres. (DIEU, 2006) Dermed er forbed-
ringsbehovet større prejektdelen end projektdelen, men organisationernes størrelser har også en ind-
virkning på deres behov. Mindre organisationers fokus er mere på systematisk vidensopsamling i
omgivelserne, mens større organisationer systematiserer ide genereringen og vidensdelingen. (RM,
2005)
Kendetegnende for innovationsmestre er, at de distancerer sig pga. udviklingsprojekternes høje suc-
cesrate, der indebærer afslutning indenfor planlagt tidsramme og budget og opfyldelse af fastsatte
mål for salg, profit og markedsandele, hvilket i sidste giver et større salg og indtjening på nye pro-
dukter. (Cooper, 2005) Desuden har de i prejektdelen markedsorientering, da mangel herpå er ho-
vedårsagen til fiasko. (Cooper, 1990) Danske Red Associates succes med innovation er baseret på
en systematisk tilgang med empatiske analyser koblet med faktuelt data, hvor intuitionen tages ud
af ideudviklingen. Det muliggør, at nye trends og forbrugerbehov spottes ud fra en nøje tilrettelagt
analysemodel.
11.2.6 Vidensdeling
Viden er blevet samtidens altoverskyggende ressource og dermed fundamentet for størstedelen af
vor tids organisationer. (Lyotard, 1996; Drucker, 1993) Vidensdeling får således stor betydning iht.
organisationers innovationsevne, idet den handler om adgangen til organisationens eksisterende vi-
den og undgåelsen af at genopfinde den dybe tallerken. (Christensen, 2004) Formålet er enten ud-
nyttelsen af eksisterende viden gennem etablering af best practise eller skabelsen af ny viden, og
processen handler om at identificere allerede eksisterende og tilgængelig viden, for derefter at over-
føre, anvende og lagre denne viden til at løse konkrete aktiviteter hurtigere, bedre og mere sikkert
end de ellers ville være blevet løst. Vidensdeling kan således anses som den smartere form for læ-
ring ift. den erfaringsbaserede. (Christensen, 2004)
Best practise tilgangen kan sidestilles med inkrementel innovation, mens den sidstnævnte tilgang
kan sammenlignes med radikalt innovation, idet forskellige fagligheder kombineres på ikke tidlige-
re anvendte måder. Vidensdelings problematik er, at vidensdeling kan være svært bl.a. pga. mang-
lende relationer til personen med den søgte viden eller vidensbæreren manglende villighed til at vi-
densdele. Ledelsen skal således være bevidst om vidensdelings vigtighed ift. organisationens over-
129 | S i d e