0 | Side - Kommunikationsforum

ganisationer således determinere hvilket stadie der befinder sig på og efterfølgende hvilken strategi,
der er bedst. Det giver to overordnede typer af produktlivscykluskurver, hvor den velkendte S-kurve
er til de radikale innovationer, hvor en overtalelses- og tilvænningsperiode hos forbrugerne er på-
krævet. Den anden type er til inkrementelle innovationer med god markedsføring, hvor forbrugerne
har kendskab til tidligere variationer af innovationen og derfor unødvendigt med en tilvænningspe-
riode. Det skal pointeres, at det generelle grafiske billede ignorerer forfaldsstadiet og giver derved
indtryk af introduktions- og vækststadiets længde er over halvdelen af livscyklussen (Polli & Cook,
1976).
Produktlivscyklusteorien er således valid, hvis dens grundlæggende præmis og formål holdes for
øje. Den grundlæggende præmis siger, at forandring er uundgåeligt, men dermed intet sagt om at
teorien kan forudsige om fremtiden. Organisationer skal være bevidste om teoriens opstilling af et
forenklet verdensbillede for produkter og deres levetid, hvori forskellige stadier gennemgås. Teori-
ens formål er af planlægningsmæssige karakter, så ud fra et perspektiv om, at produktlivscyklussen
overordnet set kan give et indblik i mulige problemstillinger for fremtiden, så må teorien være va-
lid.
7.2 Innovationslivscyklussen
Teoretikerne har opnået en konsensus omkring produktlivscyklussen, hvor antallet af stadier og de-
res beskrivelse er i overensstemmelse. Derimod er teorien om innovationslivscyklussen fragmente-
ret, idet teoretiker endnu ikke har opnået konsensus om teoriens udgangspunkt. Gennem litteratur-
gennemgangen blev forskellige teorier identificeret, der i tråd med det økonomiske innovationsper-
spektiv kan deles i tre generationer. Hver generation kan kobles til forskellige produktkategorini-
veauer, derfor beskrives generationerne i det nedenstående og afsluttes med en opsummering af de
tværgående kendetegn.
7.2.1 Første generation
Innovationslivscyklussens første generation er baseret på et makroperspektiv, der kan sidestilles
med det første produktniveau. Både Tarde (Clark, 1969; Sundbo, 1995) og Schumpeter (1939;
Sundbo, 1995) søgte at forklare samfundets forandring gennem tre stadier, hvor entreprenøren er
forandringskilden til samfundets økonomiske vækst. Jeg vil dog i dette afsnit fokusere på Schumpe-
ter, hvis tredeling af innovationsprocessen tidligere er nævnt. Schumpeter kan opsplittes i en yngre
og en ældre version, hvor den yngre gennem iværksættermodellen anser entreprenøren som årsagen
til kommercialisering af inventioner til innovationer. Den ældre anerkender de store organisationers
rolle i forbindelse med udviklingen af innovationer gennem koncernmodellen.
60 | S i d e