RADIKAL POLITIK 12-2006.indd - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

10 Kampen om Landsbyggefonden Det almennyttige boligbyggeri får et ordentligt løft i det forlig, Det Radikale Venstre er gået med i. Det gælder både i forhold til renovering og nybyggeri. De færreste fatter vist, hvordan nybyggeri og renovering af almennyttige boliger fi nansieres. Vi forsøger at rede trådene ud og forklare, hvorfor Det Radikale Venstre er glad for at være med i et stort forlig på området. Af Charlotte Fischer, boligpolitisk ordfører KORT OM LANDSBYGGEFONDEN Landsbyggefonden blev oprettet i 1967. Pengene i fonden stammer fra de huslejer, som man bliver ved med at betale i det almennyttige byggeri, efter man er færdig med at betale af på de lån, der fi nansierede byggeriet i den enkelte boligafdeling. En tredjedel af pengene bliver i lokale fonde, mens to tredjedele lægges i Landsbyggefonden. PRØV AT SPØRGE I DIN omgangskreds om, hvad Landsbyggefonden er for noget. De fl este har givetvis ikke begreb skabt om den. Men fonden er en ombejlet dame – og det i stigende grad. For over de næste år vil lejerne i den almene boligsektor betale milliarder ind til fonden. Spørgsmålet er, hvad disse penge skal bruges til: Renovering af de eksisterende almene boliger, opførelse af nye almene boliger eller en kombination af begge dele? Vi mener det sidste – men med klar vægt på renoveringen af de eksisterende boliger. Boligaftalen, som Det Radikale Venstre indgik med regeringen og Dansk Folkeparti 5. november, fordeler de eftertragtede penge i Landsbyggefonden frem til 2012. Hver en krone vil komme den almene boligsektor til gavn. Med boligaftalen fi k vi sat markant fl ere penge af til renovering og modernisering af de eksisterende almene boliger og boligområder. Vi fi k også lagt skinnerne ud til en vidtgående reform af hele den almene boligsektor (se senere). Stort kvalitetsløft Investeringerne i de eksisterende almene boliger bliver med aftalen historisk store. Landsbyggefondens ramme på 1,5 mia. kr. årligt hæves med næsten en milliard kroner til 2,4 mia. Heraf øremærkes 150 mio. kroner specielt til forbedring af tilgængeligheden for handicappede – en tredobling af det hidtidige beløb. Alt i alt betyder aftalen, at vi nåede vores sigtepunkt, som var, at der skal investeres mindst 124 milliarder kroner over de næste 20 år i de eksisterende almene boliger. Det svarer til det kvalitetsmål, som Landsbyggefonden selv har opstillet, og det betyder, at der bliver penge til lejlighedssammenlægninger og en væsentlig renovering af installationer samt udskiftning af køkkener og badeværelser. Hele den almene sektor får kort sagt et stort kvalitetsløft. Penge til ghettoer Oveni kommer 400 millioner, som Landsbyggefonden årligt kan yde til initiativer i udsatte boligområder – de såkaldte ”ghettomidler”. Disse midler skulle vi kæmpe for – men det lykkedes. Behovet er der – desværre. Udviklingen i fl ere og fl ere almene boligområder går den forkerte vej med et stigende antal beboere uden job og på overførselsindkomst. Den onde cirkel skal brydes,
og her giver ghettomidlerne et værdifuldt bidrag. Flere penge fra staten Med de massivt øgede investeringer i renovering og ghettobekæmpelse måtte der blive færre midler tilbage til nybyggeri. Derfor ønskede vi at sænke den andel af statens udgifter til nybyggeri, som Landsbyggefonden ifølge reglerne skal refundere, til 25 procent – svarende til en halvering. For at det ikke skulle betyde mindre nybyggeri, fi k vi samtidigt gennemført, at der afsættes tilsvarende fl ere penge på fi nansloven til formålet. Stor reform på vej Mindst lige så vigtigt for Det Radikale Venstre er, at boligaftalen samtidig kan blive indledningen til det, der kan blive en historisk reform af den almene boligsektor. Et udvalg skal frem til april 2008 give sine bud på, hvordan vi kan få skabt en sektor, der er mere konkurrencedygtig, har mere handlefrihed og fl ere muligheder for at udvikle lokale løsninger i samarbejde med kommunerne. Det er helt efter vores hoved. Vi skal være dem, der følger denne reform helt til dørs. Charlotte Fischer: Socialdemokraternes kritik hænger ikke sammen. Røveri ved højlys dag? DISKUSSIONEN OM, hvorvidt Landsbyggefondens midler kan og skal bruges til nybyggeri eller kun renovering har fået boligbevægelsen godt sekunderet af Socialdemokraterne til at fare i fl int: Beskyldninger om, at vi ”stjal lejernes penge”, føg i annoncer og vrede mails. Men argumentationen er sløj. Siden Landsbyggefonden så dagens lys i 1967, har det bredt været et erklæret politisk mål at skabe en almen boligsektor, der så vidt muligt er selvfi nansierende. I lovforslaget om Landsbyggefonden var netop ”øget selvfi nansiering” af sektoren omdrejningspunktet. DET SAMME VAR TILFÆLDET, da SR-regeringen i 1999 oprettede en nybyggerifond – og da Socialdemokraterne efter SR-regeringens fald i 2001 fremsatte et lovforslag om Landsbyggefonden. Ja, nybyggeri var endda en del af den boligaftale, som vi indgik med regeringen og Socialdemokraterne så sent som i 2002. Hvad er det, der gør, at det, der før var en naturlig del af Landsbyggefondens formål, pludselig er gået hen og blevet ”tyveri”? Hvis Socialdemokraterne havde hår på brystet, sagde de slet og ret som Jens Otto Krag: Man har et standpunkt, til man tager et nyt. BLOG OM EU SOFIE CARSTEN NIELSEN, der er EU-kandidat i København, har etableret sin egen EU-debat blog. Den gik i luften 1. december med debat om europæisk forbrugerpolitik og 5 skarpe til Camilla Hersom. Dette emne kører hele december, i januar debatteres europæisk arbejdsmarkeds- og ligestillingspolitik med 5 skarpe til Lone Dybkjær, i februar sundhedspolitik (5 skarpe til Charlotte Fischer), i marts grundlæggende rettigheder (5 skarpe til Elisabeth Arnold) og i april demokrati (Anders Samuelsen). Der er tale om fem emner, hvor Sofi e Carsten Nielsen mener, partiet kan få en skarpere europæisk profi l, hvor der er en niche og plads til ”ultimative” mål. Du kan læse bloggen – og skrive i den – på adressen www.eudebat.nu 11
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 12 Børn for alt i
Page 3 and 4: Radikalt ja til nye jagerfly? I 200
Page 5 and 6: Kursen justeret Der skal stadigvæk
Page 7 and 8: Selv om USA er gennemsyret af patri
Page 9: Fokus på de socialt udsatte ”Vi
Page 13 and 14: Partipolitisk selvfedme Holdningern
Page 15 and 16: til miljømærker og opprioritere
Page 17 and 18: Kære læser. Morgenavisen Jyllands
Page 19 and 20: Kræftsagen viser, at kontraktpolit
Page 21 and 22: N Y B O R G S T R A N D S TÆ V N E
Page 23 and 24: NORDJYLLANDS AMT Jørgen Harder •

RADIKAL POLITIK 12-2006.indd - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?