Klienter idømt en psykiatrisk særforanstaltning... - Landsforeningen ...

for røveri), han sad i arresthus i to måneder i afventen på overflytning til en
psykiatrisk afdeling.
M51. Klienten er en 21-årig mand, der ved en mentalundersøgelse fik stillet diagnosen
ADHD, og den mentalobserverende overlæge anbefalede en dom til ambulant
behandling med mulighed for indlæggelse. Egentlig behandling blev imidlertid
ikke iværksat, idet det – fremgår det af registreringsskemaet – ”tog lang
tid før han fik koblet en behandlingsansvarlig overlæge pga. psykiatriens akutte
personalemangel”. I denne periode begik klienten flere tilfælde af brandstiftelse.
Han blev på ny mentalundersøgt, nu af en anden retspsykiatrisk afdeling,
og ved denne undersøgelse fandtes klienten fortsat omfattet af straffelovens §
69, men der kunne ikke peges på foranstaltninger, jf. samme lovs § 68, 2. pkt.
Ved ny dom godt et halvt år efter den første dom blev foranstaltningen ophævet.
M52. Klienten er en 37-årig kvinde med en bipolar affektiv sindslidelse
(maniodepressiv psykose), som for vold er idømt en behandlingsdom. Hun
fandtes omfattet af straffelovens § 69. Ved tilsynets etablering var hun hjemløs
med et udtalt alkoholmisbrug. Der blev etableret kontakt til DPC, som – fremgår
det af tilsynsjournalen – ønskede at lære ”klienten at kende”, før man tog
stilling til behandlingen. Klienten havde to mindreårige børn, som var fjernet.
Under forløbet (ca. halvandet år) var klienten adskillige gange indlagt et par
døgn til afrusning, hvilket KIF ikke blev informeret om. Klienten udeblev
jævnligt fra konsultationer i DPC. Længerevarende stabiliserende behandling
blev ikke iværksat.
M53. Klienten er en 31-årig mand, der ved en mentalundersøgelse blev diagnosticeret
som lidende af ADHD. Han blev for vold og røveri idømt en behandlingsdom.
Forløbet var kaotisk – klienten var vedvarende kriminel. Han blev indlagt på
diverse psykiatriske afdelinger, hvor han pga. sin adfærd var svær at rumme.
Han misbrugte euforiserende stoffer. Et års tid efter den første mentalerklæring,
blev der udarbejdet en ny, der konkluderede, at klienten var meget svært personlighedsmæssigt
afvigende samt havde et misbrug af euforiserende stoffer. I
den første mentalundersøgelse var han fundet omfattet af straffelovens § 16, stk.
1 (om end ADHD er ikke en psykotisk lidelse), ved den senere foretagne mentalundersøgelse
fandtes han omfattet af straffelovens § 69, men foranstaltninger,
jf. samme lovs § 68, 2. pkt. fandtes ikke mere formålstjenlige end straf. Klienten
blev herefter idømt fængsel i to år.
143