Klienter idømt en psykiatrisk særforanstaltning... - Landsforeningen ...

Denne foranstaltningstype er psykiatrisk set uhensigtsmæssig – hvis en klient ikke vil
modtage psykiatrisk behandling, kan overlægen i sidste ende anmode politiet om at
fremstille den pågældende, men så heller ikke mere – og den anvendes da også sjældent.
I denne undersøgelse omfattende 1.032 §§ 68-69-klienter er således kun 13
dømt til ambulant behandling.
Straffelovens § 68, 2. pkt., omhandler som anført ikke kun de psykiatriske særforanstaltninger,
men f.eks. også sociale foranstaltninger, der kan anvendes for helt
unge, dvs. unge, ikke psykotiske lovovertrædere op til 18 år, og foranstaltninger over
for mentalt retarderede. Disse særforanstaltninger indgår ikke i denne undersøgelse,
der alene omfatter de psykiatriske særforanstaltninger.
De psykiatriske særforanstaltninger kan være tidsbegrænsede til typisk tre eller fem
år, og for personer, omfattet af straffelovens § 69, vil der blive fastsat en længstetid
for indlæggelse, typisk et år. Disse tidsgrænser er imidlertid uden betydning for
denne undersøgelse, og vil derfor ikke blive nærmere omtalt.
De tidsbegrænsede særforanstaltninger udløber selvsagt, når længstetiden er nået,
men de kan ved kendelse ophæves før, ligesom de tidsubegrænsede særforanstaltninger
ophæves ved retskendelse. En psykiatrisk afdeling kan således ikke selv afslutte
en patient, idømt en psykiatrisk særforanstaltning, hvad enten afdelingen finder patienten
færdigbehandlet eller finder, at fortsat behandling er nyttesløs, men den behandlingsansvarlige
overlæge kan eventuelt af egen drift – og efter at have hørt KIF –
i en (fyldestgørende) erklæring til anklagemyndigheden anbefale en idømt foranstaltning
ophævet.
Det skal endelig nævnes, at det af ”Lov nr. 1396 af 21. december 2005 om retspsykiatrisk
behandling”, § 1, fremgår, at det påhviler regionerne at varetage den psykiatriske
behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning,
hvad enten det er sket i medfør af straffelovens § 68, jf. § 16, (de
sindssyge), eller i medfør af straffelovens § 69 (de ikke sindssyge). Ligeledes fremgår
det af § 14, stk. 1, i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af
20. januar 2010 om ret til sygehusbehandling mv., at regionsrådene har pligt til på
deres psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger at modtage personer, der i henhold
til dom eller kendelse skal anbringes eller behandles på psykiatriske sygehuse
eller på anden måde undergives psykiatrisk behandling.
15