Klienter idømt en psykiatrisk særforanstaltning... - Landsforeningen ...

M5
Klienten er en midaldrende skizofren mand, der er idømt en behandlingsdom. Han
blev indlagt på KIF’s foranledning, idet han var åbenbar psykotisk samt havde et alkoholmisbrug.
Han blev udskrevet efter små 14 dage – stadig psykotisk og alkoholmisbrugende
– med den begrundelse, at afdelingen ikke kunne gøre noget for ham.
Klienten begik vedvarende tyverier, hvilket den psykiatriske afdeling blev informeret
om. KIF havde et tæt samarbejde med en socialrådgiver ved den psykiatriske afdeling,
som efter det anførte fulgte klienten. Denne blev stort set ikke set af den behandlingsansvarlige
overlæge med den begrundelse, at klienten var ”for syg” til at kunne
komme til samtale. Familien forsøgte at passe klienten, f.eks. for så vidt angår mad,
personlig hygiejne, administration af penge mv. Da klientens psykiske tilstand blev
yderligere forværret, pressede KIF på for at få ham indlagt, men forgæves.
M18
Klienten er en 34-årig skizofren mand med anden etnisk herkomst end dansk, der for
vold er idømt en behandlingsdom. Han blev indlagt efter slagsmål med politiet, der
konfiskerede tre knive i hans bolig. Han blev udskrevet, uden at KIF blev informeret.
Det følgende halve år, hvor han vedvarende misbrugte alkohol og hash, blev han
genindlagt adskillige gange – men udskrevet efter få dage – pga. trusler, aggressiv
adfærd, undertiden vold mv.
M22
Klienten er en 27-årig skizofren kvinde, der for vold er idømt en behandlingsdom.
Hun havde på domstidspunktet ophold på en socialpsykiatrisk institution, men blev
bortvist pga. forstyrrende adfærd og indlagt på den stedlige psykiatriske afdeling,
hvorfra hun efter få dages indlæggelse blev udskrevet til gaden. Klientens bror kontaktede
KIF og oplyste, at klienten truede med selvmord – hun boede stadig på gaden.
KIF forsøgte at få klienten indlagt, men det var ikke muligt at komme i kontakt
med en behandlingsansvarlig overlæge, alle henviste til andre. Efter 24 timer blev
klienten indlagt og kort efter udskrevet til en anden institution. Herfra oplyste pædagogerne,
at klienten var glad for opholdet, at hun havde ”fuld fart på”, og at hun
havde fået en ven, der kørte hende til København tre gange om ugen, hvor hun købte
stoffer. Den psykiatriske behandling blev varetaget af institutionens psykiatriske konsulent.
68