Klienter idømt en psykiatrisk særforanstaltning... - Landsforeningen ...

Han var på undersøgelsestidspunktet i behandling med tablet Risperdal 3 mg daglig
(antipsykotisk virkende medicin). Han blev for berigelseskriminalitet idømt en behandlingsdom.
Tre måneder efter dommen oplyste DPC, at klienten endnu ikke havde
fået tilknyttet nogen læge. Fem måneder efter dommen kontaktede den behandlingsansvarlige
overlæge KIF og oplyste, at klienten var udeblevet. KIF etablerede kontakt
til DPC, men 14 dage senere havde klienten fortsat ikke hørt fra den behandlingsansvarlige
overlæge.
Se også M52
4.5.5 Nervøse og stress-relaterede tilstande
Mennesker med nervøse lidelser og stresslidelser (F40-F48) begår kun sjældent kriminalitet,
og antallet i denne undersøgelse er da også begrænset (n=20). Posttraumatisk
belastningsreaktion (PTSD) (F43.1) er langt den hyppigste diagnose i denne diagnosegruppe,
n=17, heraf er de 16 mænd. Diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion
stilles ganske ofte i almenpsykiatrien, og grunden til det lave antal i denne undersøgelse
kan dels være, at diagnosen i almenpsykiatrien stilles på et for løst grundlag,
uden at ICD-10’s diagnostiske kriterier er opfyldt, dels være, at en psykiatrisk
særforanstaltning ikke er fundet ”mere formålstjenlig” end straf. Men diagnosen
PTSD ses, og behandling kan også være indiceret.
M64
Klienten er en 45-årig mand, der ved en mentalundersøgelse blev diagnosticeret som
lidende af PTSD og for vold dømt til ambulant behandling med mulighed for indlæggelse.
Fem måneder efter dommen var klienten til første samtale med den behandlingsansvarlige
overlæge, godt en måneds tid senere var han til anden samtale, derefter
blev han ikke indkaldt. KIF deltog i den første samtale, som varede ti minutter.
Klienten selv oplyste, at den anden samtale havde varet ”få minutter”. Klienten var
interesseret i behandling, og behandlingsansvaret overgik ca. et år efter dommen til
en retspsykiatrisk afdeling, hvor klienten var til samtale en gang om måneden, den
medikamentelle behandling – som hidtil var blevet ordineret af klientens praktiserende
læge – blev intensiveret mv.
Det skal endelig bemærkes, at de nervøse og stressrelaterede tilstande definitorisk er
ikke-psykotiske tilstande – men alligevel er to af de 20 henført til straffelovens § 16,
stk. 1.
44