Hele publikationen i PDF-format - Ministeriet for Børn ...
Hele publikationen i PDF-format - Ministeriet for Børn ...
Hele publikationen i PDF-format - Ministeriet for Børn ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
08<br />
SORØ<br />
-mødet<br />
Identitet<br />
arbejdsmarked<br />
rekruttering<br />
– de nye erhvervsakademi-<br />
og professionsbacheloruddannelser
Identitet<br />
arbejdsmarked<br />
rekruttering<br />
– de nye erhvervsakademi-<br />
og professionsbacheloruddannelser<br />
Undervisningsministeriet 2008
08<br />
SORØ<br />
-mødet<br />
Undervisningsministeriet 2008
Indhold<br />
Forord<br />
Identitet<br />
Uddannelsesrevolutionen. BERTEL HAARDER<br />
Læreruddannelse – en folkesag. JØRN LUND<br />
Fra landbrugsmaskinsmed til administrerende direktør. HENRIK SØRENSEN<br />
Fra person til profession – om at blive til noget. MAJA ENGBERG-SØNDERSKOV<br />
Videncenter – noget, man er, eller noget, man har? AGI CSONKA<br />
Viden i spil. HELLE TIMM<br />
Det vigtige samarbejde med erhvervslivet. CHRISTIAN MATHIASEN<br />
Spørgsmål, der skaber innovation. LOTTE DARSØ<br />
Internationalisering af uddannelserne. HANS PETER JENSEN<br />
Klar til den globale ud<strong>for</strong>dring. INGELISE BOGASON<br />
Arbejdsmarked<br />
Fremtidens arbejdsmarked – fra Palle til Pelle. ANNE SKARE NIELSEN & SØREN PEDERSEN<br />
Rekruttering – ulighed og nye potentialer. KNUD HENNING ANDERSEN<br />
Historien om en samfundskontrakt. JENS KLARSKOV<br />
Det attraktive arbejdsmarked på sundhedsområdet. JOHANNES GAUB<br />
Til dig, der ved, hvad du vil. OLE GRANGAARD OLESEN<br />
Rekruttering<br />
Rekruttering – ulighed og nye potentialer. LARS OLSEN<br />
Teenageliv i Danmark i år 2008. CHRISTIAN MADSBJERG<br />
Mandskab til velfærdssamfundets maskinrum. LAUST JOEN JAKOBSEN<br />
Hvordan synliggør vi de nye erhvervsakademier? PETER ENEVOLD<br />
5<br />
7<br />
8<br />
15<br />
22<br />
27<br />
30<br />
35<br />
38<br />
44<br />
49<br />
54<br />
59<br />
61<br />
64<br />
71<br />
74<br />
81<br />
85<br />
87<br />
92<br />
97<br />
101
Forord Fælles fodslag om professionsbacheloruddannelserne<br />
Jeg har været med til mange Sorø-møder, siden jeg selv tog initiativet til dem i begyndelsen af 80’erne. Dette års<br />
møde står som et af de bedste <strong>for</strong> mig.<br />
Årets Sorø-møde bidrog til skabelsen af en fælles identitet blandt professionshøjskolerne. Erhvervsakademierne kom<br />
ind på lystavlen i en ny, optimistisk udgave med stigende studentertilgang. Vi spildte ikke tiden med diskussioner<br />
om ændret lovgivning og andre rammespørgsmål. For rammerne ligger fast, og der er bred politisk enighed om,<br />
hvordan de skal være. I stedet brugte vi tiden på at få udviklet nye tilbud, som øger tilgangen til uddannelserne,<br />
blandt andet min idé om at kombinere job og uddannelse.<br />
Det var også glædeligt at se, hvordan erhvervsakademier, professionshøjskoler og erhvervsskoler arbejder sammen,<br />
både <strong>for</strong>melt og u<strong>for</strong>melt.<br />
Der var spændende og overbevisende indlæg. Fællesnævneren var, at de ikke handlede om problemer, men om alle de<br />
muligheder, der ligger i uddannelserne. Det løftede os alle hen over tristheden over den svagt faldende tilgang. Jeg siger<br />
svagt faldende, <strong>for</strong> faldet er jo langt større på universiteterne end på de professionsrettede videregående uddannelser.<br />
Det er folk fra Undervisningsministeriets uddannelser til lærer, pædagog og sygeplejerske, der er mangel på i samfundet.<br />
Så jeg håber, der opstår en selvbevidsthed hos professionshøjskolerne, som kan styrke deres såkaldte brand<br />
og tiltrækningskraft på de studerende.<br />
Der var fælles fodslag om, at vi ikke skal være universiteter, men styrke professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes<br />
særlige praksisorienterede identitet. Det arbejde er nu kommet godt fra start.<br />
Jeg vil gerne her benytte lejligheden til varmt at takke de mange, der på <strong>for</strong>skellig vis har bidraget til Sorø-mødet 2008.<br />
Undervisningsminister BERTEL HAARDER<br />
August 2008
Identitet
Identitet: Uddannelsesrevolutionen<br />
Uddannelsesrevolutionen<br />
Der er behov <strong>for</strong> at diskutere fremtiden <strong>for</strong> professionshøjskoler<br />
og erhvervsakademier. Hvordan rekrutterer<br />
vi flere unge, og kan vi tale uddannelserne op, spørger<br />
undervisningsminister Bertel Haarder oven på <strong>for</strong>årets<br />
uddannelsesrevolution.<br />
BERTEL HAARDER<br />
For godt et halvt år siden fandt en af de største uddannelsesrevolutioner<br />
sted i Danmark. Den var fredelig<br />
og blev stort set ikke bemærket i offentligheden<br />
– på trods af, at den omfatter mere end 60.000<br />
studerende og over 6.000 undervisere.<br />
Næsten 100 studiesteder blev slået sammen til otte enheder,<br />
der fra 2012 bliver til syv. De fik betegnelsen<br />
professionshøjskoler/university colleges (<strong>for</strong>di de ikke<br />
måtte hedde universiteter som i andre lande). De har<br />
en størrelse og en ledelseskraft, der kan matche universiteterne<br />
og skabe levende campusmiljøer med mange<br />
studerende, som giver mange flere faglige (og tværfaglige)<br />
muligheder, bedre studiemiljøer – og bedre fester!<br />
Deres undervisning skal baseres på faglig udvikling<br />
i samarbejde med universiteterne og på praksisorientering<br />
og innovation i tæt samarbejde med ansættelsesområderne.<br />
Revolutionen omfatter uddannelserne til lærer, diplomingeniør,<br />
finansøkonom, sygeplejerske, pædagog,<br />
fysioterapeut, socialrådgiver og jordemoder<br />
m.m. Det er populære uddannelser. Stik imod det<br />
indtryk, man får af debatten i medierne. De studerende<br />
er faktisk rigtig glade <strong>for</strong> deres uddannelse.<br />
Det viste en undersøgelse fra Epinion sidste år.<br />
Samme undersøgelse viste også, at det er den overdrevne,<br />
negative omtale af arbejds<strong>for</strong>hold <strong>for</strong> lærere,<br />
pædagoger og sygeplejersker – lønniveau, bureaukrati,<br />
skiftende arbejdstider osv. – der i høj grad er<br />
årsag til, at uddannelserne fravælges. Fagene og jobbene<br />
har desværre fået lav status i samfundet.<br />
Nye fremtidsmuligheder<br />
Vi skal bruge dette års Sorø-møde på at diskutere<br />
disse uddannelsers og professionshøjskolernes nye<br />
8<br />
fremtidsmuligheder, herunder også rekrutteringen<br />
til og omtalen af uddannelserne; hvor<strong>for</strong> de unge<br />
vælger, som de gør, og hvordan uddannelserne udvikles<br />
og præsenteres. Vi skal have fokus på den helt<br />
specielle vekselvirkning mellem praktik og uddannelse,<br />
som kendetegner langt de fleste professionsrettede<br />
uddannelser.<br />
Først skal vi lige have proportionerne på plads: På<br />
trods af, at der er færre ansøgere til lærer- og pædagoguddannelserne<br />
i år, er de stadig Danmarks<br />
største uddannelser med et langt større optag end<br />
de enkelte universitetsstudier. Pædagoguddannelsen<br />
er Danmarks største, på 2.-pladsen ligger læreruddannelsen,<br />
sygeplejerskeuddannelsen nummer 3 og<br />
diplomingeniører nummer 4. Man skal helt ned på<br />
7.-pladsen <strong>for</strong> at finde en universitetsuddannelse<br />
– nemlig jura.<br />
Uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked<br />
har stor fremgang i år. Syv procent flere vil være<br />
diplomingeniør, mens it-uddannelserne har tiltrukket<br />
29 procent flere studerende, og det økonomisk<br />
-merkantile område oplever en fremgang på 15 procent.<br />
Vi har de senere år afsat mange ressourcer til at<br />
fremme interessen <strong>for</strong> de teknisk-merkantile professionsuddannelser.<br />
Måske høster vi nu frugterne af<br />
den øgede fokus på naturfag og teknik i folkeskolen<br />
og uddannelserne. Der er flere og flere tilbud til<br />
elever med særlige talenter, og danske unge gør det<br />
fremragende i de internationale konkurrencer inden<br />
<strong>for</strong> en række naturvidenskabelige fag.<br />
Nu skal vi have de offentligt rettede uddannelser<br />
med. Jeg tror, udgangspunktet er godt. Løn- og arbejdsvilkårene<br />
er langt bedre, end det er fremgået
BERTEL HAARDER
Identitet: Uddannelsesrevolutionen<br />
af den overdrevne agitation under overenskomst<strong>for</strong>handlingerne.<br />
Og i øvrigt er det næppe det, der<br />
bestemmer tilgangen. Se bare på jordemoderuddannelsen.<br />
Her strømmer de studerende til i et omfang,<br />
så det kræver et af landets højeste gennemsnit <strong>for</strong> at<br />
få en plads (9,2)! Det på trods af, at en jordemoder<br />
kan se frem til at skulle arbejde om aftenen, om natten,<br />
i weekender – og mens andre fester til jul og<br />
nytår. Arbejdet er fysisk krævende, til tider hektisk<br />
og blodigt og ekstremt ansvarsfuldt: der er liv mellem<br />
hænderne. Men jobbet har høj prestige, og de<br />
studerende strømmer til.<br />
Lærergerningen skal have status igen<br />
Lærergerningen havde i mange år en tilsvarende status<br />
i samfundet. Det bør den have igen. Et lærerjob<br />
er meget krævende. En typisk lærer skal ud over at<br />
besidde en faglig tyngde have gode leder- og <strong>for</strong>midlingsevner,<br />
og han/hun skal vide, hvordan man<br />
underviser i et fag (didaktik). Læreren skal kunne<br />
bygge viden og kundskaber op fra bunden. Læreren<br />
skal være en kompetent leder, der kan tilrettelægge<br />
arbejdet i en klasse med op til 28 elever (gennemsnit<br />
20) med vidt <strong>for</strong>skellige behov og på vidt <strong>for</strong>skellige<br />
niveauer. Han/hun skal tackle krævende <strong>for</strong>ældre,<br />
som kræver speciel behandling af deres lille Hassan,<br />
og have øje <strong>for</strong> komplicerede sociale spil – mobning<br />
og trivsel blandt andet. Samtidig er nutidens lærere<br />
videnarbejdere, som arbejder systematisk med dokumentation,<br />
evaluering og videreudvikling.<br />
Men det er ikke det billede, som har præget den<br />
offentlige debat. Fag<strong>for</strong>eningerne er blevet magtfulde<br />
interesseorganisationer, som ansætter tidligere<br />
embedsmænd til at producere statistikker og indlæg<br />
<strong>for</strong> at påvirke den politiske dagsorden. De fristes<br />
dagligt til at beskrive <strong>for</strong>holdene i mørke toner <strong>for</strong><br />
at fremme deres sag (læs: flere penge og flere stillinger<br />
til området). Det er en legitim del af folkestyret.<br />
Det samme gælder partierne og politikerne. Også<br />
vi fristes til at gøre tingene værre, end de er, <strong>for</strong> at<br />
begrunde vores tiltag. Begge dele kan medvirke til,<br />
at den offentlige debat om folkeskolen bliver mere<br />
negativ, end rimeligt er.<br />
Jeg indledte efter nytår en rundrejse til skoler landet<br />
over <strong>for</strong> at få beretninger direkte fra gulvet og klasselokalerne<br />
og få input til en afbureaukratisering af<br />
skolen. Jeg mødte masser af engagerede og dygtige<br />
lærere, og jeg så flotte og velfungerende skoler, der<br />
10<br />
slet ikke svarede til den offentlige debat om nedslidte<br />
skoler med uhumske toilet<strong>for</strong>hold mv. Jeg oplevede<br />
også, at langt de fleste var glade <strong>for</strong> de omstridte<br />
elevplaner og den styrkede evalueringskultur. Som<br />
en lærer sagde til mig: ”Nu siger vi ikke ”jeg synes”<br />
til <strong>for</strong>ældre og elever. Nu siger vi ”jeg ved”.”<br />
Og ofte kan man sidde til en middag, hvor snakken<br />
går, og høre, at Freja og Asgers lærere skam er rigtig<br />
dygtige og gode. Dårligdommene findes åbenbart<br />
på andre skoler! Vi skal have et mere retvisende billede<br />
af de store offentlige arbejdspladser, der som<br />
hovedregel har godt arbejdsmiljø, høj faglighed og<br />
stor ”kundetilfredshed”.<br />
En af vejene kan være at styrke uddannelserne. Det<br />
er vi i fuld gang med. En ny læreruddannelse trådte<br />
i kraft sidste sommer med færre linjefag med mere<br />
tid til hvert fag, specialisering i undervisning af henholdsvis<br />
små og store elever i fagene dansk og matematik<br />
og styrkelse af de pædagogiske elementer i<br />
uddannelsen. Kort sagt højere kvalitet i læreruddannelsen.<br />
Samtidig er adgangskravene hævet. Nu er det<br />
slut med den snak om, at ”lærer, det kan man altid<br />
blive”. Nej, det kræver helt særlige kvalifikationer.<br />
Mange lærerstuderende har andre uddannelsesmæssige<br />
erfaringer bag sig, primært fra universitetet. De<br />
oplever læreruddannelsen som veltilrettelagt med<br />
god vekselvirkning mellem teori og praksis og fremhæver<br />
det gode sociale miljø og seminarierne som et<br />
sted, hvor det er hyggeligt og sjovt at komme.<br />
Mere sundhedsvidenskab<br />
og ”mindre Habermas”<br />
Også sygeplejerskeuddannelsen er blevet ændret.<br />
Den nye uddannelse fik et 10-tal af <strong>for</strong>manden <strong>for</strong><br />
landets sygeplejerskestuderende, Kirsten Salling Rasmussen,<br />
i Jydske Vestkysten i februar. Begrundelsen<br />
var, at der er kommet bedre sammenhæng mellem<br />
teori og praksis. Der er mere sundheds- og naturvidenskab<br />
og ”mindre Habermas”. Og alle studerende<br />
kommer i løbet af det første studieår ud i praktik.<br />
Tidligere har de studerende nogle steder skullet tilbringe<br />
flere år på skolebænken, før de fik erfaring<br />
med praksis. Det har betydet, at flere studerende<br />
faldt fra, når de kom ud i klinikken. Med den nye<br />
uddannelse er teori og praksis bundet langt bedre<br />
sammen, <strong>for</strong>di alle fagområder tilrettelægges, så de<br />
både indgår i teoretisk og klinisk undervisning.
Til efteråret gennemfører ministeriet en kampagne<br />
sammen med blandt andre Dansk Sygeplejeråd, der<br />
skal vise, hvor mange spændende muligheder sundhedsuddannelserne<br />
giver. Formålet er blandt andet<br />
at tiltrække nye grupper af studerende til eksempelvis<br />
sygeplejerskeuddannelsen, herunder flere mænd<br />
og flere nydanskere.<br />
Mange unge vil ikke vælge sig ind i en bås uden<br />
muligheder <strong>for</strong> at skifte karriere. Danskerne skifter<br />
job mere end noget andet europæisk folk. Det <strong>for</strong>udsætter<br />
fleksibilitet, ikke blot på arbejdsmarkedet,<br />
men også i uddannelserne. Tidligere søgte de fleste<br />
ind på de professionsrettede uddannelser <strong>for</strong> at få en<br />
god fast tjenestemandstilling med pension, hvor de<br />
kunne blive resten af deres liv. Den tryghed ønsker<br />
mange unge ikke i dag. De frygter tværtimod at begrænse<br />
deres muligheder.<br />
Mange har der<strong>for</strong> opfattet professionsuddannelserne<br />
som en blindgyde, hvor de i en ung alder skal lægge<br />
sig fast på en bestemt karriere. Sådan er det heldigvis<br />
ikke i virkeligheden. Det skal vi have tydeliggjort,<br />
samtidig med at vi skal <strong>for</strong>bedre mulighederne <strong>for</strong><br />
at skifte spor undervejs og bygge videre på det, man<br />
allerede kan.<br />
Ny meritlærerordning<br />
Seminarier og universiteter skal ikke blot samarbejde<br />
om <strong>for</strong>skning og udvikling. De skal også samarbejde<br />
om at uddanne lærere. Universitetsstuderende skal<br />
Identitet: Uddannelsesrevolutionen<br />
BERTEL HAARDER<br />
Undervisningsminister (V) siden 2005. Minister <strong>for</strong> nordisk samarbejde siden<br />
2007. Tidligere blandt andet kirkeminister (2005-2007), minister <strong>for</strong> flygtninge,<br />
indvandrere og integration samt minister <strong>for</strong> udviklingsbistand (2004-2005),<br />
minister <strong>for</strong> flygtninge, indvandrere og integration (2001-2005), undervisnings-<br />
og <strong>for</strong>skningsminister (1987-1993) og undervisningsminister (1982-1987).<br />
Forfatter til en række publikationer om den danske velfærdsstat.<br />
kunne vælge en lærerretning, og lærerstuderende<br />
skal kunne bygge videre på deres uddannelse på universitetet<br />
og derved blive gymnasielærer eller andet.<br />
På samme måde findes der specialiseringsmulig-<br />
heder <strong>for</strong> sygeplejerskestuderende.<br />
Uddannelsessystemet skal indrettes efter, at unge i<br />
dag samler erfaring mange steder – erhvervsarbejde,<br />
udlandsophold, frivilligt arbejde m.m. Vi skal blive<br />
langt bedre til at give dem merit <strong>for</strong> det, de kan,<br />
frem <strong>for</strong> at slå dem tilbage til start, hvis de vil skifte<br />
spor.<br />
1. august i år trådte en ny meritlærerordning i kraft,<br />
så flere kvalificerede ansøgere kan blive lærere på to år<br />
eller mindre. Fremover giver en bachelor-, kandidat-<br />
eller professionsbacheloruddannelse adgang, hvor det<br />
tidligere kun var bachelorer, som havde læst nogle af<br />
folkeskolens fag, der kunne optages. Ansøgere over<br />
25 år med en erhvervsuddannelse samt mindst to års<br />
erhvervserfaring kan også optages.<br />
Kombination af job og uddannelse<br />
Vi skal også have tilbud om kombination af uddannelse<br />
og job. Det er allerede muligt at tilrettelægge<br />
lærerstudiet, så de studerende kan arbejde i folkeskolen,<br />
samtidig med at de uddanner sig. Det kan<br />
være i <strong>for</strong>m af et halvt eller et helt års lønnet arbejde<br />
efter det andet eller tredje studieår. Eller det kan<br />
være som studenterjob (jævnfør at de studerende nu<br />
må tjene mere ved siden af SU’en).<br />
11
Drinks i ministerboligen. Traditionen tro bød Bertel Haarder<br />
på drinks i haven til ministerboligen i Sorø. Bagefter var der<br />
improviseret rundvisning i stuerne.
Modellen indebærer en række <strong>for</strong>dele: Den kan tiltrække<br />
lidt ældre studerende, som ikke kan klare sig<br />
i fire år på SU på grund af familie og økonomiske<br />
<strong>for</strong>pligtelser. Modellen øger tillige lærer<strong>for</strong>syningen,<br />
og den <strong>for</strong>bedrer vekselvirkningen mellem teori og<br />
praktik. Dertil kommer, at undervisningserfaringen<br />
får flere til at droppe ud i tide, før det bliver et stort<br />
nederlag, <strong>for</strong> eksempel hvis de ikke kan lide børn<br />
eller ikke er egnede til jobbet!<br />
Jeg er begejstret <strong>for</strong> it-branchens <strong>for</strong>slag om fleksibel<br />
praktik i it-uddannelserne på ”studenterjoblignende<br />
vilkår”. Altså lønnet praktik med de samme <strong>for</strong>dele<br />
som nævnt oven<strong>for</strong>.<br />
Traineepædagoguddannelsen i Jelling er et andet<br />
godt eksempel på jobuddannelse. Pædagoguddannelsen<br />
i Jelling har indgået et partnerskab med Vejle<br />
Kommune om at optage 100 studerende om året.<br />
Uddannelsen sikrer de kommende studerende job<br />
under uddannelsen som pædagogmedhjælper på en<br />
institution i kommunen.<br />
De styrkede uddannelser understøttes af de nye<br />
professionshøjskoler. Meningen er ikke at nedlægge<br />
uddannelsessteder, men at skabe undervisningsinstitutioner,<br />
der er store nok til at skabe stærke faglige<br />
miljøer. Professionshøjskolerne skal udvikle nye<br />
uddannelser, skabe et attraktivt studiemiljø og være<br />
attraktive samarbejdspartnere <strong>for</strong> andre uddannelsesinstitutioner<br />
– danske såvel som udenlandske.<br />
Den internationale dimension<br />
Den internationale dimension er i dag næsten ikke-<br />
eksisterende. Det skal der naturligvis rettes op på.<br />
Den oplagte vej er, at danske og udenlandske pro-<br />
Identitet: Uddannelsesrevolutionen<br />
fessionshøjskoler og universiteter indgår samarbejds-<br />
aftaler om konkrete uddannelses<strong>for</strong>løb, der kan tages<br />
i det andet land.<br />
Professionshøjskolerne kan tilrettelægge uddannelser<br />
af en helt særlig karakter med tæt kontakt mellem<br />
uddannelsesstedet og de arbejdspladser, som de<br />
studerende til sin tid skal ud på. Uddannelserne skal<br />
være praksisnære. Men samtidig er der tale om videregående<br />
uddannelser, hvilket vil sige, at de studerende<br />
også skal have et grundigt indblik i deres fags<br />
teori og metode.<br />
Regeringens handleplan <strong>for</strong> borgernær service fra<br />
juni 2008 viser, at der er behov <strong>for</strong> en særlig indsats<br />
<strong>for</strong> at øge rekrutteringen af sygeplejersker, lærere og<br />
plejere, mens der ikke er udsigt til mangel på pædagoger.<br />
Redegørelsen viser, at tilgangen af sygeplejersker<br />
skal øges med 15 procent og 10 procent på<br />
lærerområdet. Det kræver en indsats over en bred<br />
front: Tilgangen skal øges, frafaldet skal bekæmpes,<br />
sygefraværet skal reduceres, og tilbagetrækningsalderen<br />
skal sættes i vejret. Lærermangelen kunne helt<br />
afblæses, hvis vi blev lige så dygtige som finnerne til<br />
at benytte undervisningsassistenter i skolen, og/eller<br />
hvis alle lærere i gennemsnit var villige til at undervise<br />
en time mere om ugen eller udsætte pensioneringen<br />
med et års tid.<br />
Der er mange håndtag. Vi skal have gang i dem alle.<br />
”En lærer sagde til mig: Nu siger vi ikke<br />
”jeg synes” til <strong>for</strong>ældre og elever. Nu<br />
siger vi ”jeg ved”.<br />
”<br />
13
JØRN LUND
Læreruddannelse<br />
– en folkesag<br />
JØRN LUND<br />
Med kort tids mellemrum udkom der <strong>for</strong> et par år<br />
siden to antologier om skolen og dens lærere. ”Min<br />
bedste lærer” 1 hed den ene, ”Det sorte i skolen” 2 hed<br />
den anden. Og de fleste ville nok have kunnet bidrage<br />
til begge antologier, <strong>for</strong> hvem har ikke haft lærere, der<br />
hjalp dem videre – og hvem kender ikke de negative<br />
mekanismer, der også kan være på spil? Hvem kan i<br />
det hele taget sige sig fri <strong>for</strong> at have modtaget stærke<br />
påvirkninger fra deres lærere?<br />
Lærere er uundværlige – og vi møder dem gennem<br />
hele tilværelsen. Vi påvirkes livslangt af nogle, der kan<br />
<strong>for</strong>tælle os noget, vi kan lære af. De går under mange<br />
betegnelser og kan sågar være statsadvokater. Birthe<br />
Rønn Hornbech indleder sit bidrag til ”Min bedste<br />
lærer” således: ””Gammelfar”, statsadvokat Jens<br />
Michael Hertz, blev læremester, opdrager og vejleder<br />
<strong>for</strong> mere end en generation sjællandske anklagere.<br />
Han <strong>for</strong>mede vort retssyn og vort menneskesyn.”<br />
Læremester, opdrager og vejleder – sådan en kan man<br />
altså have brug <strong>for</strong>, også som nyuddannet kandidat.<br />
I tidens psykologiserende sprog taler man ofte om en<br />
rollemodel, i hvis billede man danner sig; læremester<br />
er blevet et sjældent ord – ligesom mesterlære.<br />
Opdrager og vejleder er stadig kurante gloser, men i<br />
erhvervslivet bruger man ikke den slags. En topchef<br />
i dag må have en coach, i praksis en betalt ven og<br />
rådgiver, der skal bygge én op. Men på Sorø-mødet<br />
drejer det sig i år om skolens lærere.<br />
Holberg, en <strong>for</strong>egangsmand<br />
Holberg har i det skjulte deltaget i samtlige Sorø-møder,<br />
online fra sarkofagen i kirken. Og han kan også bidrage<br />
til årets møde: I Holbergs epistler kan man læse, at ”In<strong><strong>for</strong>mat</strong>orers<br />
Embede er af større Betydning, end som<br />
man gemeenligen tror”, og der er mange overvejelser<br />
over, hvilke egenskaber der kendetegner en god lærer:<br />
Identitet: Læreruddannelse – en folkesag<br />
Fokus på lærernes faglige niveau, obligatorisk efteruddannelse<br />
og radikale ændringer af læreruddannelsen.<br />
Professor Jørn Lund giver sit bud på, hvordan lærerfaget<br />
styrkes i fremtiden.<br />
”Hvis en Lærer ikke er behagelig udi Omgiængelse,<br />
og begavet med Taalmodighed og Moderation, tjener<br />
han med all sin Lærdom ikke til Skole-Embede.” På<br />
Holbergs tid var oplæringen af børn og unge til gode<br />
kristne noget meget centralt. Men Holberg skriver dristigt:<br />
”<strong>Børn</strong> maa giøres til Mennesker, førend de bliver<br />
Christne.” Det har Grundtvig så taget ved lære af.<br />
”..en sprænglærd In<strong><strong>for</strong>mat</strong>or, som ikke har Skiønsomhed<br />
nok til at ud<strong>for</strong>ske en Discipels Naturel,<br />
spilder tiden ved at oplære ham i de Ting, som han<br />
siden skal <strong>for</strong>glemme. Det er ved sagtmodighed og<br />
venlig Omgiængelse Disciplernes Hierte vindes. Lyst<br />
til studeringer er en følge af Kiærlighed, som fattes til<br />
Lærerne: ligesom Strænghed og Tyrannie indprænter<br />
dem Afskyee <strong>for</strong> at studere. Ved kiærlige Opmuntringer<br />
udvirkes langt meer, end ved Færle og Riis.<br />
Allermest erre de Skolemestre at laste, der revse nogle,<br />
efterdi de ikke saa hastigen kan fatte og lære en Ting,<br />
som andre, ej tagende i Betragtning, at Naturen ikke<br />
uddeler samme Gaver i lige Grad til alle. (...) Lærdom<br />
og visdom er to <strong>for</strong>skellige kvaliteter (...) Hovedkunsten<br />
er hér, som udi bygningskunsten, at undersøge<br />
grunden (...)” 3<br />
<strong>Hele</strong> sit liv var Holberg optaget af uddannelsesspørgsmål,<br />
selv om han i vid udstrækning selv prøvede at<br />
undgå at undervise, ligesom skoleledere i dag, hvad der<br />
er meget <strong>for</strong>kert og uheldigt. Og når Holberg underviste,<br />
siges det at have været ret uinspirerende. Men<br />
som skribent er han alt andet end upædagogisk, hele<br />
hans <strong>for</strong>fatterskab er didaktisk. Han vil lære samtiden<br />
at ræsonnere, at tænke kritisk, og han var ikke kun oplysningsmenneske<br />
i teorien, men også i praksis.<br />
Den meget store arv, han efterlod sig, gik <strong>for</strong> størstedelens<br />
vedkommende til en genopbygning og <strong>for</strong>nyelse<br />
af det skrantende Sorø Akademi. Han ville skabe<br />
15
Identitet: Læreruddannelse – en folkesag<br />
en moderne europæisk skole med undervisning ikke<br />
kun i døde sprog, men også de levende, med vægt på<br />
indsigt i moderne samfunds<strong>for</strong>hold. Man kan vel sige,<br />
at han skabte landets første samfundsfaglige linje og<br />
også dets første europæisk orienterede akademi. Han<br />
skriver i sine epistler om værdien af at kunne hente<br />
de bedste lærerkræfter fra Europa og betydningen af,<br />
at der <strong>for</strong>efandtes nyudgivne aviser fra hele Europa til<br />
brug <strong>for</strong> eleverne.<br />
Holberg så altså tidligt værdien af en veluddannet<br />
befolkning – i virkeligheden et dengang kontroversielt<br />
synspunkt, <strong>for</strong> den almindelige mening var, at<br />
boglige færdigheder kun var <strong>for</strong> de få. Lyset var <strong>for</strong><br />
de lærde. Det afspejler sig også i flere århundreders<br />
manglende interesse <strong>for</strong> læreruddannelse.<br />
På vej til en <strong>for</strong>mel uddannelse<br />
Langt op i 1700-tallet var lærerne i almueskolen<br />
dårligt uddannet. Først i 1789 blev der nedsat en<br />
kommission, som konstaterede, at lærerne var dårligt<br />
lønnede, og at man der<strong>for</strong> kun kunne rekruttere personer,<br />
som savnede såvel almen som pædagogisk dannelse.<br />
Undervisningen blev, som det hed, ofte givet af<br />
kuske og tjenere eller af ”usle Stympere, som var gebrækkelige,<br />
havde slet Indsigt i deres Kristendom og<br />
ikkun kunne katekisere, skrive og regne maadeligt.” 4<br />
En <strong>for</strong>maliseret læreruddannelse blev etableret i 1791<br />
med Jonstrup Seminarium som første uddannelsesinstitution,<br />
og i løbet af 1800-tallet lykkedes det at<br />
besætte de fleste embeder med uddannede lærere.<br />
16<br />
I 1818 udsendes der et reglement <strong>for</strong> samtlige skolelærerseminarier<br />
i Danmark. Heri hedder det, at der<br />
bør ”drages behørig Omsorg <strong>for</strong>, at Seminaristen,<br />
med Hensyn til Levemaade og Klædedragt vænnes<br />
til Tarvelighed, saa at han fra Seminariet medbringer<br />
usvækket Sans <strong>for</strong> denne Dyd, og ikke har saadanne<br />
Fornødenheder, der maatte overstige hans tilkommende<br />
Kaar, og mueligen fjerne ham <strong>for</strong> langt bort<br />
fra den Kreds, i hvilken han som Ungdomslærer har<br />
at virke.”<br />
Men statsmagtens interesse <strong>for</strong> læreruddannelsen faldt<br />
igen; man havde stadig ikke sans <strong>for</strong>, at veluddannede<br />
lærere er en <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> vækst i samfundet. Man<br />
nedsatte i nogle årtier uddannelsen fra tre til to år og<br />
gjorde ”indbyrdes undervisning” til hovedfag! Det er<br />
så genopstået 175 år senere med gruppearbejdet og de<br />
mange lærerløse timer på seminarierne. Ved re<strong>for</strong>mer<br />
i 1894 og 1930 blev uddannelsen betydelig <strong>for</strong>bedret,<br />
idet ministeriets tilsyn blev styrket og uddannelsen<br />
<strong>for</strong>længet fra tre til fire år. Det faglige tilsyn er siden<br />
desværre blevet minimeret.<br />
I sidste halvdel af 1800-tallet blev læreren efterhånden<br />
en central og agtet person, specielt i de små samfund,<br />
hvor læreren ofte deltog i <strong>for</strong>eningsliv, kirkeliv<br />
og sognepolitik. Og i 1874 blev lærerne til lærerstand,<br />
da Danmarks Lærer<strong>for</strong>ening blev dannet. Uddannelsen<br />
var uhyre bredspektret, med repræsentation af alle<br />
skolens fag. Først i 1954 etableres linjefagsordningen,<br />
i 1966 strammes optagelsesbetingelserne, og alle fag<br />
bliver eksamensfag. I 1991 bliver uddannelsen mere<br />
JØRN LUND<br />
Professor. Siden 2002 direktør <strong>for</strong> Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.<br />
Før det blandt andet lærer og <strong>for</strong>sker på Københavns Universitet og professor<br />
på Danmarks Lærerhøjskole. Derudover har Jørn Lund blandt andet været<br />
<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Kulturministeriets sprogudvalg og <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Undervisningsministeriets<br />
kanonudvalg, der i 2004 udarbejdede en litteraturkanon til brug<br />
i folkeskolen og på gymnasierne. Derudover sidder Jørn Lund i Københavns<br />
Universitets bestyrelse. Uddannet cand.mag. i dansk og sprogpsykologi.
lokalt organiseret, mindre statsreguleret, og ret hurtigt<br />
derefter kommer uddannelsen ind i en ond cirkel.<br />
Herom senere, når jeg vil <strong>for</strong>søge at pege på visse<br />
muligheder <strong>for</strong> at komme ud af den onde cirkel.<br />
Når et nyt navn ikke er nok<br />
Nu er læreruddannelsen igen i støbeskeen, indsat i<br />
endnu en ny ramme. Der er gået perestrojka i den del<br />
af uddannelsessektoren. Man opererer med skiftende<br />
institutionsbetegnelser: seminarier, CVU’er, university<br />
colleges, professionshøjskoler, men man kan ikke<br />
reorganisere sig frem til bedre resultater, så længe sektoren<br />
som helhed på mange måder er nødlidende. Der<br />
er brug <strong>for</strong> en faglig optimering af læreruddannelsen,<br />
af efteruddannelse og videreuddannelse, kort sagt en<br />
gennemtænkning af hele problemkomplekset.<br />
De nye professionshøjskoler har fået drabelige navne,<br />
hvad der jo ikke i sig selv løfter kvaliteten. Hjørring Seminarium<br />
er eksempelvis blevet til et hjørne af Professionshøjskolen<br />
Nord, University College Nordjylland,<br />
læreruddannelsen i Hjørring. Ikke ligefrem mundret,<br />
men i musikalitet fuldt på højde med Aarhus Universitet,<br />
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Holberg<br />
ville have moret sig. Men vi står over <strong>for</strong> et stort<br />
samfundsproblem og et vigtigt anliggende.<br />
Jeg <strong>for</strong>eslår der<strong>for</strong> nedsat en national kommission,<br />
som kan komme med <strong>for</strong>slag til <strong>for</strong>bedring af det<br />
faglige niveau inden <strong>for</strong> sektoren, altså en gennemtænkning<br />
af indholdet, ikke af strukturen, med vægt<br />
ikke mindst på lærernes efteruddannelses- og videreuddannelsesmuligheder.<br />
Kommissionen kan blandt andet tage stilling til,<br />
hvad der kan opnås ved at gøre uddannelsen femårig.<br />
Kommissionens flertal skal bestå af ikke-kasket-bærende<br />
medlemmer. Læreruddannelse er et samfundsanliggende,<br />
ikke kun et skoleanliggende. Og den skal<br />
have mandat til at <strong>for</strong>eslå radikale ændringer af læreres<br />
og gymnasielæreres grunduddannelse samt efter-<br />
og videreuddannelse.<br />
Bliver resultatet en opkvalificering af læreruddannelserne<br />
og på sigt også af lærerne, har man et argument<br />
<strong>for</strong> en bedre aflønning af lærerne, som jo også vil have<br />
fået en længere uddannelse. Det vil føre til større samfundsmæssig<br />
respekt <strong>for</strong> læreren som fagperson, og så<br />
bliver det mere attraktivt <strong>for</strong> de unge at uddanne sig<br />
til lærer. Den onde cirkel kan brydes.<br />
Identitet: Læreruddannelse – en folkesag<br />
Dorrit Saietz<br />
Journalist, dagbladet Politiken<br />
”Det var spændende at være med. Jeg fik<br />
mange gode kontakter og ideer, som jeg<br />
vil følge op på. Mødets tema var brandaktuelt<br />
i <strong>for</strong>hold til optagelsestallene på<br />
de videregående uddannelser, som var<br />
kommet få dage inden. Det gav en vældig<br />
god debat.<br />
Der var meget stor <strong>for</strong>skel på indlæggene.<br />
Det var interessant, at vi kom rundt om<br />
så mange emner, men det var først hen mod slutningen<br />
af dag to, at jeg så et mønster tegne sig. På den måde var<br />
det lidt <strong>for</strong>virrende – men på en frugtbar måde.<br />
Meget af snakken gik på, hvordan man lokker de modvillige<br />
unge ind på uddannelsesstederne, og hvordan<br />
man skal brande og ”sælge” uddannelserne. Det endte<br />
jeg med at skrive om til avisen. Men spørgsmålet er vel,<br />
om det er via en bedre reklameindsats, at man kan sælge<br />
mere uddannelse.<br />
Det var slående, at signalerne fra uddannelsesretningerne<br />
var så <strong>for</strong>skellige. De uddannelser, der er rettet mod erhvervslivet,<br />
spruttede af optimisme, mens uddannelserne<br />
inden <strong>for</strong> velfærdsområdet var mere defensive og følte sig<br />
pressede. Det var som om, at de talte to <strong>for</strong>skellige sprog.<br />
Måske skulle de lade sig inspirere af hinanden. Omgivelserne<br />
var i øvrigt fantastiske og maden dejlig. Mødet i<br />
Sorø var et dejligt afbræk i den daglige rutine.”<br />
Dorrit Saietz deltog i Sorø-mødet <strong>for</strong> første gang.<br />
Bedre kobling af teori og praksis<br />
En femårig læreruddannelse må have det faglige i centrum,<br />
men samtidig sikre, at de studerende gradvist<br />
kvalificeres til mødet med eleverne. Hvis man gav de<br />
lærerstuderende tre til syv timers undervisningspligt<br />
om ugen under uddannelsen – i begyndelsen med en<br />
erfaren lærer som vejleder – ville de få værdifulde erfaringer,<br />
som kunne koble teori og praksis. Og samfundet<br />
ville få hjælp til at afhjælpe den lærermangel, som<br />
bliver katastrofal, hvis der ikke er udviklet en ny incitamentsstruktur,<br />
der gør det attraktivt at blive lærer.<br />
17
Identitet: Læreruddannelse – en folkesag<br />
Slukning af kaffetørsten. Under de indlagte pauser i de to dages stramme program<br />
var der rig mulighed <strong>for</strong> kaffe, kage og en snak med de andre deltagere.<br />
En uge efter at jeg havde skrevet dette, hørte jeg i<br />
Radioavisen Bertel Haarder komme ind på lignende<br />
tanker. Men måske har ministeren <strong>for</strong>estillet sig denne<br />
vekselvirkning mellem teori og praksis inden <strong>for</strong><br />
rammerne af en fireårig uddannelse?<br />
Efter min mening skal man ikke uden videre overlade<br />
læreruddannelsen til universiteterne. Det er miljøerne<br />
på universiteterne i almindelighed hverken parate<br />
eller kvalificerede til. Men den faglige efter- og videreuddannelse<br />
af seminarielærerne er et anliggende <strong>for</strong><br />
universiteterne, som i flere fag også vil kunne tilbyde<br />
efteruddannelse af folkeskolens lærere.<br />
Lærernes efter- og videreuddannelse<br />
Danske lærere er ivrige efter at videreudvikle deres<br />
kvalifikationer gennem efteruddannelse, men mange<br />
af kursusudbyderne prioriterer almene kurser om undervisningens<br />
tilrettelæggelse højere end faglige kurser.<br />
Egentlige faglige kurser synes at udgøre under halvdelen.<br />
Kvindelige lærere er langt mere interesserede i at<br />
efteruddanne sig end deres mandlige kolleger. Der er<br />
også regionale <strong>for</strong>skelle. Lærere på Fyn går oftere på<br />
kurser end kollegerne i Frederiksberg Kommune.<br />
Efteruddannelsens spredningseffekt er særlig stor,<br />
når det drejer sig om personer, der selv <strong>for</strong>midler.<br />
18<br />
En gymnasielærer kan let have medansvar <strong>for</strong> mere<br />
end 100 elever hvert skoleår, og folkeskolelærerne har<br />
ofte berøring med endnu flere. Gymnasielærere har (i<br />
princippet!) en videnskabelig uddannelse, der skulle<br />
muliggøre, at de selv skulle kunne stå <strong>for</strong> en del af deres<br />
faglige efteruddannelse. Interessen <strong>for</strong> videreuddannelse<br />
på Dansk Institut <strong>for</strong> Gymnasiepædagogik<br />
(DIG) og i andet regi tyder på, at man ikke desto<br />
mindre er interesseret i faglig og pædagogisk videreuddannelse<br />
i kursus<strong>for</strong>løb sammen med kolleger.<br />
Men den tradition, vi bygger på, tilsagde altså, at gymnasielærere<br />
i mindre grad end folkeskolelærere havde<br />
behov <strong>for</strong> videreuddannelse. Folkeskolelærere havde<br />
og har stadig et organiseret efteruddannelsessystem<br />
til rådighed. Men det traditionelle skel mellem uddannelsesniveauernes<br />
behov <strong>for</strong> efteruddannelse kan<br />
næppe opretholdes. Også gymnasielærere og seminarielærere<br />
har behov <strong>for</strong> faglig efteruddannelse.<br />
Folkeskolelærerne havde indtil år 2000 studie- og<br />
kursusmuligheder ved Danmarks Lærerhøjskole, lærernes<br />
universitet. Danmarks Lærerhøjskole havde en<br />
central opgave i landets uddannelsesplanlægning, og<br />
medarbejderne fik stor indflydelse på skolens læseplaner<br />
og den pædagogiske debat i landet. Lærerhøjskolen<br />
skulle principielt sikre, at folkeskolen på et videnska-
eligt funderet grundlag kunne varetage sine opgaver<br />
som krumtappen i uddannelsessystemet, og cirka 85<br />
procent af efteruddannelsen <strong>for</strong>egik dér. Lærerhøjskolen<br />
skulle udvikle og følge relevant <strong>for</strong>skning, ligesom<br />
den skulle varetage de løbende efter- og videreuddannelsesopgaver,<br />
primært <strong>for</strong> folkeskolens lærere.<br />
Der er imidlertid ikke skabt tilfredsstillende rammer<br />
<strong>for</strong> den faglige efteruddannelse af skolens lærere.<br />
DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,<br />
hverken kan, skal eller vil beskæftige sig med den opgave,<br />
CVU’ernes lærere har andre opgaver, og tilbage<br />
står lærerne med et skrigende behov <strong>for</strong> et fagligt løft.<br />
I stedet <strong>for</strong> mærkesagskurser som ”piger og fysik”,<br />
”skolen i lokalsamfundet” og ”miljøundervisning”<br />
vil der, hvis det faglige efterslæb skal indhentes, være<br />
behov <strong>for</strong> rent faglig opdatering.<br />
Ret og pligt til efteruddannelse<br />
Lærernes efteruddannelse skal løsrives fra lokal styring.<br />
Som det er nu, opslår seminarierne, amtscentralerne<br />
og CVU’erne kurser, som lærerne kan søge<br />
ind på. Men de skal anbefales af skolelederen, hvis<br />
råderum er bestemt af, hvad kommunen har afsat<br />
af midler. Omfanget af lærernes efteruddannelse er<br />
i Danmark stort set dikteret af kommunalpolitikere,<br />
hvis horisont ikke altid når længere end til kommunegrænsen,<br />
og hvis tidshorisont ikke altid går længere<br />
end til næste valg.<br />
Hver lærer bør have ret til et antal efteruddannelsestimer,<br />
som kan afvikles løbende eller samles i semestre<br />
eller skoleår. Muligvis skal der ikke alene være tale om<br />
en ret, men også om en pligt. Lærernes ønsker skal<br />
inddrages, før kursusudbyderne tilrettelægger deres<br />
undervisning, og deres relationer til inspektør og skolevæsen<br />
bør ikke have indflydelse på deres udvikling.<br />
1 ”Min bedste lærer. Fjorten essays”, red. Johannes Riis, Gyldendal, 2000.<br />
2 ”Det sorte i skolen”, red. Georg Metz, Politikens Forlag, 2005.<br />
3 Carl S. Petersen, ”Ludvig Holbergs Samlede Skrifter”, Gyldendal, 1913-1963.<br />
4 Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg., bind XVI, side 231, artiklen ”Lærer”.<br />
Identitet: Læreruddannelse – en folkesag<br />
”<br />
De nye professionshøjskoler har fået<br />
drabelige navne, hvad der jo ikke i<br />
sig selv løfter kvaliteten.<br />
”<br />
Efteruddannelse er blevet så vigtigt et anliggende, at<br />
det ikke kan overlades til decentrale organer. Det er<br />
en samfundsopgave og en vigtig investering.<br />
Respekt!<br />
Lad mig slutte med at hylde de lærere, der tager ansvar<br />
<strong>for</strong> stadig nye generationer ved at undervise og<br />
opdrage unge mennesker og ved at vise et godt eksempel.<br />
Danske lærere er generelt dygtige, og opgaven<br />
er nu at sikre niveauet fremover og måske hæve<br />
fagligheden. Der står lærere bag store dele af alt det, vi<br />
kan være stolte af i det danske samfund: Mennesker,<br />
der bevarer deres lyst til at lære, som er opdraget til<br />
at kunne samarbejde, som er fleksible og i stand til at<br />
tilpasse sig nye vilkår.<br />
Mange havde frygtet globaliseringens virkning på det<br />
danske arbejdsmarked, <strong>for</strong>di flere og flere opgaver varetages<br />
af mennesker i eller fra andre lande. Men vi<br />
tilpasser os og tager nye opgaver på os. Og hvem har<br />
uden at kny og bedre end de fleste andre samfundsgrupper<br />
sikret en <strong>for</strong>nuftig indslusning af elever fra<br />
andre lande? Det har danske lærere. Og så kan Helge<br />
Sander godt holde op med at skrige på mere it, <strong>for</strong><br />
den danske skole og det danske samfund er et af verdens<br />
mest avancerede på det område.<br />
Danske erhvervsfolk er efterspurgt i internationalt arbejdende<br />
virksomheder, <strong>for</strong>di de er kreative, humane.<br />
De er vellidte, <strong>for</strong>di de ikke kun indstiller sig på at<br />
lytte opad i hierarkiet. Den danske skole ser eleverne<br />
ikke bare som objekter <strong>for</strong> undervisning, men som<br />
mennesker på vej.<br />
Meget kan gøres bedre, men jeg vil ikke deltage i den<br />
almindelige jammer. Meget er lykkedes, og nye muligheder<br />
vil vise sig.<br />
19
Identitet: Fra landbrugsmaskinsmed til administrerende direktør<br />
Fra landbrugsmaskinsmed<br />
til administrerende<br />
direktør<br />
HENRIK SØRENSEN<br />
Min slægt er egentlig fra Vestsjælland: Bønder og<br />
landmænd, så langt slægten kan føres tilbage. Mine<br />
<strong>for</strong>ældre drev en gård på denne dejlige egn med<br />
køer, grise og 45 tønder land, som var en rimelig<br />
størrelse gård i 1960, da de købte den.<br />
Her arbejdede jeg, gik i skole og var nok heldig at<br />
komme i realen, som var muligt dengang, ligesom<br />
man kunne gå ud af folkeskolen efter 7. klasse.<br />
Jeg arbejdede meget ved siden af skolegangen – hos<br />
smeden, på tanken og i kirsebærplantagen, når det<br />
var den tid. I en periode fangede jeg også kyllinger<br />
om natten, så de var klar til slagtning om morgenen<br />
klokken syv, når slagteriet begyndte dagens arbejde.<br />
Jeg klarede realeksamen, men jeg var skoletræt og fik<br />
22<br />
Det lå ikke lige <strong>for</strong>, at den skoletrætte Henrik Sørensen en dag skulle<br />
blive administrerende direktør i et stort firma. Men hans baggrund som<br />
både landbrugsmaskinsmed og ingeniør har hjulpet ham godt på vej.<br />
da også en udtalelse fra folkeskolen, der ikke var blandt<br />
de bedste. Der står i den snart gulnede udtalelse:<br />
”Henrik har været en høflig, venlig og hjælpsom<br />
elev. Han har gode evner, som han undertiden har<br />
vist at kunne udnytte med særdeles godt resultat.<br />
Under vilkår, der er <strong>for</strong>skellige fra skolens faste rammer,<br />
vil de sikkert kunne udvikles yderligere.”<br />
Far fandt lærepladsen<br />
Det var jeg nok meget enig i. Jeg skulle i hvert fald<br />
ikke læse videre – den tanke eksisterede slet ikke.<br />
Der var ingen tvivl om, at jeg skulle have en faglig<br />
uddannelse. Jeg ville være håndværker!<br />
Egentlig ville jeg være maskinsnedker, <strong>for</strong>di jeg altid<br />
havde været glad <strong>for</strong> at arbejde med træ. Men en dag<br />
Henrik Sørensen<br />
Direktør. Henrik Sørensen er uddannet landbrugsmaskinsmed og senere<br />
teknikumingeniør. I dag er han direktør og hovedaktionær i pumpekoncernen<br />
DESMI, der har en årlig omsætning på godt en halv milliard kroner. Koncernen<br />
har hovedkontor i Nørresundby og selskaber i flere lande. Ved siden af driver<br />
Henrik Sørensen et landbrug.
HENRIK SØRENSEN
Identitet: Fra landbrugsmaskinsmed til administrerende direktør<br />
kom min far hjem og sagde, at han havde fundet en<br />
plads til mig hos den lokale maskinhandler, hvor jeg<br />
kunne komme i lære som landbrugsmaskinsmed.<br />
Min far <strong>for</strong>talte samtidig, at han havde købt en ny<br />
traktor. De to ting hang nok lidt sammen. Ingen<br />
spørgsmål blev stillet, ingen protester – jeg skulle<br />
selvfølgelig være landbrugsmaskinsmed.<br />
Det var en god læreplads og en god uddannelse,<br />
hvor det praktiske blev krydret med anvendelig<br />
teori på de indlagte ophold på teknisk skole. Teorien<br />
var nu pludselig blevet mere brugbar og dermed<br />
interessant.<br />
Jeg var glad <strong>for</strong> mit fag, men efter svendeprøven<br />
havde jeg lyst til at læse videre med udgangspunkt i<br />
den håndværksmæssige uddannelse og <strong>for</strong>nyet interesse<br />
<strong>for</strong> det teoretiske.<br />
Det var der mulighed <strong>for</strong> på Ingeniørhøjskolen Københavns<br />
Teknikum, hvor jeg efter bestået adgangskursus<br />
læste til teknikumingeniør. På teknikum var<br />
24<br />
det netop ideen at uddanne håndværkere til ingeniører.<br />
Min motivation var i top, og en dårlig udtalelse<br />
fra folkeskolen blev med topkarakterer på teknikum<br />
gjort til skamme. Jeg afsluttede ingeniørstudiet med<br />
speciale i produktion, planlægning og management<br />
i 1982 – i en alder tæt på de 25.<br />
Under ingeniørstudiet <strong>for</strong>tsatte jeg med at arbejde<br />
som smed og montør i weekender og ferier. Værktøjskassen<br />
stod altid i bilen, så de kunne bare ringe<br />
– også om natten – når materiel brød ned. Det gav<br />
gode penge, og under mit studium købte jeg sammen<br />
med min kæreste, der stod i lære som frisør, og<br />
som i dag er min kone, en ejerlejlighed.<br />
En god kombination af teori og praksis<br />
Efter <strong>for</strong>skellige job relateret til salg, produktion og<br />
ledelse suppleret med et par år i udlandet har jeg nu<br />
i snart 12 år fungeret som administrerende direktør<br />
<strong>for</strong> selskabet DESMI.<br />
Igennem mine mange år som teknikumingeniør er
jeg blevet bekræftet i, at det er godt at kombinere<br />
teori og praksis. Jeg føler, at jeg kan tale i øjenhøjde<br />
med alle, og den praktiske del har styrket min<br />
evne til at <strong>for</strong>stå de praktiske problemstillinger,<br />
som ”manden på gulvet” ofte står med. Her har jeg<br />
endda til tider fået anerkendelse <strong>for</strong> de løsninger,<br />
som jeg har anvist, selv om det nok var Pythagoras,<br />
Arkimedes, Newton eller andre gode navngivere til<br />
fysiske love, der burde have æren <strong>for</strong> løsningen.<br />
Jeg har haft stor glæde af at kunne anvende naturvidenskaben<br />
i kombination med praktiske færdigheder.<br />
Uanset om man taler med kunden, sælgeren,<br />
konstruktøren, planlæggeren eller manden i værkstedet,<br />
kan man se problemstillinger og løsninger<br />
bedre end dem, der kun har den teoretiske eller<br />
praktiske baggrund.<br />
Undertiden har jeg oplevet <strong>for</strong>skellen på den teoretiske<br />
og den praktiske uddannelse og ønsket flere<br />
medarbejdere med den rette kombination. Hvis vi<br />
generaliserer lidt, kan praktikeren se en given løsning<br />
<strong>for</strong> sig, inden planer sættes i værk, hvor teoretikerens<br />
styrke ligger i at lægge de strategiske og<br />
langsigtede planer. Egenskaber, der er vigtige at<br />
kombinere.<br />
Identitet: Fra landbrugsmaskinsmed til administrerende direktør<br />
”<br />
Medarbejderen med en uddannelse, hvor<br />
teoretiske og praktiske kompetencer står i<br />
et godt <strong>for</strong>hold, er en mangelvare i mange<br />
danske virksomheder.<br />
”<br />
Vælg en erhvervsuddannelse<br />
Flere og flere unge vælger den gymnasiale vej, alt<br />
imens andelen, der tager en erhvervsuddannelse, falder.<br />
Potentialet <strong>for</strong> at rekruttere ingeniørstuderende<br />
med en praktisk baggrund er der<strong>for</strong> dårligere end<br />
i min tid. Samtidig må vi erkende, at en studentereksamen<br />
ikke i sig selv giver adgang til et godt<br />
job, og der er alt <strong>for</strong> mange studenter, som ikke får<br />
nogen erhvervsrelateret uddannelse efter gymnasiet.<br />
Mange af disse unge ville have større glæde af en<br />
håndværksmæssig uddannelse, hvor de opnår en<br />
umiddelbar erhvervskompetence, og hvor de samtidig<br />
holder døren åben i <strong>for</strong>hold til en senere videregående<br />
uddannelse.<br />
Medarbejderen med en uddannelse, hvor teoretiske<br />
og praktiske kompetencer står i et godt <strong>for</strong>hold, er<br />
en mangelvare i mange danske virksomheder.<br />
Hos DESMI ser jeg store udviklingsmuligheder,<br />
men jeg mangler sådanne kompetencer. Der<strong>for</strong> støtter<br />
jeg ubetinget initiativer, der øger interessen <strong>for</strong><br />
de praktiske og faglige fag, samt tiltag, der bringer<br />
de grupper videre, som ønsker og evner at supplere<br />
med en teoretisk videregående uddannelse.<br />
Mine tre pointer<br />
1. Døm ikke skoletrætte unge som studiesvage.<br />
2. Kombinationen af praktiske færdigheder og teoretiske kundskaber giver gode karrieremuligheder.<br />
3. Mange unge vil være bedre tjent med en håndværksmæssig uddannelse med døren åben til en videregående<br />
uddannelse end med en studentereksamen, der ikke bliver suppleret med et videre erhvervsrelateret studium.<br />
25
MAJA ENGBERG-SØNDERSKOV<br />
26
Fra person til profession<br />
– om at blive til noget<br />
Maja Engberg-Sønderskov ville ikke være lærer som sine <strong>for</strong>ældre. I dag går hun<br />
på sidste år på læreruddannelsen, og det er hun mere end glad <strong>for</strong>. For at få flere<br />
til at læse til lærer anbefaler hun en bedre kobling mellem teori og praksis.<br />
MAJA ENGBERG-SØNDERSKOV<br />
Jeg har egentlig aldrig villet læse til lærer. Begge<br />
mine <strong>for</strong>ældre er læreruddannet, og jeg skulle i hvert<br />
fald ikke det samme som dem. Jeg ville på universitetet<br />
og have en rigtig akademisk uddannelse.<br />
Da jeg havde taget tre år som medhjælper på en skole<br />
i Århus og som lærerassistent på en specialskole<br />
i London, vendte jeg alligevel tilbage til læreruddannelsen<br />
som et bud på min fremtid. Ikke, at jeg<br />
var synderlig stolt af at skulle være lærerstuderende,<br />
men jeg glædede mig til at komme i gang med at<br />
blive til noget.<br />
Lærer kan man altid blive<br />
Jeg var spændt på min nye identitet, da jeg begyndte<br />
på lærerseminariet. Og jeg blev hurtigt mødt af et<br />
spændende, livligt studiemiljø, en velfunderet faglighed<br />
og et stærkt socialt netværk.<br />
De første måneder som lærerstuderende havde jeg<br />
det alligevel som om, at det ikke var nok at være<br />
lærerstuderende. Det skulle retfærdiggøres, når jeg<br />
faldt i snak med nye mennesker. Jeg præsenterede<br />
der<strong>for</strong> aldrig mig selv som lærerstuderende uden i<br />
samme åndedrag at <strong>for</strong>sikre vedkommende om, at<br />
jeg da havde tænkt mig at læse videre. For lærer kan<br />
man jo altid blive.<br />
Men der er sket noget med mig. Jeg har fået en faglig<br />
stolthed – en faglig identitet – gennem mine tre<br />
år som lærerstuderende. Om det er fagene på seminariet,<br />
praktikken eller det sociale sammenhold på<br />
studiet, er jeg usikker på.<br />
Måske er det en kombination af de tre aspekter,<br />
der netop kendetegner læreruddannelsen. For den<br />
Identitet: Fra person til profession – om at blive til noget<br />
seminarietradition, vi har i Danmark, er unik. Den<br />
måde, undervisningen er organiseret på, ligger langt<br />
fra de fleste universitetsstudier. På lærerseminariet<br />
lærer vi om relationer i relationer, og det er måske<br />
netop det, der er læreruddannelsens kerne.<br />
Læreruddannelsens status<br />
Læreruddannelsen er en relationsuddannelse. Relationen<br />
er en <strong>for</strong>udsætning, et grundvilkår, <strong>for</strong> både<br />
læreruddannelsen og <strong>for</strong> det efterfølgende arbejde<br />
som lærer. Både relationen mellem mennesker og<br />
mellem de offentlige og de private instanser i samfundet.<br />
Den udvikling, man gennemgår i løbet af<br />
en læreruddannelse, rækker langt ud over en række<br />
færdigheder og kundskaber. Som lærerstuderende<br />
tilegner du dig et værdisæt, som ikke er lige sådan<br />
at ryste af sig.<br />
Jeg kan mærke min faglige identitet, min profession,<br />
i alt, hvad jeg <strong>for</strong>etager mig. Faktisk tror jeg<br />
ikke længere, at jeg kan skille min person fra min<br />
faglighed. Seminariet, folkeskolen og hele kampen<br />
<strong>for</strong> at retfærdiggøre lærerprofessionen som et af de<br />
mest betydningsfulde erhverv ligger nu dybt <strong>for</strong>ankret<br />
i mig.<br />
Men der er tilsyneladende ikke meget status i at være<br />
lærer. Min gode kammerat Glenn er netop stoppet<br />
på sit tredje år på seminariet <strong>for</strong> at blive journalist.<br />
Glenn har <strong>for</strong>talt mig, at han oplever en skræmmende<br />
ændring i folks indstilling, når han <strong>for</strong>tæller, at han<br />
skal begynde på Danmarks Journalisthøjskole. Han<br />
oplever nu, at fremmede mennesker spørger til hans<br />
uddannelse og sågar til ham som person i langt højere<br />
grad end tidligere. For journalisthøjskolen er der<br />
åbenbart respekt om i modsætning til lærerstudiet.<br />
27
Identitet: Fra person til profession – om at blive til noget<br />
Jeg tror, at den lave status til dels skyldes den svært<br />
håndgribelige videnskab, der ligger i pædagogikken<br />
og didaktikken som fagområder. Alle mennesker<br />
kan i princippet aktivere en 6.-klasse – og måske<br />
også lære klassen noget. Men det kommer til at<br />
bygge på tilfældighedens principper, hvis man ikke<br />
har en faglighed i både skolefagene og det pædagogiske<br />
fagområde. Denne plat<strong>for</strong>m <strong>for</strong> undervisning<br />
er måske seminariets vigtigste at videregive. Men<br />
hvordan gør man så det?<br />
Her tror jeg, at man må se på udannelsens struktur<br />
og fagenes samspil. Det er relationerne mellem<br />
fagene, der er betydningsfulde. Og lærerstuderende<br />
Keld Laursen<br />
Prorektor, Ingeniørhøjskolen i Århus<br />
”Der var mange spændende og berigende<br />
enkeltindlæg på Sorø-mødet, men<br />
mange af diskussionerne handlede om<br />
de ud<strong>for</strong>dringer, de offentligt rettede<br />
uddannelser står over <strong>for</strong>. Her tænker jeg<br />
især på lærerne, pædagogerne og sygeplejerskerne.<br />
De handlede blandt andet<br />
om svigtende optag, sammenhængende<br />
<strong>for</strong>løb og lønnet praktik, og de ud<strong>for</strong>dringer<br />
har jeg svært ved at genkende i<br />
uddannelserne til diplomingeniør.<br />
Konkret fandt jeg <strong>for</strong>fatter Lars Olsens indlæg om sociale<br />
uligheder interessant. Jeg har også noteret mig, at<br />
it-branchen gerne vil indgå et konkret samarbejde med<br />
uddannelserne. Faktisk har jeg siden været i kontakt<br />
med den administrerende direktør <strong>for</strong> <strong>for</strong>eningen, Jakob<br />
Lyngsø, som også deltog i mødet.<br />
Den kontakt, vi deltagere fik mellem indlæggene, var i<br />
det hele taget nyttig. Der <strong>for</strong>egik mange gode diskussioner,<br />
og det udbytte, jeg har fået af drøftelserne, og de<br />
kontakter, jeg har fået skabt, kan jeg helt sikkert bruge<br />
fremadrettet.”<br />
Keld Laursen deltog i Sorø-mødet <strong>for</strong> første gang.<br />
28<br />
fremhæver ofte vidt <strong>for</strong>skellige discipliner af læreruddannelsen<br />
som de mest betydningsfulde.<br />
Praktikeren og teoretikeren<br />
Man kan groft sagt dele lærerstuderende op i to<br />
typer: praktikeren og teoretikeren. Praktikeren går<br />
primært på lærerseminariet <strong>for</strong> at blive lærer. Han<br />
<strong>for</strong>etrækker praktikperioderne og stiller sig som<br />
udgangspunkt lidt skeptisk over <strong>for</strong> teorierne. Han<br />
kunne passende lidt provokerende spørge: ”Hvad<br />
har teorierne med virkeligheden at gøre?” Denne<br />
type lærerstuderende motiveres af samværet med<br />
børnene og mener, at det er i praktikken, man virkelig<br />
lærer at være lærer.<br />
Den anden type studerende er teoretikeren. Han går<br />
primært på lærerseminariet <strong>for</strong> at læse videre og opfatter<br />
lærerstudiet som et springbræt. Han <strong>for</strong>dyber<br />
sig i den teoretiske del og oplever ofte praktikperioderne<br />
som en mulighed <strong>for</strong> at afprøve teorierne, selv<br />
om han dog <strong>for</strong>etrækker sin daglige gang på seminariet.<br />
Hans filosofi kunne passende være: ”<strong>Børn</strong>ene<br />
gør jo aldrig, hvad der står i bøgerne!” Denne type<br />
lærerstuderende motiveres ofte af teoretiske ud<strong>for</strong>dringer<br />
og høje karakterer.<br />
Selvfølgelig er typerne karikerede, men det er relevant<br />
at tænke lærerstuderende ind i de to grupper,<br />
hvis man vil <strong>for</strong>stå, hvor <strong>for</strong>skelligt lærerstudiet opleves.<br />
Karakteristisk <strong>for</strong> begge typer er, at koblingen mellem<br />
teori og praksis halter. Praktikeren skal blive<br />
mere bevidst om, at et teoretisk fundament er nødvendigt<br />
<strong>for</strong> at undervise – at vise underet. Omvendt<br />
må teoretikeren holde fast i, at en teori ikke er mere<br />
gyldig end den praksis, den bygger på.<br />
Det er ikke en ny problemstilling, men både praktikerens<br />
og teoretikerens problem udspringer måske<br />
netop af, at uddannelsen stadig ikke <strong>for</strong>mår at koble<br />
teori og praksis godt nok. Jeg oplever, at underviserne<br />
på seminariet ikke <strong>for</strong>holder sig særlig konkret til folkeskolernes<br />
virkelighed. Omvendt er det en klassiker<br />
blandt lærerstuderende, at velkomsten fra praktiklærerne<br />
lyder: ”Velkommen til virkeligheden!”<br />
Den manglende dialog mellem praktiklærere og seminarielærere<br />
iøjnefaldende.
Drømmer om en femårig læreruddannelse<br />
Der er ingen tvivl om, at den nye læreruddannelse<br />
er på rette vej i <strong>for</strong>hold til opprioriteringen af treklangen<br />
mellem skolefag, pædagogiske fag og praktik,<br />
men jeg tror, at der skal mere til.<br />
Lærerstudiets placering har været diskuteret meget:<br />
Skal vi udbyde læreruddannelsen i universitetsregi<br />
eller holde fast i den model, vi har nu? Jeg tror, at<br />
en styrket kobling mellem teori og praksis vil styrke<br />
kvaliteten i læreruddannelsen og mindske frafaldet.<br />
Vejen til en stærkere praksiskobling ligger blandt<br />
andet i, at praktikken bliver efterbehandlet og bearbejdet<br />
mere systematisk. Desuden skal vi som lærerstuderende<br />
rustes med flere redskaber, når vi er i<br />
praktik. Vi skal blive bedre til at indsamle empiri,<br />
identificere, tematisere og teoretisere det, sådan at<br />
praktikken i højere grad kvalificerer os teoretisk.<br />
Omvendt kan teorien fungere som et fundament og<br />
et refleksionsrum <strong>for</strong> praksis.<br />
Identitet: Fra person til profession – om at blive til noget<br />
”<br />
Hej, jeg hedder Maja, jeg er<br />
lærerstuderende, og det er<br />
jeg stolt af!<br />
”<br />
Min personlige ideelle læreruddannelse skulle være<br />
femårig, hvor det sidste år bliver et praksisår – et udslusningsår.<br />
Her kunne den lærerstuderende være i praktik<br />
80 procent af tiden og bruge de sidste 20 procent på<br />
seminariet til bearbejdelse. Man skulle derudover have<br />
nogle <strong>for</strong>dybelsesuger et par gange i løbet af året, hvor<br />
didaktikken og pædagogikken skulle være i højsædet.<br />
En femårig læreruddannelse ville imødekomme både<br />
teoretikeren og praktikeren, men ikke mindst tror jeg,<br />
at læreruddannelsens status ville højnes.<br />
Vi står over <strong>for</strong> mange ud<strong>for</strong>dringer som lærerstuderende<br />
og kommende lærere, og selv om mange ting<br />
kunne gøres bedre, er det at begynde på læreruddannelsen<br />
min hidtil vigtigste beslutning. I stedet<br />
<strong>for</strong> distance og fremmedgjorthed nærer jeg nu en<br />
dybtfølt omsorg <strong>for</strong> lærerstudiet og lærererhvervet.<br />
Og jeg kan uden at tøve sige: ”Hej, jeg hedder Maja,<br />
jeg er lærerstuderende, og det er jeg stolt af!”<br />
Maja Engberg-Sønderskov<br />
Studerende. Maja Engberg-Sønderskov er studerende på fjerde år på<br />
VIA University College – Læreruddannelsen i Århus. Før sin studietid arbejdede<br />
hun som pædagogmedhjælper og lærerassistent på specialskole i England.<br />
Derudover er Maja Engberg-Sønderskov blandt andet lokal klub<strong>for</strong>mand <strong>for</strong><br />
Lærerstuderendes Landskreds’ lokale klub i Århus, ledelsesmedlem i Danmarks<br />
Smukkeste Festival samt projektmedarbejder i VIA University College.<br />
29
Identitet: Videncenter – noget, man er, eller noget, man har?<br />
Videncenter – noget, man er,<br />
eller noget, man har?<br />
Ideen med de nye videncentre er god, men hvordan<br />
løser institutionerne bedst opgaven, spørger direktør<br />
<strong>for</strong> Danmarks Evalueringsinstitut Agi Csonka.<br />
AGI CSONKA<br />
Da professionshøjskolerne og erhvervsakademierne<br />
blev dannet, var den uddannelsespolitiske vision, at<br />
de skulle være regionale kraftcentre ”i udviklingen<br />
af velfærd og vækst”, som det så smukt hedder i bemærkningerne<br />
til loven om professionshøjskoler.<br />
Tankegangen er indlysende nok: Den store viden,<br />
der er samlet på uddannelsesinstitutionerne, kan<br />
omsættes til udvikling af professionen, ved at underviserne<br />
deltager i udviklingsprojekter. På den måde<br />
bliver underviserne klogere og holder sig ajour med<br />
de nyeste tendenser inden <strong>for</strong> faget. Og deres viden<br />
føres tilbage til institutionerne i <strong>for</strong>m af udvikling af<br />
uddannelserne samt spændende og relevant undervisning<br />
<strong>for</strong> de studerende.<br />
Videncenter på flere måder<br />
Den uddannelsespolitiske vision udtrykkes konkret<br />
i kravene om, at uddannelsesinstitutionerne skal være<br />
udviklingsbaserede og fungere som regionale og nationale<br />
videncentre. Uddannelsesinstitutionerne skal<br />
blandt andet indsamle, bearbejde og <strong>for</strong>midle viden,<br />
de skal indgå i <strong>for</strong>søgs- og udviklingsprojekter, sikre,<br />
at den nyeste viden på området kommer arbejdspladserne<br />
til gode, og samarbejde med <strong>for</strong>skningsinstitutioner<br />
om uddannelse af lærere.<br />
30<br />
Nogle institutioner vælger at løse videncenteropgaven<br />
som en integreret del af institutionens daglige virke.<br />
Uddannelsesinstitutionerne er videncentre, som – ud<br />
over at uddanne og undervise – indgår i udviklingsprojekter,<br />
indsamler og <strong>for</strong>midler viden etc.<br />
Andre etablerer egentlige organisatoriske enheder,<br />
som varetager videncenteropgaven. Udannelsesinstitutionerne<br />
har således videncentre, hvor en række<br />
udviklings- og <strong>for</strong>midlingsopgaver er samlet. I nogle<br />
tilfælde går flere uddannelsesinstitutioner sammen<br />
om at etablere et nationalt/regionalt videncenter<br />
med en særlig spydspidskompetence.<br />
Netop <strong>for</strong>di der er en <strong>for</strong>ventning om at være en<br />
regional dynamo <strong>for</strong> udvikling og innovation, vælger<br />
nogle institutioner at etablere videncentre som<br />
selvstændige organisatoriske enheder. Men det er<br />
ikke givet, at en særlig organisatorisk enhed er den<br />
mest hensigtsmæssige måde at løse videncenter<strong>for</strong>pligtelserne<br />
på. Det kræver en vis kritisk masse og<br />
faglig tyngde at udvikle og drive et professionelt og<br />
aktivt videncenter.<br />
Nogle uddannelsesinstitutioner har således gode<br />
erfaringer med at løse videncenteropgaverne som<br />
”Ikke alle undervisere kan arbejde som konsulenter,<br />
ikke alle undervisere har lyst til det, og ikke alle<br />
undervisere, der har lyst til det, kan det.<br />
”
AGI CSONKA
Traditionsrig sang. Højskolesangbogen er en stor del af Sorø-møderne.<br />
Flere gange dagligt spiller flyglet op til sang.
en aktiv del af hverdagen på uddannelsesinstitutionerne,<br />
<strong>for</strong> eksempel i <strong>for</strong>m af et <strong>for</strong>billedligt samarbejde<br />
med det lokale erhvervsliv eller frugtbare samarbejdsaftaler<br />
med <strong>for</strong>skningsinstitutioner. Risikoen<br />
ved at løse opgaven på den måde er, at videncenteropgaverne<br />
kan drukne i en travl hverdag med fokus<br />
på uddannelsesdrift.<br />
De mange ud<strong>for</strong>dringer<br />
Uanset hvordan uddannelsesinstitutionerne vælger<br />
at organisere sig, presser en række ud<strong>for</strong>dringer sig<br />
på, <strong>for</strong> eksempel balancen mellem at være eksternt<br />
kraftcenter og intern kompetenceudvikler. Uddannelsesinstitutionerne<br />
skal levere topprofessionelle<br />
konsulentydelser til udvikling af professionen og til<br />
offentlige og private virksomheder. Samtidig skal<br />
videncenteret bidrage til, at undervisernes kompetencer<br />
udvikles, ved at underviserne deltager i udviklingsprojekterne.<br />
På en god dag hænger det sammen: Dygtige undervisere<br />
får brugt nye sider af sig selv, samtidig med at<br />
de skaber stor værdi <strong>for</strong> offentlige og private virksomheder.<br />
På andre dage er der imidlertid ikke nødvendigvis<br />
sammenfald mellem de kompetencer, der<br />
er brug <strong>for</strong> i et udviklingsprojekt og som underviser.<br />
Ikke alle undervisere kan arbejde som konsulenter,<br />
ikke alle undervisere har lyst til det, og ikke alle undervisere,<br />
der har lyst til det, kan det.<br />
Identitet: Videncenter – noget, man er, eller noget, man har?<br />
En anden ud<strong>for</strong>dring handler om balancen mellem<br />
at være økonomisk bæredygtig og faglig spydspids.<br />
Er det praktisk muligt <strong>for</strong> videncenteret at finde en<br />
god balance mellem at tænke i at sælge ydelser, samtidig<br />
med at man opdyrker nye videnområder, der<br />
endnu ikke efterspørges af eksterne parter?<br />
Sådanne ud<strong>for</strong>dringer – og mange flere – skal uddannelsesinstitutionerne<br />
finde brugbare løsninger<br />
på. Det er ikke umuligt. Men det kræver en dialog<br />
og en fælles viden om, hvori opgaven består, og<br />
hvordan den kan løses under <strong>for</strong>skellige vilkår og i<br />
<strong>for</strong>skellige sammenhænge.<br />
Agi Csonka<br />
Direktør. Agi Csonka er direktør <strong>for</strong> Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).<br />
Er tidligere <strong>for</strong>sker ved Social<strong>for</strong>skningsinstituttet og har arbejdet med<br />
<strong>for</strong>skning, evaluering og HR-analyse i konsulentverdenen. Agi Csonka har<br />
skrevet bøger om nye ledelses- og arbejdsorganisations<strong>for</strong>mer samt<br />
deltaget i <strong>for</strong>skellige udvalg og kommissioner.<br />
33
HELLE TIMM
Viden i spil<br />
HELLE TIMM<br />
Viden skal deles og bruges til at udvikle professionsuddannelserne<br />
og professionernes praksis. Der<strong>for</strong> er videncentrene og deres projekter<br />
vigtige, mener centerleder i Den Flerfaglige Professionshøjskole i<br />
Region Hovedstaden Helle Timm.<br />
Over sommeren har læsere af Dagbladet In<strong><strong>for</strong>mat</strong>ion<br />
kunnet se Grundtvigs sang ”Langt højere bjerge<br />
så vide på jord” fra 1820 blive udfoldet og <strong>for</strong>tolket<br />
af fremtrædende danske folketingspolitikere. De meget<br />
<strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>tolkninger illustrerer, at viden er<br />
relativ; at vi er medskabere af den. Men også, at det<br />
er <strong>for</strong>tolkningen af viden og brugen af viden, der<br />
i sidste ende er det interessante. Altså viden i spil,<br />
viden, der bliver brugt og får betydning i praksis.<br />
Den viden, der samles og skabes i professionshøjskolernes<br />
videncentre her i 2008, er viden i spil. Viden,<br />
der skal deles og bruges til at udvikle professionsuddannelserne<br />
og professionernes praksis.<br />
I Videncenter <strong>for</strong> Sammenhængende Forløb samler,<br />
bruger og skaber vi viden om, hvordan man gør<br />
menneskers <strong>for</strong>løb i social- og sundhedssektoren<br />
mere sammenhængende – både indholdsmæssigt og<br />
organisatorisk. Det er en stor samfundsmæssig ud<strong>for</strong>dring<br />
og en vanskelig opgave <strong>for</strong> de professioner,<br />
vi uddanner i højskolen, som i høj grad er dem, der<br />
skal få social- og sundhedssektoren til at fungere.<br />
Jeg tror på, at man som højskole og videncenter<br />
både kan bidrage til rekruttering og fastholdelse af<br />
sundhedsprofessionelle ved at <strong>for</strong>holde sig kvalificeret<br />
til ud<strong>for</strong>dringen. At spændende, kreative, relevante<br />
og gyldige udviklingsprojekter kan være med<br />
til i første omgang at ”sælge” uddannelsesinstitutioner<br />
og i anden omgang professioner. Men det står<br />
tilbage at bevise.<br />
Ansøgning med visionært og holdbart tema<br />
Da CVU’erne blev realiseret, afsatte Undervisningsministeriet<br />
fra 2004 til 2007 en pulje til etablering<br />
og udvikling af videncentre. CVU Øresund søgte<br />
og fik i 2004 midler til et videncenter om sammen-<br />
Identitet: Viden i spil<br />
hængende patient<strong>for</strong>løb med fokus på kræft<strong>for</strong>løb<br />
og ældre menneskers <strong>for</strong>løb.<br />
Det var en meget bred og lidet konkret ansøgning.<br />
Men ansøgningens tema var visionært og holdbart.<br />
Midlerne er <strong>for</strong>delt og anvendt som politisk styringsmiddel.<br />
I 2004 ville man altså godt satse lidt<br />
på sundhedsuddannelserne og på et sundheds-CVU<br />
i København.<br />
Et videncenter kan være alt muligt. I CVU Øresund<br />
valgte vi at <strong>for</strong>tolke CVU-loven og <strong>for</strong>målet med<br />
videncentrene meget ordret. Vi opstillede en række<br />
kriterier, der skulle være indfriet, <strong>for</strong> at vi ville definere<br />
noget som et videncenter. Projekterne skulle<br />
være kendetegnet ved:<br />
• synergi mellem udviklingsprojekt,<br />
grunduddannelse og efter- og videreuddannelse<br />
• at være udført primært af undervisere og<br />
inkludere studerende<br />
• at være tværfaglige<br />
• at være udført i tæt samarbejde med både praksis<br />
og <strong>for</strong>skningsmiljøer<br />
• at være efterspurgt af aftagerne<br />
• at have ledelsesmæssig og strategisk opbakning<br />
i organisationen.<br />
Efter de <strong>for</strong>gangne tre år opfylder videncenteret<br />
både kriterierne generelt og stort set alle kriterierne<br />
<strong>for</strong> de enkelte projekter. Vi er i gang med at udvikle<br />
en indtægtsdækket virksomhed, og det ser godt ud.<br />
Så det kan altså lade sig gøre.<br />
Hvad er ”et sundt liv”?<br />
Jeg vil illustrere vores arbejde med et eksempel: Projektet<br />
”Sundhedsfremme blandt ældre borgere i Københavns<br />
Kommune” omfattede ansatte og ældre<br />
35
Identitet: Viden i spil<br />
relateret til to ældrekontorer – og to lokalområder<br />
– i Københavns Kommune og drejede sig om sammenhæng<br />
i indsatsen <strong>for</strong> ældre inden <strong>for</strong> den kommunale<br />
sektor.<br />
Over en treårig periode gennemførte undervisere (en<br />
sygeplejerske, en ergo- og en fysioterapeut) i samarbejde<br />
med professionelle i kommunen og en <strong>for</strong>sker<br />
fra universitetet et udviklingsprojekt. Formålet var<br />
at udvikle begreber og metoder til det praktiske<br />
sundhedsprofessionelle arbejde (pleje- og terapeutpersonale/fysio-<br />
og ergoterapeuter) med at styrke<br />
ældre borgeres sundhed. For hvordan gør man det<br />
rent faktisk? Hvordan styrker man sundhed i praksis<br />
og på de ældre borgeres præmisser?<br />
Projektets overordnede resultater var:<br />
• Udvikling af sundhedsfaglig kompetence hos<br />
praktikerne samt ny viden om den i<br />
uddannelserne og i nye projekter<br />
• Ny viden om ældre borgeres og sundhedspersonalers<br />
perspektiv på sundhedsfremme<br />
• Tværfagligt samarbejde i både kommune,<br />
CVU/højskole og på tværs<br />
• Samarbejde mellem undervisere, praktikere<br />
og <strong>for</strong>skere<br />
• Inddragelse af studerende.<br />
Gennem projektet ved vi nu, at <strong>for</strong> både de professionelle<br />
i hjemmeplejen og <strong>for</strong> de ældre borgere hand-<br />
36<br />
Helle Timm<br />
Magister. Helle Timm er uddannet magister i kultursociologi og har en<br />
ph.d.-grad i sundhedsvidenskab. Har arbejdet som sektor<strong>for</strong>sker i<br />
AKF – Anvendt KommunalForskning, på DSI – Dansk Sundhedsinstitut og på<br />
Rigshospitalet med fokus på brugernes perspektiv på alvorlig sygdom og<br />
sundhedsvæsen samt inddragelse af brugernes perspektiv i det offentlige<br />
sundhedsvæsen. Fra 2005 til 2007 udviklingschef i CVU Øresund og siden 2007<br />
leder af Videncenter <strong>for</strong> Sammenhængende Forløb i social- og sundhedssektoren<br />
i Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden.<br />
ler sundhed i høj grad om ”det gode liv”. De har altså<br />
et bredt sundhedsbegreb. De ældres væsentligste<br />
sundhedsproblem er ensomhed. De professionelles<br />
største ud<strong>for</strong>dring er, at de ikke har tid til at arbejde<br />
brugerorienteret, altså at tage udgangspunkt i den<br />
ældres vaner og ønsker. Kommunen arbejder videre<br />
med ud<strong>for</strong>dringerne – både i <strong>for</strong>hold til tilbud til de<br />
ældre og til overvejelser om andre måder at organisere<br />
arbejdet på.<br />
Projektet er ét af mange, og vi arbejder naturligvis<br />
på <strong>for</strong>skellige måder alt efter problemstilling, <strong>for</strong>mål<br />
og lokal kontekst. Fælles <strong>for</strong> alle projekter er dog,<br />
at fokus er på udviklingen af praksis med afsæt i en<br />
helt konkret praksis, og at der tages afsæt i allerede<br />
eksisterende viden om ”best practice” på et givent<br />
felt. Det kan være rehabiliteringstilbud til borgere<br />
med kroniske lungelidelser, anvendelsen af terapeutiske<br />
undersøgelsesmetoder på et sundhedscenter<br />
eller betydningen af at arbejde udviklingsorienteret<br />
med døden på plejehjem.<br />
Udviklingsprojekter bidrager til praksis<br />
Videncentre kan tage en opgave på sig, som ingen<br />
andre løfter – til gavn <strong>for</strong> både borgere og de professionelle.<br />
Det er underviserne i professionshøjskolerne, der<br />
har <strong>for</strong>stand på at undervise og uddanne. Hvis<br />
de i højere grad skal uddanne til praksis, skal de<br />
også i højere grad have mulighed <strong>for</strong> at arbejde i
og med praksis. Det er præcis, hvad CVU og nu<br />
professionshøjskolernes udviklingsprojekter skal<br />
bidrage til. At tage afsæt i underviserne kræver en<br />
bred, flad struktur på videncentrene. Men det kræver<br />
også et minimum af koordinering og strategisk<br />
overblik som <strong>for</strong> eksempel <strong>for</strong>skningskompetence,<br />
praksisindsigt, brugerfokus/samfundsperspektiv og<br />
diplomati/tværfagligt fokus.<br />
CVU-videncenter-ideen var rigtig god. Vores videncenter<br />
er et godt eksempel på, at den kan praktiseres.<br />
Vi havde ikke kunnet gøre det uden midlerne<br />
fra Undervisningsministeriet. Hvis man vil arbejde<br />
Identitet: Viden i spil<br />
”<br />
Vi skal med uddannelser, der er gode nok, relevante<br />
nok og attraktive nok, være med til at sikre, at velfærdsstaten<br />
fungerer i praksis.<br />
”<br />
videre på denne måde, kræver det midler. Ikke <strong>for</strong>skningsrådspenge<br />
som dem, der godt nok drejer sig<br />
om <strong>for</strong>skning i professionerne og deres praksis, men<br />
som p.t. kanaliseres direkte tilbage til universitetsmiljøerne.<br />
Professionshøjskolernes <strong>for</strong>sknings- og<br />
udviklingsarbejde skal ikke konkurrere med eller assimileres<br />
af universitets<strong>for</strong>skningen, ligesom vi ikke<br />
skal konkurrere med sektor<strong>for</strong>skningsinstitutioner<br />
eller private konsulentfirmaer, <strong>for</strong> vi har en anden<br />
opgave at løse. Vi skal med uddannelser, der er gode<br />
nok, relevante nok og attraktive nok, være med til at<br />
sikre, at velfærdsstaten fungerer i praksis.<br />
Debat. Efter masser af oplæg er det godt med mulighed <strong>for</strong> at debattere – også når man er minister.<br />
37
Identitet: Det vigtige samarbejde med erhvervslivet<br />
Det vigtige samarbejde med<br />
erhvervslivet Erhvervsakademiet ved Århus Købmandsskole<br />
har i mange år samarbejdet med både små og store<br />
virksomheder. Den tætte tilknytning til praksis er<br />
vigtig <strong>for</strong> at sikre kvalitet i uddannelserne, <strong>for</strong>tæller<br />
akademiets rektor, Christian Mathiasen.<br />
CHRISTIAN MATHIASEN<br />
Et godt netværk til erhvervslivet og en tæt kontakt<br />
til virksomhederne er en grundbetingelse <strong>for</strong> at udbyde<br />
erhvervsakademiuddannelser af høj kvalitet.<br />
Derudover er det helt centralt, at uddannelsernes<br />
pædagogiske plat<strong>for</strong>m har vægt på vekselvirkningen<br />
mellem teori og praksis, og at de studerende gennem<br />
praktiske projektopgaver og cases trænes i at<br />
anvende den indlærte teori.<br />
Uddannelse til alle unge<br />
Der findes i dag to søjler i de videregående uddannelser:<br />
1. Universiteterne<br />
2. Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.<br />
Universiteternes eksistensberettigelse er <strong>for</strong>skning<br />
og gennemførelse af <strong>for</strong>skningsbaserede videregående<br />
uddannelser, mens erhvervsakademierne og professionshøjskolerne<br />
skal gennemføre videregående<br />
uddannelser med en tæt tilknytning til praksis.<br />
Universitetsuddannelserne er attraktive <strong>for</strong> unge,<br />
der ønsker en lang uddannelse, som ”tænder” på<br />
mange bøger og artikler, og som brænder <strong>for</strong> teoretisk<br />
<strong>for</strong>dybelse og videnskabeligt arbejde. En meget<br />
stor andel af de studerende, der gennemfører en<br />
universitetsuddannelse, kommer fra hjem, hvor en<br />
<strong>for</strong>ælder eller begge <strong>for</strong>ældre har en videregående<br />
uddannelse.<br />
38<br />
Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser<br />
tiltrækker unge, som motiveres af<br />
vekselvirkningen mellem teori og praksis. En stor<br />
andel af de studerende, der gennemfører en erhvervsakademiuddannelse<br />
eller en professionsbacheloruddannelse,<br />
kommer fra hjem, hvor der ikke<br />
er tradition <strong>for</strong> at tage en videregående uddannelse.<br />
Regeringens målsætning om, at 50 procent af en<br />
ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse,<br />
kan vi kun opfylde, hvis uddannelsestilbuddet<br />
til de unge både indeholder akademiske, <strong>for</strong>skningsbaserede<br />
uddannelser og praksisnære videregående<br />
uddannelser. For mange unge vil det ikke være attraktivt,<br />
hvis det videregående uddannelsestilbud<br />
kun omfatter universitetsuddannelser, eller hvis tilbuddet<br />
kun omfatter erhvervsakademiuddannelser<br />
og uddannelser til professionsbachelor.<br />
Hvad gør vi på Århus Købmandsskole?<br />
På Erhvervsakademiet ved Århus Købmandsskole<br />
arbejder vi hele tiden på at opbygge et netværk til<br />
erhvervslivet og skaffe praktikpladser til vores studerende.<br />
Vores praktikvirksomheder består både af en<br />
række store, kendte virksomheder og af mindre og<br />
mellemstore virksomheder.<br />
Stort set alle brancher er repræsenteret blandt vores<br />
praktikvirksomheder. Det har altid været et mål <strong>for</strong><br />
os, at vores virksomhedsnetværk omfatter en bred<br />
”<br />
Et godt netværk til erhvervslivet og en tæt<br />
kontakt til virksomhederne er en grundbetingelse<br />
<strong>for</strong> at udbyde erhvervsakademiuddannelser<br />
af høj kvalitet.<br />
”
CHRISTIAN MATHIASEN
Alfa Møbelhus<br />
Alm. Brand<br />
Actona Company A/S<br />
AIDA A/S<br />
Bestseller<br />
Bolig-ringen<br />
Blue Line A/S<br />
Bozzani Volvo<br />
Budstikken<br />
Burra Foods<br />
Cerealia Bakeries<br />
China Base Travel<br />
Citroën Nyborg<br />
Codan Forsikring<br />
Danfoss<br />
Dansk Supermarked<br />
Danske Bank<br />
Dansko<br />
Dantherm CO. Ltd.<br />
Dieselhuset<br />
Difko Ejendomme<br />
Djurslands Bank<br />
DK Laminering<br />
DR’s webafdeling<br />
Dynamic Systems<br />
EDC<br />
Estate<br />
E-wire<br />
Fritz Hansen A/S<br />
GPV Group<br />
Grundfos<br />
Handelsbanken<br />
Helle Auto Tyskland<br />
Home<br />
Hummel<br />
John Frandsen A/S<br />
Jysk A/S<br />
Jyske Bank<br />
Lego<br />
Lindbergh Optik<br />
Oversigt over<br />
Erhvervsakademiet<br />
ved Århus Købmandsskoles<br />
praktikvirksomheder<br />
Logos Consult A/S<br />
LYN Fabrikken<br />
Lån og Spar Bank<br />
Man Last og Bus<br />
Munk & Iversen A/S<br />
Ncom<br />
Nobis Aps<br />
Nord Advertising<br />
Nordea<br />
Nybolig<br />
Nykredit<br />
Pilgrim A/S<br />
Post Danmark<br />
Rambøll<br />
Sondrup Bilcenter A/S<br />
Sparekassen Østjylland<br />
Startex Aps<br />
Stibo Graphic Software<br />
Studenterhus Århus<br />
Sydbank<br />
NN-Markedsdata<br />
Thorfisk A/S<br />
Trademark Textiles a/s<br />
Turbinefilm<br />
Udviklingsparken A/S<br />
Unigate<br />
Varo A/S<br />
Venture Communication<br />
Vestas<br />
Wildside<br />
Århus Festuge<br />
vifte af virksomheder, og vi ser det som en særlig<br />
opgave at motivere de mindre og mellemstore virksomheder<br />
til at samarbejde med os og stille praktikpladser<br />
til rådighed.<br />
Vi har alle et netværk<br />
I 2008 har vi haft et sommeroptag på 776 studerende.<br />
Det er en stigning i optaget på 22 procent fra<br />
2007 til 2008. Med et optag i den størrelsesorden<br />
vil vi årligt skulle skaffe 650-700 praktikpladser, når<br />
alle vores studerende har praktik som en integreret<br />
del af deres uddannelse. Det kan kun lykkes, <strong>for</strong>di<br />
vi i mange år har arbejdet målrettet på at opbygge et<br />
netværk af virksomheder, som ønsker at samarbejde<br />
med os om uddannelsen af de studerende.<br />
Vi har valgt at <strong>for</strong>ankre opgaven med at opbygge<br />
og videreudvikle netværket til virksomhederne på<br />
de enkelte uddannelser. Vores salgs- og markedsføringsafdeling<br />
støtter arbejdet med professionelt<br />
in<strong><strong>for</strong>mat</strong>ionsmateriale og sikrer en overordnet koordinering.<br />
Udgangspunktet <strong>for</strong> vores arbejde er, at vi alle har et<br />
netværk, som kan have værdi <strong>for</strong> akademiet og vores<br />
studerende: lederne, underviserne, dimittenderne<br />
og de studerende.<br />
På akademiet er det en væsentlig ledelsesopgave at<br />
afsætte tid til at holde møder med virksomhederne,<br />
og lederne opmuntres til målrettet at udvide deres<br />
netværk med relevante personer i erhvervslivet.<br />
Vi ansætter stort set kun undervisere, der har arbejdet<br />
i erhvervslivet. Der<strong>for</strong> har underviserne, allerede<br />
når de bliver ansat, et relevant netværk, som de kan<br />
udvikle yderligere som ansat på akademiet.<br />
Dimittender er en meget værdifuld ressource <strong>for</strong><br />
akademiet. De kender uddannelserne og har i løbet<br />
af få år fået en værdifuld praktisk erfaring. De<br />
er der<strong>for</strong> attraktive som gæsteundervisere og som<br />
dialogpartnere i <strong>for</strong>hold til uddannelsens udvikling.<br />
Mange er i lederjob og i en position, hvor de selv<br />
kan have praktikanter, og de virksomheder, hvor dimittenderne<br />
er ansat, er ofte motiverede til at modtage<br />
vores studerende på virksomhedsbesøg.
De studerende har <strong>for</strong>ældre, familie og venner.<br />
Blandt de studerendes netværk er der meget ofte en<br />
virksomhed eller en person, der kan bane vejen til<br />
en relevant praktikvirksomhed.<br />
Vores oplevelse af samarbejdet med virksomhederne<br />
er meget positiv:<br />
• Vi har aldrig problemer med at få gæsteundervisere<br />
til de enkelte hold.<br />
• Virksomhederne er stort set altid motiverede til<br />
at få besøg af vores studerende.<br />
• Repræsentanterne fra virksomhederne deltager<br />
gerne i uddannelsesudvalg og andre dialog<strong>for</strong>a.<br />
• Virksomhederne samarbejder gerne om praktiske<br />
projektopgaver, temaer og udviklingen af cases.<br />
• Virksomhederne tager de studerende i praktik og<br />
deltager gerne i ”Company Days” på akademiet.<br />
Partnerskaber som strategisk indsatsområde<br />
Vi har indgået <strong>for</strong>pligtende partnerskabsaftaler med<br />
et antal virksomheder og brancher. Indholdet af aftalerne<br />
er <strong>for</strong>skellige, men fælles <strong>for</strong> dem er, at de<br />
studerende i løbet af uddannelsen har et tæt <strong>for</strong>hold<br />
til virksomheden og ofte arbejder i virksomheden i<br />
fritiden. Intentionen er, at de studerende tilbydes<br />
ansættelse i virksomheden efter afslutningen af deres<br />
uddannelse.<br />
Identitet: Det vigtige samarbejde med erhvervslivet<br />
Partnerskaber og netværk er et af fem strategiske<br />
indsatsområder i akademiets nuværende strategiplan<br />
<strong>for</strong> 2005-2008. Og det vil også være et indsatsområde<br />
i den kommende strategiplan <strong>for</strong> 2009-2011.<br />
Ved at gøre partnerskaber og netværk til et strategisk<br />
indsatsområde sikrer vi, at der er markant ledelsesmæssig<br />
opbakning, og at der afsættes ressourcer<br />
til området. På den måde får emnet fokus, og der<br />
udarbejdes årligt en handlingsplan <strong>for</strong>, hvordan vi<br />
når vores mål inden <strong>for</strong> området.<br />
Vi har også <strong>for</strong>muleret et strategisk indsatsområde,<br />
der hedder ”pædagogisk udvikling tæt på praksis”.<br />
Det understreger, hvor centralt det er <strong>for</strong> erhvervsakademiuddannelserne,<br />
at den pædagogiske praksis<br />
udvikles, og at vi løbende bliver bedre til at tilrettelægge<br />
uddannelses<strong>for</strong>løb, der har en intelligent og<br />
motiverende vekselvirkning mellem teori og praksis.<br />
Christian Mathiasen<br />
Rektor. Christian Mathiasen har været rektor på Erhvervsakademiet ved Århus<br />
Købmandsskole siden 1990. Derudover blandt andet bestyrelses<strong>for</strong>mand i<br />
Business Club Aarhus, Henley Management College in Denmark samt<br />
bestyrelsesmedlem i IDEA – International Danish Entrepreneurship Academy<br />
og endelig medlem af Udvalget <strong>for</strong> videregående uddannelser i<br />
Danske Erhvervsskoler.<br />
41
Identitet: Spørgsmål, der skaber innovation<br />
Spørgsmål, der skaber<br />
innovation<br />
LOTTE DARSØ<br />
Mange <strong>for</strong>binder innovation med teknologi og udvikling<br />
af nye produkter. De seneste år har innovation<br />
imidlertid fået et mere menneskeligt ansigt i<br />
<strong>for</strong>m af social innovation og brugercentreret innovation.<br />
Nu taler vi også om innovation af servicer,<br />
oplevelser og uddannelse. Men når innovation defineres<br />
som slutproduktet, der giver værdi til brugeren<br />
eller køberen, bliver det store spørgsmål: Hvordan<br />
gør man det?<br />
Artiklen her fokuserer på innovationsprocessen,<br />
altså det, der leder frem til innovation. Hvordan<br />
kvalificerer og uddanner vi mennesker i at mestre<br />
den proces? Hvilke ingredienser skal der til? Hvad<br />
virker fremmende på innovationsskabelse?<br />
Der er stor <strong>for</strong>skel på at undervise om og at undervise<br />
i innovation. Det første er den traditionelle undervisning,<br />
hvor læreren er eksperten, som ud fra sin<br />
viden <strong>for</strong>tæller om innovation: Hvad det er, hvordan<br />
begrebet opstod, og hvordan det har udviklet<br />
sig, samt giver nogle gode eksempler på innovative<br />
produkter. Eleverne er fysisk passive. De tænker,<br />
diskuterer og <strong>for</strong>estiller sig noget, men de gør ikke<br />
deres egne erfaringer.<br />
44<br />
Innovationsdiamanten<br />
Ikke-viden<br />
Det afgørende <strong>for</strong> at skabe innovation er at stille relevante<br />
spørgsmål. Lotte Darsø, lektor ved Danmarks Pædagogiske<br />
Universitetsskole i Århus, <strong>for</strong>klarer hvor<strong>for</strong>.<br />
Konceptualisering<br />
Relationer<br />
Når man underviser i innovation, skaber eleverne<br />
selv innovation i praksis og afprøver innovationsprocessen<br />
på egen krop. De er aktive, engagerede<br />
og udadvendte, <strong>for</strong>di de er nødt til at inddrage<br />
netværk, finde ny viden, undersøge og spørge om<br />
mange ting. Her får de brug <strong>for</strong> hjælp og støtte fra<br />
lærerne i <strong>for</strong>m af hjælpeværktøjer og ”sociale teknologier”<br />
1 . En central og gennemgående ingrediens i<br />
mange af de sociale teknologier er ”evnen til at <strong>for</strong>mulere<br />
interessante og relevante spørgsmål”.<br />
En <strong>for</strong>mel <strong>for</strong> innovation<br />
Betydningen af at stille kvalitetsspørgsmål blev tydelig<br />
<strong>for</strong> mig, da jeg analyserede mine data i <strong>for</strong>bindelse<br />
med mit arbejde som erhvervs<strong>for</strong>sker i Novo<br />
Nordisk A/S sidst i 1990’erne. I min ph.d. undersøgte<br />
jeg, hvad der fremmede og hæmmede innovationsprocesser<br />
i <strong>for</strong>skerteam 2 . En af de afgørende<br />
ingredienser i en vellykket innovationsproces viste<br />
sig at være evnen til at stille divergente spørgsmål.<br />
Som det fremgår af innovationsdiamanten 3 , der er<br />
en teoriramme <strong>for</strong> innovationsprocesser udviklet i<br />
samme ph.d., udspiller der sig to dynamikker samtidigt<br />
i innovationsprocesser: en vidensdynamik og<br />
en kommunikationsdynamik.<br />
Viden
DAG 1: Skolen <strong>for</strong> livet<br />
LOTTE DARSØ
Identitet: Spørgsmål, der skaber innovation<br />
Spørgsmål er særlig vigtige <strong>for</strong> at skabe en konstruktiv<br />
og produktiv vidensdynamik. Den udspiller sig<br />
imellem Viden (det, gruppen ved) og Ikke-viden<br />
(det, gruppen ikke ved). Spørgsmål til Viden er<br />
typisk konvergente <strong>for</strong> at afdække og tilføre fakta.<br />
Hvor mange? Hvad underbygger de vigtigste postulater?<br />
Hvad er fundamentet <strong>for</strong> den viden, der skal<br />
danne basis <strong>for</strong> projektet?<br />
Spørgsmål over imod Ikke-viden er derimod divergente<br />
<strong>for</strong> at afsøge nye områder og åbne <strong>for</strong> nye muligheder.<br />
Hvem er brugerne? Hvilke andre brugere<br />
kunne komme på tale? Hvad har vi ikke undersøgt?<br />
Hvad nu hvis…? Den type spørgsmål vil ofte identificere<br />
helt nye veje, områder, ideer eller koncepter.<br />
Men der er en væsentlig barriere: Angsten <strong>for</strong> at udstille<br />
sin ikke-viden, at virke dum og at navigere i<br />
ukendt terræn.<br />
Stil dumme spørgsmål<br />
For at <strong>for</strong>stå, hvordan den barriere kan imødegås,<br />
må vi inddrage kommunikationsdynamikken, som<br />
udgøres af Relationer på den ene side og Konceptualisering<br />
på den anden. Begge dele indgår i en kommunikationsproces.<br />
Konceptualisering <strong>for</strong>egår på det<br />
synlige plan: Det er det, der bliver sagt, skrevet, tegnet<br />
og beskrevet. Samtidig skabes relationerne hele<br />
tiden på det usynlige plan, under overfladen, og relationerne<br />
har en fundamental indflydelse på, hvad der<br />
siges, og ikke mindst på, hvordan det siges.<br />
Relationer <strong>for</strong>mes på grundlag af sympati og antipati,<br />
magt<strong>for</strong>hold, klikedannelse osv. Kvaliteten af relationerne<br />
er afgørende <strong>for</strong>, om en gruppe tør vove sig ud i<br />
området af Ikke-viden. Den essentielle <strong>for</strong>udsætning<br />
er at opbygge relationer af tillid og respekt, <strong>for</strong> det<br />
giver mod til at turde spørge ”dumt” – hvilket igen<br />
betyder, at interessante og nytænkende spørgsmål opstår.<br />
Og så er man godt på vej til innovation. Som<br />
Einstein skal have sagt: ”Hvis jeg havde en time til at<br />
finde frem til en livsvigtig løsning på et problem, ville<br />
jeg bruge de 55 minutter på at finde frem til det rigtige<br />
spørgsmål”. Vigtigheden af at kunne <strong>for</strong>mulere<br />
46<br />
”<br />
De såkaldt ”dumme” spørgsmål ud<strong>for</strong>drer<br />
det ind<strong>for</strong>ståede og er der<strong>for</strong> slet ikke så<br />
dumme endda. Hvad betyder <strong>for</strong> eksempel<br />
ordet uddannelse?<br />
”<br />
innovative spørgsmål bør der<strong>for</strong> ikke undervurderes.<br />
Ej heller klimaet – relationerne – der skal være til<br />
stede, <strong>for</strong> at det kan lade sig gøre.<br />
Prøv at læse følgende spørgsmål:<br />
1. Er det vigtigt, at de studerende ved noget<br />
om innovation?<br />
2. Hvilke uddannelser har innovation på skemaet?<br />
3. Hvordan underviser de i innovation?<br />
4. Hvordan undervises der i innovation?<br />
5. Hvordan kunne man også undervise i innovation?<br />
6. Hvor<strong>for</strong> ønsker vi at undervise i innovation?<br />
7. Hvad nu, hvis vi lod de studerende undervise<br />
lærerne i innovation?<br />
Eksemplerne illustrerer spørgsmål, der alle drejer sig<br />
om innovation og uddannelse. De er ud<strong>for</strong>met, så de<br />
nedefter bliver mere og mere divergente. Det første<br />
spørgsmål er et lukket spørgsmål: Det kan kun besvares<br />
med enten ja eller nej. Nummer to er konvergent,<br />
<strong>for</strong>di man her kan finde frem til et antal specifikke<br />
uddannelser. Nummer tre er ligeledes overvejende<br />
konvergent, da der nu spørges til, hvordan de specifikke<br />
uddannelser underviser i innovation. Nummer<br />
fire ligner nummer tre, men bliver mere generelt og<br />
åbent. Nummer fem bliver tydeligt divergent, <strong>for</strong>di<br />
spørgsmålet nu stilles hypotetisk, dels hvordan et eller<br />
andet (ukendt) sted underviser i innovation, dels<br />
hvordan man kunne <strong>for</strong>estille sig, at der blev undervist.<br />
Nummer seks berører <strong>for</strong>mål og mål og åbner<br />
<strong>for</strong> en palet af muligheder og niveauer <strong>for</strong>, hvad man<br />
vil opnå. Endelig er nummer syv divergent, hypotetisk<br />
og idébåret.<br />
Spørgsmålene gør <strong>for</strong>skellen<br />
Man kan også stille ”dumme” eller ”brændende”<br />
spørgsmål 4 <strong>for</strong> at fremme innovationsprocessen. De<br />
såkaldt ”dumme” spørgsmål ud<strong>for</strong>drer det ind<strong>for</strong>ståede<br />
og er der<strong>for</strong> slet ikke så dumme endda. Hvad<br />
betyder <strong>for</strong> eksempel ordet uddannelse? Ofte kan<br />
spørgsmålene hjælpe til større dybde og <strong>for</strong>ståelse af<br />
udgangspunktet <strong>for</strong> den innovative idé. De ”brændende”<br />
spørgsmål berører deltagernes interesse og
motivation <strong>for</strong> at arbejde med netop dette projekt,<br />
ved at hver deltager skal <strong>for</strong>mulere sit eget brændende<br />
spørgsmål. På den måde bliver spørgsmålene<br />
vigtige retningspile <strong>for</strong> at opbygge ny viden.<br />
Denne korte artikel argumenterer <strong>for</strong>, at kvaliteten af<br />
de spørgsmål, vi stiller, er afgørende <strong>for</strong> kvaliteten af et<br />
innovativt koncept og dermed <strong>for</strong> det endelige resultat.<br />
Evnen til at <strong>for</strong>mulere spørgsmål er en helt afgørende<br />
kompetence, som alle – unge som gamle – bør opøve<br />
til mestring. Det gælder i innovationsprocessen, men<br />
også i <strong>for</strong>hold til at interviewe brugere, eksperter og<br />
netværkskontakter samt i <strong>for</strong>hold til at skabe bedre dialog,<br />
større refleksion og bedre møder.<br />
Evnen til at <strong>for</strong>mulere relevante kvalitetsspørgsmål<br />
er en væsentlig, overordnet social teknologi, som kan<br />
blive en uvurderlig innovativ kompetence i både et<br />
lokalt og et globalt perspektiv. Alle uddannelser kan<br />
principielt udfolde og udvikle kompetencen. Det<br />
behøver ikke at være i <strong>for</strong>bindelse med en <strong>for</strong>kromet<br />
ny uddannelse, men som en målrettet, bevidst indsats,<br />
der kan vokse og blive en helt afgørende <strong>for</strong>skel<br />
<strong>for</strong> vores fælles fremtid.<br />
1 Begrebet er inspireret af Otto Scharmer’s Theory U fra 2007,<br />
hvor han taler om sociale teknologier, der kan åbne vores sind,<br />
vores hjerte og vores vilje.<br />
2 Lotte Darsø, ”Innovation in the Making”, Samfundslitteratur,<br />
2001.<br />
3 Se artiklen ”En Formel <strong>for</strong> Innovation?” i Børsens Ledelseshåndbøger<br />
2003,www.dpu.dk/site.aspx?p=11170&pureid=23837&<br />
puretype=pub&lang=dan&retur=1<br />
4 Ibid.<br />
Identitet: Spørgsmål, der skaber innovation<br />
Mads Samsing<br />
Studerende på socialrådgiveruddannelsen<br />
og <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Sammenslutningen af<br />
Danske Socialrådgiverstuderende<br />
”Gennem de senere år er uddannelserne<br />
blevet mere akademiserede. At der er indført<br />
videnskabsteori på de mellemlange<br />
videregående uddannelser, er som sådan<br />
ikke problemet. Det, synes jeg, er positivt.<br />
Men det er et problem, at det ikke<br />
er bedre integreret i uddannelsen. Vi har<br />
brug <strong>for</strong> en grundig debat om, hvordan<br />
videnskabsteorien bliver grundlaget <strong>for</strong><br />
undervisningen og ikke et påklistret fag,<br />
som de studerende har svært ved at <strong>for</strong>stå. Vi har brug<br />
<strong>for</strong> en grundig debat om, hvordan vi får koblet teori og<br />
praksis bedre.<br />
Højskole<strong>for</strong>men på Sorø-mødet gav rum til mere frie<br />
diskussioner. Økonomien på institutionerne ser ikke<br />
god ud, men jeg er glad <strong>for</strong>, at debatten på Sorø-mødet<br />
var mere præget af indhold end af tørre tal. Selv om det<br />
kan se sort ud, er der stadig håb <strong>for</strong> uddannelserne. Det<br />
bliver klart, når studerende, rektorer, embedsmænd, politikere<br />
og så videre fremadrettet diskuterer, hvad det er,<br />
vi vil med uddannelserne.”<br />
Mads Samsing var med på Sorø-mødet <strong>for</strong> første gang.<br />
Lotte Darsø<br />
Lektor. Lotte Darsø er lektor i innovation på Danmarks Pædagogiske<br />
Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet, samt studieleder på en ny,<br />
international masteruddannelse, Leadership and Innovation in Complex<br />
Systems (LAICS), som er blevet til i et samarbejde mellem DPU og Copenhagen<br />
Business School (CBS). Hun modtog i 2001 erhvervs<strong>for</strong>skerprisen <strong>for</strong> sin ph.d.<br />
”Innovation in the Making” og udgav i 2004 bogen ”Artful Creation.<br />
Learning-Tales of Arts-in-Business”.<br />
47
HANS PETER JENSEN
Internationalisering af<br />
uddannelserne<br />
HANS PETER JENSEN<br />
Med Globaliseringsrådets afsluttende rapport 1 nedsatte<br />
Undervisningsministeriet, <strong>Ministeriet</strong> <strong>for</strong> Videnskab,<br />
Teknologi og Udvikling samt Kulturministeriet<br />
Rådet <strong>for</strong> Internationalisering af Uddannelserne.<br />
Rådet består per august 2008 af 10 personer, der repræsenterer<br />
uddannelsessektoren bredt, og har derudover<br />
medlemmer fra industrien og Skandinavien.<br />
Rådets sekretariat betjenes af CIRIUS 2 og benytter<br />
sig af ad hoc-arbejdsgrupper.<br />
I Globaliseringsrådets rapport lægges der op til betydelig<br />
vækst i internationaliseringen på danske videregående<br />
uddannelsesinstitutioner. Blandt andet<br />
<strong>for</strong>pligtes alle institutioner til at opstille mål <strong>for</strong> internationaliseringen<br />
af deres respektive uddannelser.<br />
For få danskere rejser ud<br />
I løbet af efteråret 2008 offentliggør CIRIUS en<br />
mobilitetsstatistik, som <strong>for</strong> det første viser, at der er<br />
Identitet: Internationalisering af uddannelserne<br />
I Danmark modtager vi i dag dobbelt så mange<br />
udenlandske studerende, som vi sender ud.<br />
Formand <strong>for</strong> Rådet <strong>for</strong> Internationalisering af<br />
Uddannelserne Hans Peter Jensen spørger,<br />
om et semester i udlandet skal gøres obligatorisk.<br />
dobbelt så mange udenlandske studerende i Danmark,<br />
som der er danske studerende i udlandet. For<br />
det andet viser den, at den internationale udveksling<br />
ligger på et volumenmæssigt ganske lavt niveau.<br />
I Danmark er der i alt cirka 205.000 studerende<br />
ved de videregående uddannelsesinstitutioner:<br />
20.000 ved erhvervsakademiuddannelserne (toårige),<br />
125.0000 ved professionsbacheloruddannelserne<br />
(tre- til fireårige), 60.000 ved universiteterne (tre- +<br />
toårige). Det svarer til, at cirka fire procent af den<br />
danske studentermasse udsendes. Tilsvarende udgør<br />
de udenlandske studerende i Danmark cirka syv<br />
procent. Man kan ikke hævde, at det er voldsomt<br />
imponerende eller tegn på et stort internationalt<br />
islæt i de danske videregående uddannelser.<br />
I tabel 2 og tabel 3 ser vi udviklingen i studenterudvekslingen<br />
i studieårene 1999/ 2000 til 2006/07 3 .<br />
Hans Peter Jensen<br />
Formand. Hans Peter Jensen er <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Rådet <strong>for</strong> Internationalisering<br />
af Uddannelserne. Han har tidligere blandt andet været ansat på Danmarks<br />
Tekniske Universitet (DTU) som amanuensis, siden lektor og docent i uorganisk<br />
kemi. Fra 1986 til 2001 var han rektor på DTU. Er i dag e<strong>for</strong> på Egmont H. Petersens<br />
Kollegium, medlem af en række fondsbestyrelser, virksomhedsbestyrelser, udvalg<br />
og råd. Er desuden <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> DIS (Danish Institute <strong>for</strong> Study Abroad) og<br />
adjungeret professor ved Roskilde Universitetscenter (RUC).<br />
49
Tabel 1. Danske studerende i udlandet og udenlandske studerende i Danmark 2006/07<br />
Tabel 2. Danske studerende på studieophold i udlandet 1999/00-2006/07<br />
Tabel 3. Udenlandske studerende på studieophold i udlandet 1999/00-2006/07<br />
50<br />
Danske studerende Udenlanske studerende<br />
i udlandet i Danmark<br />
Udvekslingsstuderende (studieophold) 4.950 6.713<br />
Studerende på en hel uddannelse 3.154 7.757<br />
I alt 8.104 14.470<br />
1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07<br />
Universiteter 3.107 3.342 3.289 3.399 3.455 3.506 3.436 3.504<br />
MVU-institutioner 998 732 1.023 997 971 927 1.001 1.028<br />
KVU-institutioner 123 142 159<br />
Kulturministeriets<br />
institutioner 207 205 207 179 362 179 165 259<br />
I alt 4.312 4.279 4.519 4.575 4.788 4.735 4.744 4.950<br />
1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07<br />
Universiteter 3.153 2.968 3.271 3.629 3.913 4.357 4.442 4.541<br />
MVU-institutioner 463 426 631 747 1.086 1.228 1.531 1.761<br />
KVU-institutioner 97 230 255<br />
Kulturministeriets<br />
institutioner 327 331 360 329 329 202 292 156<br />
I alt 3.943 3.725 4.262 4.705 5.328 5.884 6.495 6.713<br />
Figur 1. Erasmus-studerende fra og til Danmark<br />
Fra Danmark Til Danmark<br />
5.000<br />
4.500<br />
4.000<br />
3.500<br />
3.000<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
1.730<br />
1.300<br />
4.750<br />
1.587<br />
1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07
For de danske studerende er der tale om en vækst<br />
på lidt flere end 600 studerende i hele perioden. Og<br />
det må nærmest betragtes som en stagnation i udviklingen,<br />
når man tænker på emnets politiske fokus<br />
og de ressourcer, som institutionerne bruger på at<br />
promovere internationaliseringen.<br />
Værre står det imidlertid til med danske studerende<br />
på hele uddannelser i udlandet. Her er antallet i<br />
perioden 2000/01 til 2006/07 faldet fra 4.245 til<br />
3.154, på trods af at man kan tage både SU og nu<br />
også taxametret med sig.<br />
Anderledes gunstigt stiller det sig med udenlandske<br />
studerende på de danske videregående uddannelsesinstitutioner<br />
– både <strong>for</strong> semesterophold og hele<br />
uddannelser – hvor antallet <strong>for</strong> begge områder er<br />
<strong>for</strong>doblet. Som man ser i figur 1, er det, <strong>for</strong> så vidt<br />
angår semesterophold, i høj grad drevet af EU’s<br />
Erasmus-program.<br />
Tabellen viser med al mulig tydelighed, at der er et<br />
potentielt godt marked <strong>for</strong> udenlandske studerende<br />
i videregående uddannelser i Danmark og en alvorlig<br />
problematik knyttet til internationalisering af<br />
danske studerende.<br />
Det voksende marked <strong>for</strong> udenlandske studerende i<br />
Danmark kan også illustreres ved tal fra DIS (Danish<br />
Institute <strong>for</strong> Study Abroad), som leverer fuldt<br />
betalte meritgivende semester<strong>for</strong>løb <strong>for</strong> amerikanske<br />
universitetsstuderende på studieophold i Danmark.<br />
Her har man i perioden fra 1997/98 til 2007/08<br />
oplevet en vækst i antallet af studerende fra 394<br />
til 1.105, samtidig med at studieafgiften inklusive<br />
indkvartering er steget fra 8.650 USD til 15.850<br />
USD.<br />
Identitet: Internationalisering af uddannelserne<br />
”<br />
At vi kan være i verdensklasse på alle hovedområder,<br />
er en myte, som vi er bedst tjent med at gøre<br />
op med hurtigst muligt.<br />
”<br />
Læreruddannelsens opbygning<br />
gør det svært at rejse ud<br />
Med disse tal i baghovedet kan man spørge om,<br />
hvilke ud<strong>for</strong>dringer vi står over <strong>for</strong>, især i <strong>for</strong>bindelse<br />
med udsendelse af danske studerende på studieophold<br />
– både på semesterbasis og i hele uddannelser.<br />
Hvad det første angår, er modulopbygning<br />
af studierne et væsentligt element, hvilket vi har set<br />
på læreruddannelserne i <strong>for</strong>bindelse med rådets gennemgang<br />
af dem. De fleste læreruddannelser er ikke<br />
moduliserede. Det betyder, at det er vanskeligt at<br />
meritoverføre og dokumentere erhvervede kompetencer<br />
på semester- eller årsbasis.<br />
Et andet <strong>for</strong>hindrende element <strong>for</strong> internationalisering<br />
i læreruddannelserne er den manglende mulighed<br />
<strong>for</strong> at lægge skolepraktikken i udlandet. Der<strong>for</strong><br />
er rådets anbefaling, at man ser på en række <strong>for</strong>hold<br />
i læreruddannelserne i den revisionsrunde, som skal<br />
<strong>for</strong>egå i Undervisningsministeriet og Folketinget<br />
i efteråret 2008. Om dette har Rådet <strong>for</strong> Internationalisering<br />
af Uddannelserne i juni 2008 udgivet<br />
hæftet ”Læreruddannelser med internationalt perspektiv”<br />
4 .<br />
Svært at få en studiebolig i Danmark<br />
I bestræbelserne på at få flere udenlandske studerende<br />
til Danmark er bolig<strong>for</strong>hold et væsentligt element.<br />
Danske uddannelsessteder er ikke som mange<br />
udenlandske ditto bestyrere eller ejere af kollegier,<br />
ungdomsboliger eller studielejlighedskomplekser.<br />
Det må der laves om på, hvis der virkelig skal ske en<br />
volumen<strong>for</strong>øgelse på området.<br />
I en del provinsbyer er de kommunale myndigheder<br />
ganske hjælpsomme på området, men i de store uddannelsesbyer<br />
– og især i København – er indkvarteringen<br />
af udenlandske studerende en kæmpe ud-<br />
51
Identitet: Internationalisering af uddannelserne<br />
<strong>for</strong>dring, hvis der virkelig skal komme resultater ud<br />
af den markedsføring af danske uddannelser, som<br />
politikerne <strong>for</strong>estiller sig at gennemføre.<br />
I den sammenhæng kan jeg også nævne Udlændingeservice,<br />
som ganske vist er blevet bedre de seneste<br />
par år på det uddannelsesmæssige område, men<br />
hvor der stadig er rum <strong>for</strong> <strong>for</strong>bedring. Tænk blot på<br />
det simple faktum, at arbejds- og opholdstilladelser<br />
udstedes på dansk og kun på dansk! Der medfølger<br />
ikke engang en uautoriseret oversættelse til engelsk.<br />
Henrik Sørensen<br />
Administrerende direktør i DESMI A/S<br />
”Det har været et par spændende dage<br />
i Sorø, hvor trends, rammer og vilkår i<br />
relation til uddannelsessektoren er blevet<br />
vendt på bedste højskolemaner. Jeg<br />
er tilfreds med udbyttet, ligesom jeg er<br />
tilfreds med at have fået lejlighed til at<br />
fremføre det, som jeg mener er vigtigt at<br />
sætte fokus på i <strong>for</strong>hold til de unges valg<br />
af uddannelse.<br />
Med den respons, jeg har fået på mit<br />
indlæg, der tog udgangspunkt i egne erfaringer, er jeg<br />
sikker på, at mit budskab er hørt. Jeg håber der<strong>for</strong>, at jeg<br />
har påvirket beslutningstagerne til at prioritere de praktiske<br />
uddannelser højere. Det vil på den lange bane være<br />
til gavn <strong>for</strong> alle.”<br />
Henrik Sørensen var med på Sorø-mødet <strong>for</strong> første<br />
gang.<br />
52<br />
Langt fra verdensklasse<br />
I vinter udkom en rapport skrevet af et fremtidspanel<br />
nedsat af <strong>Ministeriet</strong> <strong>for</strong> Videnskab, Teknologi<br />
og Udvikling, som hedder ”12 ud<strong>for</strong>dringer <strong>for</strong> videnpolitikken”<br />
5 . Det er en glimrende bog, der kontant<br />
peger på en række <strong>for</strong>hold om udviklingen i<br />
Danmark.<br />
Allerede i indledningen manes til alvorlig eftertanke:<br />
”At vi kan være i verdensklasse på alle hovedområder,<br />
er en myte, som vi er bedst tjent med at gøre op med<br />
hurtigst muligt. Som vidensamfund er Danmark i<br />
verdensklasse på nogle få områder, men på langt de<br />
fleste områder findes eliten uden <strong>for</strong> Danmark.”<br />
Jeg mener, det er rigtige ord i en tid, hvor ordet<br />
verdensklasse snart sagt bruges i enhver sammenhæng.<br />
Jeg er enig i panelets synspunkter om, at hvis<br />
Danmark skal udvikle sig til en konkurrencedygtig<br />
nation, kan det kun ske i et tæt samarbejde med<br />
udenlandske parter og via udvikling af relevante internationale<br />
netværk, som vi kan trække på. Vi skal<br />
kunne vælge, prioritere og udvikle, og det giver den<br />
omtalte rapport en række valide anvisninger på.<br />
Desværre virker det som om, at rapporten er endt på en<br />
hylde i <strong>Ministeriet</strong> <strong>for</strong> Videnskab, Teknologi og Udvikling.<br />
Og det er ærgerligt! Jeg kan kun op<strong>for</strong>dre til, at<br />
den tages frem til læsning i politiske studiekredse.<br />
Gør internationalisering obligatorisk<br />
Mit eget <strong>for</strong>slag til en effektiv internationalisering af<br />
det danske uddannelsessystem er at agere som visse<br />
amerikanske universiteter, nemlig at gøre et semester<br />
på en udenlandsk uddannelsesinstitution til en<br />
obligatorisk del af et dansk studium. Der er masser<br />
af problemer og ud<strong>for</strong>dringer i et sådant krav, men<br />
det ville sætte internationaliseringen af uddannelserne<br />
ind i en ramme, som passer til Globaliseringsrapportens<br />
tekst og <strong>for</strong>slag.<br />
1 ”Fremgang, <strong>for</strong>nyelse og tryghed. Strategi <strong>for</strong> Danmark i den globale økonomi”, Regeringen, april 2006.<br />
2 CIRIUS er en styrelse under <strong>Ministeriet</strong> <strong>for</strong> Videnskab, Teknologi og Udvikling, der har til <strong>for</strong>mål at styrke internationaliseringen<br />
af de danske uddannelser.<br />
3 CIRIUS’ mobilitetsstatistik, efterår 2008.<br />
4 ”Læreruddannelse med internationalt perspektiv”, Rådet <strong>for</strong> Internationalisering af Uddannelserne, CIRIUS, 2008.<br />
5 ”12 ud<strong>for</strong>dringer <strong>for</strong> videnpolitikken”, rapport fra fremtidspanelet, <strong>Ministeriet</strong> <strong>for</strong> Videnskab, Teknologi og Udvikling, 2008.
Hjælpende hænder. Sorø Akademis alumner yder hvert år en kæmpe<br />
indsats <strong>for</strong> at få mødet til at blive en succes.
Identitet: Klar til den globale ud<strong>for</strong>dring<br />
Klar til den globale<br />
ud<strong>for</strong>dring<br />
INGELISE BOGASON<br />
Produktion af viden og rådgivning er Danmarks<br />
tredjestørste erhverv med en omsætning på 130<br />
milliarder kroner om året. Eksporten af den viden<br />
nåede op på 25 milliarder kroner i 2007. Det er en<br />
stigning på 35 procent siden 2004. Til sammenligning<br />
eksporterede landbruget <strong>for</strong> cirka 60 milliarder<br />
kroner samme år. Det viser, at eksport af viden udgør<br />
en væsentlig andel af den samlede danske eksport<br />
med potentiale <strong>for</strong> at vokse yderligere.<br />
Eksport af viden adskiller sig i høj grad fra vareeksport.<br />
I modsætning til eksport af standardiserede<br />
produkter, hvor der ikke er nogen tæt relation mellem<br />
producent og <strong>for</strong>bruger, er der en helt anden<br />
relation mellem videnrådgiveren og kunden, da der<br />
<strong>for</strong>egår en tæt dialog mellem de to. Videnrådgiveren<br />
skal være i stand til at <strong>for</strong>midle sin viden i en global<br />
verden. Og det stiller igen krav til uddannelserne i<br />
Danmark.<br />
Vi er en af dem<br />
ALECTIA er en international rådgiver, men <strong>for</strong> kun<br />
tre år siden så det meget anderledes ud, og navnet<br />
var Birch og Krogboe. Birch og Krogboe var en klassisk<br />
ingeniørvirksomhed, grundlagt i 1912, som i<br />
2005 havde cirka 380 medarbejdere. Kerneområdet<br />
var projektering af byggeri i Danmark, og eksporten<br />
var tæt på ikkeeksisterende – cirka 0,1 procent af<br />
den samlede omsætning. Timeprisen <strong>for</strong> projekte-<br />
54<br />
Eksport af viden er Danmarks største erhverv. Der<strong>for</strong> skal<br />
flere danske studerende sendes til udlandet, mens vi med<br />
åbne arme skal tage imod de udenlandske, påpeger administrerende<br />
direktør i ALECTIA A/S Ingelise Bogason.<br />
ring er nemlig lav og konkurrenceudsat fra blandt<br />
andet virksomheder i Indien. Det var der<strong>for</strong> ikke<br />
økonomisk muligt at <strong>for</strong>etage store investeringer i<br />
innovation og udvikling.<br />
I 2005 blev der der<strong>for</strong> udviklet en ny strategi: Virksomheden<br />
skulle vokse, være mere konjunkturuafhængig<br />
og udvikle kompetencerne. Birch og Krogboe<br />
skulle udvikle sig til en globaliseret virksomhed.<br />
Efter tre intensive år er ALECTIA blevet en anden<br />
virksomhed. ALECTIAs medarbejderantal er mere<br />
end <strong>for</strong>doblet, og bundlinjen er syvdoblet siden<br />
2004. Eksporten udgør nu 30 procent af omsætningen,<br />
og der ydes rådgivning i samtlige verdensdele.<br />
For at blive konjunkturuafhængig var det nødvendigt<br />
at blive rådgiver på flere <strong>for</strong>skellige markedssegmenter<br />
og geografier samt at kunne rådgive i andet<br />
og mere end klassiske ingeniørydelser. Der var<br />
behov <strong>for</strong> at udvikle kompetencerne, og ALECTIA<br />
købte der<strong>for</strong> en række virksomheder med branchespecifikke<br />
kompetencer. De nye kompetencer gav<br />
mulighed <strong>for</strong> at anvende de klassiske ingeniørkompetencer<br />
i branchespecifikke projekter, som kunne<br />
afsættes til en højere timepris. Virksomhedens ydelser<br />
blev målrettet skarpe branchesegmenter som<br />
<strong>for</strong> eksempel bryggerier, mejerier og farmaceutisk<br />
industri.<br />
”<br />
Som udgangspunkt skal Danmark passe på med at<br />
blive alt <strong>for</strong> dansk. Vi skal stræbe efter at udvikle<br />
os til internationale danskere.<br />
”
DAG 1: Skolen <strong>for</strong> livet<br />
INGELISE BOGASON
Identitet: Klar til den globale ud<strong>for</strong>dring<br />
På grund af ALECTIAs specialisering i de <strong>for</strong>skellige<br />
brancher blev indtjeningen langt bedre, og der<br />
blev dermed økonomiske midler til at investere i innovation<br />
og udvikling. ALECTIA rådgiver nu sine<br />
kunder i hele værdikæden, og kompetencerne spænder<br />
vidt. Medarbejderne dækker over alle afarter af<br />
ingeniører, brygmestre, økonomer, handelsskoleuddannede,<br />
industriarkitekter, geologer, psykologer,<br />
terapeuter og sygeplejersker. Vi har opbygget<br />
Per B. Christensen<br />
Formand, <strong>Børn</strong>e- og Kulturchef<strong>for</strong>eningen,<br />
direktør i Næstved Kommune samt <strong>for</strong>mand<br />
<strong>for</strong> følgegruppen <strong>for</strong> læreruddannelsen<br />
”Det har været et godt Sorø-møde. Jeg har<br />
især været glad <strong>for</strong> de studerendes indlæg.<br />
Både Maja Engberg-Sønderskov og de<br />
studerende i salen, som deltog i diskussion.<br />
Selv om jeg godt ved, at de er nogle<br />
af de ”fremmeste” fra deres studier, gav de<br />
alligevel det indtryk, at de trives, og at så<br />
står det heller ikke værre til derude.<br />
Lars Olsens og Christian Madsbjergs indlæg<br />
gjorde også indtryk, <strong>for</strong>di de begge havde et skævt<br />
perspektiv på årets emne. Det kom <strong>for</strong> eksempel bag på<br />
mig, at det stadig har så stor betydning <strong>for</strong> unges uddannelse,<br />
hvad mor og far laver, sådan som Lars Olsen<br />
<strong>for</strong>talte. Og Christian Madsbjergs indlæg gav stof til eftertanke,<br />
i <strong>for</strong>hold til hvordan unge tænker.<br />
Jeg fik nogle ideer, som jeg vil tage med hjem til følgegruppens<br />
arbejde. Blandt andet hvor vigtigt det er, at<br />
professionshøjskolerne og den enkelte kommune finder<br />
ind i et godt samarbejde. Man skal huske, at <strong>for</strong> kommunerne<br />
er det meget vigtigt, at samspillet i <strong>for</strong>hold til<br />
praktikpladser fungerer, da det er kommunens vindue<br />
udadtil.<br />
Der var højt til loftet på Sorø-mødet i år. De <strong>for</strong>skellige<br />
verdener <strong>for</strong>måede at mødes i en god stemning.”<br />
Per B. Christensen var med på Sorø-mødet <strong>for</strong> sjette gang.<br />
56<br />
en bred palet af faglige kompetencer, og ydelserne<br />
omfatter blandt andet <strong>for</strong>retningsrådgivning, bygherrerådgivning,<br />
udbud, idriftsættelse, arbejdsmiljø,<br />
vand, energi og bæredygtighed.<br />
At eksportere viden kræver nye kompetencer<br />
Verden bliver stadig mere international, og handel<br />
med viden på tværs af landegrænser kommer til at<br />
vokse. Det stiller krav til medarbejdernes globale<br />
kompetencer, og der er et stigende behov <strong>for</strong>, at de<br />
studerende udvikler disse kompetencer. De skal have<br />
en multikulturel <strong>for</strong>ståelse, og de skal kunne arbejde<br />
på engelsk. Efterspørgslen på andre eksotiske sprog<br />
er begrænset, da næsten alle globale virksomheder<br />
vælger engelsk som koncernsprog.<br />
Eksport af videnrådgivning medfører ofte, at medarbejderne<br />
skal have kontakt med kundernes øverste<br />
ledelse: Man skal der<strong>for</strong> kunne begå sig på de bonede<br />
gulve – udvise konsulentadfærd.<br />
I rådgiverbranchen arbejdes der mere og mere på<br />
tværs af <strong>for</strong>skellige fag, <strong>for</strong>di koncepter ofte er tværfaglige.<br />
De studerende skal også lære at arbejde tværfagligt,<br />
så de kan samarbejde med en projektgruppe<br />
med <strong>for</strong>skellige fagligheder og kompetencer.<br />
På grund af den globale udvikling kan vi i dag ikke<br />
længere <strong>for</strong>vente altid at befinde os på samme fysiske<br />
sted som vores kunder, kolleger og samarbejdspartnere.<br />
Vi skal kunne arbejde virtuelt i projekter<br />
ved hjælp af kommunikationsteknologi. E-learning<br />
kan være en god <strong>for</strong>beredelse hertil.<br />
Kernen i virksomhedernes krav til medarbejderne<br />
er, at de skal have <strong>for</strong>retnings<strong>for</strong>ståelse. Fagligheden<br />
alene er ikke nok – medarbejderen skal kunne <strong>for</strong>stå<br />
sin faglighed i en <strong>for</strong>retningsmæssig kontekst.<br />
Kort <strong>for</strong>talt har rådgiverbranchen behov <strong>for</strong>, at de<br />
studerende i dag, ud over en stærk faglighed, udvikler<br />
globale kompetencer: De skal have en kulturel<br />
<strong>for</strong>ståelse, de skal kunne arbejde tværfagligt og virtuelt,<br />
de skal kunne begå sig på de bonede gulve, og<br />
de skal have <strong>for</strong>retnings<strong>for</strong>ståelse.
Mål: International kultur<br />
Som udgangspunkt skal Danmark passe på med at<br />
blive alt <strong>for</strong> dansk. Vi skal stræbe efter at udvikle os<br />
til internationale danskere, og vi kan <strong>for</strong>følge dette<br />
mål på flere måder. Først og fremmest skal der<br />
flere udenlandske studerende til Danmark: Der bør<br />
iværksættes flere initiativer, som kan tiltrække internationale<br />
studerende. Derudover skal der langt flere<br />
danske studerende til udlandet. Der har været et fald<br />
i antallet af studerende i udlandet med 17,4 procent<br />
fra 2000 til 2006. Det skal være mindre besværligt<br />
<strong>for</strong> de studerende at tage et semester i udlandet.<br />
Universiteterne bør blive bedre til at in<strong>for</strong>mere om<br />
mulighederne, have kontakter i udlandet og etablere<br />
udvekslingsaftaler, og det skal være lettere <strong>for</strong> universiteterne<br />
at give merit <strong>for</strong> opholdene.<br />
Danmark skal ansætte flere udenlandske lærere.<br />
Samtidig skal der flere danske lærere til udlandet<br />
<strong>for</strong> at opnå international erfaring. En international<br />
kultur blandt lærerne vil være en væsentlig <strong>for</strong>udsætning<br />
<strong>for</strong> at skabe et internationalt miljø på uddannelsesinstitutionerne.<br />
Identitet: Klar til den globale ud<strong>for</strong>dring<br />
Ingelise Bogason<br />
Direktør. Ingelise Bogason har siden 2005 været administrerende direktør i den<br />
rådgivende ingeniørvirksomhed ALECTIA A/S. Før det har hun blandt andet været<br />
administrerende direktør i CSC Denmark, ansat i Dansk Data Elektronik og<br />
undervist som gymnasielærer. Uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie.<br />
Hold på de udenlandske<br />
dimittender og medarbejdere!<br />
Undersøgelser fra CIRIUS 1 viser, at 73 procent af de<br />
udenlandske studerende er positive over <strong>for</strong> at arbejde i<br />
Danmark efter endt uddannelse. Men de kan ikke finde<br />
job. De oplever allerede i første fase at blive <strong>for</strong>hindret i<br />
at komme i kontakt med virksomhederne, <strong>for</strong>di de fleste<br />
onlinejobdatabaser er på dansk. Et simpelt tiltag <strong>for</strong><br />
virksomhederne vil være at ændre rekrutteringssproget<br />
fra dansk til engelsk.<br />
Uddannelsesinstitutioner skal i højere grad samarbejde<br />
med virksomheder <strong>for</strong> at skabe gode <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong>,<br />
at de internationale studerende kan finde job i Danmark.<br />
En mulighed er at oprette praktikpladser og studiejob,<br />
som er tiltænkt internationale studerende. På den måde<br />
vil de få mulighed <strong>for</strong> at skabe et netværk i Danmark og<br />
få første fod ind i erhvervslivet.<br />
På sigt er eksport af rådgivningsydelser en af de største<br />
eksportmuligheder. Uddannelsesinstitutionerne skal der<strong>for</strong><br />
styrke det internationale miljø, så de er med til at bidrage<br />
til udviklingen af denne eksportmulighed.<br />
1 CIRIUS er en styrelse under <strong>Ministeriet</strong> <strong>for</strong> Videnskab, Teknologi og Udvikling, der har til <strong>for</strong>mål at styrke internationaliseringen af<br />
de danske uddannelser.<br />
57
Arbejdsmarked
SØREN PEDERSEN
Fremtidens arbejdsmarked<br />
– fra Palle til Pelle<br />
ANNE SKARE NIELSEN & SØREN PEDERSEN<br />
Stolthed til sit arbejde og høj faglighed er med til at<br />
fremtidssikre éns virke på arbejdsmarkedet. Vi taler<br />
om ”The complexity U”, hvor man har ”kropsarbejdere”<br />
og ”videnarbejdere” på hver sin top. Pointen<br />
er, at hvis man er dygtig til et arbejde med et højt<br />
kompleksitetsniveau, er man meget svær at erstatte.<br />
På den ene top er det <strong>for</strong> eksempel jord- og betonarbejdere,<br />
en kundeservicemedarbejder eller en lastbilchauffør.<br />
På den anden top er det en sekretær, en<br />
kirurg eller en chef. I bunden af U’et finder vi de<br />
mennesker, hvis kernearbejde er at skubbe in<strong><strong>for</strong>mat</strong>ion<br />
mellem de to grupper. Det er et arbejde, der<br />
kan automatiseres, og som der<strong>for</strong> bliver mindre og<br />
mindre værd.<br />
Mange servicefunktioner får det svært i fremtiden.<br />
Det kommer også til at gå hårdt ud over administratorer,<br />
ejendomsmæglere, journalister og bankfolk.<br />
Vi vil <strong>for</strong> eksempel sagtens selv kunne finde ud af at<br />
købe et hus, lave bank<strong>for</strong>retninger og sammensætte<br />
vores egne nyheder på nettet. Men vi kan ikke finde<br />
ud af at grave kabler ned eller køre rundt i byen med<br />
varer i en kæmpe lastbil uden at køre folk ned. Selv<br />
om mange i dag ser ned på folk, der arbejder med<br />
kundeservice, er det et utrolig vigtigt og kompliceret<br />
job. Det kræver empati, overblik, sprogkundskaber,<br />
<strong>for</strong>handlingsevne samt indsigt i politik og andre<br />
kulturer. Derudover skal man have <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong><br />
virksomhedens produkter og <strong>for</strong> kundernes behov.<br />
Opgaver, som en computer aldrig ville kunne løfte.<br />
Den faglige stolthed og det at finde mening i sit job<br />
vil blive mere efterspurgt af jobsøgende og kommer<br />
i stigende grad i fokus hos virksomhederne. Ser<br />
man på Fortune 500 (en liste, som det amerikanske<br />
blad Fortune laver, over de 500 største amerikanske<br />
Arbejdsmarked: Fremtidens arbejdsmarked – fra Palle til Pelle<br />
På fremtidens arbejdsmarked handler det om at få det bedste og<br />
ikke det meste ud af medarbejderne. Det mener Anne Skare Nielsen<br />
og Søren Pedersen fra Future Navigator.<br />
virksomheder efter omsætning), kan man spore en<br />
tydelig sammenhæng mellem bundlinje og arbejdsglæde.<br />
Arbejdsglæden kommer oftest, når man kan<br />
se meningen med det, man laver, og den sammenhæng,<br />
man indgår i.<br />
Ved vi <strong>for</strong> meget om fremtiden?<br />
Måske er problemet i dag, at vi ved <strong>for</strong> meget om<br />
fremtiden. Man siger om Columbus, at hvis han<br />
havde vidst, hvor lang hans rejse var, var han aldrig<br />
taget af sted. På en af verdens bedste handelshøjskoler,<br />
IESE Barcelona, hvor vi gæsteunderviser,<br />
har man fundet ud af, at en tredjedel af organisationers<br />
succes ikke kan <strong>for</strong>klares ud fra den <strong>for</strong>håndenværende<br />
teori. Vi tror, det skyldes, at det ikke<br />
kan <strong>for</strong>klares – ikke teoretisk utilstrækkelighed. Det<br />
er interessant, <strong>for</strong> det betyder, at der altid skal være<br />
plads til en ”happy go lucky”-attitude og vilje til at<br />
eksperimentere. Og vi skal belønne både succeser og<br />
fiaskoer. Der skal være lys, tid og plads til at undre<br />
sig, ud<strong>for</strong>ske og blive klogere – også på sig selv.<br />
Det er præcis den type mennesker, fremtidens erhvervsliv<br />
vil <strong>for</strong>søge at rekruttere; medarbejdere, der<br />
kan gå fra <strong>for</strong>undring og videre derfra til at skabe<br />
<strong>for</strong>andring. Hvor vi tidligere havde værnepligt, der<br />
i arbejdslivets termer handler om at hæve sin løn og<br />
være til stede fra klokken 8 til 16, ser vi nu <strong>for</strong>ventninger<br />
om, at de ansatte lever op til en hjernepligt.<br />
Det indebærer en pligt til og <strong>for</strong>ventning om at udnytte<br />
sin viden bedst muligt og proaktivt. I fremtiden<br />
bliver det altafgørende <strong>for</strong> virksomheder at have<br />
selvstændigt tænkende medarbejdere, der i kraft af<br />
deres indgående viden om arbejdspladsen skal få de<br />
ideer, som hjælper virksomheden til at navigere i<br />
fremtiden.<br />
61
Arbejdsmarked: Fremtidens arbejdsmarked – fra Palle til Pelle<br />
I Future Navigator tror vi, at evnen til at tænke<br />
selv, være fleksibel, men samtidig også have noget at<br />
tro på og et fællesskab at indgå i bliver meget mere<br />
vigtig. Og det bringer os til en <strong>for</strong>klaring på titlen<br />
på denne artikel: fra Palle til Pelle. Hvor vi tidligere<br />
agerede selvstændigt i uddannelsessystemet og<br />
i erhvervslivet som Palle alene i verden, ser vi nu et<br />
stigende behov <strong>for</strong> at være mere som Pelle Pelikan<br />
fra Rasmus Klump.<br />
Pelle er den fødte netværker. Han handler på eget<br />
initiativ, kender sin egen rolle i flokken og ved, at<br />
han ikke ved, hvad fremtiden vil byde på. Der<strong>for</strong><br />
opsamler han alt muligt i sit næb, som han senere<br />
er i stand til at finde frem og kombinere på nye og<br />
smarte måder. Overført til uddannelser kan man<br />
sige, at det giver nyt liv til den gamle floskel om,<br />
at det handler om at lære at lære, om evnen til at<br />
spørge andre og erkende, at man ikke selv har alle<br />
svarene, samt om at lytte til de svar, der gives. Det<br />
bliver afgørende kvalifikationer på morgendagens<br />
arbejdsmarked. Vi vil se ansatte, der i højere grad<br />
indgår i livslang læring, og hvor dette ganske enkelt<br />
er en nødvendighed. Vi skal der<strong>for</strong> skoles i nysgerrighed<br />
<strong>for</strong> at begå os i en verden, der hurtigt <strong>for</strong>andrer<br />
sig.<br />
62<br />
Fra det meste til det bedste<br />
I fremtiden handler det nemlig ikke længere om<br />
at få det meste ud af mennesker. Det handler om<br />
at få det bedste ud af mennesker. Det hedder ikke<br />
længere human resources i erhvervslivet, men human<br />
potentials, og HR-afdelingen er ikke længere<br />
en uambitiøs kage-bage-kursus-afholder, men det<br />
vigtigste strategiske område overhovedet. At få det<br />
bedste og ikke det meste ud af de personer, man har<br />
omkring sig, og dermed det bedste ud af sin tid, sit<br />
liv, sin familie, kolleger og samarbejdspartnere, at få<br />
det bedste ud af naturen og de globale ressourcer.<br />
Det bliver dér, at Danmark virkelig kan blive <strong>for</strong>egangsland.<br />
Vi har i nogle få hundrede år været meget inspireret<br />
af den amerikanske drøm og ”The Declaration of<br />
Independence”: Uafhængighed er godt, enhver er<br />
sin egen lykkes smed, og med de rette rammebetingelser<br />
kan enhver realisere sin egen lykke. I 2025<br />
taler vi hellere om den europæiske drøm og ”The<br />
Declaration of Interdependence”: Vores verden, ja<br />
hele universet, er en <strong>for</strong>bundet helhed, hvor grænser<br />
og systemer er noget, mennesker har fundet på, og<br />
der<strong>for</strong> aldrig bør sættes før mennesker. Det er ved<br />
at tænke i helheder og ved at samarbejde, at vi som<br />
mennesker fungerer bedst.
Arbejdsmarked: Fremtidens arbejdsmarked – fra Palle til Pelle<br />
”Mange servicefunktioner får det svært i fremtiden. Det kommer også<br />
til at gå hårdt ud over administratorer, ejendomsmæglere, journalister<br />
og bankfolk. Vi vil <strong>for</strong> eksempel sagtens selv kunne finde ud af at købe<br />
et hus, lave bank<strong>for</strong>retninger og sammensætte vores egne nyheder på<br />
nettet. Men vi kan ikke finde ud af at grave kabler ned eller køre rundt<br />
i byen med varer i en kæmpe lastbil uden at køre folk ned .<br />
”<br />
Vi ved meget om fremtiden, men 80 procent af den<br />
faktiske virkelighed ved vi ikke, at vi ikke ved. Det<br />
vil sige, at vi ikke engang kan <strong>for</strong>mulere spørgsmålet.<br />
Muhammed-krisen er et eksempel på et meget vigtigt<br />
problem, vi var ubevidste om, at vi ikke vidste<br />
noget om. Så fremtiden er svær at <strong>for</strong>udsige, og det<br />
bringer os til en af de vigtigste pointer: Det handler<br />
ikke om, hvad man gør, men hvordan man gør det!<br />
Mod bedre uddannelse?<br />
Liselotte Lyngsø, et af de mest inspirerende mennesker,<br />
vi kender, sagde engang, at det, vi mangler<br />
mest, som regel er det, vi taler mest om. Så når vi<br />
i dag taler rigtig meget om individualitet, værdier,<br />
mening, kreativitet, fællesskab, tolerance, viden,<br />
sammenhængskraft og innovation, er det, <strong>for</strong>di vi<br />
ikke har det. Der er ingen grænser <strong>for</strong> alt det gode,<br />
vi gerne vil gøre <strong>for</strong> vores børn, deres uddannelse,<br />
de mennesker, der skal tage hånd om dem, og de<br />
steder, de færdes. Men i virkeligheden er dragen i<br />
eventyret ikke det, vi tror. Det er ikke mangel på<br />
tid, penge, viden eller ressourcer. Der er mennesker<br />
i denne verden, som med færre penge, mindre tid,<br />
større modstand, dårligere uddannelser og under<br />
horrible vilkår har opnået bedre resultater, end vi<br />
kan vise frem i dag.<br />
Dragen er inden i os selv. Og den store rejse, vi kommer<br />
til at bevæge os ud på i fremtiden, bliver ikke<br />
som <strong>for</strong>dums opdagelsesrejsende ud på havet, over<br />
indlandsisen, ud i rummet eller ned i havets dyb.<br />
Rejsen kommer til at gå ind i os selv – i vores molekyler,<br />
fysik, biologi, kemi, gener, adfærd, sociale liv,<br />
relationer, myter, tanker og drømme. I virkeligheden<br />
er vores grimme drage, at vi ikke kan skabe positive<br />
<strong>for</strong>bedringer, hvis ikke vi selv er villige til at <strong>for</strong>andre<br />
os. Og helt ærligt, hvem kunne ikke trænge til det?<br />
Anne Skare Nielsen<br />
Anne Skare Nielsen var som biolog og cand.scient.pol. med til at sætte<br />
fokus på fremtidens verden på Institut <strong>for</strong> Fremtids<strong>for</strong>skning. I dag er hun medejer<br />
af firmaet Future Navigator, der arbejder med idéudvikling og<br />
fremtidens ledelsesud<strong>for</strong>dringer.<br />
Søren Pedersen<br />
Søren Pedersen har en uddannelsesmæssig baggrund som civilingeniør<br />
inden <strong>for</strong> industrielt design. De seneste tre år har han arbejdet med koncept- og<br />
metodeudvikling hos Future Navigator.<br />
63
Arbejdsmarked: Engagement i uddannelsen<br />
Engagement i<br />
uddannelsen<br />
KNUD HENNING ANDERSEN<br />
”Unge flokkes om finansuddannelser” skrev Dagbladet<br />
Børsen på sin netavis den 30. juli. Når avisen<br />
skriver sådan, tror vi i finansbranchen, at det i høj<br />
grad hænger sammen med følgende <strong>for</strong>hold:<br />
• Vi repræsenterer en branche, der engagerer sig i<br />
den enkelte uddannelse.<br />
• Vi har en mangfoldighed af karrieremuligheder, og<br />
vi bruger ganske mange penge på efteruddannelse.<br />
• Og så kan den unge, uanset hvor vedkommende<br />
begynder sin uddannelse, slutte på højt niveau.<br />
Vi har fået skabt adgangsveje.<br />
For os har det været en kongstanke, at professionerne<br />
skulle inddrages i selve processen med at udvikle<br />
og vedligeholde uddannelser.<br />
Med Finansrådet som krumtap er der der<strong>for</strong> blevet<br />
opbygget en praksis, hvor en gruppe af vores medlemmer<br />
sætter sig sammen <strong>for</strong> at definere kompetencekrav<br />
til en given uddannelse. Det er en opgave,<br />
vores medlemmer er gået til med stor entusiasme,<br />
hvad enten det drejer sig om at skabe en ny uddannelse<br />
eller at revidere en gammel.<br />
Når medlemmerne har sat ord på deres krav til<br />
kompetencer, sætter vi os sammen med repræsentanter<br />
<strong>for</strong> uddannelsesinstitutionerne og definerer,<br />
hvilke fag og kombinationer af fag der skal til <strong>for</strong> at<br />
honorere disse kompetencekrav.<br />
Det er ikke ligetil, <strong>for</strong> uddannelsesinstitutioner er<br />
traditionelt meget fagligt opdelte, og vi vil gerne<br />
bruge ”det moderne køkken”, hvor man kombinerer<br />
lidt af det ene med lidt af det andet, men gennem<br />
dialogen fremmes <strong>for</strong>ståelsen.<br />
64<br />
Samarbejde mellem brancher og uddannelsesinstitutioner<br />
er vejen frem, mener Knud Henning Andersen, der gennem<br />
sin egen verden – finansbranchen – har lært, at mangfoldighed<br />
er nøgleordet, når der skal rekrutteres.<br />
Sådan er det også i relation til Undervisningsministeriet.<br />
Vi har et <strong>for</strong>trinligt samarbejde og får langt<br />
hen ad vejen opfyldt vores ønsker.<br />
Meningsfyldte professionsrettede job<br />
Men ansvaret går videre. Finansbranchen er med til<br />
at løfte opgaven med at finde kvalificerede lærere<br />
og fremstille undervisningsmaterialer. Og vi kommer<br />
løbende med <strong>for</strong>slag til ændringer på områder,<br />
der vel traditionelt anses <strong>for</strong> at være skolernes, <strong>for</strong><br />
eksempel gennemførelse af uddannelserne.<br />
Som jeg hørte på mødet, rumsterer vi i lighed med<br />
mange andre med, hvordan studenterjob kan anvendes<br />
i <strong>for</strong>bindelse med vores nye professionsbacheloruddannelse.<br />
Når nu de fleste studerende alligevel<br />
skal have et studenterjob, kunne det så ikke<br />
kombineres med praktikken? Hvor<strong>for</strong> ikke arbejde<br />
i deres kommende fag på en studierelevant måde?<br />
Det må i højere grad være meningsfuldt med et professionsrettet<br />
job end et job på en tankstation. Ideen<br />
er ikke købt endnu, men vi synes, den falder godt i<br />
tråd med tanken om, at realkompetence er et vigtigt<br />
element i uddannelserne.<br />
Det er altså vores erfaring, at branchen er godt tjent<br />
med at bruge mange ressourcer på de relevante uddannelser,<br />
deres indhold og deres gennemførelse. Ud<br />
af vores model, hvor parterne tidligt går i dialog med<br />
hinanden, er der kommet velsøgte uddannelser, engagerede<br />
uddannelsesinstitutioner, kompetente kandidater<br />
og ikke mindst en branche, som føler et medansvar,<br />
ja et medejerskab til den enkelte uddannelse.<br />
Andre videregående professionsrettede uddannelser<br />
kunne måske have lige så stor gavn af endnu mere<br />
involverede aftagere.
KNUD HENNING ANDERSEN
Arbejdsmarked: Engagement i uddannelsen<br />
Mangfoldighed i branchen<br />
Finansbranchen tror på mangfoldighed og på, at<br />
muligheder <strong>for</strong> jobudvikling skal være tiltrækkende.<br />
Hvor er der sammenhæng mellem de unges ønsker<br />
til en uddannelse og virksomhedernes ønsker til de<br />
unge? Vores undersøgelser viser, sagt med mine ord,<br />
at vi er enige om mangfoldighed og muligheder.<br />
Vi har i den finansielle sektor brug <strong>for</strong> dygtige medarbejdere,<br />
men gerne med <strong>for</strong>skellige fundamenter. Vi<br />
har nemlig meget <strong>for</strong>skelligartede virksomheder i størrelse,<br />
geografisk omfang, nationalitet og produktionsomfang.<br />
Vi har både den lille sparekasse i provinsen og<br />
den store internationale koncern med hele afdelinger,<br />
der er specialiserede i valutahandel eller it-systemer.<br />
Konsekvensen er selvfølgelig også, at vi skal bruge<br />
en mangfoldighed af kompetencer – både personlige<br />
og faglige. Og det er der ingen standard <strong>for</strong>.<br />
Det kan kun lykkes, hvis der er en mangfoldighed<br />
af muligheder. Også i uddannelsessystemet – med<br />
mange <strong>for</strong>skellige indgange og plads til studerende<br />
med mange <strong>for</strong>skellige baggrunde. Man kan sige det<br />
sådan, at finansuddannelserne skal være en motorvej,<br />
hvor der er mange tilkørsler, så folk fra alle mulige<br />
lokaliteter og destinationer kan komme på.<br />
66<br />
Dialog. Deltagerne på Sorø-mødet har rig lejlighed til at<br />
diskutere de mange indlæg og netværke med hinanden.<br />
Der<strong>for</strong> har vi valgt udelukkende at basere os på<br />
offentlige uddannelser. Historisk har det gjort de<br />
sømløse overgange fra et niveau til et andet lettere.<br />
Ikke let, men lettere.<br />
Det betyder ikke, at sektoren ikke selv vil bidrage. Vi<br />
anvender 4,3 procent af lønsummen på uddannelse –<br />
plus den tid, der medgår. Men den basale uddannelse<br />
baserer sig på offentlige uddannelser. Og det er essentielt.<br />
Det er ringvejene i systemet, som gør det muligt<br />
at komme fra en retning til en anden uden at skulle<br />
vende om og begynde <strong>for</strong>fra. Både <strong>for</strong> den ansatte og<br />
<strong>for</strong> virksomheden er det en stor <strong>for</strong>del, at den ene uddannelse<br />
kan føre den anden med sig. Det giver den<br />
fleksibilitet, som er så attraktivt <strong>for</strong> den studerende<br />
– og <strong>for</strong> de virksomheder, der skal kunne tiltrække<br />
arbejdskraft i et demografisk presset arbejdsmarked.<br />
Globalt udsyn<br />
Og det gør heller ikke noget, hvis vejen kan lede<br />
andre steder hen end til vores branche. Det er bevidst.<br />
Vi vil have mennesker med udsyn – gerne globalt<br />
udsyn. Og det kan betyde, at de søger arbejde<br />
uden <strong>for</strong> vores sektor. Der har vi selvfølgelig en lille<br />
<strong>for</strong>del. Hvis vi har behandlet dem godt, bliver de<br />
sikkert også til gode kunder, når de skifter til andre<br />
brancher.
Vi er sikre på, at regeringens ønske om, at 50 procent<br />
af en ungdomsårgang skal have en videregående<br />
uddannelse, kun kan opfyldes, hvis vi i Danmark<br />
har professionsrettede videregående uddannelser af<br />
høj klasse.<br />
Det er kvaliteten, der er afgørende – både <strong>for</strong> de studerende<br />
og <strong>for</strong> aftagerne. Det nytter ikke at sænke<br />
overliggeren.<br />
Vi rekrutterer såvel fra de akademiske som fra de<br />
professionsrettede videregående uddannelser og fra<br />
ungdomsuddannelserne. De har hver deres berettigelse.<br />
Og dem skal vi holde fast i. Ikke <strong>for</strong> at være<br />
en Jeronimus, men <strong>for</strong>di der er <strong>for</strong>skellige behov,<br />
som skal dækkes, på vores arbejdspladser. Pointen<br />
er jo netop, at alle ikke behøver at have de samme<br />
kompetencer! Så længe alle får samme muligheder<br />
på den lange bane <strong>for</strong> karriere og uddannelse, hvis<br />
evnerne og interessen er til stede. Mangfoldighed er<br />
nøgleordet.<br />
Statsministeren sagde engang, at man i Danmark<br />
skulle kunne gå ”fra at være bistandsklient til bank-<br />
Arbejdsmarked: Engagement i uddannelsen<br />
”Hvis nogle ikke får indfriet deres ambitioner,<br />
skal det ikke være vores udannelsessystem,<br />
der stillede barrierer op.<br />
”<br />
direktør”. Det er den helt basale idé bag det danske<br />
uddannelsessystem, som er værd at holde fast i.<br />
Og vi har faktisk fået skabt system, hvor der er en<br />
indgang til finansverdenen, uanset om du kommer<br />
med en akademisk lang videregående uddannelse,<br />
eller du kommer fra en stilling som kassemedarbejder<br />
i et supermarked. Begge skal kunne ende som<br />
<strong>for</strong>retningsansvarlig på et højt niveau. Begge skal<br />
kunne komme så langt, evnerne rækker. Hvis nogle<br />
ikke får indfriet deres ambitioner, skal det ikke være<br />
vores udannelsessystem, der stillede barrierer op.<br />
Jeg kan kun op<strong>for</strong>dre andre aftagere af de professionsrettede<br />
uddannelser til at gå endnu mere aktivt<br />
ind i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.<br />
Det er en krævende proces. Det kan være besværligt.<br />
Men grundlæggende er det den rigtige vej.<br />
Så idealisme eller ej: Det drejer sig om at få tilstrækkeligt<br />
mange kvalificerede kandidater at vælge<br />
imellem. Og det er vores opfattelse, at en involveret<br />
sektor, der giver mange muligheder, betyder rigtig<br />
meget <strong>for</strong> dagens unge, når de skal vælge uddannelse.<br />
Knud Henning Andersen<br />
Knud Henning Andersen er underdirektør i Finansrådet med ansvar <strong>for</strong><br />
uddannelses- og <strong>for</strong>skningspolitik. Blandt de senere års fokusområder kan<br />
nævnes, hvorledes de professionsrettede uddannelser kan fremmes, hvorledes<br />
it i <strong>for</strong>bindelse med uddannelse kan fremme differentiering og vigtigheden af en<br />
prioritering af <strong>for</strong>skning inden <strong>for</strong> humaniora og samfundsvidenskab.<br />
67
JENS KLARSKOV
Historien om en samfundskontrakt<br />
JENS KLARSKOV<br />
Uddannelse er svaret på mange samfundsmæssige<br />
ud<strong>for</strong>dringer. Uddannelse bidrager til personlig udvikling,<br />
almen dannelse, social sammenhængskraft<br />
og økonomisk konkurrencekraft.<br />
Som talerør <strong>for</strong> de videnbaserede erhverv i Danmark<br />
er Dansk Erhverv optaget af at sikre vores medlemsvirksomheder<br />
de bedst mulige rammevilkår, og her er<br />
uddannelse en helt central konkurrenceparameter.<br />
Behov <strong>for</strong> et politisk serviceeftersyn<br />
Selv om – eller måske netop <strong>for</strong>di – vi denne sommer<br />
har været vidne til et bekymrende historisk fald<br />
i optaget til universitetsuddannelserne, er der i mine<br />
øjne behov <strong>for</strong> et serviceeftersyn af regeringens målsætning<br />
om, at halvdelen af en ungdomsårgang skal<br />
gennemføre en videregående uddannelse. Min klare<br />
overbevisning er, at vi skal uddanne mere end de<br />
50 procent – og med en anden <strong>for</strong>deling end den<br />
nuværende. Det skyldes tre ting:<br />
• Videnvirksomhedernes kompetencebehov bliver<br />
stadig mere komplekse, både i dybden og i bred-<br />
den. Det skyldes den strukturelle <strong>for</strong>andring af<br />
Danmark fra industrisamfund til højteknologisk<br />
servicesamfund og globaliseringsbølgen, der<br />
flytter viden og virksomheder rundt i verden så<br />
let som ingenting.<br />
• Vores udenlandske konkurrenter – især de asiatiske<br />
vækstøkonomier – investerer i disse år massivt i<br />
uddannelse og <strong>for</strong>skning.<br />
• Uddannelse af høj kvalitet er et af de kort, vi<br />
som erhvervsorganisation har brug <strong>for</strong> at spille,<br />
når vores medlemsvirksomheder spørger os,<br />
hvor<strong>for</strong> de skal drive <strong>for</strong>retning i et land, der<br />
brandbeskatter viden.<br />
Arbejdsmarked: Historien om en samfundskontrakt<br />
Erhvervslivet har brug <strong>for</strong> flere medarbejdere med uddannelser<br />
af <strong>for</strong>skellig varighed. Det skal politikere, uddannelsesinstitutioner<br />
og erhvervsliv sammen sørge <strong>for</strong> bliver muligt, siger Jens Klarskov,<br />
administrerende direktør i Dansk Erhverv.<br />
Vi har i vores nye publikation, ”Viden skaber værdi”<br />
(Dansk Erhverv, 2008), om de viden- og erhvervspolitiske<br />
ud<strong>for</strong>dringer <strong>for</strong> Danmark slået til lyd <strong>for</strong>,<br />
at 25 procent af en ungdomsårgang skal have en<br />
universitetsuddannelse i 2020. Dermed ikke sagt,<br />
at der ikke skal uddannes flere erhvervsakademiøkonomer<br />
og professionsbachelorer. For det skal der. Vi<br />
skal gøre hele kagen større og uddanne mere end<br />
halvdelen af en ungdomsårgang. Men vi <strong>for</strong>venter,<br />
at erhvervslivets efterspørgsel på universitetskandidater<br />
stiger relativt hurtigere i de kommende år.<br />
Merit og bedre adgangsveje fra netop erhvervsakademier<br />
og professionshøjskoler til universiteterne<br />
bliver af samme grund en af nøglerne til at sikre erhvervslivet<br />
det aktiv, som en veluddannet og omstillingsparat<br />
arbejdsstyrke er.<br />
Når vi skal til at uddanne en stadig større andel af<br />
de unge på videregående niveau, må vi anlægge en<br />
strategi med et dobbelt sigte: Dels skal vi skabe rammerne<br />
<strong>for</strong>, at flest mulige unge går i gang med en<br />
videregående uddannelse, umiddelbart efter at eksamen<br />
fra ungdomsuddannelsen er i hus. Dels skal<br />
vi motivere de mange unge, <strong>for</strong> hvem videregående<br />
uddannelse ved første øjekast ikke er et attraktivt<br />
alternativ til beskæftigelse, til at slå ind på denne vej<br />
på et senere tidspunkt.<br />
Det videregående uddannelsessystem skal anerkende<br />
realkompetencer og sikre en smidig merit på<br />
tværs af uddannelser og institutioner. Vi kan ikke<br />
være bekendt at lede studerende ind i blindgyder og<br />
udsætte dem <strong>for</strong> fagchauvinisme. Erhvervslivet har<br />
ikke råd til at vente på, at veluddannet arbejdskraft<br />
bliver sendt i uddannelseskredsløb på diverse supplerings<strong>for</strong>løb.<br />
Så henter de hellere de kloge hoveder<br />
i udlandet.<br />
71
Arbejdsmarked: Historien om en samfundskontrakt<br />
”Erhvervslivet har ikke råd til at vente på, at veluddannet arbejdskraft<br />
bliver sendt i uddannelseskredsløb på diverse supplerings<strong>for</strong>løb.<br />
Så henter de hellere de kloge hoveder i udlandet.<br />
”<br />
Samfundskontrakt er vejen frem<br />
Det kalder på en samfundskontrakt mellem det<br />
politiske system, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet:<br />
• Det politiske system skal sørge <strong>for</strong>, at rammerne<br />
er til stede og – ikke mindst – at institutionerne<br />
har et økonomisk grundlag, der stemmer overens<br />
med regeringens målsætning om ”uddannelse i<br />
verdensklasse”.<br />
• Uddannelsesinstitutionerne skal stå på mål <strong>for</strong>,<br />
at de unge får en uddannelse, der har høj faglig<br />
kvalitet, som udvikler deres personlige kom-<br />
petencer, og som er fremtidssikret i <strong>for</strong>hold til<br />
udviklingen på arbejdsmarkedet.<br />
• Erhvervslivet skal være en aktiv medspiller og<br />
byde sig til som aktiv medspiller i <strong>for</strong>hold til<br />
praktikpladser, studiejob, gæstelærere, eksterne<br />
censorer, aftagerpaneler mv. Men trafikken skal<br />
også gå den anden vej. Langt flere undervisere<br />
72<br />
fra uddannelsesinstitutionerne skal udstationeres<br />
i virksomhederne under overskriften ”lektorer i<br />
praktik”.<br />
Når det er sagt, er det vigtigt at holde sig <strong>for</strong> øje, at<br />
erhvervslivet kun engagerer sig i uddannelsesverdenen,<br />
hvis virksomhederne føler, at de får noget igen.<br />
”Noget <strong>for</strong> noget” er altså ikke kun et reklameslogan<br />
<strong>for</strong> en større dansk bank. Det er helt afgørende, at<br />
erhvervsakademierne, og især professionshøjskolerne,<br />
<strong>for</strong>mår at slå dørene op <strong>for</strong> erhvervslivet. Man<br />
skal ville samarbejdet.<br />
Det skal ses i lyset af, at 96 procent af de danske virksomheder<br />
har under 50 ansatte. De mange små og<br />
mellemstore virksomheder er lidt af en ud<strong>for</strong>dring<br />
<strong>for</strong> de uddannelser, der vil tættere på erhvervslivet,<br />
<strong>for</strong> mange af virksomhederne har ikke tradition<br />
<strong>for</strong> at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.<br />
Men det nytter ikke noget at opgive på <strong>for</strong>hånd eller<br />
læne sig tilbage og vente på, at virksomhederne selv<br />
henvender sig. Uddannelserne skal selv være aktivt<br />
Jens Klarskov<br />
Har siden 2007 været administrerende direktør <strong>for</strong> Dansk Erhverv.<br />
Før det en række lederposter inden <strong>for</strong> byggebranchen, blandt andet som<br />
administrerende direktør i Dansk Byggeri. Uddannet cand.jur.
opsøgende og selv sparke døren ind hos de små og<br />
mellemstore virksomheder. Det bør være en af videncentrenes<br />
fineste opgaver.<br />
Jeg <strong>for</strong>nærmer vist ikke nogen ved at sige, at der er<br />
et uudnyttet potentiale <strong>for</strong> videncentrene, når det<br />
gælder om at styrke samarbejdet med erhvervslivet<br />
– særligt servicesektoren. Serviceerhvervene spiller<br />
allerede i dag en dominerende rolle i dansk økonomi,<br />
og det er i den sektor, hovedparten af fremtidens<br />
videnarbejdere får job.<br />
Tværfaglighed og samarbejde<br />
Hvis den praksisbaserede uddannelse skal omsættes<br />
til værdi i erhvervslivet, skal de unge klædes på med<br />
tværfaglige kompetencer. Virksomhedernes problemer<br />
kræver ofte svar, der går på tværs af faglige skel.<br />
Det er en af grundene til, at vi har støttet oprettelsen<br />
af ægte flerfaglige professionshøjskoler, som også går<br />
på tværs af de traditionelt offentligt og privat rettede<br />
uddannelser. Her er vi ikke i mål endnu. Og vi op<strong>for</strong>drer<br />
der<strong>for</strong> uddannelsesinstitutionerne til at intensivere<br />
samarbejdet på tværs af fag, institutioner,<br />
uddannelsesniveauer og sågar ressortområder.<br />
Universiteterne skal spille en langt større rolle i<br />
udviklingen i den ikke-universitære sektor. Vi har<br />
efterhånden talt om <strong>for</strong>skningstilknytning i rigtig<br />
mange år, men meget lidt er sket. Det skal der laves<br />
om på. Vi har også talt meget om behovet <strong>for</strong> nye<br />
professionsbacheloruddannelser til den private sektor.<br />
Her håber vi, at de nye erhvervsakademier får de<br />
nødvendige rammer <strong>for</strong> at udvikle nye uddannelser<br />
– især inden <strong>for</strong> it-området – i tæt samspil med professionshøjskolerne.<br />
Viden skal anvendes<br />
Viden er i sig selv uden værdi, hvis den ikke anvendes.<br />
Der<strong>for</strong> skal praksisbaseringen prioriteres højt.<br />
Når de unge <strong>for</strong>lader uddannelsessystemet, skal de<br />
være jobparate og i besiddelse af faglige og personlige<br />
kompetencer, der gør dem i stand til både at<br />
deltage i fællesskabet som demokratiske medborgere<br />
og at bidrage til værdiskabelsen på det globale arbejdsmarked.<br />
Leverer de videregående uddannelser overbevisende<br />
svar på disse ud<strong>for</strong>dringer, er de godt på vej mod den<br />
verdensklasse, som vi alle taler om. Men det nytter<br />
ikke kun at spise flødeskumskager på bekostning<br />
Arbejdsmarked: Historien om en samfundskontrakt<br />
af rugbrødet. En af de største uddannelsespolitiske<br />
ud<strong>for</strong>dringer er, at alt <strong>for</strong> mange unge ikke gennemfører<br />
en ungdomsuddannelse. Vi skal have fat i de<br />
unge, der hellere vil bore knallert end at sidde på<br />
skolebænken. Men det er en anden historie.<br />
Stina Vrang Elias<br />
Underdirektør, DEA, Danmarks<br />
Erhvervs<strong>for</strong>skningsAkademi<br />
”Det var berigende at få mulighed <strong>for</strong> at<br />
sætte fokus på uddannelse i Sorø. Der var<br />
indlæg, som gav stof til eftertanke. Men<br />
de erfaringer, der blev udvekslet i pauserne,<br />
var dog lige så vigtige.<br />
Det var opløftende at høre lærerstuderende<br />
Maja Engberg-Sønderskov, og jeg<br />
var meget optaget af <strong>for</strong>fatter Lars Olsens<br />
indlæg. Det indtryk, jeg sad tilbage med,<br />
var, at vi har en stor opgave <strong>for</strong>an os, hvis vi skal bryde<br />
den negative sociale arv på uddannelsesområdet.<br />
På mødet havde vi flere vigtige dagsordener. Lars Olsen<br />
havde dog en afgørende pointe i, at akademisering af uddannelserne<br />
kan være en medvirkende årsag til, at det<br />
ikke lykkes os at bryde den negative sociale arv. Det er<br />
vigtigt, at de praksisnære uddannelser dyrker deres egen<br />
identitet og er stolte af det, de er.<br />
Det er mit indtryk, at de private uddannelser har ret<br />
godt fat i deres faglige identitet. Det var markant, at arbejdsgiverne<br />
på det private område var villige til at tage<br />
et ansvar <strong>for</strong> uddannelserne, og der var gode eksempler<br />
på, hvordan arbejdsgiverne kan tage samme ansvar på<br />
det offentlige område.<br />
Og så ville det være dejligt, hvis uddannelsesinstitutionerne<br />
i endnu højere grad bruger lejligheden til at lære af<br />
hinanden, lure de bedste institutioner af og indfører det,<br />
de gør godt, hjemme hos sig selv. Der er meget vundet<br />
ved at se på dem, som prøver noget nyt og lykkes med<br />
det. Pædagoguddannelsen i Jelling er et af de steder, man<br />
kan lade sig inspirere af.”<br />
Stina Vrang Elias deltog i Sorø-mødet <strong>for</strong> første gang.<br />
73
Arbejdsmarked: Det attraktive arbejdsmarked på sundhedsområdet<br />
Det attraktive arbejdsmarked<br />
på sundhedsområdet<br />
Hvordan holder man på personalet i sundhedssektoren, og<br />
hvordan får man et højt kvalitetsniveau? Det har lægelig direktør<br />
Johannes Gaub fra Sygehus Lillebælt et godt bud på.<br />
JOHANNES GAUB<br />
Der sidder to mænd og hamrer på blokkene i et<br />
marmorbrud. En besøgende spørger den ene, hvad<br />
han laver. ”Jeg slår skærver,” siger han. Den besøgende<br />
spørger også den anden, der sidder lidt derfra,<br />
og han svarer: ”Jeg er blevet bedt om at være med til<br />
at bygge en katedral.”<br />
Den gamle anekdote har trængt sig på, siden jeg<br />
blev inviteret til Sorø-mødet <strong>for</strong> at tale om den attraktive<br />
arbejdsplads på sundhedsområdet.<br />
Gennem de seneste ni år har min arbejdsplads været<br />
Vejle Sygehus. Sygehuset har fået mange pokaler<br />
i de syv til otte år, der er lavet nationale sammenligninger<br />
mellem sygehuse. Vi har guld eller sølv i<br />
produktivitet, patienttilfredshed, medarbejdertilfredshed,<br />
kvalitet og rettidighed. Og resultaterne<br />
har været bemærkelsesværdigt konsekvente – sommetider<br />
ovre i det kuriøse.<br />
Et eksempel er, da B.T. testede rengøringen på seks sygehuse<br />
ved at lægge hundehømhømmer i krogene. På<br />
Vejle Sygehus var den sidste fjernet på andendagen.<br />
Og i en nordisk undersøgelse af den interne kommunikation<br />
i 34 private og offentlige virksomheder<br />
blev vi til vores overraskelse igen nummer et. Et af<br />
spørgsmålene var: ”Læser du altid det interne personaleblad?”<br />
Over 50 procent af medarbejderne sva-<br />
74<br />
rede ”Ja, hver gang”. Der er blot den hage, at Vejle<br />
Sygehus i ti år ikke har haft et internt personaleblad!<br />
En positiv tilgang blandt medarbejderne er meget<br />
værd – og i øvrigt udbredt, hvor der <strong>for</strong>egår meget<br />
katedralbyggeri.<br />
Min pointe er, at vi nok gør ét eller andet rigtigt i<br />
den måde, vi driver sygehus på.<br />
Hvordan holder vi på personalet?<br />
Sundhedsvæsenet mangler personale i en sådan<br />
grad, at det truer befolkningens sundhed. Og der er<br />
mangel i alle grupper. Artiklen her beskriver noget<br />
af det, vi har gjort <strong>for</strong> at skabe attraktive arbejdspladser,<br />
især <strong>for</strong> de mellemlangt uddannede, det vil<br />
sige sygeplejersker, radiografer og bioanalytikere.<br />
Dernæst vil jeg omtale de muligheder, der åbner sig,<br />
når man er konsekvent i brugen af moderne it.<br />
På Sygehus Lillebælt arbejder vi systematisk med<br />
opgaveglidning. Lad mig give nogle eksempler:<br />
• Kræft i tyktarmen er den tredjehyppigste kræft-<br />
<strong>for</strong>m. Diagnosen stilles ved en kikkertundersøgelse.<br />
Den udføres normalt af kirurger, som<br />
der er en udtalt mangel på. Vi har uddannet<br />
sygeplejersker til at udføre undersøgelsen. Vi har<br />
belæg <strong>for</strong>, at de ikke er ringere til det, sammen-<br />
lignet med kirurgerne, tværtimod.<br />
”Vi drager nytte af to stærke naturkræfter, som dominerer<br />
i de fleste medarbejdere: trangen til at være dygtig og<br />
behovet <strong>for</strong> at høre til.<br />
”
JOHANNES GAUB
Arbejdsmarked: Det attraktive arbejdsmarked på sundhedsområdet<br />
• Radiografer har en teknisk uddannelse, og<br />
normalt udfører de undersøgelserne på en rønt-<br />
genafdeling, mens det er røntgenlægerne, der<br />
tolker og beskriver billederne. Vi har sendt<br />
radiografer på en uddannelse i Birmingham, og<br />
røntgenbilleder af knogler samt ultralydsunder-<br />
søgelser af maven udføres og beskrives nu selv-<br />
stændigt af radiograferne.<br />
• Bioanalytikere er uddannede til at passe det meget<br />
avancerede maskineri, der anvendes i laboratorierne.<br />
Alligevel bruger de op mod halvdelen af deres tid<br />
på at tage blodprøver, og det er en belastning.<br />
Social- og sundhedsassistenter, som typisk har<br />
valgt fag ud fra en omsorgsvinkel, har vist sig at<br />
være mindst lige så gode til at tage blodprøverne.<br />
Sygehuset har fire generelle principper <strong>for</strong> opgaveglidning.<br />
De handler om uddannelse, supervision,<br />
kvalitetskontrol og løntillæg:<br />
• Uddannelse etablerer vi enten selv, eller også<br />
bruger vi en eksisterende – eventuelt udenlandsk.<br />
Hvis der er en eksamen, skal den bestås. Tre af<br />
de fire radiografer bestod eksamen i Birmingham.<br />
• Supervision af speciallæger, der typisk arbejder i<br />
rummet ved siden af.<br />
• Resultatindikatorer overvåges løbende.<br />
• Løndifferencen deles mellem den ansatte,<br />
afdelingen og sygehuset.<br />
Mange vil sige: Det er jo det glade vanvid. Der er jo<br />
mangel på sygeplejersker, radiografer og social- og<br />
sundhedsassistenter. Ja, netop! Og opgaveglidning<br />
er en del af løsningen. De mere interessante opgaver<br />
og den højere løn er med til at holde på sygeplejerskerne,<br />
som ellers har en massiv tendens til at <strong>for</strong>lade<br />
faget, helt eller delvist. Ud<strong>for</strong>dringen i disse fag<br />
er, at vi skal have flere til at søge ind, vi skal have<br />
en højere procentdel til at gennemføre, og vi skal<br />
holde dem i faget. Opgaveglidning virker, og når de<br />
studerende i praktik ser den vifte af jobudvikling,<br />
sygehusene kan byde på, er jeg ikke i tvivl om, at det<br />
motiverer dem til at gennemføre uddannelsen.<br />
Nye muligheder med it<br />
Vejle Sygehus er Danmarks mest elektroniske. Vi har<br />
haft elektronisk patientjournal i hele huset i snart fem<br />
år, og røntgenafdelingen har i flere år været papirløs.<br />
Tidligere var der 18 trin og en snes mennesker invol-<br />
76<br />
veret, fra en læge bestilte et røntgenbillede, til han<br />
modtog et svar. I dag er det reduceret til fem trin.<br />
Den praktiserende læge skriver en elektronisk henvisning,<br />
og patienten kan gå direkte op på sygehuset<br />
og få taget billedet uden tidsbestilling, hvis der er tale<br />
om knogler eller lunger. Røntgenlægen ser billederne,<br />
dikterer til talegenkendelsen, og svaret afgår sekunder<br />
senere elektronisk. Det betyder, at alle røntgenundersøgelser,<br />
der er <strong>for</strong>etaget i løbet af dagen, er besvaret<br />
inden klokken 18. Ved at droppe bookningen får vi<br />
desuden en uhørt høj produktivitet: Rekorden er 32<br />
patienter på en time i et lungerum.<br />
Hos os er it i mange afdelinger parret med en lystbetonet<br />
gøren op med gamle rutiner, faggrænser og<br />
monopoltænkning og med den udbredte opfattelse,<br />
at en venteliste ikke er et problem, men en ordre-<br />
beholdning.<br />
Elektronikken er ikke blot en tidssvarende løsning<br />
på dokumentationsopgaven; den revolutionerer arbejdsgangene.<br />
Papir egner sig glimrende til at ligge<br />
i bunke – der<strong>for</strong> bliver journaler væk, og sager går i<br />
stå. Det er et absurd levn fra <strong>for</strong>tiden, at en sag kan<br />
ligge og vente i ugevis på, at en medarbejder bruger<br />
nogle minutter på at ekspedere den til næste trin.<br />
Elektronikken skaber en umiddelbarhed i sagsbehandlingen,<br />
som får ventetider til at <strong>for</strong>svinde. Jeg<br />
tror, at der her ligger en væsentlig del af <strong>for</strong>klaringen<br />
på, at vi har rekorden i produktivitet. Devisen hos<br />
os er: én boldberøring, derefter aflevering.<br />
Vejle Sygehus er kendt <strong>for</strong> sine pakke<strong>for</strong>løb, <strong>for</strong><br />
eksempel lungepakken, som gennemfører udredning<br />
af en mulig lungekræft på to uger, <strong>for</strong>di de<br />
nødvendige undersøgelser er <strong>for</strong>udbestilt, svarende<br />
til den påregnelige efterspørgsel. Drifts<strong>for</strong>men er<br />
slået rigtig godt an takket være Kræftplan II; den<br />
har været Sundhedsstyrelsens officielle anbefaling i<br />
årevis og indskrives i både politiske <strong>for</strong>lig og økonomiaftaler.<br />
Den praktiserende læge, som har seks ugers ventetid<br />
på et lungebillede på det lokale sygehus, hvor kræftudredningen<br />
derudover tager tre måneder, vil være<br />
stærkt fristet til at sige til den hostende ryger: ”Det<br />
er nok en virus, lad os se, om ikke det går over af sig<br />
selv.” Jeg er glad <strong>for</strong> at kunne tilføje, at der er sket<br />
en meget positiv udvikling i løbet af det seneste år,
landt andet <strong>for</strong>di pakke<strong>for</strong>løb og åbne røntgenambulatorier<br />
er indført de fleste steder.<br />
Vi går efter endnu en sidegevinst. Den praktiserende<br />
læge skal kunne klare så mange opgaver, at<br />
hun kan nøjes med sende cirka 10 procent af patienterne<br />
videre. Ændrer hun adfærd, så det i stedet<br />
<strong>for</strong> 90 procent er 89 procent, hun klarer selv, øges<br />
belastningen af sygehusene med 10 procent. Der er<br />
jo også mangel på praktiserende læger, og jeg har<br />
en tyrkertro på, at vi ved at give uhindret adgang<br />
til sygehusets undersøgelser gør almen praksis til en<br />
attraktiv arbejdsplads.<br />
Motivation som drivkraft<br />
Det er stærkt motiverende <strong>for</strong> et personale at være<br />
med til at levere rettidige ydelser og at nedbryde<br />
<strong>for</strong>ældede drifts<strong>for</strong>mer. Vi har mange 25- og 40-års<br />
Arbejdsmarked: Det attraktive arbejdsmarked på sundhedsområdet<br />
Rygepolitik. Man må gå uden<strong>for</strong>, når man skal ryge til Sorø-møderne,<br />
men der er altid nogen at snakke med på trappen.<br />
jubilæer, og sygefraværet er blandt de laveste i branchen.<br />
Rekrutteringsproblemer har vi, men kun pletvis<br />
og ikke generelt. Og vi anser det <strong>for</strong> en selvfølge,<br />
at de årgange, der nu kommer ud på arbejdsmarkedet,<br />
som er opvokset med Game Boy, internet og<br />
World of Warcraft, endnu lettere går ind i den højteknologiske<br />
virkelighed.<br />
Lad mig slutte med at komme med mit bud på,<br />
hvordan vi i ledelsen skaber rammer <strong>for</strong> at realisere<br />
det attraktive arbejdsmarked, og en smule om den<br />
psykologiske baggrund <strong>for</strong>, at det kan lykkes.<br />
Nøgleordene <strong>for</strong> ledelse er ”økonomisk råderum” ude<br />
i afdelingerne og ”uddelegering” af beføjelser til det<br />
udførende led. Vejles høje produktivitet betyder, at<br />
vi leverer ydelser <strong>for</strong> 120 kroner, hvor gennemsnitssygehuset<br />
leverer <strong>for</strong> 100 kroner <strong>for</strong> de samme om-<br />
77
Sangens år. Førstedagens aftenunderholdning stod professor ved Det Kongelige<br />
Danske Musikkonservatorium Inge Marstal <strong>for</strong>. Hun tog deltagerne igennem kendte<br />
såvel som ukendte sange fra den danske sangskat.
kostninger. Det meste af de 20 procent går til skatteyderne<br />
i <strong>for</strong>m af lave basisbudgetter, men der bliver<br />
fire til fem procent til overs som driftsoverskud. Det<br />
betyder, at vores afdelingsledelser har seriøst mange<br />
penge til rådighed, typisk fem til seks millioner kroner<br />
i de store afdelinger, som er midler til nye initiativer,<br />
efteruddannelse og grej i den lettere genre.<br />
Det gør det sjovt at være leder hos os. Og det betyder,<br />
at uddelegering af beføjelser ikke bare er tom<br />
snak. Der er midler til at gennemføre de beslutninger,<br />
der træffes ude i frontlinjen, og det skaber korte<br />
beslutningsveje, korte sagsbehandlingstider og et<br />
enormt engagement.<br />
Hvor<strong>for</strong> det lykkes? Vi drager nytte af to stærke naturkræfter,<br />
som dominerer i de fleste medarbejdere:<br />
trangen til at være dygtig og behovet <strong>for</strong> at høre til.<br />
At få lov til at vise, hvor dygtig man er, er en helt<br />
grundlæggende drift <strong>for</strong> alle os, der har gået længe<br />
i skole. Vi fodrer den drift med teknologi og med<br />
mulighed <strong>for</strong> <strong>for</strong>skning og udvikling.<br />
Arbejdsmarked: Det attraktive arbejdsmarked på sundhedsområdet<br />
Stolt personale<br />
Det er også et elementært behov at høre til. Det virker<br />
på teamniveau i de grupper, der dannes om de<br />
enkelte opgaver, og det virker på institutionsniveau.<br />
Den omtale, vi har været genstand <strong>for</strong> de senere år,<br />
har været en kraftig booster af holdånd og stolthed<br />
over virksomheden. Det kan vi se på de årlige medarbejderundersøgelser.<br />
Der er i tiden stærke opløsningstendenser af både<br />
den ene og den anden art. Griskhed og almindelig<br />
atomisering er reelle trusler. Foreløbig tror vi på, at<br />
vores model holder. Vi er nu i gang med en skræmmende<br />
realistisk afprøvning af, om vi kan få den til<br />
at virke i hele Sygehus Lillebælt – det vil sige også på<br />
Kolding, Fredericia og Middelfart sygehuse. Om et<br />
par år ved vi, om det lykkes.<br />
Johannes Gaub<br />
Johannes Gaub er lægelig direktør <strong>for</strong> det nyetablerede sygehusfællesskab<br />
Sygehus Lillebælt. Før det har han blandt andet været cheflæge <strong>for</strong> Vejle og Give<br />
sygehuse. Johannes Gaub har siden 1. januar 2007 været <strong>for</strong>mand <strong>for</strong><br />
Den Centrale Videnskabsetiske Komité.<br />
79
OLE GRANGAARD OLESEN
Til dig, der ved,<br />
hvad du vil<br />
OLE GRANGAARD OLESEN<br />
Rachel er en kommende traineestuderende ved pædagoguddannelsen<br />
i Jelling. Hun er velovervejet og<br />
moden og har en god studentereksamen. Hun har<br />
valgt Jelling – og fravalgt Århus – <strong>for</strong>di hun allerede<br />
fra begyndelsen af sit studium ønsker at blive<br />
tilknyttet et jobsted. I Jelling får hun blandt andet<br />
indflydelse på sine praktikker, <strong>for</strong>di der allerede ved<br />
studiestart lægges en individuel uddannelsesplan.<br />
Den traineeordning, som bliver en del af Rachels<br />
hverdag, består i, at aftagerne ansætter en eller flere<br />
medarbejdere, som uddannes på pædagoguddannelsen<br />
i Jelling. Det enkelte aftagersted – jobsted<br />
– den studerende og uddannelsen aftaler ud fra jobstedets<br />
ønsker en plan <strong>for</strong> hele studie<strong>for</strong>løbet, inklusive<br />
praktikken. Jobstedet stiller en pædagogfaglig<br />
mentor til rådighed <strong>for</strong> den studerende gennem de<br />
tre og et halvt år, som uddannelsen er normeret til.<br />
Rammen <strong>for</strong> uddannelsesplanen er en overordnet<br />
partnerskabsaftale, gældende bestemmelser, love og<br />
bekendtgørelser <strong>for</strong> uddannelsen.<br />
Modellen har som <strong>for</strong>udsætning, at studiet bliver<br />
fleksibelt. Vi har de seneste tre til fire år arbejdet<br />
målrettet på at ændre vores uddannelses<strong>for</strong>mer og<br />
vores image fra at være en skole centreret om aktiviteterne<br />
i klasserummet med en underviser ved<br />
katederet til at satse på uddannelses<strong>for</strong>mer, hvor in-<br />
Arbejdsmarked: Til dig, der ved, hvad du vil<br />
I Jelling har man fundet opskriften på en uddannelsesmodel,<br />
der har fået ansøgertallet til pædagoguddannelsen til at<br />
stige. Studierektor <strong>for</strong> pædagoguddannelsen i Jelling Ole<br />
Grangaard Olesen <strong>for</strong>klarer her hvordan.<br />
novative elementer er en integreret del af undervisningen,<br />
og hvor studieaktiviteterne åbner op, så det<br />
ud over undervisernes prioriteringer bliver professionens<br />
behov og de studerendes faglige interesser,<br />
der bliver bærende <strong>for</strong> studiet.<br />
Innovative elementer i undervisningen<br />
Hvis man har en uddannelse, som primært knytter<br />
sig til det, der <strong>for</strong>egår i klasserummet, bliver det<br />
svært – meningsfuldt og autentisk – at inddrage og<br />
etablere samspil med læringsrummet i professionsfeltet,<br />
sådan som traineeuddannelsen er tænkt.<br />
Vi bruger cirka en tredjedel af vores underviseres arbejdstid<br />
på <strong>for</strong>elæsninger og to tredjedele på faglig<br />
og processuel vejledning. Sagt med andre ord: Adjunkter<br />
og lektorer er nu først og fremmest facilitatorer<br />
af samarbejdende arbejds<strong>for</strong>mer.<br />
Vi har etableret prøver på første semester, hvor de<br />
studerende går til eksamen, og hvor særligt kompetente<br />
pædagoger, der er hentet fra professionsfeltet,<br />
deltager som bedømmere. Bedømmerne måler<br />
naturligvis præstationerne i <strong>for</strong>hold til deres egne<br />
erindringer om uddannelse, og de giver udtryk <strong>for</strong><br />
stor anerkendelse af, hvad vores studerende <strong>for</strong>mår<br />
allerede efter første studieår.<br />
”Oprindeligt markedsførte vi faktisk traineepædagoguddannelsen<br />
under sloganet ”Til dig, der ved, hvad du vil!”.<br />
Og vi er <strong>for</strong>bavsede over, hvor mange der har set muligheden<br />
<strong>for</strong> at bruge denne model til ”det, de ikke vil”.<br />
”<br />
81
Arbejdsmarked: Til dig, der ved, hvad du vil<br />
Omstillingen fra skole til studium er en svær proces.<br />
Dels <strong>for</strong>di underviserne skal tilegne sig nye kompetencer<br />
og rutiner, dels <strong>for</strong>di de studerende selv møder<br />
op med traditionelle billeder af, hvordan der drives<br />
god uddannelse. Deres billeder er ofte mere <strong>for</strong>bundet<br />
med ”skolen” end med ”studiet”. Derudover <strong>for</strong>etrækker<br />
omverdenen ”skole<strong>for</strong>men”, <strong>for</strong>di man, især i<br />
<strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>elæsninger, har et billede af, at det<br />
Torben Kornbech Rasmussen<br />
Konstitueret afdelingschef i Undervisningsministeriet,<br />
Afdelingen <strong>for</strong> videregående<br />
uddannelser og internationalt samarbejde<br />
”Noget af det vigtigste, der kom ud af<br />
Sorø-mødet, var den sociale og faglige<br />
kontakt, der blev skabt. Det var godt <strong>for</strong><br />
interessenterne i professionsuddannelserne<br />
og erhvervsakademierne at tale sammen,<br />
og der blev taget fat på mange af de<br />
problemstillinger, der er helt centrale <strong>for</strong><br />
at få udviklet sektoren.<br />
Måske var programmet lidt <strong>for</strong> tæt. Der<br />
var ikke tid til at få vendt alle de vedkommende emner<br />
lige godt. Her tænker jeg blandt andet på internationalisering<br />
og overgangmuligheder, hvor der dog kom væsentlige<br />
synspunkter frem. Det er <strong>for</strong> eksempel vigtigt, at<br />
vi gør det attraktivt <strong>for</strong> folk at blive i den profession, de<br />
er uddannede til. Det er vigtigt, at der er mulighed <strong>for</strong> at<br />
tage en overbygning på sin uddannelse. Men det er lige<br />
så vigtigt, at vi udvikler uddannelserne, så de i sig selv<br />
bliver attraktive at søge ind på.<br />
To oplæg lagde jeg særligt mærke til. Det ene var af lægelig<br />
direktør på Sygehus Lillebælt Johannes Gaub. Han<br />
illustrerede de muligheder, der er, <strong>for</strong> at udvikle og kvalitetssikre<br />
en arbejdsplads, hvis ledelsen griber det rigtigt<br />
an. Det andet kom fra partner i ReD Associates Christian<br />
Madsbjerg, som havde en undersøgelse om unge.<br />
Udviklingen blandt dem er både tankevækkende og vigtig<br />
at kende, når vi laver kampagner <strong>for</strong> at få dem til at<br />
tage en uddannelse.”<br />
Torben Kornbech Rasmussen har deltaget i alle Sorømøder<br />
siden 1987.<br />
82<br />
er en kedelig undervisnings<strong>for</strong>m. Forelæsninger anses<br />
<strong>for</strong> at være en undervisnings<strong>for</strong>m, hvor der ikke kan<br />
<strong>for</strong>egå dialog og aktivitet, sådan som man kender fra<br />
universitetet. Det er helt <strong>for</strong>kert!<br />
Vores undervisere er til <strong>for</strong>skel fra universiteternes<br />
dedikeret til undervisning. Det er deres hovedaktivitet.<br />
De har læring og <strong>for</strong>midling som fokus. Så<br />
vidt jeg husker, var det ikke altid det, der var i fokus<br />
hos underviserne, da jeg læste på universitetet.<br />
Traineemodellen giver tryghed<br />
For at kunne etablere en traineeuddannelse, der på<br />
den ene side er utraditionel i sin kobling til praksis<br />
og i sin daglige organisering, og som på den anden<br />
side fremstår som meningsfuld <strong>for</strong> den studerende,<br />
egne undervisere og aftagerfeltet, er der efter min<br />
opfattelse en række mellemregninger, der nødvendigvis<br />
skal være på plads både didaktisk og holdningsmæssigt.<br />
Hos os er traineeuddannelsen udviklet i tæt samspil<br />
med Vejle Kommune, som har haft mange gode ønsker<br />
til indhold og <strong>for</strong>m.<br />
Rachel er en studerende, vi rigtig gerne vil have. En<br />
studerende, der ved, hvad hun vil. Oprindeligt markedsførte<br />
vi faktisk traineepædagoguddannelsen under<br />
sloganet ”Til dig, der ved, hvad du vil!”. Og vi er <strong>for</strong>bavsede<br />
over, hvor mange der har set muligheden <strong>for</strong> at<br />
bruge denne model til ”det, de ikke vil”. Det kan være<br />
”sømanden”, der synes, at han med sine tatoveringer<br />
vil virke helt <strong>for</strong>kert i en vuggestue. Eller ”indvandrerpigen”,<br />
som på grund af sin kultur og religion ville føle<br />
sig ilde berørt, hvis hun skulle udføre personlig pleje på<br />
<strong>for</strong> eksempel voksne handicappede mænd.<br />
Men uddannelsen henvender sig også til de usikre,<br />
som har svært ved at finde en plads i uddannelsesjunglen.<br />
De har glæde af den solide vejledning fra<br />
nogle, som <strong>for</strong>står at møde dem. Traineemodellen<br />
giver den unge tryghed, <strong>for</strong> det første <strong>for</strong>di den er<br />
tilknyttet et bestemt (job)sted, <strong>for</strong> det andet <strong>for</strong>di<br />
man allerede fra begyndelsen får lagt en uddannelsesplan,<br />
og <strong>for</strong> det tredje <strong>for</strong>di en pædagogfaglig<br />
mentor støtter den studerende gennem alle tre og<br />
et halvt år.<br />
Vi har brug <strong>for</strong> både piger som Rachel, ”sømanden”,<br />
”indvandrerpigerne” og dem, der bare skal hjælpes
lidt på vej. En del af dem, der har søgt ind på trainee-<br />
uddannelsen, giver udtryk <strong>for</strong>, at hvis ordningen ikke<br />
havde været der, ville de nok ikke være kommet i<br />
gang med en uddannelse.<br />
Vi skal ikke være universiteter<br />
Traineeuddannelsen blev mulig på grund af vores<br />
egen uddannelsesomlægning på pædagoguddannelsen<br />
i Jelling, og <strong>for</strong>di den nye uddannelsesbekendtgørelse<br />
gav nogle nye frihedsgrader, specielt<br />
i praktikken, samt flere muligheder <strong>for</strong> at <strong>for</strong>etage<br />
valg undervejs i uddannelsen.<br />
Og så er der jo hele meningen med en professionsbacheloruddannelse.<br />
Det er jo netop ikke to uddannelser<br />
– en professionsuddannelse over <strong>for</strong> en<br />
akademisk bacheloruddannelse – men en professionsbacheloruddannelse,<br />
der rummer begge dele<br />
– og udgør et fælles tredje.<br />
Arbejdsmarked: Til dig, der ved, hvad du vil<br />
Ole Grangaard Olesen<br />
Ole Grangaard Olesen har tidligere arbejdet som pædagog, men har<br />
i dag som studierektor <strong>for</strong> pædagoguddannelsen i Jelling særligt fokus<br />
på innovativt arbejde, institutions- og uddannelsesudvikling,<br />
læring og samarbejde gennem partnerskab.<br />
Traineemodellen er én måde at gøre det på. Den<br />
har hos os taget udgangspunkt i, hvad der kan gøres<br />
inden <strong>for</strong> normeret studietid. Der kunne også være<br />
andre modeller. University College Lillebælts (UCL)<br />
læreruddannelse har <strong>for</strong> eksempel indsendt <strong>for</strong>slag<br />
til Undervisningsministeriet <strong>for</strong> at få godkendt en<br />
særlig spordelt uddannelse samt en uddannelse med<br />
mulighed <strong>for</strong> at læse på halv tid og arbejde i den<br />
øvrige tid. Jeg tror, at efterhånden som professionshøjskolerne<br />
får næsen oven vande, vil man se rigtig<br />
meget nytænkning fra den side.<br />
Jeg synes ikke, vi skal bestræbe os på at blive universiteter.<br />
Lad os bevare vores mission, som går ud på i<br />
et integreret samarbejde med aftagerne og ”de gamle<br />
universiteter” at drive brugbar læring, der kan give<br />
brugbare svar på professionsfelternes kompetence-<br />
og udviklingsbehov.<br />
83
Rekruttering
LARS OLSEN
Rekruttering – ulighed og nye<br />
potentialer<br />
LARS OLSEN<br />
I 2015 skal 95 procent gennemføre en ungdomsuddannelse<br />
og mindst 50 procent en videregående<br />
uddannelse. De ambitiøse målsætninger – som et<br />
bredt politisk flertal er enige om – har baggrund i<br />
globaliseringens krav om bedre uddannet arbejdskraft.<br />
Men hvis de skal realiseres, indebærer de også<br />
et opgør med uligheden. Simpelthen <strong>for</strong>di potentialet<br />
<strong>for</strong> dette uddannelsesløft især findes blandt unge<br />
fra miljøer uden boglig uddannelse.<br />
Danmark er ikke befolket af akademikere<br />
Jeg er ved at lægge sidste hånd på en analyse, der offentliggøres<br />
i efteråret, og kan der<strong>for</strong> kun illustrere<br />
pointen med tre tal. Vi bad blandt andet Danmarks<br />
Statistik om at fokusere på de 25-årige mænd, der<br />
har gennemført en lang, mellemlang eller kort videregående<br />
uddannelse eller er i gang med det:<br />
• Blandt unge med akademikerbaggrund er det<br />
70 procent.<br />
• Blandt unge fra hjem med faglig uddannelse er<br />
det 24 procent.<br />
• Blandt unge fra ufaglærte familier er det<br />
13 procent.<br />
Tallene siger noget om den massive ulighed, der<br />
stadig præger dagens Danmark. Men de siger også<br />
noget om, hvor vi skal sætte ind, hvis 50-procentmålet<br />
skal gøres til virkelighed.<br />
Rekruttering: Rekruttering – ulighed og nye potentialer<br />
Social baggrund og stabile rammer i familien er afgørende<br />
<strong>for</strong>, om unge får en uddannelse. Journalist og <strong>for</strong>fatter<br />
Lars Olsen peger på, at hvis uddannelserne skal rekruttere<br />
bredere, må der være en langt tættere <strong>for</strong>bindelse til<br />
virkeligheden uden<strong>for</strong>.<br />
Akademikernes børn har <strong>for</strong> længst opfyldt 50-procent-målet.<br />
Potentialet findes blandt de tusinder af<br />
unge fra faglærte og ufaglærte familier, som ikke i<br />
dag gennemfører en sådan uddannelse.<br />
Når man følger debatten i uddannelsessystemet og<br />
offentligheden, får man til tider det indtryk, at Danmark<br />
stort set er befolket med akademikere – eller<br />
i det mindste af folk med en videregående uddannelse.<br />
Det er en myte. Blandt dagens <strong>for</strong>ældre udgør<br />
de faglærte og ufaglærte stadig det store flertal. Det<br />
er på tide, at uddannelsessystemet får skarpere fokus<br />
på de manges børn.<br />
Hvad ved vi så om de unge fra ikke-boglige miljøer,<br />
der realistisk set har potentiale til at gennemføre en<br />
kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse?<br />
Vi ved blandt andet, at kulturen i hjemmet<br />
har afgørende betydning. Det er frem <strong>for</strong> alt unge<br />
fra aktive og stimulerende ikke-boglige familier, der<br />
klarer sig godt i skolen, <strong>for</strong>tsætter i gymnasiet og<br />
– måske, måske ikke – tager en videregående uddannelse.<br />
Aktive og inaktive familier<br />
Inden jeg går nærmere ind på de krav til uddannelserne,<br />
som dette rejser, vil jeg omtale en analyse,<br />
som AKF (Anvendt KommunalForskning) har<br />
gennemført <strong>for</strong> Ugebrevet A4 (hovedresultaterne<br />
”De praksisorienterede videregående uddannelser er helt afgørende<br />
<strong>for</strong> det uddannelsesløft, Danmark har brug <strong>for</strong>. Disse uddannelser er<br />
orienteret mod praksis og tydelige roller. De har været lette at afkode<br />
<strong>for</strong> de unge og deres familier, og de har tradition <strong>for</strong> at lære på andre<br />
måder end ved hjælp af abstrakt teori.<br />
”<br />
87
Rekruttering: Rekruttering – ulighed og nye potentialer<br />
er offentliggjort i A4 nr. 1/2008). Den bygger på<br />
PISA-undersøgelserne. Her har man ikke bare testet<br />
de unges færdigheder i blandt andet læsning og matematik.<br />
Man har også stillet et hav af spørgsmål om<br />
<strong>for</strong>holdene i hjemmet, blandt andet: Hvor tit spiser<br />
du et hovedmåltid med mor og far? Har du adgang<br />
til internettet derhjemme? Hvor tit diskuterer I politik<br />
og samfunds<strong>for</strong>hold? Og meget andet.<br />
AKF fokuserede på de seks <strong>for</strong>hold i hjemmet, der<br />
ifølge analysen har størst betydning <strong>for</strong>, hvordan de<br />
unge klarer sig i folkeskolen. Det var blandt andet,<br />
om man som regel spiser et hovedmåltid med sine<br />
<strong>for</strong>ældre, om der er bøger i hjemmet, om man tit<br />
diskuterer film og tv med sin far og mor, og om man<br />
tit diskuterer samfunds<strong>for</strong>hold og politik.<br />
I alle sociale lag er der både aktive og inaktive familier.<br />
Det er kendetegnende, at de unge fra aktive<br />
familier klarer sig markant bedre end dem fra inaktive<br />
familier. Undersøgelsen viser dog også et andet<br />
tankevækkende resultat: <strong>Børn</strong> fra inaktive akademikerfamilier<br />
klarer sig paradoksalt nok bedre end<br />
deres kammerater fra aktive faglærte og ufaglærte<br />
familier.<br />
Skolens sprog og koder er givetvis en del af <strong>for</strong>klaringen.<br />
Når læreren beder klassen om at ”analysere”<br />
eller ”perspektivere” en tekst eller om at ”skrive en<br />
synopsis”, har unge fra højtuddannede familier lettere<br />
ved at afkode, hvad der menes. De er simpelthen<br />
i højere grad på hjemmebane i skolen og uddannelsessystemet<br />
end unge fra ikke-boglige hjem.<br />
Men hvad sker der så efter skolen?<br />
88<br />
AKF’s analyse byggede også på interview med de<br />
unge fire år efter PISA. Herfra ved man, om de som<br />
19-årige havde en gymnasial uddannelse eller var i<br />
gang med en. Undersøgelsen viser, at familiekulturen<br />
er helt afgørende <strong>for</strong>, hvem der bliver mønsterbrydere<br />
og tager en gymnasial uddannelse, selv om<br />
far og mor ikke har det.<br />
Blandt unge fra aktive ufaglærte familier er det 50<br />
procent, der som 19-årige har en gymnasial uddannelse<br />
eller er i gang med en. I de inaktive kun 30<br />
procent. I de faglærte familier er tallene 63 procent<br />
mod kun 40 procent.<br />
Det er ”den læsende arbejders børn”, der klarer sig<br />
godt i skolen, <strong>for</strong>tsætter i gymnasiet og har potentialet<br />
til at tage en videregående uddannelse. Det er<br />
unge, som kommer fra velfungerende familier – <strong>for</strong>ældrene<br />
er engagerede i børnenes opvækst og skolegang<br />
– men de har nogle andre uddannelsesmæssige<br />
<strong>for</strong>udsætninger end de højtuddannede.<br />
I erhvervsuddannelserne betyder 95-procent-målet<br />
en stor ud<strong>for</strong>dring med at få unge fra inaktive familier<br />
igennem en uddannelse. Der<strong>for</strong> er der meget<br />
fokus på vejledning, mentorer og andet, hvor det<br />
offentlige tilbyder noget af det, som far og mor ellers<br />
klarer. I de videregående uddannelser er ud<strong>for</strong>dringen<br />
en anden. Her handler det typisk om de unge<br />
fra aktive ikke-boglige miljøer. For 50-procent-målet<br />
er det afgørende, at uddannelserne bliver lettere<br />
at afkode – at mindske afstanden mellem den verden,<br />
de unge kender hjemmefra, og den, de møder i<br />
uddannelsessystemet.
Social mobilitet gennem uddannelse<br />
Her har de praksisbaserede videregående uddannelser<br />
et kæmpe <strong>for</strong>trin. Historisk set har disse uddannelser<br />
spillet en afgørende rolle <strong>for</strong> den sociale mobilitet i<br />
samfundet. For 100 år siden var det bondestandens<br />
kvikkeste børn, der gik på højskole og seminarium<br />
og vendte tilbage som lærere i landsbyskolen. I nyere<br />
tid har læreruddannelsen været springbræt <strong>for</strong> mange<br />
unge fra arbejderklassen. Det var uddannelser orienteret<br />
mod praksis og en velkendt rolle.<br />
Når arbejdsmandens datter skulle <strong>for</strong>klare far og<br />
mor, at hun ville læse videre, vidste de, hvad en skolelærer<br />
var. Det samme var tilfældet med de tekniske<br />
uddannelser. En af mine bedste ungdomskammerater,<br />
Søren, var udlært smed, men fik en rygskade og<br />
læste videre på teknikum. Den vej har tusinder af<br />
faglærte gået.<br />
Hvis de praksisbaserede videregående uddannelser<br />
skal fremme den sociale mobilitet, må de videreudvikle<br />
det, der har været deres styrke. De skal ikke være<br />
miniatureudgaver af de lange akademiske uddannelser,<br />
men netop have et stærkt element af praksis og en<br />
tæt <strong>for</strong>bindelse mellem teori og praksis.<br />
Jeg tror, at tre problemstillinger er centrale <strong>for</strong> at<br />
blive et bedre springbræt <strong>for</strong> unge fra hjem uden<br />
boglig uddannelse:<br />
For det første må der ske en styrkelse af praktikperioderne,<br />
og de teoretiske fag må <strong>for</strong>bindes bedre med<br />
praksis. I <strong>for</strong>bindelse med min bog, ”Den nye ulighed”,<br />
har jeg diskuteret akademiseringen af uddannelsessystemet<br />
ved mange <strong>for</strong>edrag på lærer-, pædagog-<br />
og socialrådgiveruddannelserne. Mange studerende og<br />
en del lærere oplever, at praktikperioder og teoretisk<br />
undervisning er to verdener, som er løsrevet fra hinanden.<br />
Der er meget ”teoretisk teori”, <strong>for</strong> eksempel<br />
videnskabsteori eller undervisning, der består i at sammenstille<br />
sociologiske teorier med hinanden.<br />
På en samfundsorienteret uddannelse skal man naturligvis<br />
lære sociologi og lignende. Men et fag som<br />
socialrådgiver eller lærer giver rig mulighed <strong>for</strong>, at<br />
dette sker i tæt <strong>for</strong>bindelse med fagets praksis – til<br />
tider med afsæt i egne erfaringer fra praktikperioderne.<br />
Det kræver imidlertid, at undervisning og<br />
lærebøger indrettes derefter og ikke efter skabeloner<br />
fra de lange akademiske uddannelser.<br />
Rekruttering: Rekruttering – ulighed og nye potentialer<br />
Tættere på virkeligheden<br />
Det undrer mig, at 95- og 50-procent-målsætningerne<br />
stort set ikke har ført til debat om den daglige<br />
undervisningspraksis. Det er trods alt her, det<br />
<strong>for</strong>egår!<br />
Det er afgørende, at lærebøger og undervisnings<strong>for</strong>mer<br />
bliver mere virkelighedsnære, og at teorier i<br />
højere grad læres med afsæt i praksis. Måske burde<br />
Undervisningsministeriet oprette en pulje, hvor uddannelsesinstitutioner,<br />
bog<strong>for</strong>lag og andre kan få<br />
støtte til udvikling af mere praksisorienterede undervisnings<strong>for</strong>mer<br />
i de teoretiske fag.<br />
Samtidig er der i flere uddannelser brug <strong>for</strong> en<br />
styrkelse af selve praktikken. Selv efter den seneste<br />
re<strong>for</strong>m af læreruddannelsen er det <strong>for</strong>tsat sådan, at<br />
praktikdelen udgør 0,6 årsværk, mens de teoretiske<br />
pædagogiske fag – altså didaktik, psykologi og pædagogik<br />
– udgør 0,7 årsværk.<br />
Jeg vil ikke bestride, at en lærer skal have teoretisk<br />
pædagogik – problemet er balancen. Jeg tror simpelthen<br />
ikke på, at man bliver en god lærer ved at teoretisere<br />
sig til det. Det kræver, at man kan det fag,<br />
man skal undervise i, at man har prøvet det mange<br />
gange, og at man har haft lejlighed til at bearbejde<br />
praktiske erfaringer. Nok så mange pædagogiske<br />
teorier gør det ikke.<br />
Den anden problemstilling i <strong>for</strong>hold til en bredere<br />
rekruttering handler om <strong>for</strong>holdet mellem teori og<br />
empiri. Efter et af mine <strong>for</strong>edrag faldt jeg i snak med<br />
en socialrådgiverstuderende, som oprindeligt er uddannet<br />
journalist. Hun undrede sig over, at det er<br />
en stort set ukendt arbejdsmetode på uddannelsen<br />
at henvende sig til den lokale <strong>for</strong>valtning <strong>for</strong> at få<br />
konkrete oplysninger. ”Det er stort set kun mig, der<br />
gør det,” sagde hun.<br />
Kernen i et projekt eller en synopsis er som regel<br />
teoretisk teori: At opgaven perspektiveres med nogle<br />
teorier, som de studerende i bedste fald kender sporadisk.<br />
Dette suppleres med henvisninger til bøger og<br />
andre skriftlige kilder. Derimod er der langt mellem<br />
det selvstændige arbejde med empirisk materiale.<br />
Empiri eller teori?<br />
Lad mig illustrere det med et eksempel fra det virkelige<br />
liv: Min papdatter er i gang med uddannelsen<br />
89
Rekruttering: Rekruttering – ulighed og nye potentialer<br />
som professionsbachelor i tekstile fag og <strong>for</strong>midling;<br />
det, der i gamle dage var en uddannelse til håndarbejdslærer.<br />
Hun har lige afleveret en stor opgave om<br />
en ”burkini” – en særlig badedragt <strong>for</strong> meget troende<br />
muslimer. I en sådan opgave indgår selvfølgelig et syfagligt<br />
element om burkiniens stof, snit og så videre,<br />
men det vejer kun halvt. Den anden halvdel er det<br />
samfundsorienterede og teoretiske. Vejlederens råd<br />
var: Find nogle bøger om integrationsteori, tag ud på<br />
DPU’s bibliotek, læs om assimilation og integration,<br />
og lav en komparativ analyse af <strong>for</strong>skellige teorier.<br />
Det valgte hun kun at gøre i begrænset omfang. I<br />
stedet tog hun chancen og gjorde noget, som vejlederen<br />
slet ikke havde tænkt på. Hun interviewede<br />
en gruppe unge indvandrere om, hvorvidt en burkini<br />
ville få dem til at gå mere i svømmehallen. Og<br />
hun interviewede et stort antal gæster i svømmehallen<br />
om, hvordan de ville se på en kvinde i burkini.<br />
Målet var at finde ud af, i hvilket omfang en burkini<br />
ville lette eller hæmme integrationen mellem meget<br />
troende muslimer og danskere.<br />
Jeg vil påstå, at hun dermed kom betydelig tættere<br />
på de relevante problemstillinger om burkini og integration<br />
end ved at læse en masse højpandet teori,<br />
der er udviklet under helt andre himmelstrøg. Men<br />
det er kendetegnende, at den slags selvstændigt arbejde<br />
med empiri sker på den studerendes initiativ<br />
– ikke på lærerens.<br />
Samtidig oplever hun, at det syfaglige element i uddannelsen<br />
er svækket til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> videnskabsteori<br />
og <strong>for</strong>skellige brudstykker af samfundsvidenskab.<br />
Mange af de studerende er piger, der kan en masse<br />
med deres hænder, har kreative ideer og vil lære at<br />
<strong>for</strong>binde dem med det håndværksmæssige. De vil<br />
også gerne lære at sætte det i en samfundssammenhæng,<br />
men det teoretiske er <strong>for</strong> langt væk fra faget<br />
og balancen <strong>for</strong>skubbet <strong>for</strong> meget fra det håndværksmæssige<br />
til det teoretiske.<br />
Min papdatters erfaringer minder meget om dem,<br />
der <strong>for</strong> nogle år siden kom frem under debatten om<br />
sygeplejerskeuddannelsen. Mange mellemlange videregående<br />
uddannelser er præget af en akademisering,<br />
der har styrket de almene og teoretiske sider af<br />
uddannelsen. Noget af det er udmærket, men der er<br />
også en problematisk bivirkning – at uddannelsens<br />
egentlige kerne, faget, er blevet svækket. Resultatet er,<br />
90<br />
at disse uddannelser mister det potentiale <strong>for</strong> social<br />
mobilitet, som de historisk set har været gode til. Akademiseringen<br />
gør det simpelthen sværere <strong>for</strong> unge fra<br />
ikke-boglige miljøer at afkode og gennemføre uddannelserne.<br />
Det blev dokumenteret i 2006, da AKF analyserede<br />
frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen, hvilket<br />
heldigvis førte til ændringer af denne uddannelse. Men<br />
problemet stikker langt dybere, og mange andre uddannelser<br />
trænger til en lignende ”afakademisering”.<br />
Problemerne begynder allerede i gymnasiet<br />
Den sidste problemstilling, jeg vil pege på, ligger<br />
uden <strong>for</strong> de videregående uddannelser, men handler<br />
om adgangsvejen dertil – om gymnasiet. Til efteråret<br />
skal politikerne <strong>for</strong>handle om en re<strong>for</strong>m af gymnasiere<strong>for</strong>men,<br />
og undersøgelser blandt eleverne viser,<br />
at det er tiltrængt. Noget af det mest påtrængende er<br />
at gøre op med den akademiserede <strong>for</strong>m <strong>for</strong> opgave-<br />
og projektarbejde.<br />
Gymnasiere<strong>for</strong>men har nogle firkantede krav om<br />
tværfaglighed, som i praksis ofte udmøntes i videnskabsteori.<br />
Simpelthen <strong>for</strong>di videnskabsteori opfattes<br />
som det eneste oplagte mødested <strong>for</strong> fag, der skal<br />
bringes sammen. I stedet bør projektarbejdet føres<br />
tilbage til sin oprindelige idé, nemlig at man tager udgangspunkt<br />
i et konkret problem og ad den vej inddrager<br />
<strong>for</strong>skellige fag. Det bør gøres til et krav, at man<br />
som gymnasieelev en eller to gange i sin gymnasietid<br />
<strong>for</strong>etager et selvstændigt arbejde med empirisk materiale<br />
– <strong>for</strong> eksempel interview og spørgeskemaer.<br />
Det er vigtigt, at eleverne allerede i gymnasiet lærer<br />
andre og mere virkelighedsnære arbejds<strong>for</strong>mer. Det<br />
er også vigtigt, at lærerne, som selv er universitetsuddannede,<br />
opøves i andre undervisnings<strong>for</strong>mer<br />
end dem, der er typiske på universitetet.<br />
Fra tid til anden beskrives gymnasiet som en akademisk<br />
uddannelse. Det er noget vrøvl. Det er en studie<strong>for</strong>beredende<br />
uddannelse. Gymnasiet peger ikke kun frem<br />
mod de lange akademiske uddannelser, men også mod<br />
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.<br />
De gymnasiale uddannelser må tage konsekvensen<br />
af, at de ikke længere uddanner en snæver elite, men<br />
over halvdelen af en ungdomsårgang.<br />
I de seneste årtier er der sket et skred i opgave- og projektarbejdet<br />
i både gymnasiet og de mellemlange videregående<br />
uddannelser – ja, helt ned i folkeskolen.
Den oprindelige idé med projektarbejde var, at det var<br />
konkret og bragte uddannelsesverdenen tættere på livet<br />
uden<strong>for</strong>. Der<strong>for</strong> kunne projektarbejde lette vejen <strong>for</strong><br />
unge fra hjem uden tradition <strong>for</strong> boglig uddannelse.<br />
I folkeskolen var <strong>for</strong>løberen den såkaldte emneundervisning,<br />
der spillede en stor rolle i ”Den blå betænkning”<br />
i 1960. Her pegede man på, at arbejdet med<br />
konkrete emner lærte eleverne at gå på tværs af fagene<br />
og gav skolearbejdet ”et præg af det praktiske livs<br />
<strong>for</strong>hold”, som det blev udtrykt. I betænkningen blev<br />
der som eksempel nævnt, at eleverne i 8. og 9. klasse<br />
kunne besøge en bondegård og derved inddrage både<br />
biologi, samfundsorientering og historie.<br />
Problemet er, at der er sket et skred, hvor akademiske<br />
begreber og arbejdsmetoder har bredt sig fra<br />
universiteterne til andre dele af uddannelsessystemet,<br />
godt hjulpet på vej af bureaukratiske interesser,<br />
en elitær pædagogisk <strong>for</strong>skning og vanetænkning<br />
blandt lærere uddannet på universiteterne.<br />
Det kommer også til udtryk i de stadig mere udbredte<br />
krav om engelske ”abstracts”. Jeg er helt enig<br />
i, at der skal skrives engelske resumeer på universiteter<br />
og andre akademiske uddannelser, som indgår<br />
i et internationalt <strong>for</strong>skningskredsløb. Men er det<br />
virkelig nødvendigt i gymnasiet, på hf og på de mellemlange<br />
videregående uddannelser?<br />
I vores familie har min gamle far på 81 fået en strategisk<br />
rolle. Han fulgte et kursus ved Cambridge i<br />
Rekruttering: Rekruttering – ulighed og nye potentialer<br />
Lars Olsen<br />
Lars Olsen er journalist, kommentator og <strong>for</strong>edragsholder. Han har blandt<br />
skrevet Den nye ulighed (2007) og Det delte Danmark (2005). Derudover har han i<br />
over tyve år været journalist, blandt andet på Politiken. I årene 2002-07 analytiker<br />
på Ugebrevet A4, hvor han tilrettelagde en række undersøgelser af ulighed<br />
og sociale skel i dagens Danmark. Uddannet cand.phil. i samfundsfag.<br />
1947 og er den eneste i familien, der kan perfekt<br />
skriftlig engelsk. Så han var inde over, da min datter<br />
skulle skrive abstract til sin store skriftlige opgave på<br />
hf. Og han var også inde over, da min papdatters<br />
mand skulle skrive et engelsk resumé til sin opgave<br />
på skov- og landskabsuddannelsen. Det er selvfølgelig<br />
fint, at uddannelsessystemet bidrager til, at vores<br />
ældste medborgere føler sig værdsat. Men nu er det<br />
jo ikke alle, der har en farfar, som fulgte et kursus<br />
ved Cambridge i 1947. For mange er kravene om<br />
engelske resumeer blot endnu en af de sociale barrierer,<br />
der spærrer vejen til videregående uddannelse.<br />
Praksisorientering er afgørende<br />
De praksisorienterede videregående uddannelser er<br />
helt afgørende <strong>for</strong> det uddannelsesløft, Danmark<br />
har brug <strong>for</strong>. Disse uddannelser er orienteret mod<br />
praksis og tydelige roller. De har været lette at afkode<br />
<strong>for</strong> de unge og deres familier, og de har tradition<br />
<strong>for</strong> at lære på andre måder end ved hjælp af<br />
abstrakt teori.<br />
Hvis dette potentiale skal realiseres, må der udvikles<br />
nye undervisnings<strong>for</strong>mer og uddannelseskulturer.<br />
Der må gøres op med akademiseringen. Uddannelserne<br />
må stå ved det, der var deres oprindelige<br />
kerne: Faget og dets tætte <strong>for</strong>bindelse mellem teori<br />
og praksis. Hvis uddannelsessystemet skal have flere<br />
med, står vi <strong>for</strong>an en kulturkamp.<br />
91
Rekruttering: Teenageliv i Danmark i år 2008<br />
Teenageliv i Danmark<br />
i år 2008<br />
CHRISTIAN MADSBJERG<br />
Måske er der sket en hel del blandt danske unge,<br />
som vi endnu ikke helt <strong>for</strong>står, og som både har indflydelse<br />
på optaget til de videregående uddannelser<br />
og på undervisningskvaliteten i de eksisterende uddannelser.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med et større studie af danske teenagepiger<br />
<strong>for</strong> medievirksomheden Egmont var jeg med<br />
til at undersøge, hvordan unge piger i Danmark<br />
<strong>for</strong>holder sig til uddannelse. Både dem, de går på,<br />
og dem, de – hvis alt går vel – kommer til at gå på<br />
senere i deres liv. Undersøgelsen er et kig ind i livet<br />
hos teenagepiger i Danmark, og den rummer overraskende<br />
og skræmmende indsigter, der bør føre til<br />
eftertænksomhed i uddannelsessektoren i de kommende<br />
år.<br />
Indblik i pigernes hverdagsliv<br />
Først lidt om undersøgelsen: Vi var interesserede<br />
i unge menneskers medie<strong>for</strong>brug, vaner og behov.<br />
Formålet med studiet var som udgangspunkt dybt<br />
kommercielt: Vi ville se, hvor<strong>for</strong> unge mennesker<br />
ikke vil betale <strong>for</strong> indhold (film, musik, software),<br />
men gerne <strong>for</strong> alt muligt andet (barbesøg, mode,<br />
datingsider). Samtidig ville vi undersøge, hvilke af<br />
Egmonts mange virksomheder (magasiner, internet,<br />
film, spil, bøger, tegneserier), der var relevante at<br />
udvikle videre i <strong>for</strong>hold til unge kvinder.<br />
92<br />
Den totale frihed er rædselsfuld. En undersøgelse fra<br />
ReD Associates viser, at unge danske piger ikke kan<br />
overskue at vælge en uddannelse. De ønsker sig i<br />
virkeligheden færre valg og færre muligheder.<br />
Vi valgte at anvende antropologiske metoder, hvor<br />
vi ville observere pigernes liv i deres eget habitat,<br />
som var det en hel økologi. Vi ville ikke blot tale<br />
med vores primære respondenter, men med alle de<br />
mennesker, de kender og er sammen med, og ikke<br />
mindst inddrage de begivenheder, der udspiller sig i<br />
løbet af hverdagen. Vi var der<strong>for</strong> på hesteskoler, til<br />
håndbold, i skolen, til fest om fredagen og så videre<br />
<strong>for</strong> at <strong>for</strong>stå hele konteksten af pigernes liv.<br />
Vi valgte at se på piger i aldersgruppen 13-23 år i alle<br />
sociale strata, i byen og på landet, i skilsmissefamilier<br />
og i kernefamilier. Altså ganske bredt i udsynet.<br />
Vi tog udgangspunkt i otte steder i landet som base<br />
<strong>for</strong> vores observationer med et balanceret udsnit af<br />
Danmarks befolkning. Teamet, der gennemførte<br />
undersøgelsen, var trænet i ReD Associates, som er<br />
en rådgivningsvirksomhed med baggrund i blandt<br />
andet socialvidenskab, antropologi og psykologi.<br />
Vi søgte et balanceret og dybt indblik i hverdagslivet.<br />
Ikke i særligt interessante piger, men i en helt<br />
almindelig hverdag, som den leves i Danmark i dag.<br />
Vi brugte et par dage med hver af pigerne og fulgte<br />
derefter i deres fodspor rundt i deres lokalmiljø. Vi<br />
havde en åben dagsorden og fulgte med, hvor det<br />
var naturligt <strong>for</strong> vores respondenter.<br />
”Unge mennesker vælger uddannelse fra. De kan ikke overskue det.<br />
Det er ganske enkelt lettere at tage endnu et sabbatår, endnu et år<br />
i Paris eller endnu et ufaglært job i stedet <strong>for</strong> at vælge en uddannelse<br />
og en erhvervsmæssig retning <strong>for</strong> livet.<br />
”
DAG 1: Skolen <strong>for</strong> livet<br />
CHRISTIAN MADSBJERG
Rekruttering: Teenageliv i Danmark i år 2008<br />
For at få overblik over data blev alle observationer,<br />
åbne interview og lignende optaget på video og kodet<br />
i et stykke kvalitativt researchsoftware ved navn<br />
Atlas.ti. Det blev til mange timers video, der i dag<br />
er kategoriseret i cirka 100 kodeord som ”medie”,<br />
”<strong>for</strong>brug”, ”kærlighed”, ”familie”, ”lillebror”, ”mor”,<br />
”smerte”, ”sex”, ”biograf” og så videre. Koderne er<br />
naturligvis organiseret strukturelt i <strong>for</strong>hold til Egmonts<br />
kommercielle interesser, men de har et udsyn,<br />
som er bredt nok til at have generel interesse <strong>for</strong> alle,<br />
der gerne vil <strong>for</strong>stå hverdagslivet <strong>for</strong> danske piger.<br />
Der kan i denne ganske omfattende database trækkes<br />
data ud efter boelske operatorer (and, or, not etc.), så<br />
man kan finsøge i <strong>for</strong>hold til <strong>for</strong> eksempel ”handball,<br />
time, university, fitness issues” og dermed få alle de dataenheder<br />
(videoklip, fotoer, feltnotater), der er relevante<br />
<strong>for</strong> søgningen. På den måde kan man se mønstre i de<br />
ganske omfattende datamængder og skabe mening og<br />
indsigter i <strong>for</strong>hold til målgruppen på tværs af alder, social<br />
strata, geografisk placering og så videre. Vi var ikke<br />
så interesserede i, hvad der var specielt <strong>for</strong> den enkelte,<br />
men snarere i, hvad der var af generelle mønstre på tværs<br />
af pigernes liv. Altså hvad der er generelt <strong>for</strong> kvinderne.<br />
For mange valgmuligheder<br />
Undersøgelsen førte til en lang række indsigter i de<br />
unge kvinders liv, som hverken Egmont eller ReD<br />
Associates havde den fulde <strong>for</strong>ståelse af inden <strong>for</strong>løbet:<br />
Det er ganske svært at være teenagepige i dagens<br />
Danmark. Hvor man før i tiden havde klare ret-<br />
94<br />
Christian Madsbjerg<br />
Christian Madsbjerg er partner i og en af grundlæggerne af rådgivningsfirmaet<br />
ReD Associates. Har ført projekter <strong>for</strong> en lang række globale klienter gennem det<br />
meste af sit arbejdsliv. Han er <strong>for</strong>fatter til bøger om social teori, diskursanalyse<br />
og samfundsvidenskab. På det seneste har Christian Madsbjerg fokuseret på<br />
hightechindustrien og Fast Moving Consumer Goods-klienter.<br />
Uddannet cand.scient.pol.<br />
ningslinjer og krav fra skole, <strong>for</strong>ældre og omverden,<br />
<strong>for</strong> eksempel om at blive bager, advokat eller læge,<br />
er der i dag meget mere diffuse krav og målsætninger<br />
at <strong>for</strong>holde sig til. Forældrene til vores respondenter<br />
<strong>for</strong>tæller generelt, at de ikke går så meget op i uddannelse<br />
og arbejdsliv <strong>for</strong> deres børn, men at de blot<br />
vil have, at de er ”lykkelige”, som det omtales. Det<br />
fører til ganske megen frustration og rådvildhed hos<br />
de unge kvinder, når de skal vælge studieretning.<br />
De føler, at ”anything goes” i <strong>for</strong>bindelse med deres<br />
valg af uddannelse og erhvervsretning. De aner ganske<br />
enkelt ikke deres levende råd, i <strong>for</strong>hold til hvad<br />
de gerne vil med deres arbejdsliv, og ingen hjælper<br />
med at coache eller i det hele taget mene noget om,<br />
hvad der kunne være godt <strong>for</strong> dem.<br />
Den totale frihed opleves som rædselsfuld, og på<br />
tværs af langt hovedparten af respondenterne bliver<br />
der talt om ”færre valg”, ”retningsgivende rådgivning”<br />
og ”færre muligheder” som noget saliggørende.<br />
Dette fører til, at de unge mennesker vælger<br />
uddannelse fra. De kan ikke overskue det. Det<br />
er ganske enkelt lettere at tage endnu et sabbatår,<br />
endnu et år i Paris eller endnu et ufaglært job i stedet<br />
<strong>for</strong> at vælge en uddannelse og en erhvervsmæssig<br />
retning <strong>for</strong> livet.<br />
Teknologi har invaderet uddannelsessystemet og<br />
livet blandt de unge kvinder i en grad, som researcherne<br />
ikke havde drømt om. Pigerne sendte ofte<br />
op mod 3.500 sms-beskeder om ugen (det er en per<br />
syvende minut) <strong>for</strong> at holde sig orienteret med den
nære verden. Det er ganske <strong>for</strong>styrrende <strong>for</strong> undervisning<br />
og familieliv, men også stressende <strong>for</strong> de unge<br />
kvinder. De tunge investeringer, der er <strong>for</strong>etaget i<br />
de senere år på it-området i folkeskolen, har ført til,<br />
at eleverne er ganske ufokuserede i undervisningen.<br />
De surfer på Facebook, Arto og MSN i stedet <strong>for</strong> at<br />
deltage i undervisningen. De oploader, downloader,<br />
chatter, hører musik og kigger på drenge i timerne.<br />
Lærerkorpset har generelt opgivet alt om at kunne<br />
håndtere it-udstyr og lader stå til. Det betyder, at der<br />
er skabt en markant it-kløft mellem lærer og elever.<br />
De unge kvinders it-kompetencer er begrænsede.<br />
De kender til ganske få hjemmesider, som primært<br />
handler om mennesker, de allerede kender (Arto,<br />
Facebook, Myspace etc.), og har derudover ikke<br />
de store erfaringer med at finde, samle og vurdere<br />
in<strong><strong>for</strong>mat</strong>ion på nettet. Mange af de unge kvinder<br />
er decideret digitale analfabeter. Ideen om en generation<br />
med antenner på hovedet, fra de bliver født,<br />
kan afkræftes. Der findes stort set ikke noget digitalt<br />
læremateriale, der reelt er i brug på skolerne. Bøgerne<br />
<strong>for</strong>etrækkes og prioriteres, hvor<strong>for</strong> den store<br />
investering i it ikke opnår den ønskede effekt.<br />
Man bliver ikke kendt af at tage en uddannelse<br />
Meget få af respondenterne læser nyheder eller orienterer<br />
sig i nyhedsbilledet. Når langt de fleste unge<br />
kvinder omtaler nyheder, taler de i virkeligheden om<br />
sladder om de kendte, der fylder meget i deres liv. I<br />
det hele taget er ideen om at blive kendt – om ikke<br />
andet, så <strong>for</strong> en stund – ganske omfattende blandt<br />
respondenterne. Og man bliver ikke kendt af at tage<br />
en uddannelse.<br />
Når dette studie er relevant <strong>for</strong> uddannelsessektoren,<br />
er det, <strong>for</strong>di de unge mennesker, der går i gang med<br />
uddannelse og videregående uddannelse, på en række<br />
områder har andre prioriteter og evner, end det har<br />
været tilfældet før i tiden. Nogle vil hævde, at vi har<br />
med den dummeste generation nogensinde at gøre.<br />
Men der er nok snarere tale om, at vi endnu ikke har<br />
<strong>for</strong>stået teenagernes liv og der<strong>for</strong> ikke <strong>for</strong>står faldende<br />
traditionelt medie<strong>for</strong>brug (bøger, magasiner, aviser),<br />
ændrede <strong>for</strong>brugsmønstre og ikke mindst ganske<br />
markant lavere optag til videregående uddannelser.<br />
Dette studie er på mange måder et første kig ind i<br />
livet som kvinde/pige mellem 13 og 23 år og åbner<br />
muligheder <strong>for</strong> medievirksomheder som Egmont <strong>for</strong><br />
Rekruttering: Teenageliv i Danmark i år 2008<br />
at definere nye produkter og servicer, der vil være<br />
ganske meget mere succesfulde end nuværende medie-<br />
og teknologiplat<strong>for</strong>me, og som måske kan kaste<br />
lys på nogle af de spørgsmål, man må stille sig med vigene<br />
optag på uddannelser og ændret uddannelsesinteresse.<br />
Men omvendt er der mange andre spørgsmål,<br />
som endnu ikke er blevet belyst i dette studie:<br />
• Hvordan vælger unge kvinder uddannelser?<br />
• Hvad kan man gøre <strong>for</strong> at vejlede dem succes-<br />
fuldt?<br />
• Hvad er der galt med eksisterende uddannelses-<br />
koncepter?<br />
• Hvordan kan man redefinere nuværende<br />
uddannelser, så de er opdaterede og samtidig<br />
spiselige <strong>for</strong> unge mennesker som deltagerne i<br />
dette studie?<br />
Disse og mange flere spørgsmål bør uddannelsessektoren<br />
bruge kræfter på i de kommende år, hvis man<br />
ikke ønsker at se flere <strong>for</strong>virrede unge, færre optagne<br />
på uddannelserne og massiv kritik af fejlinvesteringer<br />
på it-området.<br />
Stefan Hermann<br />
Rektor <strong>for</strong> Den Flerfaglige Professionshøjskole<br />
i Region Hovedstaden<br />
”Der har været højt til loftet her på Sorømødet<br />
og en <strong>for</strong>bløffende åben stemning<br />
– både i oplæg og i pauserne. Det er en<br />
god idé at lade erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne<br />
mødes under<br />
samme tag, men programmet savnede<br />
lidt præcision.<br />
Jeg synes, der var <strong>for</strong> meget fokus på det<br />
praktiske og operationelle og <strong>for</strong> lidt på<br />
det strategiske og visionære, som skal trække os frem i<br />
fælles retning. Det blev måske <strong>for</strong> upolitisk. Det ville<br />
have været godt, hvis et par oplægsholdere havde talt om<br />
de langsigtede målsætninger <strong>for</strong> velfærdsuddannelserne.<br />
Altså havde taget det lange lys på og set mere strategisk på<br />
vores uddannelser. Det skete så til gengæld i pauserne!”<br />
Stefan Hermann var med på Sorø-mødet <strong>for</strong> første gang.<br />
95
LAUST JOEN JAKOBSEN
Mandskab til velfærdssamfundets<br />
maskinrum<br />
Velfærdsuddannelserne er professionshøjskolernes største optagelsesområde.<br />
Svigtende søgning til uddannelserne vil få velfærdssamfundet<br />
til at halte. Hvad gør vi <strong>for</strong> at sikre kvalificeret håndtering af de store<br />
ud<strong>for</strong>dringer, spørger Laust Joen Jakobsen.<br />
LAUST JOEN JAKOBSEN<br />
Svigtende søgning til velfærdsuddannelserne rammer<br />
selve maskinrummet i velfærdssamfundet. Kan<br />
vi ikke levere dimittender til de store velfærdsprofessioner,<br />
kommer velfærdssamfundet til at halte. Årets<br />
optag til de videregående uddannelser bør analyseres<br />
nøje. Umiddelbart viser tallene god eller stigende<br />
søgning til uddannelser, som retter sig mod de<br />
private erhverv inden <strong>for</strong> teknik, handel, økonomi,<br />
it og design. Søgning og optag til de store velfærdsuddannelser<br />
inden <strong>for</strong> pædagogik og sundhed har<br />
derimod været svigtende.<br />
Samtidig er de store velfærdsuddannelser professionshøjskolernes<br />
største optagelsesområde. Kan vi<br />
ikke trække studerende til vores uddannelser, rammer<br />
det kernen i professionshøjskoleprojektet.<br />
Hvis man skal rekruttere de unge, ligger ud<strong>for</strong>dringen<br />
både i at ramme de unges uddannelsesønsker og<br />
i at imødekomme uddannelses- og udviklingsbehovet<br />
i professionerne.<br />
Færre hænder om flere velfærdsopgaver<br />
Høj vækst, fuld beskæftigelse og tidlig tilbagetrækning<br />
ud<strong>for</strong>drer velfærdssamfundet og velfærdsprofessionerne.<br />
Store årgange står over <strong>for</strong> pensionering.<br />
Længere levetid øger og ændrer efterspørgslen på vel-<br />
Rekruttering: Mandskab til velfærdssamfundets maskinrum<br />
færdsopgaver. Stigende velstand øger <strong>for</strong>ventninger<br />
og krav til velfærdsydelserne, som skal være fleksible<br />
og individuelt tilrettet. Selve <strong>for</strong>ventningspresset er<br />
blevet et selvstændigt problem, der må arbejdes med.<br />
Samtidig giver små ungdomsårgange og faldende<br />
faktisk/nominel søgning til flere af de store velfærdsuddannelser<br />
udsigt til færre hænder om flere<br />
velfærdsopgaver.<br />
Den offentlige debat er præget af <strong>for</strong>skellen mellem<br />
<strong>for</strong>ventningerne til de offentlige serviceydelser og de<br />
målelige tilbud. Der er et politisk pres på velfærdsinstitutionerne<br />
<strong>for</strong> at skabe bedre og dokumenterede<br />
resultater inden <strong>for</strong> eksisterende rammer. Der er<br />
pres fra ”den kritiske <strong>for</strong>bruger” og fra almindelige<br />
borgere, som ønsker bedre kvalitet <strong>for</strong> sig selv og<br />
deres pårørende.<br />
Hertil kommer løn- og arbejdsvilkår i velfærdsprofessionerne.<br />
Som nyuddannet i et kommunikationsbureau<br />
tjener en cand.comm. fra Roskilde Universitetscenter<br />
(RUC) 7.000 kroner mere om måneden<br />
end en nyuddannet folkeskolelærer.<br />
I denne ramme skal professionshøjskolerne tiltrække<br />
studerende til velfærdsuddannelserne.<br />
”Professionshøjskolerne står som en lige så stor leverandør af<br />
færdiguddannede med videregående uddannelse i Danmark<br />
som universiteterne. Alligevel er det de færreste, der ved, at<br />
de findes, og hvad de faktisk står <strong>for</strong>.<br />
”<br />
97
Rekruttering: Mandskab til velfærdssamfundets maskinrum<br />
Store uddannelsesmiljøer<br />
Professionshøjskolerne er ramme <strong>for</strong> cirka 56.000<br />
grunduddannelsesstuderende og uddanner årligt<br />
cirka 11.500 professionsbachelorer – det samme antal<br />
dimittender som universiteterne. Samtidig deltager<br />
rigtig mange voksne erhvervsudøvere i efter- og<br />
videreuddannelse på professionshøjskolerne. Endelig<br />
er professionshøjskolerne ramme <strong>for</strong> en række<br />
videncentre, der opsamler, udvikler, anvender og<br />
<strong>for</strong>midler viden om og til de store professioner, som<br />
professionshøjskolerne uddanner til.<br />
Professionshøjskolerne står som en lige så stor leverandør<br />
af færdiguddannede med videregående ud-<br />
Anne Mette Zachariassen<br />
Rektor, TEKO, Skandinaviens største<br />
design- og businessskole inden <strong>for</strong> mode-<br />
og livsstilsbranchen<br />
”Programmet på Sorø-mødet var spændende,<br />
og der var et godt miks af <strong>for</strong>skellige<br />
uddannelsesretninger repræsenteret,<br />
både offentlige og private.<br />
Flere deltagere gav udtryk <strong>for</strong>, at det er et<br />
problem, at uddannelserne har svært ved<br />
at tiltrække studerende. Det er jeg dog<br />
slet ikke bekymret <strong>for</strong>. Det handler om at<br />
skærpe uddannelsernes profiler. Generelt<br />
arbejder vi <strong>for</strong> meget på at få flere ind i vores system. I<br />
stedet skal vi arbejde mere med, hvad vi kan tilbyde de<br />
unge, og hvad de kan bruge deres uddannelser til.<br />
Der kom også påstande om, at unge trækker deres uddannelsesstart<br />
ud eller vælger slet ikke at tage en uddannelse.<br />
Jeg tænkte på, om de unge har en <strong>for</strong>m <strong>for</strong><br />
”uddannelses<strong>for</strong>styrrelse” i <strong>for</strong>hold til at tage ansvar <strong>for</strong><br />
at uddanne sig. At det er lettere at udskyde og vente til<br />
næste år eller året efter. Hvis det er sandt, er det et tema,<br />
der er værd at arbejde videre med. For hvad hjælper det<br />
med fine målsætninger, hvis de unge ikke går i gang med<br />
en uddannelse? Så har vi en ud<strong>for</strong>dring. Det var det indtryk,<br />
jeg gik hjem med.”<br />
Anne Mette Zachariassen deltog i Sorø-mødet <strong>for</strong> første<br />
gang.<br />
98<br />
dannelse i Danmark som universiteterne. Alligevel<br />
er det de færreste, der ved, at de findes, og hvad de<br />
faktisk står <strong>for</strong>.<br />
Med professionshøjskolerne er der sket en virksomhedsgørelse:<br />
• Der er kommet en enstrenget ledelse med et helt<br />
nyt beslutningsrum og beslutningskraft.<br />
• Der er kommet udviklingskontrakter som ramme<br />
om uddannelsesproduktionens kvantitet og kvalitet.<br />
Uddannelserne er samlet i endnu større, enkelte rigtig<br />
store, uddannelsesmiljøer:<br />
• Med den nye lovgivning er mange uddannelsesinstitutioner<br />
gået fra få- eller enkeltfaglige<br />
institutioner til flerfaglige professionshøjskoler.<br />
• Fokus er ikke længere på det lokale behov og<br />
traditionen, men på den regionale efterspørgsel<br />
og udvikling.<br />
Professionshøjskolerne er ikke længere defineret som<br />
afhængige af <strong>for</strong>skning, men som stærke samarbejdspartnere<br />
<strong>for</strong> <strong>for</strong>skere og praksis samt som selvstændige<br />
centre <strong>for</strong> udvikling og <strong>for</strong>midling af ny viden.<br />
Ud<strong>for</strong>dringen <strong>for</strong> professionshøjskolerne, Undervisningsministeriet<br />
og uddannelsespolitikerne bag<br />
professionshøjskolere<strong>for</strong>men er at realisere projektet<br />
og gøre professionshøjskolerne synlige nationalt og<br />
regionalt som institutioner, der<br />
• uddanner unge mennesker i en treklang af<br />
praksis, udvikling og <strong>for</strong>skning<br />
• efter- og videreuddanner voksne erhvervsudøvere,<br />
hvor deres viden og erfaringer bringes i samspil<br />
med ny teori og <strong>for</strong>skning<br />
• <strong>for</strong>estår udviklingsprojekter og videncenterydelser<br />
<strong>for</strong> professionerne som bidrag til deres innovation<br />
og effektiviseringer.<br />
Hvad gør vi <strong>for</strong> at sikre mandskab i velfærdssamfundets<br />
maskinrum, <strong>for</strong> at sikre kvalificeret håndtering af de<br />
store ud<strong>for</strong>dringer og krydspres i velfærdssektoren og<br />
<strong>for</strong> at sikre, at professionshøjskolerne bliver en magnet<br />
i stedet <strong>for</strong> en parentes i dansk uddannelseshistorie?<br />
Det har Professionshøjskolernes Rektorkollegium<br />
drøftet med KL, Danske Regioner og FTF. Disse
fire væsentlige aktører på velfærdsuddannelsesområdet<br />
er enige om, at der er brug <strong>for</strong> en national<br />
strategi <strong>for</strong> velfærdsuddannelserne.<br />
Opsamling af hverdagens viden<br />
Uddannelserne til velfærdssamfundets hovedområder<br />
– skoler og daginstitutioner, social omsorg,<br />
sundhed og sygepleje – har den største volumen<br />
og den laveste ledighed. Der er brug <strong>for</strong> en strategisk<br />
satsning på videnudvikling i disse uddannelser,<br />
<strong>for</strong>di den viden, der opsamles i hverdagens arbejde,<br />
får mulighed <strong>for</strong> at blive kvalificeret og <strong>for</strong>midlet<br />
til mange.<br />
Vi har en fælles <strong>for</strong>ventning om, at den tid, det tager<br />
ny viden at <strong>for</strong>ankre sig som praksis i den kommunale<br />
og regionale dagligdag, skal blive meget kortere.<br />
Vi har en fælles <strong>for</strong>ventning om, at den tid, det<br />
tager at <strong>for</strong>andre og tilpasse uddannelserne til nye<br />
behov, skal blive meget kortere.<br />
Kvaliteten fastholdes og udvikles, når vi sørger <strong>for</strong><br />
at holde de eksisterende uddannelser ajour, så de til<br />
stadighed har høj kvalitet, når vi udvikler nye uddannelser,<br />
som kan dække fremtidige behov, og når<br />
vi arbejder med nye uddannelsesmodeller, som kan<br />
tiltrække nye grupper af studerende.<br />
Professionshøjskolerne skal tænkes med ind i bestræbelserne<br />
på at fastholde medarbejderne i velfærdsprofessionerne,<br />
blandt andet ved løbende at stille efter-<br />
og videreuddannelse til rådighed <strong>for</strong> alle ansatte.<br />
Rekruttering: Mandskab til velfærdssamfundets maskinrum<br />
Laust Joen Jakobsen<br />
Laust Joen Jakobsen er <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Professionshøjskolernes Rektorkollegium og<br />
har tidligere haft kommunale lederjob i skolesektoren. Han er desuden medlem<br />
af Københavns Universitets Kompetencepanel, <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Nørre Gymnasiums<br />
bestyrelse og medlem af Vækst<strong>for</strong>um Bornholm.<br />
Der skal være sikkerhed <strong>for</strong>, at den nyeste viden<br />
kommer den enkelte borger og samfundet til gode,<br />
uanset om det gælder undervisning, sygepleje eller<br />
<strong>for</strong>ebyggelse. Det gør vi ved at styrke professionshøjskolernes<br />
videncentre og gøre professionshøjskolerne<br />
til økonomisk attraktive samarbejdspartnere<br />
<strong>for</strong> universiteterne.<br />
National strategi <strong>for</strong> velfærdsuddannelserne<br />
Vores fælles mål er at kvalificere de ”velfærdsprofessionelles”<br />
arbejde. Den nyeste viden skal i langt højere<br />
grad være et redskab <strong>for</strong> ledere og medarbejdere på<br />
de kommunale og regionale institutioner, og viden<br />
om praksis i de kommunale og regionale institutioner<br />
skal indgå som et centralt element i uddannelserne.<br />
Det lange perspektiv er, at professionshøjskolerne<br />
skal <strong>for</strong>syne Danmark med professionsbachelorer<br />
inden <strong>for</strong> snart sagt alle fag og brancher i både den<br />
offentlige og private sektor. Professionshøjskolerne<br />
bliver der<strong>for</strong> nyskabende i deres tværgående og<br />
tværfaglige opgaver inden <strong>for</strong> grunduddannelser, efter-<br />
og videreuddannelser samt videnudvikling.<br />
Vi vil gerne drøfte det videre arbejde med en national<br />
strategi <strong>for</strong> velfærdsuddannelserne med interessenter<br />
og myndigheder. Vi er sikre på, at man<br />
får noget ud af en prioriteret satsning på professionshøjskolerne:<br />
Det bliver muligt at realisere den<br />
visionære <strong>for</strong>andring, som de seneste års lovgivning<br />
er udtryk <strong>for</strong>. Det er vigtigt <strong>for</strong> videreudviklingen af<br />
det danske velfærdssamfund.<br />
99
PETER ENEVOLD
Hvordan synliggør vi<br />
de nye erhvervsakademier?<br />
PETER ENEVOLD<br />
En erhvervsakademiuddannelse åbner en lang række muligheder – både <strong>for</strong> et<br />
godt job og <strong>for</strong> videreuddannelse. Men de unge ved det ikke. Der<strong>for</strong> skal de ti nye<br />
akademier arbejde sammen om at opnå større synlighed, siger Peter Enevold,<br />
direktør på TietgenSkolen.<br />
Unge tænder på fremtidsmuligheder og drømme –<br />
ikke på institutioner. Vi står der<strong>for</strong> over <strong>for</strong> en meget<br />
stor opgave med at gøre de nye erhvervsakademier<br />
kendte og synlige. Og hvis vi ser på, hvor synlige vi er<br />
<strong>for</strong> de kommende studerende, er det en næsten umulig<br />
opgave. Spørgsmålet er, om vi på erhvervsakademierne<br />
i fællesskab kan få målgruppen i tale.<br />
Uddannelserne skal gøres synlige og interessante <strong>for</strong><br />
vores kommende studerende. Vi skal <strong>for</strong>tælle den enkelte<br />
unge, hvad han eller hun kan få ud af at tage en<br />
kort eller mellemlang videregående uddannelse på et<br />
teknisk/merkantilt erhvervsakademi. Og her skal vi<br />
stå ved vores særkende: den praksisnære tilgang med<br />
direkte og hurtig vej ud til synlige job i erhvervslivet.<br />
Omsat til lidt mere ungt sprog skal vi gøre det synligt,<br />
at vores uddannelsestilbud er den direkte vej til fede<br />
job med mulighed <strong>for</strong> at tjene mange penge, stor personlig<br />
frihed, prestige og karrieremuligheder. Og det,<br />
vi som akademisk uddannede uddannelsesfolk i gode<br />
og trygge tjenestemandslignende stillinger <strong>for</strong>binder<br />
med mange penge, er med garanti ikke det samme,<br />
der får unge mennesker i tale.<br />
Rekruttering: Hvordan synliggør vi de nye erhvervsakademier?<br />
Første skridt på karrierestigen<br />
En gang imellem må jeg selv stoppe op og vænne mig<br />
til dagens kommunikations<strong>for</strong>mer. For eksempel så<br />
jeg i <strong>for</strong>bindelse med årets åbenthusarrangement på<br />
TietgenSkolens afdeling <strong>for</strong> videregående uddannelser,<br />
at vi havde indkøbt 20 skriggrønne stiger. Stigerne<br />
skulle bruges til, at nuværende studerende agerede<br />
reklamesøjler på gaderne i Odense. Ideen fattede jeg<br />
først, da jeg så, at skolens husgavl var udsmykket med<br />
et kæmpestort banner, hvorpå en ung pige – naturligvis<br />
i businessdress – er på vej op ad en stige, og budskabet<br />
lød: ”Tietgen Business College – første skridt<br />
på karrierestigen”.<br />
Vi i de ti nye erhvervsakademier skal sammen blive<br />
enige om en ensartet linje i vores in<strong><strong>for</strong>mat</strong>ion og markedsføring.<br />
Det kræver blandt andet, at vi hæver os op<br />
over den ellers indarbejdede tradition <strong>for</strong> konkurrence<br />
mellem erhvervsskolerne om at få fat i de unge mennesker.<br />
For at erhvervsakademierne kan løse den politiske<br />
opgave med at tiltrække en langt større andel af de<br />
unge mennesker end i dag, skal vi gøre fælles sag. Ellers<br />
er opgaven næsten dømt til at mislykkes på <strong>for</strong>hånd.<br />
”Vores uddannelser skal være synlige og tiltrækkende<br />
på landsbasis, og det bliver de kun, hvis vi skaber en<br />
ensartet identitet.<br />
”<br />
101
Rekruttering: Hvordan synliggør vi de nye erhvervsakademier?<br />
Vores uddannelser skal være synlige og tiltrækkende på<br />
landsbasis, og det bliver de kun, hvis vi skaber en ensartet<br />
identitet. De unge skal kunne identificere sig med<br />
uddannelsen. En god mulighed <strong>for</strong> en fælles, målrettet<br />
indsats er at fastholde og udbygge de landsdækkende<br />
netværk, der findes <strong>for</strong> en række af de kendte, korte<br />
videregående uddannelser. Men der skal også opbygges<br />
et stærkt samarbejde på institutionsplan.<br />
Eddie C. fik flere i gang med en uddannelse<br />
Vi skal være parate til at erkende, at unge menneskers<br />
valg af uddannelse kan sammenlignes med deres valg<br />
af tøj. Uddannelsen er en del af deres identitet, og de<br />
skal kunne argumentere <strong>for</strong> valget. Da en ejendomsmæglerkæde<br />
kørte landsdækkende tv-reklamer med<br />
den lidt oversmarte Eddie C. – blandt andet i sports-<br />
102<br />
Tak og på gensyn. Til festmiddagen taler undervisningsminister<br />
Bertel Haarder. I takken til Sorø Akademi ligger altid et ”på gensyn til næste år”.<br />
vogn op ad Strandvejen – øgede det interessen <strong>for</strong><br />
finansøkonomuddannelsen og ikke mindst akademiuddannelsen<br />
i finansiel rådgivning betydeligt. At tvreklamens<br />
Eddie aldrig fik job i mæglerkæden, havde<br />
ingen negativ virkning på søgningen til uddannelsen,<br />
og ej heller, at <strong>for</strong>målet med reklamen slet ikke var at<br />
tiltrække unge mennesker.<br />
Ejendomsmæglerkampagnen er ikke et eksempel på<br />
et tæt samarbejde mellem skolerne og erhvervslivet.<br />
Det findes der heldigvis en række andre gode eksempler<br />
på. Og jeg mener, at det er en af de veje, vi skal<br />
gå <strong>for</strong> at synliggøre mulighederne.<br />
Da det i februar-marts i år stod klart, at otte erhvervsskoler<br />
– eller akademier under snarlig stiftelse – fik
udbudsmuligheden til en ny finansbacheloruddannelse,<br />
blev der hurtigt indledt et tæt samarbejde mellem<br />
de otte udbydere og branchen. Det betød, at vi<br />
på meget kort tid fik organiseret en landsdækkende<br />
in<strong><strong>for</strong>mat</strong>ionskampagne med annoncering, særlig<br />
hjemmeside etc. Ud over organisering og fælles finansiering<br />
indebærer samarbejdet også, at branchen<br />
bakker den nye uddannelse op med <strong>for</strong> eksempel udsagn<br />
fra centralt placerede branchefolk, som <strong>for</strong>tæller,<br />
at der er brug <strong>for</strong> de unge. Det gør beskæftigelsesmulighederne<br />
mere synlige og sandsynlige, og som<br />
en tillægsgevinst <strong>for</strong>pligter det branchen til at støtte<br />
uddannelsen i <strong>for</strong>m af praktikpladser i studietiden og<br />
efterfølgende ansættelse.<br />
Man skal udvikle sig<br />
En erhvervsrettet kort eller mellemlang videregående<br />
uddannelse er i sin natur praksisnær og <strong>for</strong>syner erhvervslivet<br />
med det rette råstof. Om vi kan lide det<br />
eller ej, er der en tydelig tendens til, at kravene fra<br />
erhvervslivet er stigende – specielt til de personlige<br />
kompetencer hos nyansatte. Der er et stort behov <strong>for</strong><br />
ansatte, som kan tænke selv, samarbejde, kommunikere<br />
og hele tiden udvikle sig i jobbet. Og udvikling i<br />
jobbet kræver såvel praktisk som teoretisk brændstof.<br />
Det er der<strong>for</strong> yderst vigtigt, at det er synligt <strong>for</strong> unge<br />
mennesker, at de efter en uddannelse på erhvervsakademierne<br />
kan og skal udvikle sig videre, apropos<br />
eksemplet med ”første skridt på karrierestigen”.<br />
Rekruttering: Hvordan synliggør vi de nye erhvervsakademier?<br />
Erhvervsakademierne mangler målrettethed i de nuværende<br />
traditioner og tænkemåder. I vores kommunikation<br />
har vi haft alt <strong>for</strong> stort fokus på adgangsmuligheder<br />
– eller mangel på samme – til fuldtidsuniversitetsuddannelser<br />
og <strong>for</strong> lidt fokus på mulighederne i efter- og<br />
videreuddannelsessystemet. Når en studerende har<br />
gennemført <strong>for</strong> eksempel en toårig finansøkonomuddannelse,<br />
er den naturlige vej ikke overgang til en<br />
akademisk bacheloruddannelse med efterfølgende<br />
kandidatoverbygning. Vejen bør være åben, men en<br />
diplomuddannelse med mulighed <strong>for</strong> på sigt en professionsmaster<br />
er meget mere oplagt.<br />
Fleksibiliteten med på- og afstigningsmuligheder i de<br />
kommende professionsbacheloruddannelser hilser jeg<br />
velkommen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget det<br />
vil blive brugt, og hvor meget det skal fylde i vores in<strong><strong>for</strong>mat</strong>ion.<br />
Vi skal være skarpe til at kommunikere, hvad<br />
de unge kan blive efter to til to et halvt år og tilsvarende<br />
efter tre til fire år. Jeg frygter, at vi <strong>for</strong> eksempel på det<br />
merkantile område i løbet af ganske få år vil se, at langt<br />
de fleste studerende tager en hel bachelor. Sådan er uddannelsesre<strong>for</strong>men<br />
ikke tænkt, men det kræver en stor<br />
indsats, hvis vi vil undgå den udvikling.<br />
Peter Enevold<br />
Har siden 2002 været direktør på TietgenSkolen i Odense. I årene 1997-2002 var<br />
han direktør på Vejle Handelsskole. Før det en række uddannelsesrelaterede job,<br />
blandt andet syv år som uddannelseschef i Jyske Bank. Uddannet cand.merc.<br />
103
Foto inden regnen. Det traditionelle gruppebillede i festklæder måtte i år erstattes<br />
af et billede af deltagerne i arbejdstøjet. Regn og sorte skyer truede i horisonten,<br />
så der måtte handles hurtigt. Deltagerne skulle <strong>for</strong>eviges – festtøj eller ej.
Identitet, arbejdsmarked og rekruttering<br />
– de nye erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser<br />
Publikationen indeholder oplæg og fotos fra Sorø-mødet 2008<br />
Forfattere: Navne på <strong>for</strong>fattere til de enkelte oplæg/artikler fremgår<br />
af indholdsoversigten og de enkelte artikler<br />
Redaktion og produktion: Karen Ormstrup Søndergaard (red.),<br />
Drude Beck (red.), Tine M. Mortensen og Werner Hedegaard,<br />
Undervisningsministeriet, Kommunikationsenheden<br />
Grafisk tilrettelægger: Sanne Mains, Dreamteam<br />
Fotos: Heine Pedersen<br />
Omslag: Sanne Mains, Dreamteam<br />
1. udgave, 1. oplag, oktober 2008: 2.100 stk.<br />
ISBN: 978-87-603-2717-9<br />
ISBN: 978-87-603-2718-6 (WWW)<br />
Internetadresse: pub.uvm.dk/2008/identitet<br />
Udgivet af Undervisningsministeriet, Kommunikationsenheden<br />
Bestilles (ISBN 978-87-603-2717-9) hos:<br />
NBC Ekspedition<br />
Tlf. 56 36 40 40, fax 56 36 40 39 eller e-mail: ekspedition@nbcas.dk<br />
Telefontid: Mandag-torsdag 9.30-16.00, fredag 9.30-15.00<br />
eller hos boghandlere<br />
Tryk: Scanprint<br />
Trykt med vegetabilske trykfarver på miljøcertificeret papir<br />
Printed in Denmark 2008<br />
Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til<br />
Kommunikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf. 33 92 50 57<br />
eller e-mail: pub@uvm.dk
Sorø-mødet 2008<br />
Hvert år inviterer undervisningsministeren over 100 gæster ud af deres vante omgivelser til debat og<br />
inspiration i de historiske sale på Sorø Akademi. I år dannede det mange hundrede år gamle akademi<br />
rammen om overskriften ”Identitet, arbejdsmarked og rekruttering – de nye erhvervsakademi- og<br />
professionsbacheloruddannelser”.<br />
I tre dage diskuterede skolefolk, repræsentanter <strong>for</strong> erhvervslivet, eksperter, praktikere og politikere<br />
de nye erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, som blandt andet uddanner diplomingeniører,<br />
lærere, sygeplejersker og pædagoger.<br />
Denne publikation samler Sorø-mødets mange oplæg om blandt andet koblingen mellem teori og<br />
praksis i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, ”branding”, arbejdsmarkedets<br />
behov og internationalisering.<br />
Identitet • arbejdsmarked • rekruttering<br />
Sorø-mødet 2008