Hele publikationen i PDF-format - Ministeriet for Børn ...

Fra person til profession
– om at blive til noget
Maja Engberg-Sønderskov ville ikke være lærer som sine forældre. I dag går hun
på sidste år på læreruddannelsen, og det er hun mere end glad for. For at få flere
til at læse til lærer anbefaler hun en bedre kobling mellem teori og praksis.
MAJA ENGBERG-SØNDERSKOV
Jeg har egentlig aldrig villet læse til lærer. Begge
mine forældre er læreruddannet, og jeg skulle i hvert
fald ikke det samme som dem. Jeg ville på universitetet
og have en rigtig akademisk uddannelse.
Da jeg havde taget tre år som medhjælper på en skole
i Århus og som lærerassistent på en specialskole
i London, vendte jeg alligevel tilbage til læreruddannelsen
som et bud på min fremtid. Ikke, at jeg
var synderlig stolt af at skulle være lærerstuderende,
men jeg glædede mig til at komme i gang med at
blive til noget.
Lærer kan man altid blive
Jeg var spændt på min nye identitet, da jeg begyndte
på lærerseminariet. Og jeg blev hurtigt mødt af et
spændende, livligt studiemiljø, en velfunderet faglighed
og et stærkt socialt netværk.
De første måneder som lærerstuderende havde jeg
det alligevel som om, at det ikke var nok at være
lærerstuderende. Det skulle retfærdiggøres, når jeg
faldt i snak med nye mennesker. Jeg præsenterede
derfor aldrig mig selv som lærerstuderende uden i
samme åndedrag at forsikre vedkommende om, at
jeg da havde tænkt mig at læse videre. For lærer kan
man jo altid blive.
Men der er sket noget med mig. Jeg har fået en faglig
stolthed – en faglig identitet – gennem mine tre
år som lærerstuderende. Om det er fagene på seminariet,
praktikken eller det sociale sammenhold på
studiet, er jeg usikker på.
Måske er det en kombination af de tre aspekter,
der netop kendetegner læreruddannelsen. For den
Identitet: Fra person til profession – om at blive til noget
seminarietradition, vi har i Danmark, er unik. Den
måde, undervisningen er organiseret på, ligger langt
fra de fleste universitetsstudier. På lærerseminariet
lærer vi om relationer i relationer, og det er måske
netop det, der er læreruddannelsens kerne.
Læreruddannelsens status
Læreruddannelsen er en relationsuddannelse. Relationen
er en forudsætning, et grundvilkår, for både
læreruddannelsen og for det efterfølgende arbejde
som lærer. Både relationen mellem mennesker og
mellem de offentlige og de private instanser i samfundet.
Den udvikling, man gennemgår i løbet af
en læreruddannelse, rækker langt ud over en række
færdigheder og kundskaber. Som lærerstuderende
tilegner du dig et værdisæt, som ikke er lige sådan
at ryste af sig.
Jeg kan mærke min faglige identitet, min profession,
i alt, hvad jeg foretager mig. Faktisk tror jeg
ikke længere, at jeg kan skille min person fra min
faglighed. Seminariet, folkeskolen og hele kampen
for at retfærdiggøre lærerprofessionen som et af de
mest betydningsfulde erhverv ligger nu dybt forankret
i mig.
Men der er tilsyneladende ikke meget status i at være
lærer. Min gode kammerat Glenn er netop stoppet
på sit tredje år på seminariet for at blive journalist.
Glenn har fortalt mig, at han oplever en skræmmende
ændring i folks indstilling, når han fortæller, at han
skal begynde på Danmarks Journalisthøjskole. Han
oplever nu, at fremmede mennesker spørger til hans
uddannelse og sågar til ham som person i langt højere
grad end tidligere. For journalisthøjskolen er der
åbenbart respekt om i modsætning til lærerstudiet.
27