Hele publikationen i PDF-format - Ministeriet for Børn ...

Rekruttering: Mandskab til velfærdssamfundets maskinrum
Store uddannelsesmiljøer
Professionshøjskolerne er ramme for cirka 56.000
grunduddannelsesstuderende og uddanner årligt
cirka 11.500 professionsbachelorer – det samme antal
dimittender som universiteterne. Samtidig deltager
rigtig mange voksne erhvervsudøvere i efter- og
videreuddannelse på professionshøjskolerne. Endelig
er professionshøjskolerne ramme for en række
videncentre, der opsamler, udvikler, anvender og
formidler viden om og til de store professioner, som
professionshøjskolerne uddanner til.
Professionshøjskolerne står som en lige så stor leverandør
af færdiguddannede med videregående ud-
Anne Mette Zachariassen
Rektor, TEKO, Skandinaviens største
design- og businessskole inden for mode-
og livsstilsbranchen
”Programmet på Sorø-mødet var spændende,
og der var et godt miks af forskellige
uddannelsesretninger repræsenteret,
både offentlige og private.
Flere deltagere gav udtryk for, at det er et
problem, at uddannelserne har svært ved
at tiltrække studerende. Det er jeg dog
slet ikke bekymret for. Det handler om at
skærpe uddannelsernes profiler. Generelt
arbejder vi for meget på at få flere ind i vores system. I
stedet skal vi arbejde mere med, hvad vi kan tilbyde de
unge, og hvad de kan bruge deres uddannelser til.
Der kom også påstande om, at unge trækker deres uddannelsesstart
ud eller vælger slet ikke at tage en uddannelse.
Jeg tænkte på, om de unge har en form for
”uddannelsesforstyrrelse” i forhold til at tage ansvar for
at uddanne sig. At det er lettere at udskyde og vente til
næste år eller året efter. Hvis det er sandt, er det et tema,
der er værd at arbejde videre med. For hvad hjælper det
med fine målsætninger, hvis de unge ikke går i gang med
en uddannelse? Så har vi en udfordring. Det var det indtryk,
jeg gik hjem med.”
Anne Mette Zachariassen deltog i Sorø-mødet for første
gang.
98
dannelse i Danmark som universiteterne. Alligevel
er det de færreste, der ved, at de findes, og hvad de
faktisk står for.
Med professionshøjskolerne er der sket en virksomhedsgørelse:
• Der er kommet en enstrenget ledelse med et helt
nyt beslutningsrum og beslutningskraft.
• Der er kommet udviklingskontrakter som ramme
om uddannelsesproduktionens kvantitet og kvalitet.
Uddannelserne er samlet i endnu større, enkelte rigtig
store, uddannelsesmiljøer:
• Med den nye lovgivning er mange uddannelsesinstitutioner
gået fra få- eller enkeltfaglige
institutioner til flerfaglige professionshøjskoler.
• Fokus er ikke længere på det lokale behov og
traditionen, men på den regionale efterspørgsel
og udvikling.
Professionshøjskolerne er ikke længere defineret som
afhængige af forskning, men som stærke samarbejdspartnere
for forskere og praksis samt som selvstændige
centre for udvikling og formidling af ny viden.
Udfordringen for professionshøjskolerne, Undervisningsministeriet
og uddannelsespolitikerne bag
professionshøjskolereformen er at realisere projektet
og gøre professionshøjskolerne synlige nationalt og
regionalt som institutioner, der
• uddanner unge mennesker i en treklang af
praksis, udvikling og forskning
• efter- og videreuddanner voksne erhvervsudøvere,
hvor deres viden og erfaringer bringes i samspil
med ny teori og forskning
• forestår udviklingsprojekter og videncenterydelser
for professionerne som bidrag til deres innovation
og effektiviseringer.
Hvad gør vi for at sikre mandskab i velfærdssamfundets
maskinrum, for at sikre kvalificeret håndtering af de
store udfordringer og krydspres i velfærdssektoren og
for at sikre, at professionshøjskolerne bliver en magnet
i stedet for en parentes i dansk uddannelseshistorie?
Det har Professionshøjskolernes Rektorkollegium
drøftet med KL, Danske Regioner og FTF. Disse