Hele publikationen i PDF-format - Ministeriet for Børn ...
Hele publikationen i PDF-format - Ministeriet for Børn ...
Hele publikationen i PDF-format - Ministeriet for Børn ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Identitet: Læreruddannelse – en folkesag<br />
Slukning af kaffetørsten. Under de indlagte pauser i de to dages stramme program<br />
var der rig mulighed <strong>for</strong> kaffe, kage og en snak med de andre deltagere.<br />
En uge efter at jeg havde skrevet dette, hørte jeg i<br />
Radioavisen Bertel Haarder komme ind på lignende<br />
tanker. Men måske har ministeren <strong>for</strong>estillet sig denne<br />
vekselvirkning mellem teori og praksis inden <strong>for</strong><br />
rammerne af en fireårig uddannelse?<br />
Efter min mening skal man ikke uden videre overlade<br />
læreruddannelsen til universiteterne. Det er miljøerne<br />
på universiteterne i almindelighed hverken parate<br />
eller kvalificerede til. Men den faglige efter- og videreuddannelse<br />
af seminarielærerne er et anliggende <strong>for</strong><br />
universiteterne, som i flere fag også vil kunne tilbyde<br />
efteruddannelse af folkeskolens lærere.<br />
Lærernes efter- og videreuddannelse<br />
Danske lærere er ivrige efter at videreudvikle deres<br />
kvalifikationer gennem efteruddannelse, men mange<br />
af kursusudbyderne prioriterer almene kurser om undervisningens<br />
tilrettelæggelse højere end faglige kurser.<br />
Egentlige faglige kurser synes at udgøre under halvdelen.<br />
Kvindelige lærere er langt mere interesserede i at<br />
efteruddanne sig end deres mandlige kolleger. Der er<br />
også regionale <strong>for</strong>skelle. Lærere på Fyn går oftere på<br />
kurser end kollegerne i Frederiksberg Kommune.<br />
Efteruddannelsens spredningseffekt er særlig stor,<br />
når det drejer sig om personer, der selv <strong>for</strong>midler.<br />
18<br />
En gymnasielærer kan let have medansvar <strong>for</strong> mere<br />
end 100 elever hvert skoleår, og folkeskolelærerne har<br />
ofte berøring med endnu flere. Gymnasielærere har (i<br />
princippet!) en videnskabelig uddannelse, der skulle<br />
muliggøre, at de selv skulle kunne stå <strong>for</strong> en del af deres<br />
faglige efteruddannelse. Interessen <strong>for</strong> videreuddannelse<br />
på Dansk Institut <strong>for</strong> Gymnasiepædagogik<br />
(DIG) og i andet regi tyder på, at man ikke desto<br />
mindre er interesseret i faglig og pædagogisk videreuddannelse<br />
i kursus<strong>for</strong>løb sammen med kolleger.<br />
Men den tradition, vi bygger på, tilsagde altså, at gymnasielærere<br />
i mindre grad end folkeskolelærere havde<br />
behov <strong>for</strong> videreuddannelse. Folkeskolelærere havde<br />
og har stadig et organiseret efteruddannelsessystem<br />
til rådighed. Men det traditionelle skel mellem uddannelsesniveauernes<br />
behov <strong>for</strong> efteruddannelse kan<br />
næppe opretholdes. Også gymnasielærere og seminarielærere<br />
har behov <strong>for</strong> faglig efteruddannelse.<br />
Folkeskolelærerne havde indtil år 2000 studie- og<br />
kursusmuligheder ved Danmarks Lærerhøjskole, lærernes<br />
universitet. Danmarks Lærerhøjskole havde en<br />
central opgave i landets uddannelsesplanlægning, og<br />
medarbejderne fik stor indflydelse på skolens læseplaner<br />
og den pædagogiske debat i landet. Lærerhøjskolen<br />
skulle principielt sikre, at folkeskolen på et videnska-
Change language