Identitet: Uddannelsesrevolutionen Uddannelsesrevolutionen Der er behov <strong>for</strong> at diskutere fremtiden <strong>for</strong> professionshøjskoler og erhvervsakademier. Hvordan rekrutterer vi flere unge, og kan vi tale uddannelserne op, spørger undervisningsminister Bertel Haarder oven på <strong>for</strong>årets uddannelsesrevolution. BERTEL HAARDER For godt et halvt år siden fandt en af de største uddannelsesrevolutioner sted i Danmark. Den var fredelig og blev stort set ikke bemærket i offentligheden – på trods af, at den omfatter mere end 60.000 studerende og over 6.000 undervisere. Næsten 100 studiesteder blev slået sammen til otte enheder, der fra 2012 bliver til syv. De fik betegnelsen professionshøjskoler/university colleges (<strong>for</strong>di de ikke måtte hedde universiteter som i andre lande). De har en størrelse og en ledelseskraft, der kan matche universiteterne og skabe levende campusmiljøer med mange studerende, som giver mange flere faglige (og tværfaglige) muligheder, bedre studiemiljøer – og bedre fester! Deres undervisning skal baseres på faglig udvikling i samarbejde med universiteterne og på praksisorientering og innovation i tæt samarbejde med ansættelsesområderne. Revolutionen omfatter uddannelserne til lærer, diplomingeniør, finansøkonom, sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut, socialrådgiver og jordemoder m.m. Det er populære uddannelser. Stik imod det indtryk, man får af debatten i medierne. De studerende er faktisk rigtig glade <strong>for</strong> deres uddannelse. Det viste en undersøgelse fra Epinion sidste år. Samme undersøgelse viste også, at det er den overdrevne, negative omtale af arbejds<strong>for</strong>hold <strong>for</strong> lærere, pædagoger og sygeplejersker – lønniveau, bureaukrati, skiftende arbejdstider osv. – der i høj grad er årsag til, at uddannelserne fravælges. Fagene og jobbene har desværre fået lav status i samfundet. Nye fremtidsmuligheder Vi skal bruge dette års Sorø-møde på at diskutere disse uddannelsers og professionshøjskolernes nye 8 fremtidsmuligheder, herunder også rekrutteringen til og omtalen af uddannelserne; hvor<strong>for</strong> de unge vælger, som de gør, og hvordan uddannelserne udvikles og præsenteres. Vi skal have fokus på den helt specielle vekselvirkning mellem praktik og uddannelse, som kendetegner langt de fleste professionsrettede uddannelser. Først skal vi lige have proportionerne på plads: På trods af, at der er færre ansøgere til lærer- og pædagoguddannelserne i år, er de stadig Danmarks største uddannelser med et langt større optag end de enkelte universitetsstudier. Pædagoguddannelsen er Danmarks største, på 2.-pladsen ligger læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen nummer 3 og diplomingeniører nummer 4. Man skal helt ned på 7.-pladsen <strong>for</strong> at finde en universitetsuddannelse – nemlig jura. Uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked har stor fremgang i år. Syv procent flere vil være diplomingeniør, mens it-uddannelserne har tiltrukket 29 procent flere studerende, og det økonomisk -merkantile område oplever en fremgang på 15 procent. Vi har de senere år afsat mange ressourcer til at fremme interessen <strong>for</strong> de teknisk-merkantile professionsuddannelser. Måske høster vi nu frugterne af den øgede fokus på naturfag og teknik i folkeskolen og uddannelserne. Der er flere og flere tilbud til elever med særlige talenter, og danske unge gør det fremragende i de internationale konkurrencer inden <strong>for</strong> en række naturvidenskabelige fag. Nu skal vi have de offentligt rettede uddannelser med. Jeg tror, udgangspunktet er godt. Løn- og arbejdsvilkårene er langt bedre, end det er fremgået
BERTEL HAARDER