Hele publikationen i PDF-format - Ministeriet for Børn ...

udbudsmuligheden til en ny finansbacheloruddannelse,
blev der hurtigt indledt et tæt samarbejde mellem
de otte udbydere og branchen. Det betød, at vi
på meget kort tid fik organiseret en landsdækkende
informationskampagne med annoncering, særlig
hjemmeside etc. Ud over organisering og fælles finansiering
indebærer samarbejdet også, at branchen
bakker den nye uddannelse op med for eksempel udsagn
fra centralt placerede branchefolk, som fortæller,
at der er brug for de unge. Det gør beskæftigelsesmulighederne
mere synlige og sandsynlige, og som
en tillægsgevinst forpligter det branchen til at støtte
uddannelsen i form af praktikpladser i studietiden og
efterfølgende ansættelse.
Man skal udvikle sig
En erhvervsrettet kort eller mellemlang videregående
uddannelse er i sin natur praksisnær og forsyner erhvervslivet
med det rette råstof. Om vi kan lide det
eller ej, er der en tydelig tendens til, at kravene fra
erhvervslivet er stigende – specielt til de personlige
kompetencer hos nyansatte. Der er et stort behov for
ansatte, som kan tænke selv, samarbejde, kommunikere
og hele tiden udvikle sig i jobbet. Og udvikling i
jobbet kræver såvel praktisk som teoretisk brændstof.
Det er derfor yderst vigtigt, at det er synligt for unge
mennesker, at de efter en uddannelse på erhvervsakademierne
kan og skal udvikle sig videre, apropos
eksemplet med ”første skridt på karrierestigen”.
Rekruttering: Hvordan synliggør vi de nye erhvervsakademier?
Erhvervsakademierne mangler målrettethed i de nuværende
traditioner og tænkemåder. I vores kommunikation
har vi haft alt for stort fokus på adgangsmuligheder
– eller mangel på samme – til fuldtidsuniversitetsuddannelser
og for lidt fokus på mulighederne i efter- og
videreuddannelsessystemet. Når en studerende har
gennemført for eksempel en toårig finansøkonomuddannelse,
er den naturlige vej ikke overgang til en
akademisk bacheloruddannelse med efterfølgende
kandidatoverbygning. Vejen bør være åben, men en
diplomuddannelse med mulighed for på sigt en professionsmaster
er meget mere oplagt.
Fleksibiliteten med på- og afstigningsmuligheder i de
kommende professionsbacheloruddannelser hilser jeg
velkommen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget det
vil blive brugt, og hvor meget det skal fylde i vores information.
Vi skal være skarpe til at kommunikere, hvad
de unge kan blive efter to til to et halvt år og tilsvarende
efter tre til fire år. Jeg frygter, at vi for eksempel på det
merkantile område i løbet af ganske få år vil se, at langt
de fleste studerende tager en hel bachelor. Sådan er uddannelsesreformen
ikke tænkt, men det kræver en stor
indsats, hvis vi vil undgå den udvikling.
Peter Enevold
Har siden 2002 været direktør på TietgenSkolen i Odense. I årene 1997-2002 var
han direktør på Vejle Handelsskole. Før det en række uddannelsesrelaterede job,
blandt andet syv år som uddannelseschef i Jyske Bank. Uddannet cand.merc.
103