Hele publikationen i PDF-format - Ministeriet for Børn ...

Identitet: Uddannelsesrevolutionen
Uddannelsesrevolutionen
Der er behov for at diskutere fremtiden for professionshøjskoler
og erhvervsakademier. Hvordan rekrutterer
vi flere unge, og kan vi tale uddannelserne op, spørger
undervisningsminister Bertel Haarder oven på forårets
uddannelsesrevolution.
BERTEL HAARDER
For godt et halvt år siden fandt en af de største uddannelsesrevolutioner
sted i Danmark. Den var fredelig
og blev stort set ikke bemærket i offentligheden
– på trods af, at den omfatter mere end 60.000
studerende og over 6.000 undervisere.
Næsten 100 studiesteder blev slået sammen til otte enheder,
der fra 2012 bliver til syv. De fik betegnelsen
professionshøjskoler/university colleges (fordi de ikke
måtte hedde universiteter som i andre lande). De har
en størrelse og en ledelseskraft, der kan matche universiteterne
og skabe levende campusmiljøer med mange
studerende, som giver mange flere faglige (og tværfaglige)
muligheder, bedre studiemiljøer – og bedre fester!
Deres undervisning skal baseres på faglig udvikling
i samarbejde med universiteterne og på praksisorientering
og innovation i tæt samarbejde med ansættelsesområderne.
Revolutionen omfatter uddannelserne til lærer, diplomingeniør,
finansøkonom, sygeplejerske, pædagog,
fysioterapeut, socialrådgiver og jordemoder
m.m. Det er populære uddannelser. Stik imod det
indtryk, man får af debatten i medierne. De studerende
er faktisk rigtig glade for deres uddannelse.
Det viste en undersøgelse fra Epinion sidste år.
Samme undersøgelse viste også, at det er den overdrevne,
negative omtale af arbejdsforhold for lærere,
pædagoger og sygeplejersker – lønniveau, bureaukrati,
skiftende arbejdstider osv. – der i høj grad er
årsag til, at uddannelserne fravælges. Fagene og jobbene
har desværre fået lav status i samfundet.
Nye fremtidsmuligheder
Vi skal bruge dette års Sorø-møde på at diskutere
disse uddannelsers og professionshøjskolernes nye
8
fremtidsmuligheder, herunder også rekrutteringen
til og omtalen af uddannelserne; hvorfor de unge
vælger, som de gør, og hvordan uddannelserne udvikles
og præsenteres. Vi skal have fokus på den helt
specielle vekselvirkning mellem praktik og uddannelse,
som kendetegner langt de fleste professionsrettede
uddannelser.
Først skal vi lige have proportionerne på plads: På
trods af, at der er færre ansøgere til lærer- og pædagoguddannelserne
i år, er de stadig Danmarks
største uddannelser med et langt større optag end
de enkelte universitetsstudier. Pædagoguddannelsen
er Danmarks største, på 2.-pladsen ligger læreruddannelsen,
sygeplejerskeuddannelsen nummer 3 og
diplomingeniører nummer 4. Man skal helt ned på
7.-pladsen for at finde en universitetsuddannelse
– nemlig jura.
Uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked
har stor fremgang i år. Syv procent flere vil være
diplomingeniør, mens it-uddannelserne har tiltrukket
29 procent flere studerende, og det økonomisk
-merkantile område oplever en fremgang på 15 procent.
Vi har de senere år afsat mange ressourcer til at
fremme interessen for de teknisk-merkantile professionsuddannelser.
Måske høster vi nu frugterne af
den øgede fokus på naturfag og teknik i folkeskolen
og uddannelserne. Der er flere og flere tilbud til
elever med særlige talenter, og danske unge gør det
fremragende i de internationale konkurrencer inden
for en række naturvidenskabelige fag.
Nu skal vi have de offentligt rettede uddannelser
med. Jeg tror, udgangspunktet er godt. Løn- og arbejdsvilkårene
er langt bedre, end det er fremgået