Udgave 3, maj måned 2012 - Dansk Ejendomsmæglerforening

ejendomsmæglerprøven, og det skete i august samme år.
54 / EJENDOMSMÆGLEREN
Af bekendtgørelsen fremgik, at der skulle nedsættes en
ejendomsmæglerkommission bestående af tre af handelsministeren
udnævnte medlemmer, og kommissionens vigtigste
opgave var at tilrettelægge den prøve, der skulle aflægges for
at kunne erhverve næringsbrev som ejendomsmægler. I den
forbindelse blev der oprettet en mæglerskole, hvor undervisningen
skulle strække sig over 30 timer.
I forbindelse med selve eksamenen ville den praktiske
opgave omhandle en byejendom med mindst ti lejligheder og
en landejendom på mindst 50 tønder land, og den teoretiske
prøve ville omfatte paragraffer fra Munch Petersens lærebog
”Den Borgerlige Ret”.
Den 7. december 1932 blev den første eksamen afholdt
og dermed startede den egentlige uddannelse af ejendomsmæglerstanden.
”Bristede forudsætninger”
I 1933 kom en bekendtgørelse om ejendomsmæglernes forpligtelser,
som bl.a. indeholdt fastsatte salærer, forbud mod
dokumentskrivning, uplettet vandelsattest osv. Alle disse
krav blev ikke krævet af ejendomshandlerne, der stadigvæk
var frit stillet i deres handel og vandel. Mange ejendomshandlere,
der havde virket i mange år, tøvede med at gå til
eksamen af frygt for at dumpe, og hertil skulle så lægges alle
de nye restriktioner i udøvelsen af erhvervet blot for at kunne
kalde sig ejendomsmægler.
I 1938 blev denne bekendtgørelse afløst af en ny bekendtgørelse
vedr. ejendomsmæglerprøven, ligesom der blev
udstedt en bekendtgørelse om udøvelse af ejendomsmæglervirksomhed.
Dansk Ejendomsmæglerforening var særdeles utilfreds
med myndighedernes behandling af foreningen, hvilket den
daværende formand redegjorde for i bladet ”Ejendomsmægleren”
under overskriften ”Bristede forudsætninger”.
Efter henvendelser fra foreningen blev der i 1941 udstedt en
ny bekendtgørelse til ejendomsmæglerprøven. Ved eksaminationen
ville der bl.a. blive lagt vægt på eksaminandens
modenhed, men eksamen omfattede også praktiske og juridi-
”I årene efter
krigen strømmede
svindlere,
sortbørshajer og
værnemagere
ind i branchen
som ejendomshandlere.”
ske forhold samt økonomiske og samfundsmæssige forhold.
I forbindelse hermed oprettede Danske Ejendomsmæglerforening
et kursus, der skulle forberede kursisterne til ejendomsmæglereksamen.
Ved eksamen dette år var tilmeldt 154
personer – 61 af disse bestod ikke. De efterfølgende år blev
der uddannet mange ejendomsmæglere, og i 1944 stoppede
foreningen sine kurser, da det var opfattelsen, at der nu blev
uddannet for mange ejendomsmæglere.
Endelig i 1942 udarbejder Ejendomsmæglerkommissionen
et lovforslag til ændring af næringsloven om bunden næring.
Lovforslaget bliver imidlertid ikke vedtaget.
”Statseksamineret ejendomsmægler”
I årene efter krigen strømmede svindlere, sortbørshajer og
værnemagere ind i branchen som ejendomshandlere, da
ydelse af bistand ved ejendomshandel jo fortsat ikke var
betinget af næringsbrev.
Foreningens ledelse fortsatte sit ihærdige forsøg på at
få ændret næringsloven, og efter 15-16 års kamp fremsatte
handelsministeren i 1948 et forslag til ændring af loven. Der
var dog politisk modvilje, hvorfor forslaget ikke blev vedtaget
som fremsat.
I stedet blev der i 1949 vedtaget en ny formulering af
næringsloven, hvorefter et nyt begreb blev stadfæstet
nemlig ”ejendomshandler”. Desuden medførte ændringen, at
personer, der de sidste fem år før lovens ikrafttræden, kunne
godtgøre at have drevet virksomhed som mellemmand, med
ejendomshandel som hovederhverv, kunne få tilladelse til
at løse næringsbrev som ejendomshandlere uden at opfylde
kravet om vandelsattest. Alle andre skulle godtgøre at have
ført ”en retskaffen vandel”.
Ved samme lovrevision blev betegnelsen ”statseksamineret
ejendomsmægler” lovfæstet. Af Handelsministeriets
cirkulære fremgik det, at kun de, der havde næringsbrev som
ejendomsmæglere, måtte kalde sig dette, mens de, der havde
næringsbrev som ejendomshandlere, ikke måtte betegne
sig med nogen titel, der kunne ligne titlen ejendomsmægler.
Samtidig foreslog foreningen, at der skulle være en læretid
på minimum to år på et ejendomsmæglerkontor.
I 1953 etablerede Dansk Ejendomsmæglerforening igen et
kursus til ejendomsmæglerprøven. For at blive optaget på
kurset skulle man være fyldt 20 år og have bestået mellemskoleeksamen.
I 1957 afholdtes ejendomsmæglerprøven for 25. gang.
2.682 havde bestået ejendomsmæglereksamen i de forløbne
25 år, og cirka 1.300 af disse havde løst næringsbrev.
I 1961 blev der nedsat en næringslovskommission, som tre
år senere afgav en 1. betænkning og året efter en 2. betænkning.
I 1966 blev ejendomsmæglerloven vedtaget, hvorefter
ejendomsmæglerstanden fik en separat lov vedrørende
ejendomsmæglere.
I 1967 blev kravene til at gå op til ejendomsmæglereksamen
skærpet, og det to-årige praktikkrav, som fortsat er
gældende, blev indført. I 1977 blev ejendomsmægleruddannelsen
for første gang lagt ind under det offentliges regi, og
uddannelsen kunne nu påbegyndes på 54 handelsskoler rundt
omkring i landet. Uddannelsen til ejendomsmægler justeres
r