magasin 2012– 2013

16
ET ViKARiEREndE håB
Bipolar lidelse kan få et menneske helt op at flyve på følelsen af
aldrig at have haft det bedre. Andre gange er livet ikke værd at leve.
Klinisk psykolog Krista Straarup hjælper sine patienter med at
stabilisere deres sygdom så godt som muligt.
når nye patienter ankommer til Klinik
for Mani og Depression på Århus
Universitetshospital, Danmark, er
deres første spørgsmål ofte: ‘Bliver
jeg mig selv igen? Kan jeg passe mit
job? Mine børn?’ Som regel har de lige fået deres
diagnose og er nyudskrevne fra et psykiatrisk hospital.
Og de pårørende kan fx spørge: ‘Overså vi noget?
Hvordan kan vi hjælpe? Kan vi forhindre, at det kommer
igen?’ På klinikken tager et tværfagligt team af
psykiatere, sygeplejersker og psykologer imod; én af
dem er klinisk psykolog Krista Straarup.
Hun må forklare patienterne, at det kan tage
tid at blive stabil, og at sygdommen kan komme
igen. Efter sygdommens gennembrud vil de resten
af deres liv være sårbare over for nye maniske eller
depressive episoder. Målet med behandlingen på
klinikken er, at patienterne får det bedst mulige funktionsniveau
og bliver symptomfri. Behandlingen består
af en kombination af psykoedukation, terapi og medicinsk
behandling. Undersøgelser viser nemlig, at den
kombinerede behandling kan forebygge nye episoder
signifikant bedre end medicin alene – også på
længere sigt.
Krista Straarup vil hjælpe patienterne med at
mindske følelsen af afmagt. De skal opdage, at de
kan påvirke sygdommens udvikling: “Psykoedukation
giver indsigt i sygdommen og dens konsekvenser og
lærer patienterne at håndtere episoder og forebygge,
at de kommer igen,” siger hun. I løbet af hendes
undervisning lærer patienterne at styrke de beskyttende
faktorer og mindske de udløsende faktorer.
De bliver fortrolige med deres individuelle tidlige
advarselstegn og lærer at reagere, så de bedre kan
beskytte sig selv fremover.
For at kunne genkende sine advarselstegn må man
kende sit grundtemperament – også kaldet ‘baseline
personligheden’. Men hvornår er man sig selv, og
hvornår er det sygdommen, der taler? Både personlig-
hed og bipolar lidelse viser sig i følelser, tanker og
adfærd. Det er en lang erkendelsesproces at lære at
skelne mellem de to, og nye patienter er kun lige
startet på denne proces.
mit perfekte barn
På klinikken skal patienterne lære at forstå deres
sygdom. Men sygdommen er kompleks. Fx er bipolar
lidelse ikke altid lidelsesfuld – den kan også rumme
tilstande, som patienterne nyder og nødigt vil slippe.
Mennesker med bipolar lidelse stiller ofte høje krav
til sig selv og rækker – uden forbehold og uden sikker-
hedsnet – ud efter de frugter, der hænger højest. I
begyndelsen kan de maniske symptomer løfte præsta-
tionsevnen, forklarer Krista Straarup: “Det er kær-
komment, når ideerne kommer. Derefter bliver man
irritabel, ufokuseret, mister indlevelsesevnen og kan
ikke leve op til de forventninger, man skaber, eller
gennemføre de projekter, man sætter i gang. Det
er et trip, hvor man når at brænde mange broer og
brænde sig selv ud.” I løbet af sin undervisning leder
hun patienterne hen mod en forståelse af, at de
nydelses- og lidelsesfulde symptomer er elementer
i den samme sygdom, og at de ikke kan skilles ad.
En vigtig terapeutisk opgave er at hjælpe patient-
erne til at mærke, hvad de reelt kan magte, og til at
sætte sig realistiske mål. Også den opgave kan være
svær. På grund af deres store drive opnår mennesker
med bipolar lidelse ofte positiv feedback fra deres
omgivelser: “Men det kan have en skyggeside. For
hvis ikke man justerer sine ambitioner, kan det
vedligeholde sygdommen,” siger Krista Straarup.
En svensk undersøgelse viser, at kreative og
intelligente børn har højere risiko for at udvikle
bipolar lidelse. Krista Straarup oplever, at klinikkens
patienter ofte også er kreative. En mor på klinikken
sagde engang: ’Mit perfekte barn er blevet sygt.’ I
sig selv kan kreativitet være en beskyttende faktor,
understreger Krista Straarup. Men hun må guide
patienterne til en erkendelse af, at de ikke altid
kan tåle at presse sig selv på deres evner.
unødvendige restriktioner
At smække med døren, at græde, at få en god idé og
sprudle over af begejstring – det hører med til raske
menneskers følelsesudtryk. Men for pårørende til et
menneske med bipolar lidelse kan det være truende
tegn på, at sygdommen er ved at blusse op. Det kan
være svært at skelne mellem bipolare symptomer
og almindelig opførsel, fortæller Krista Straarup.
Man kan komme til at normalisere det sygelige eller
sygeliggøre det normale. Hos psykotiske patienter er
det nemmere at afgøre. Men grænserne er glidende
hos patienter med bipolar lidelse, og de kan opleve,
at andre udsætter dem for unødvendige restriktioner
og kontrol. En patient på klinikken udbrød: ’Skal
andre nu bestemme, hvornår jeg skal gå i seng?’
“Vi skal lære patienter og pårørende at finde
balancen mellem at bemærke advarselstegn og
samtidig ikke henføre alt til sygdommen,” siger Krista
Straarup. “En vigtig psykoedukativ opgave er derfor
at blive enige om, hvad der er tegn på sygdom.”