magasin 2012– 2013

edre til at diagnosticere og behandle
patienter med depression og dermed
reducere de omkostninger, der er
forbundet med denne sygdom.
Depression er en meget
almindelig sygdom, og
mange patienter bliver
behandlet i den
primære sundheds-
sektor af lokale,
praktiserende læger.
Men viden om syg-
dommen og dens behandlinger
varierer enormt i Europa. Jo flere steder vi
kan etablere “bedste praksis,” jo større forbedring af
tilværelsen kan millioner af patienter, der lider af
depression, få. Og det er ikke et omkostningsproblem,
det er et spørgsmål om at opbygge kompetencer og
være god til at organisere.”
“Europa er ikke det eneste sted, hvor der er
plads til forbedringer,” påpeger han. “Det er også
muligt at udvikle omkostningseffektive behandlings-
alternativer af depression i lande med lav- og mellem-
indkomster.”
Mens Bengt Jönsson fortsat er optimistisk med
hensyn til fremskridt på specifikke sygdomsområder,
styrer pessimismen stadig hans syn på den generelle
udvikling i omkostninger til hjernesygdomme i de
kommende år. Han mener, at en stigning i omkost-
ningerne til behandling er det mest realistiske
scenarie, når den næste EBC-rapport udgives i 2016.
“For det første vil vi se en øget forekomst og
spredning, ganske enkelt fordi der med den aldrende
lundbeck magasin 2012-2013 9
befolkning vil være flere mennesker, der bliver ramt
af hjernesygdomme. For det andet er fremskridt i
behandlingen af hjernesygdomme ret begrænset.
Det kan godt være, at vi går i den rigtige retning,
men vi går langsomt.” For det tredje peger Bengt
Jönsson på forekomsten af ‘nye’ hjernelidelser, der
er relateret til social adfærd, såsom bulimi, anoreksi,
ADHD og hyperaktivitet hos mindre børn. “Vi forstår
stadig ikke disse sygdomme eller kender ikke for-
klaringen på stigningen i antallet af diagnosticerede
personer. Men realistisk set vil disse sygdomme blive
en del af byrden.”
fremskridt er muligt
Den svenske professor er med mere end 30 års
erfaring ikke desto mindre overbevist om, at frem-
skridt altid er mulige.
“Da jeg startede min karriere i 1970’erne i
Sverige, var mavesår en af de vigtigste grunde til, at
folk ikke dukkede op på arbejde. Men med udviklingen
af nye lægemidler var vi i stand til at behandle og
helbrede mavesår, som nu ikke længere afholder folk
fra at leve et normalt liv. Senere i 1980’erne og
1990’erne var det rygsmerter og rygproblemer, der
holdt folk hjemme. Vi har ikke fundet en kur mod
rygsmerter, men vi er blevet meget klogere på dette
område og har fundet metoder, der kan forbedre
livskvaliteten for denne gruppe patienter, herunder
hvordan vi får dem tilbage på arbejde igen. Fore-
byggelse og behandling af hjertekarsygdomme er
et andet område, hvor fremskridt inden for det læge-
videnskabelige område har reduceret omkostningerne
i de senere år. Nu er den vigtigste grund til, at folk er
nødt til at opgive arbejdet en psykisk diagnose i form
af angst, depression osv.,” siger Bengt Jönsson.
“Vi er begyndt at tage de indledende skridt til
at forstå, hvordan vi kan håndtere denne udfordring.
Og jeg tror, vi vil få succes. Vores viden og forståelse
af hjernen vokser hele tiden, og af både menneskelige
og økonomiske grunde har vi simpelthen ikke råd til
ikke at blive bedre. Jeg tror på, vi kan blive bedre. Vi
er på rette spor.”
Kilder:
• Gustavsson et al. – Cost of disorders of the brain in Europe 2010.
European Neuropsychopharmacology, 2011.
• World Economic Forum and the Harvard School of Public Health –
The Global Economic Burden of Non-communicable Diseases, 2011.