magasin 2012– 2013

More documents

Recommendations

Info

16 ET ViKARiEREndE håB Bipolar lidelse kan få et menneske helt op at flyve på følelsen af aldrig at have haft det bedre. Andre gange er livet ikke værd at leve. Klinisk psykolog Krista Straarup hjælper sine patienter med at stabilisere deres sygdom så godt som muligt. når nye patienter ankommer til Klinik for Mani og Depression på Århus Universitetshospital, Danmark, er deres første spørgsmål ofte: ‘Bliver jeg mig selv igen? Kan jeg passe mit job? Mine børn?’ Som regel har de lige fået deres diagnose og er nyudskrevne fra et psykiatrisk hospital. Og de pårørende kan fx spørge: ‘Overså vi noget? Hvordan kan vi hjælpe? Kan vi forhindre, at det kommer igen?’ På klinikken tager et tværfagligt team af psykiatere, sygeplejersker og psykologer imod; én af dem er klinisk psykolog Krista Straarup. Hun må forklare patienterne, at det kan tage tid at blive stabil, og at sygdommen kan komme igen. Efter sygdommens gennembrud vil de resten af deres liv være sårbare over for nye maniske eller depressive episoder. Målet med behandlingen på klinikken er, at patienterne får det bedst mulige funktionsniveau og bliver symptomfri. Behandlingen består af en kombination af psykoedukation, terapi og medicinsk behandling. Undersøgelser viser nemlig, at den kombinerede behandling kan forebygge nye episoder signifikant bedre end medicin alene – også på længere sigt. Krista Straarup vil hjælpe patienterne med at mindske følelsen af afmagt. De skal opdage, at de kan påvirke sygdommens udvikling: “Psykoedukation giver indsigt i sygdommen og dens konsekvenser og lærer patienterne at håndtere episoder og forebygge, at de kommer igen,” siger hun. I løbet af hendes undervisning lærer patienterne at styrke de beskyttende faktorer og mindske de udløsende faktorer. De bliver fortrolige med deres individuelle tidlige advarselstegn og lærer at reagere, så de bedre kan beskytte sig selv fremover. For at kunne genkende sine advarselstegn må man kende sit grundtemperament – også kaldet ‘baseline personligheden’. Men hvornår er man sig selv, og hvornår er det sygdommen, der taler? Både personlig- hed og bipolar lidelse viser sig i følelser, tanker og adfærd. Det er en lang erkendelsesproces at lære at skelne mellem de to, og nye patienter er kun lige startet på denne proces. mit perfekte barn På klinikken skal patienterne lære at forstå deres sygdom. Men sygdommen er kompleks. Fx er bipolar lidelse ikke altid lidelsesfuld – den kan også rumme tilstande, som patienterne nyder og nødigt vil slippe. Mennesker med bipolar lidelse stiller ofte høje krav til sig selv og rækker – uden forbehold og uden sikkerhedsnet – ud efter de frugter, der hænger højest. I begyndelsen kan de maniske symptomer løfte præsta- tionsevnen, forklarer Krista Straarup: “Det er kær- komment, når ideerne kommer. Derefter bliver man irritabel, ufokuseret, mister indlevelsesevnen og kan ikke leve op til de forventninger, man skaber, eller gennemføre de projekter, man sætter i gang. Det er et trip, hvor man når at brænde mange broer og brænde sig selv ud.” I løbet af sin undervisning leder hun patienterne hen mod en forståelse af, at de nydelses- og lidelsesfulde symptomer er elementer i den samme sygdom, og at de ikke kan skilles ad. En vigtig terapeutisk opgave er at hjælpe patienterne til at mærke, hvad de reelt kan magte, og til at sætte sig realistiske mål. Også den opgave kan være svær. På grund af deres store drive opnår mennesker med bipolar lidelse ofte positiv feedback fra deres omgivelser: “Men det kan have en skyggeside. For hvis ikke man justerer sine ambitioner, kan det vedligeholde sygdommen,” siger Krista Straarup. En svensk undersøgelse viser, at kreative og intelligente børn har højere risiko for at udvikle bipolar lidelse. Krista Straarup oplever, at klinikkens patienter ofte også er kreative. En mor på klinikken sagde engang: ’Mit perfekte barn er blevet sygt.’ I sig selv kan kreativitet være en beskyttende faktor, understreger Krista Straarup. Men hun må guide patienterne til en erkendelse af, at de ikke altid kan tåle at presse sig selv på deres evner. unødvendige restriktioner At smække med døren, at græde, at få en god idé og sprudle over af begejstring – det hører med til raske menneskers følelsesudtryk. Men for pårørende til et menneske med bipolar lidelse kan det være truende tegn på, at sygdommen er ved at blusse op. Det kan være svært at skelne mellem bipolare symptomer og almindelig opførsel, fortæller Krista Straarup. Man kan komme til at normalisere det sygelige eller sygeliggøre det normale. Hos psykotiske patienter er det nemmere at afgøre. Men grænserne er glidende hos patienter med bipolar lidelse, og de kan opleve, at andre udsætter dem for unødvendige restriktioner og kontrol. En patient på klinikken udbrød: ’Skal andre nu bestemme, hvornår jeg skal gå i seng?’ “Vi skal lære patienter og pårørende at finde balancen mellem at bemærke advarselstegn og samtidig ikke henføre alt til sygdommen,” siger Krista Straarup. “En vigtig psykoedukativ opgave er derfor at blive enige om, hvad der er tegn på sygdom.”
Sammen forsøger de at identificere patientens grundtemperament. Hun kan fx spørge patienten: ‘Hvad er dit almindelige aktivitetsniveau? Hvor meget taler du normalt? Hvor meget plejer du at sove?’ Et menneske med bipolar lidelse kan i sin normaltilstand være mere udadvendt, end folk er flest; typen, der taler meget, ikke er bange for at overskride grænser og kun behøver 5-6 timers nattesøvn. Psykoedukation løfter også andre opgaver i forhold til de pårørende. “Bipolar lidelse bringer hele følelsesrepertoiret i spil,” forklarer Krista Straarup, “og både depression og mani smitter.” Familie og venner kan svinge med i nedtrykthed, opstemthed og vrede og slide på sig selv og patienten. På klinikken kan de møde andre med lignende erfaringer og lære at normalisere deres reaktioner. hvem er jeg Et forløb på Klinik for Mani og Depression strækker sig typisk over tre år. I løbet af denne periode gennem- lever mange patienter ambivalente følelser omkring diagnose, medicin og en hverdag med sygdommen og dens konsekvenser. Arbejdet med patienternes adhærens – dvs. deres adfærd i forhold til klinikkens anbefalinger – fylder derfor meget i personalets arbejde. De fleste mennesker kan acceptere medicin i en tidsbegrænset periode. Men det er sværere at affinde sig med et langvarigt, måske livslangt behov. Har man det fint, kan medicin føles unødvendig. Har man det skidt, kommer tanken, at medicinen ikke hjælper, og spørgsmålet om hvorfor man så skal tage den. Krista lundbeck <strong>magasin</strong> 2012-<strong>2013</strong> 17 Straarup nævner endnu en måde, det kan gå galt på: “Selv når man tager sin medicin, er det ingen garanti. Fx kan maniske symptomer bryde igennem alligevel. Så tænker patienten, at han ikke er syg, at han aldrig har haft det bedre, og at der ikke er nogen grund til at tage medicinen - og så accelererer sygdommen. Under en episode lever patienterne i et tryk- kammer af følelser og tanker, der overstimulerer eller udmatter. I dette emotionelle rum mister de fodfæstet. Så skal de genfinde det. Det kan være svært at rejse sig – nogle gange igen og igen – og selvmordsrisikoen er høj. Klinikkens personale forsøger at holde patienterne fast: “Man skal være et slags vikarierende håb i de faser, hvor de har mistet troen og meningen med det hele ,” siger Krista Straarup. Men hvad kan man håbe på, hvis man må opgive sine drømme? Hvordan genopbygge mening med og retning i sit liv? Krista Straarup interesserer sig for narrativer – den livsfortælling, som alle mennesker må opløse og rekonstruere mange gange i løbet af deres liv. Netop denne rekonstruktion kan være svær at magte for patienter med bipolar lidelse. Hun forklarer hvorfor: “De mange udsving giver patienten en basal tvivl: Hvem er jeg? Man er så meget! Det, man gør og tænker i én fase, kan man i en anden fase slet ikke forstå.” Hun prøver at hjælpe patienten frem til en livsfortælling, der kan rumme det, der er sket, og en retning for det, der skal ske. Denne proces kan i sig selv støtte en mere sammenhængende jeg-følelse. behov for viden Maniske eller depressive episoder udtrykker sig ikke kun i et ekstremt stemningsleje. De påvirker også krista straarup cand. psych. udvalgte stillinger • Klinisk psykologi ved Klinik for Mani og Depression, Århus Universitetshospital • Ekstern lektor ved Psykologi, Ålborg Universitet • Forfatter og medforfatter til flere bøger og artikler om bipolar lidelse og dens behandling patientens kognitive funktioner – hukommelse, opmærksomhed og evne til at planlægge og organi- sere. Før i tiden mente fagfolk, at tiden mellem episoder var neutral, her skulle patienten kunne leve nogenlunde som før. Men man var for optimistisk, siger Krista Straarup: “I de seneste ti år er der kommet stor opmærksomhed på, at patienten også kan have kognitive vanskeligheder mellem episoderne.” Under- søgelser viser, at ca. halvdelen af de bipolare patienter løbende lever med et nedsat funktionsniveau. Det har stor betydning for evnen til at klare hverdagen, og meget tyder på, at funktionsniveauet forværres med antallet af episoder.” Langt hen ad vejen belønner arbejdsmarkedet hypoman adfærd. Men når sygdommen er brudt ud, har patienterne brug for færre indtryk og stabile rammer. Hvis også de kognitive funktioner er ramt, kan det være svært at arbejde på almindelige vilkår eller gennemføre en uddannelse. Tab af status, arbejds- identitet og økonomiske bekymringer viser sig ofte i kølvandet på sygdommen. Selv om Danmark har et mere fintmasket socialt sikkerhedsnet end mange andre lande, oplever også danske patienter social og økonomisk utryghed. Personalet på Klinik for Mani og Depression samarbejder derfor med socialforvaltningen om at skabe så trygge rammer om patienterne som muligt og underviser blandt andre socialrådgivere i bipolar lidelse. Både de sociale instanser og arbejdsmarkedet har behov for større viden om sygdommen og dens konsekvenser for arbejdsevnen, vurderer Krista Straarup.
Page 1 and 2: Professor Bengt Jönsson, Sverige B
Page 3 and 4: 22 Et land i chok Hele Europa nød
Page 5 and 6: lundbeck magasin 2012-2013 5
Page 7 and 8: en samfundsmæssige byrde ved hjern
Page 9 and 10: edre til at diagnosticere og behand
Page 11 and 12: lundbeck magasin 2012-2013 11 jakob
Page 13: han pludselig, hvordan det var - me
Page 18 and 19: 18 BiPolAR lidElSE MAnER Til YdMYGh
Page 20 and 21: 20 Universitetshospital skulle vær
Page 22 and 23: 22 psykisk sundhed i verden græken
Page 24 and 25: 24 er det ikke i Grækenland: “Ve
Page 26 and 27: 26 psykisk sundhed i verden kina Mi
Page 28: 28 psykisk sundhed i verden kina En
Page 31 and 32: antal indbyggere, mia 1,35 1 psykia
Page 33 and 34: diagnosticere midaldrende patienter
Page 35 and 36: tal og fakta psykisk sundhed i fran
Page 37 and 38: lundbeck magasin 2012-2013 37 dEn u
Page 39 and 40: tvivlede jeg på hans dømmekraft o
Page 41 and 42: 4 produktion af lægemidler Et læg
Page 43: lundbeck magasin 2012-2013 43 rebec
Page 46 and 47: 46 diabetes værre, og han måtte g
Page 48 and 49: 48 selskabsmilepæle 1915-1929 1930
Page 50 and 51: 50 produkter og sygdomsområder azi
Page 52: 52 H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 250

magasin 2012– 2013

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?