18 BiPolAR lidElSE MAnER Til YdMYGhEd Bipolar lidelse får stor global opmærksomhed inden for psykiatrien. Men for blot 25 år siden var interessen langt mindre. En af de førende eksperter på feltet er den danske psykiater Rasmus Wentzer Licht, der som ung læge blev provokeret af en hård og traditionsbestemt medicinering af patienter med akut mani.
da Rasmus Licht som ung læge kom til det psykiatriske universitetshospital i Århus i midten af 1980’erne, sprang ét problem ham i øjnene: De akut maniske patienter blev stort set alle behandlet med høje doser af datidens antipsykotika – i dag kaldet gammeldags antipsykotika – der som bivirkning på kort sigt kan give parkinsonsymptomer og på langt sigt kan fremkalde neurologiske skader, fx ufrivillige mund- og tungebevægelser. Synet af de bivirkningsprægede patienter provokerede Rasmus Licht: “De akut maniske patienter blev hårdt og ensidigt medicineret! Resultatet var, at patienterne havde stor modstand mod behandlingen.” Fraværet af en firkantet facitliste var oprindeligt en af grundene til, at Rasmus Licht blev tiltrukket af psykiatrien. Men under sine første læreår blev han foruroliget over, hvor forskelligt de akut maniske patienter blev behandlet. Høje doser, lave doser, nogle lægemidler i brug, andre slet ikke – hvert hospital og igen hver afdeling havde sin lokale tradition. Nu så han de uheldige konsekvenser af en manglende facitliste: Behandlingen var for tilfældig, og det kunne gå ud over patienterne. Frustreret satte han og en kollega et studie op, der skulle afprøve en mere skånsom behandling af de maniske patienter. Undersøgelsen var dog for ambitiøs, fortæller Rasmus Licht, og de fik for få patienter til at kunne konkludere noget holdbart. Men to ting kom alligevel ud af det: Studiets metodologiske problemer optog ham og lagde kimen til hans senere forskning. Og afdelingens erfarne psykiatere blev interesserede i, hvad de yngre læger undersøgte i forhold til de akut maniske patienter. inspiration udefra De erfarne psykiateres opmærksomhed var langtfra en selvfølge. For op gennem firserne var det psyko- terapi, der var i fokus, fortæller Rasmus Licht. Kun få psykiatere interesserede sig for psykofarmakologi; en af dem var Rasmus Lichts chef, psykiater Per Vestergaard, der inddrog ham i opbygningen af en litiumklinik, som rettede sig mod langtidsbehandling af bipolar lidelse. Men hvad angik behandlingen af de akutte manier, kendte Rasmus Licht ingen andre lundbeck <strong>magasin</strong> 2012-<strong>2013</strong> 19 danske psykiatere, der havde specialiseret sig i dette emne. Og han forbinder den beskedne interesse med datidens begrænsede behandlingsmuligheder. Først i midten af 1990’erne ændrede det sig, og det ændrede sig stærkt. Nye antipsykotika med færre neurologiske bivirkninger kom frem, og også visse former for epilepsimedicin viste sig at virke i behandlingen af akut mani. Det åbnede en dør, siger Rasmus Licht: “Bipolar lidelse blev spændende og tiltrak internationale forskningsmidler, kongresser og møder i en selvforstærkende proces.” På denne tid begyndte Rasmus Licht som overlæge at indføre de nye behandlinger på hospi- talet og bestemte sig for at opsøge førende uden- landske centre og eksperter. I en periode opholdt han sig ved Health Science Center i San Antonio, Texas, USA, hos Charles Bowden – den psykiater, der i en innovativt designet undersøgelse endegyldigt havde dokumenteret effekten af et bestemt epilepsimiddel til mani. Rasmus Licht stiftede bekendtskab med et banebrydende specialambulatorium, Mood Disorders Centre i Ottawa, Canada under ledelse af psykiateren Paul Grof. Fra 2001 stod Rasmus Licht for opbygningen af den første danske specialklinik for bipolar lidelse. Det var ikke nødvendigt at begynde helt fra grunden, idet man allerede havde erfaringer fra hospitalets litium- klinik. Men hvor det dér var medicinen, der afgjorde, om man kunne tage sig af en patient, var det i den nye klinik diagnosen, der drev behandlingen. Dermed blev det muligt at udvikle et multifacetteret behand- lingstilbud specifikt til bipolar lidelse. Rasmus Licht indførte flere af de behandlings- principper, der havde inspireret ham i udlandet. Fx insisterede den canadiske klinik på, at patienterne skulle se de samme behandlere i alle sygdommens faser, og klinikken holdt flerårig ambulant kontakt til patienterne. Rasmus Licht lagde endvidere vægt på, at patienterne havde nem adgang til behandlerne: “Som bipolar patient kan man have det rigtig godt. Men når man får det skidt, kan det komme meget brat. Så snart patienterne mærker, at den er gal, skal de kunne få adgang til hjælp.” Rasmus Licht under- streger, at det især er i specialiseret regi, man kan give patienterne den fleksibilitet og sammenhæng i behandlingen. Forklaringen giver han i et historisk tilbageblik. den nye bølge Psykiatriens modernisering er sket i bølger. I løbet af første bølge afviklede man blandt andet de store asyler til fordel for distriktspsykiatriens borgernære enheder. Distriktspsykiatrien skal kunne modtage patienter med alle psykiske lidelser, og derfor må personalet være generalister. Det kan blive et problem, når de skal integrere ny viden i klinisk praksis. Rasmus Licht uddyber: “Jo mere viden vi får, jo mere skal distriktspsykiatrien gabe over. Og vi har set en stor udvikling af viden inden for psykiatrien. Det satte den næste moderniseringsbølge i gang, hvor psykiatere argumenterede for nødvendigheden af specialklinikker – fx angst-, skizofreni- og bipolar- klinikker – der kunne supplere distriktspsykiatrien.” Rasmus Licht mener, at danske psykiatere har været gode til at opnå sundhedspolitikernes lydhør- hed: “Vi er langt fremme med specialklinikker i Danmark.” I 2006 besluttede politikerne, at special- klinikker som Klinik for Mani og Depression på Århus
Change language