magasin 2012– 2013

en samfundsmæssige byrde ved
hjernesygdomme er enorm og bør
anses for en af det 21. århundredes
vigtigste globale sundhedsmæssige
udfordringer. Dette er en af hovedkonklusionerne
om omfanget og omkostningerne
ved psykiske og neurologiske sygdomme. Rapporten
er baseret på en undersøgelse, der er blevet til i et
samarbejde mellem European Brain Council (EBC)
og European College of Neuropsychopharmacology
(ECNP) og er en opdatering af en tilsvarende rapport
fra 2005.
2011-rapporten samler de nyeste data om
omfanget af og omkostningerne ved hjernesygdomme
på tværs af Europa2 d
, og tallene er overvældende. Det
vurderes, at de direkte og indirekte udgifter til hjernesygdomme
i Europa udgjorde EUR 798 milliarder i
2010, og at mere end en tredjedel af befolkningen,
svarende til 164,8 millioner mennesker, er berørt. I
2010 dækkede de direkte udgifter til hjernesygdomme
i Europa hele 24% af de samlede direkte sundhedsudgifter
på EUR 1.260 milliarder.
Hjernesygdomme er dog ikke blot en europæisk
udfordring. Data fra USA peger på en situation, der
er lige så alvorlig som Europas, og World Economic
Forum konkluderede i en anden rapport fra 2011, at
udviklingslandene i stigende grad vil blive bebyrdede
med hjernesygdomme i takt med, at deres økonomiske
vækst fortsætter, og deres befolkninger bliver
ældre. Et eksempel er Kina, hvor psykiske sygdomme
for nylig har oversteget hjertesygdomme og cancer som
den største enkeltpost på det kinesiske sundhedsbudget.
lundbeck magasin 2012-2013 7
bengt göran jönsson
professor, m.a., ph.d., b.a.
udvalgte stillinger
• Professor, Stockholm School of Economics,
Sverige
• Direktør og grundlægger af Center for Medicinsk
Teknologivurdering, Linköping Universitet,
Sverige
• Professor, Institut for Sundhed og Samfund,
Linköping Universitet, Sverige
• Direktør, IHE, Svensk Institut for
Sundhedsøkonomi, Lund, Sverige
• Lektor, Institut for Økonomi, Lund Universitet,
Sverige
Bengt Jönsson, professor i sundhedsøkonomi ved
Stockholm School of Economics, er medforfatter
på rapporten og er også medlem af styrekomitéen,
der er ansvarlig for analysen. Han udtrykker sin over-
raskelse over problemets omfang og dermed over,
hvor meget arbejde, der stadig skal udføres, før vi
har fuld forståelse af de reelle omkostninger ved
hjernesygdomme for samfundet. Ikke desto mindre
understreger han, at rapportens estimater skal
fortolkes med forsigtighed, og at de aktuelle omkost-
ninger sandsynligvis er endnu højere.
“På trods af at vi har forbedrede data og har
inkluderet nye sygdomme sammenlignet med
rapporten fra 2005, er min første tanke, at der stadig
er meget, vi skal have gjort, før vi har et fuldt billede
af omfang, omkostninger og byrder ved hjerne-
sygdomme,” siger Bengt Jönsson.
tallene synliggør omfanget
Bengt Jönsson forklarer, at et af hovedmålene i EBC’s
rapport er at udtrykke omfanget af hjernesygdomme
i økonomiske tal, så politikere, embedsmænd og
befolkningen kan forstå omfanget af de reelle omkost-
ninger. Tallene taler for sig selv og synliggør omfanget.
“En forudsætning for en konstruktiv diskussion
af en sygdom og den byrde, som sygdommen påfører
samfundet, er en fælles forståelse af omfanget og
problemets størrelse. Dette har været savnet indtil
nu – og mangler til en vis grad stadig – inden for
hjernesygdomme. De epidemiologiske data har
simpelthen ikke været af en standard, der har givet
et fuldt overblik. Det betyder, at begrebet hjerne-
sygdomme, og det at tale om dem som en samlet
størrelse, stadig er nyt.”
“Ved at betragte omkostningerne ved alle de
ressourcer, der forbruges eller går tabt på grund af
disse sygdomme, uanset hvem der skal betale, håber
vi på at se problemet som en helhed og få en fornem-
melse af omfanget. Ellers kan vi ikke begynde at
opstille løsninger og svar,” forklarer Bengt Jønsson.
Og det er klart, at løsninger og svar er absolut
påkrævede. Ud over hjernesygdommenes massive
økonomiske påvirkning, er disse sygdomme også en
tung personlig byrde for patienten. De svære over-
vejelser, der er forbundet med at acceptere en diag-
nose og ikke være i stand til at udføre ens sædvanlige
gøremål, og det at kæmpe med fx depression og ned-
trykthed bidrager betydeligt til den byrde, der er
forbundet ved hjernesygdomme.
kæmpestore indirekte omkostninger
Af alle de omkostninger, der er forbundet med hjerne-
sygdomme, er 40% indirekte udgifter og kan udregnes
i tabt produktion på grund af fravær fra arbejde eller
tidlig pension. Kort sagt er disse indirekte omkostninger
en måling af forspildte menneskelige potentialer og
ressourcer. Til sammenligning er kun 30% af de
2) Undersøgelsen blev udført i alle lande i EU (EU27) samt Island,
Norge og Schweiz.