Et mangfoldigt offentligt arbejdsmarked - Hvordan.pdf - Cabi

More documents

Recommendations

Info

4 Ud af den onde cirkel som højtuddannet Irina Dorn er fra Rumænien, 46 år og uddannet jurist. Hun har i Rumænien arbejdet 15 år som dommer og fi re år som advokat i sit eget fi rma. Hun fl yttede til Danmark i 2003, da hun blev dansk gift. Hendes uddannelse er blevet godkendt af det danske uddannelsessystem svarende til en bachelor i jura, men hun har ikke kunnet at få job som jurist. 46-årige Irina Dorn fl yttede til Danmark i 2003, da hun blev dansk gift – og håbede at kunne bruge sin uddannelse og mangeårige erhvervserfaring. Irina Dorn arbejdede nemlig i hjemlandet Rumænien 15 år som dommer og fi re år som advokat for sit eget fi rma. Irina Dorns juristuddannelse blev da også godkendt som svarende til en dansk bachelorgrad. Men det skaff ede hende ikke job. ”Jeg har haft utroligt svært ved at fi nde min vej ind på det danske arbejdsmarked. Jeg har følt det lidt, som om jeg kørte rundt i en ond cirkel. Jeg fi k afslag på afslag, fordi jeg var for dårlig til det danske sprog til at blive ansat som jurist. Men jeg fi k også afslag på andre typer af jobs, fordi man mente, at jeg var for overkvalifi ceret.” Irina Dorn forsøgte at fi nde vej til arbejdsmarkedet via frivilligt arbejde med fl ygtninge for Røde Kors, ulønnet praktikant i Hørsholm Byret, deltagelse i iværksætterkursus og på VUC. Irina Dorn har også haft en mentor fra Kvinfo-netværket. Men gennembruddet kom først, da hun faktisk havde opgivet og havde besluttet sig for at sadle helt om fagligt. Hun var startet på Sosu-skolen og arbejdede på et plejehjem. ”Så fi k jeg øje på en ledig integrations- og oplæringsstilling i Integrationsministeriet, og den søgte jeg. Og det har været et meget vigtigt forløb for mig. Jeg arbejder på rigtige sager og har skrevet 20-25 afgørelser på to måneder. På den måde opnår jeg faglig viden om det danske jurasystem og den danske sagsbehandling, som jeg slet ikke har erfaring med fra mit arbejde som dommer i Rumænien,” fortæller Irina Dorn. Ville være rollemodel Irina Dorn laver udkast til Integrationsministeriets afgørelser i klagesager på Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret. En mentor giver Irina faglig sparring og godkender de endelige afgørelser. Og Irina har travlt, meget travlt. Ved siden af sit job giver stillingen mulighed for, at hun kan følge et fag på jurastudiet på Universitetet, og hun har intensiv privatundervisning i dansk en gang om ugen. ”Mit sprog bliver bedre og bedre for hver dag. Samtidig har jeg fået mulighed for at bygge oven på min bachelor. Jeg føler mig meget ung, nu hvor jeg går på universitetet igen,” siger hun og griner. ”Mit mål er at komme til at arbejde som jurist i Danmark – meget gerne i Integrationsministeriet, som har taget godt imod mig. Hvis det ikke lykkes, vil jeg fortsætte mine studier på universitetet og færdiguddanne mig til kandidat,” siger Irina Dorn. Hendes råd til andre højtuddannede med en anden baggrund end dansk er: Giv ikke op! Selv om det er svært og frustrerende, skal de fortsætte og vise, at de er åbne for alle muligheder og har forståelse for det danske samfund. ”På halvvejen var jeg selv meget forvirret og manglede retning. Men jeg ønskede at være rollemodel for min datter. Jeg ville vise hende, at det er muligt at gå videre, selv om det er svært. Og nu håber jeg, at det endelig lykkes,” siger Irina Dorn. Integration kræver ledelsesopbakning Eva Sanvig er chefkonsulent i personaleafdelingen i Integrationsministeriet, og hun mener, det er vigtigt at holde fast i målet: ”Det danske samfund må ikke gå glip af Irinas kompetencer. Irina er som person meget dygtig og motiveret, og kollegerne er meget glade for hende”. Integrationsstillinger Integrations- og oplæringsstillinger blev en mulighed fra foråret 2006. De er tænkt som et redskab til at få opkvalifi ceret blandt andre indvandrere og efterkommere, som mangler sproglige eller faglige kvalifi kationer for at kunne indgå i en ordinær stilling. Ordningen er et supplement til de allerede eksisterende muligheder i beskæftigelseslovgivningen. Fra sommeren 2006 blev der på det kommunale og amtslige område lavet en lignende aftale, så det nu også er muligt at ansætte personer i integrationsstillinger i kommunerne og amterne/regionerne. Læs mere om integrations- og oplæringsstillinger i staten på Personalestyrelsens hjemmeside: www.perst.dk eller se på www.integration–i-staten.dk, og læs om integrations- og oplæringsstillinger i amter og kommuner på www.kl.dk ”Vi ser integrations- og oplæringsstillingerne som en mulighed for at få højtuddannede med anden etnisk baggrund ind i organisationen. Vi har fået en del ansøgninger fra den målgruppe tidligere. Vi har også tidligere haft gode erfaringer med at ansætte i ordinære stillinger, men ikke i tilstrækkeligt omfang. Det er vores erfaring, at kombinationen med at have en uddannelse fra et andet land og ikke fuldt udviklede danskkundskaber gør, at det kan gå hen og blive en for stor mundfuld for arbejdspladsen. Integrationsstillingerne ser vi derfor som en god mulighed for at tilbyde en indgang til det ordinære arbejdsmarked, ” siger Eva Sanvig. Integrationsministeriet har i forvejen erfaringer med oplæring. De har tradition for at ansætte nyuddannede jurister, og alle nye medarbejdere har en vejleder eller mentor. Når der er tale om en integrations- og oplæringsstilling, er der dog tale om et længere vejledningsforløb på op til et år. Integrationsministeriet var selv med til sammen med Personalestyrelsen at opfi nde ideen om integrationsstillinger. Eva Sanvig roser Personalestyrelsen for at have fulgt ideen helt til dørs med den rette ledelsesmæssige forankring: ”Det har været afgørende med Personalestyrelsens centrale koordinering af den fælles rekrutteringskampagne. Den har gjort en forskel. Personalestyrelsens indsats har betydet, at vi har kunnet løfte i fl ok ved at bruge netværk for etniske ambassadører, mentorer, mentees, personalechefer og departementschefer. ”
En integrationsstilling & en mentor åbnede døren Haleh Asadi er glad for at arbejde i Fiskeridirektoratet, og arbejdspladsen er glad for Haleh. Men mentor Lise Stenspil erkender, at de centrale initiativer har betydet meget for ansættelsen: Den kulturelle grammatik skal lige overvindes, før man kaster sig ud i en utraditionel ansættelse. Haleh Asadi fi k øje på sin nuværende stilling som administrativ medarbejder i Fiskeridirektoratet på job-i-statens hjemmeside, hvor den var slået op som én ud af en række integrationsstillinger. Hun fi k jobbet og har nu som erklæret mål at få ordinært job i staten inden et år: ”Jeg arbejder med bogholderi, og jeg er glad for arbejdet. Jeg oplever, der er plads til både faglig og social udvikling,” siger Haleh Asadi, der stammer fra Iran, og som kom til Danmark i 1994. Haleh Asadi arbejdede som bogholder i hjemlandet og ønskede derfor at kvalifi cere sig til en lignende stilling i Danmark. ”Efter sprogskolen tog jeg et år på teknisk skole og arbejdede på et plejehjem i et par år, hvorefter jeg gik på handelsskole. Jeg fi k gode karakterer, men det var svært at få praktikplads. Jeg blev færdig i 2005 og sendte mange ansøgninger, men fi k ikke noget job,” fortæller Haleh Asadi, som i dag er faldet godt til i sin nuværende stilling: ”Jeg har fået et godt netværk i afdelingen, og det hjælper mig med indlæring og løsning af de forskellige arbejdsopgaver, f. eks bogholderi, kasse og rejseafregning,” siger Haleh Asadi, der udover den praktiske del af jobbet deltager løbende i relevante kurser både internt og eksternt, herunder Navision Stat samt to ugentlige dansktimer, hvor der særligt arbejdes med udtale. ”Jeg er sikker på, at jeg i dag er bedre stillet på arbejdsmarkedet,” siger Haleh Asadi. Uproblematisk mentoring Lise Stenspil er uddannelseskonsulent i Fiskeridirektoratet, som er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og mentor for Haleh Asadi. ”Det betyder, at jeg er den, der forsøger at fastholde overblikket, det vil sige indhold og forløb i uddannelsesplanen og information til øvrige medarbejdere. Den vigtigste opgave i forhold til Haleh har været at sørge for løbende at holde kontakt og sikre, at alt forløber, som det skal – både i det daglige arbejde og i forhold til uddannelsesplanen. Det er vigtigt at gå ind og tage eventuelle misforståelser og konfl ikter i opløbet, så de ikke får mulighed for at udvikle sig helt ud af proportioner. Haleh er meget dygtig, selvstændig og initiativrig og har efter min vurdering ikke det store behov for at blive ført ved hånden. Min opgave som mentor har derfor været helt uproblematisk, hvilket naturligvis også skyldes rigtig god hjælp fra mine kolleger,” siger Lise Stenspil, der ikke har fundet det nødvendigt at iværksætte mere formelle tiltag i forhold til de øvrige medarbejdere. ”Det skyldes dels, at Haleh fungerer så fi nt på arbejdspladsen, dels at det er en forholdsvis lille afdeling, som har et tæt samarbejde. De øvrige kollegaer er helt naturligt også med til at sætte hende i gang og stille krav,” siger Lise Stenspil. Samtidig erkender hun, at ansættelsen næppe havde fundet sted, hvis der ikke havde været en fælles målsætning om større mangfoldighed på hele det statslige område. En sølle statistik ”Grunden til, at vi kom på scenen med stillingerne, var vores mangfoldighedsnetværk i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det gjorde, at vi følte os både inspirerede og forpligtede til at gå ind i arbejdet. Etnisk ligestilling har ikke tidligere fyldt meget på dagsordenen, og statistikken på området var sølle at se på. Området skulle derfor gøres synligt,” siger Lise Stenspil, som mener, det nogle gange er ”den kulturelle grammatik”, der forhindrer arbejdspladsen i at komme i gang med integrationsindsatsen. ” Det skal ofte løbes i gang af ildsjæle. Men mit indtryk er, at de fl este medarbejdere i dag ser integrations- og oplæringsstillingerne som en udfordring frem for som et problem. På den anden side er der nok ikke tvivl om, at denne måde at ansætte nye medarbejdere på har givet anledning til lidt irritation hos enkelte medarbejdere. Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med den situation, vi som off entlig arbejdsplads i al almindelighed befi nder os i. Men generelt vurderer vi, at det har medvirket til at åbne øjnene for, at der er et stort både menneskeligt og fagligt udbytte ved at ansætte medarbejdere i integrations- og oplæringsstillinger – også selv om det for nogle måske kan give lidt besvær i dagligdagen,” siger Lise Stenspil. Vigtigt netværk Lise Stenspil mener, man skal bevare en balance i forhold til for mange særhensyn i forbindelse med ansættelsen. ” Det kan efter min mening komme til at virke ”kunstigt” at gøre alt for mange særlige anstalter. Vi taler jo netop om at integrere og ikke at særbehandle. Det er jo reelt en almindelig medarbejder, man får, og medarbejderstaben vil i de fl este tilfælde uden videre være i stand til at tage hånd om den nyansatte. Men det er en fordel at få de medarbejdere, der er positivt stemt over for det, til at gå foran – så følger resten ofte trop,” siger Lise Stenspil, der dog også peger på, at der er behov for redskaber og netværk. ”Vi har fået rigtig god bistand fra Personalestyrelsen. Det er en stor hjælp, at der er oprettet et netværk for mentorer, så man kan ringe til en anden mentor og høre ”hvilken sprogskole kan vi kontakte” eller ”har du en ansøger med en profi l, som vi kunne bruge” osv. Personalestyrelsen har også afholdt introduktionskursus for de ansatte i stillingerne, og det har de været glade for; det har været godt til en start at få et billede af, hvad staten er for en arbejdsplads. Det ville være positivt, hvis man som mentor også kunne få bedre rådgivning om, hvilke forskellige uddannelsesmuligheder der foreligger. Vi bruger netværket til at sparre med hinanden, men vi ser da gerne mere information eksempelvis fra uddannelsesudbyderne,” siger Lise Stenspil. Mangfoldighed i staten Personalestyrelsen arbejder på fl ere fronter for at gøre de statslige arbejdspladser mere mangfoldige. Måltalskampagnen er et initiativ, hvor der udarbejdes opgørelser over, hvor langt de forskellige ministerområder er i forhold til det generelle måltal på fi re procent medarbejdere med anden etnisk baggrund. Måltallene fungerer som en vej til at synliggøre indsatsen og et redskab til at måle på den indsats, der gøres. Ambassadørnetværket er et andet initiativ, hvor alle ministerområder har udpeget en ambassadør for etnisk ligestilling. Typisk er der tale om en HRmedarbejder med ansvar for rekruttering. De er blevet tilbudt at deltage i træning og netværksmøder, så de derigennem er i stand til at formidle mangfoldighed videre ud i egen organisation. Mentorområdet omfattes af fl ere tiltag: Personalestyrelsen har i forbindelse med opstart af integrations- og oplæringsstillinger etableret netværk for både mentorer og mentees. En tredje type initiativ er ”Jobmatch”, som startede i januar 2006. Formålet er at synliggøre job i staten over for gruppen af indvandrere og efterkommere og derigennem øge antallet af denne type ansøgere. Der er tale om, at alle opslåede job i staten præsenteres i en database. Disse jobåbninger matches med en CV-base hos Foreningen Nydansker og Jobindex, hvor ledige indvandrere og efterkommere har lagt deres CV ind. Kan der laves match, får den ledige direkte besked om, at her er en relevant jobmulighed for vedkommende. ”Efter mit forløb her er jeg sikker på, at jeg er bedre stillet på arbejdsmarkedet”, siger Haleh Asadi. Th.: Haleh Asadi, tv.: Lise Stenspil 05
Page 1 and 2: 02 Hvordan ser tallene ud 02 Hvis d
Page 3: En mangfoldig skole Halvdelen af el
Page 7 and 8: Udfordringen er at komme ud i alle
Page 9 and 10: og tydelige rammer RUMMELIGHED Reng
Page 11 and 12: At knække den danske uddannelsesko
Page 13 and 14: Plads til biler - og mennesker Park
Page 15 and 16: Når de off entlige og private unif

Et mangfoldigt offentligt arbejdsmarked - Hvordan.pdf - Cabi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?