Et mangfoldigt offentligt arbejdsmarked - Hvordan.pdf - Cabi

6
For demokratiets
skyld
Integrationspolitikken i Århus Kommune
bygger på ideen om det demokratiske medborgerskab,
og målet er, at politikken skal
gennemsyre hele organisationen. Det handler
ikke kun om at få indvandrere i arbejde;
politikken skal sikre at Århus som by bliver
ved med at hænge sammen.
Hvis et sygehus har problemer med hygiejnen, ansætter
man jo ikke to ekstra sygeplejersker til at vaske hænderne.
Alle medarbejdere får besked på at vaske deres hænder
noget mere.
Og det er egentlig et godt billede på, hvordan man skal
indføre mangfoldighed i en så stor organisation som Århus
Kommune, mener Allan Hjorth, fra konsulentfi rmaet
Hjorth & Obitz I/S, som er ekstern konsulent i forhold til
udvikling og gennemførelse af kommunens nye integrationspolitik
for 2007-2011.
De bærende principper bag politikken er demokratisk
medborgerskab, og det grundlæggende koncept er hentet
i England. Kommunen skal reelt være for alle borgere
– det vil sige, at både service, jobmuligheder og rettigheder
reelt skal være tilgængelige for alle.
Yde og nyde = demokrati
Chefkonsulent Anne Marie Larsen fra Århus Kommune
siger, at det er af afgørende betydning for et demokratisk
samfund, at alle grupper inkluderes:
”Vi skal skabe forudsætningerne for, at alle både får del i
goderne og får mulighed for at bidrage. Ellers risikerer vi,
at der opstår parallelsamfund. Hvis nogle grupper ikke
oplever, at det off entlige system repræsenterer dem eller
tilbyder det, de har behov for, har de heller ikke nogen ansvarsfølelse
over for samfundet,” siger Anne Marie Larsen.
Det ligger derfor i den nye politik, at kommunen skal se
på alle sine serviceydelser, hvor det er relevant.
”Kommunen skal yde den samme service, som vi altid har
ydet. Men vi skal gøre det på en anden måde, så alle grupper
kan profi tere af ydelserne på lige vilkår. Derfor skal vi
ind og måle på, om ydelserne har lige stor tilgængelighed
for alle borgere. Og hvis de ikke har, skal vi i gang med
Den overordnede målsætning
Den overordnede målsætning for integrationspolitikken
i Århus Kommune er at
styrke sammenhængskraften i det århusianske
samfund, og at alle uanset etnisk
eller kulturel baggrund indgår som aktive
medborgere med respekt for de grundlæggende
demokratiske værdier. De etniske
minoriteter skal have reelt samme muligheder,
rettigheder og pligter som byens
andre borgere.
at undersøge, hvad vi kan gøre for at ændre det. Det kan
være via borgerinddragelse, ved at afholde borgermøder
og andre former for dialog med de grupper, som ikke
bruger de pågældende ydelser. Borgerinddragelse kræver
ressourcer, så derfor er det vigtigt at borgerinddragelsen
tilrettelægges med omhu – for vi får ikke fl ere ressourcer.
Men i forhold til hele tankesættet i den nye integrationspolitik
handler det for mig lige så meget om at ændre
holdninger – og at gøre tingene på en anden måde, end
vi hidtil har gjort,” fortæller Anne Marie Larsen.
Fokus på diskrimination
Ud over at se på serviceydelserne skal Århus Kommune
også arbejde med personalepolitikken for at sikre, at alle
har mulighed for at opnå ansættelse på kommunens
arbejdspladser. ”Vi skal bekæmpe enhver form for diskrimination.
Den nye integrationspolitik har høj prioritet i
kommunen, og vi mener, det er nødvendigt at satse på
det her, for at vores by bliver ved med at hænge sammen,”
siger Anne Marie Larsen.
Konsulent Allan Hjorth tilføjer, at han oplever, der er stor
energi på denne vision fra medarbejdernes side, fordi det
netop ikke er så problemorienteret som den traditionelle
måde at arbejde med integrationsindsatsen.
Vigtige mellemledere
Chefer og andre nøglemedarbejdere har allerede været
på kursus, og i efteråret 2006 starter et forløb for alle mellemledere.
”Mellemlederne bliver centrale i hele processen. De skal
være de bærende, fordi tænkningen netop skal være integreret
i alle daglige funktioner. Lederne skal stå i spidsen
for processen i den enkelte afdeling, og kurset skal være
startskuddet for dem til at se på, hvad det betyder for
deres egen afdeling. Efter kurset skal lederen kunne gå
hjem i vuggestuen og præsentere tankerne og sammen
med medarbejderne arbejde med, ”hvordan virker vores
adfærd på borgerne, og hvad skal vi have sat i gang her
hos os?,” siger Anne Marie Larsen
Konkrete initiativer
Hvad er demokratisk medborgerskab?
Enhver borger skal respektere grundlæggende demokratiske værdier og efterleve en række
forpligtigelser:
• Ligestilling
• Ens rettigheder og pligter for alle
• De demokratiske beslutningsprocesser
• Religionsfrihed
• Ytringsfrihed
• Respekt for den personlige frihed
• Aktiv deltagelse i forhold til børnenes skolegang
• At arbejde positivt på at opnå selvforsørgelse
• Beherske eller aktivt forbedre sit danske sprog
• Kursusforløb for mellemledere, hvor de præsenteres
for den nye integrationspolitik og præsenteres
for konkrete redskaber til, hvordan de i praksis
kan udmønte de nye principper på de enkelte
arbejdspladser.
• Temadage for MED-udvalgene, hvor de præsenteres
for den nye integrationspolitik og præsenteres
for konkrete redskaber til bekæmpelse af
diskrimination.
• Førlederkurser, hvor medarbejdere med anden
etnisk baggrund klædes på, så de afklares og bliver
i stand til at søge lederstillinger på lige vilkår
med alle andre.
Derudover er der etableret støttesystemer for
mellemlederne, så de ikke kommer til at stå alene
med hele processen. Der kommer til gengæld ikke
direkte tiltag i forhold til de menige medarbejdere,
da tanken er, at mellemlederne skal formidle indsatsen
og forankre den i forhold til alle de daglige
serviceydelser og interne aktiviteter.
Allan Hjorth Wenche Obitz Anne Marie Larsen
Det demokratiske medborgerskab giver stort spillerum for den enkelte til at tage de personlige
valg, som den enkelte måtte ønske, hvis blot man indgår som demokratisk medborger
og overholder de fælles regler. Den grundlæggende tanke er, at der er plads til masser af
mangfoldighed indenfor ideen om det demokratiske medborgerskab.