Et mangfoldigt offentligt arbejdsmarked - Hvordan.pdf - Cabi

More documents

Recommendations

Info

6 For demokratiets skyld Integrationspolitikken i Århus Kommune bygger på ideen om det demokratiske medborgerskab, og målet er, at politikken skal gennemsyre hele organisationen. Det handler ikke kun om at få indvandrere i arbejde; politikken skal sikre at Århus som by bliver ved med at hænge sammen. Hvis et sygehus har problemer med hygiejnen, ansætter man jo ikke to ekstra sygeplejersker til at vaske hænderne. Alle medarbejdere får besked på at vaske deres hænder noget mere. Og det er egentlig et godt billede på, hvordan man skal indføre mangfoldighed i en så stor organisation som Århus Kommune, mener Allan Hjorth, fra konsulentfi rmaet Hjorth & Obitz I/S, som er ekstern konsulent i forhold til udvikling og gennemførelse af kommunens nye integrationspolitik for 2007-2011. De bærende principper bag politikken er demokratisk medborgerskab, og det grundlæggende koncept er hentet i England. Kommunen skal reelt være for alle borgere – det vil sige, at både service, jobmuligheder og rettigheder reelt skal være tilgængelige for alle. Yde og nyde = demokrati Chefkonsulent Anne Marie Larsen fra Århus Kommune siger, at det er af afgørende betydning for et demokratisk samfund, at alle grupper inkluderes: ”Vi skal skabe forudsætningerne for, at alle både får del i goderne og får mulighed for at bidrage. Ellers risikerer vi, at der opstår parallelsamfund. Hvis nogle grupper ikke oplever, at det off entlige system repræsenterer dem eller tilbyder det, de har behov for, har de heller ikke nogen ansvarsfølelse over for samfundet,” siger Anne Marie Larsen. Det ligger derfor i den nye politik, at kommunen skal se på alle sine serviceydelser, hvor det er relevant. ”Kommunen skal yde den samme service, som vi altid har ydet. Men vi skal gøre det på en anden måde, så alle grupper kan profi tere af ydelserne på lige vilkår. Derfor skal vi ind og måle på, om ydelserne har lige stor tilgængelighed for alle borgere. Og hvis de ikke har, skal vi i gang med Den overordnede målsætning Den overordnede målsætning for integrationspolitikken i Århus Kommune er at styrke sammenhængskraften i det århusianske samfund, og at alle uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår som aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. De etniske minoriteter skal have reelt samme muligheder, rettigheder og pligter som byens andre borgere. at undersøge, hvad vi kan gøre for at ændre det. Det kan være via borgerinddragelse, ved at afholde borgermøder og andre former for dialog med de grupper, som ikke bruger de pågældende ydelser. Borgerinddragelse kræver ressourcer, så derfor er det vigtigt at borgerinddragelsen tilrettelægges med omhu – for vi får ikke fl ere ressourcer. Men i forhold til hele tankesættet i den nye integrationspolitik handler det for mig lige så meget om at ændre holdninger – og at gøre tingene på en anden måde, end vi hidtil har gjort,” fortæller Anne Marie Larsen. Fokus på diskrimination Ud over at se på serviceydelserne skal Århus Kommune også arbejde med personalepolitikken for at sikre, at alle har mulighed for at opnå ansættelse på kommunens arbejdspladser. ”Vi skal bekæmpe enhver form for diskrimination. Den nye integrationspolitik har høj prioritet i kommunen, og vi mener, det er nødvendigt at satse på det her, for at vores by bliver ved med at hænge sammen,” siger Anne Marie Larsen. Konsulent Allan Hjorth tilføjer, at han oplever, der er stor energi på denne vision fra medarbejdernes side, fordi det netop ikke er så problemorienteret som den traditionelle måde at arbejde med integrationsindsatsen. Vigtige mellemledere Chefer og andre nøglemedarbejdere har allerede været på kursus, og i efteråret 2006 starter et forløb for alle mellemledere. ”Mellemlederne bliver centrale i hele processen. De skal være de bærende, fordi tænkningen netop skal være integreret i alle daglige funktioner. Lederne skal stå i spidsen for processen i den enkelte afdeling, og kurset skal være startskuddet for dem til at se på, hvad det betyder for deres egen afdeling. Efter kurset skal lederen kunne gå hjem i vuggestuen og præsentere tankerne og sammen med medarbejderne arbejde med, ”hvordan virker vores adfærd på borgerne, og hvad skal vi have sat i gang her hos os?,” siger Anne Marie Larsen Konkrete initiativer Hvad er demokratisk medborgerskab? Enhver borger skal respektere grundlæggende demokratiske værdier og efterleve en række forpligtigelser: • Ligestilling • Ens rettigheder og pligter for alle • De demokratiske beslutningsprocesser • Religionsfrihed • Ytringsfrihed • Respekt for den personlige frihed • Aktiv deltagelse i forhold til børnenes skolegang • At arbejde positivt på at opnå selvforsørgelse • Beherske eller aktivt forbedre sit danske sprog • Kursusforløb for mellemledere, hvor de præsenteres for den nye integrationspolitik og præsenteres for konkrete redskaber til, hvordan de i praksis kan udmønte de nye principper på de enkelte arbejdspladser. • Temadage for MED-udvalgene, hvor de præsenteres for den nye integrationspolitik og præsenteres for konkrete redskaber til bekæmpelse af diskrimination. • Førlederkurser, hvor medarbejdere med anden etnisk baggrund klædes på, så de afklares og bliver i stand til at søge lederstillinger på lige vilkår med alle andre. Derudover er der etableret støttesystemer for mellemlederne, så de ikke kommer til at stå alene med hele processen. Der kommer til gengæld ikke direkte tiltag i forhold til de menige medarbejdere, da tanken er, at mellemlederne skal formidle indsatsen og forankre den i forhold til alle de daglige serviceydelser og interne aktiviteter. Allan Hjorth Wenche Obitz Anne Marie Larsen Det demokratiske medborgerskab giver stort spillerum for den enkelte til at tage de personlige valg, som den enkelte måtte ønske, hvis blot man indgår som demokratisk medborger og overholder de fælles regler. Den grundlæggende tanke er, at der er plads til masser af mangfoldighed indenfor ideen om det demokratiske medborgerskab.
Udfordringen er at komme ud i alle hjørner og kroge Før-lederkurser skal opmuntre medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk til at overveje at blive ledere, og der skal kreeres konkrete værktøjer til de enkelte institutioner. Hovedoverskriften for personaleafdelingens arbejde er at komme ud i alle kroge og hjørner af den store Der er behov for konkrete værktøjer, hvis man skal kunne arbejde konkret med antidiskrimination, siger personalechef Per Jensen fra Århus Kommune. ”Værktøjer og inspiration skal hjælpe den enkelte arbejdsplads på vej, når de skal ansætte deres nye medarbejdere. De har brug for hjælpeværktøj, der kan støtte dem i også at kunne få øje på ansøgere, som er indvandrere eller efterkommere, ” siger Per Jensen. Han erkender blankt, at den største udfordring bliver at komme ud i de yderste led i en stor organisation som Århus Kommune – både med budskabet og med de konkrete værktøjer, som kan hjælpe den enkelte institution på vej. ”Vores store opgave i personaleafdelingen er at sørge for, at det ikke bliver for svært at arbejde med ude i den enkelte daginstitution og på det enkelte ældrecenter. Ideerne i den nye integrationspolitik skal være en levende del af den personalepolitik, der føres ude på den enkelte arbejdsplads. Det er der medarbejderne er, og det er der, indvandrere og efterkommere skal ansættes og fastholdes,” siger Per Jensen. Indsatsen skal måles Per Jensen peger på, at indsatsen skal diff erentieres og målrettes – og måles. ”Hovedmålet er jo at få fl ere indvandrere og efterkommere ansat. Men inden for SOSU, pædagogmedhjælperområdet og inden for rengøring går det udmærket. Det går til gengæld ikke helt så godt, hvad angår ledere, folkeskolelærere, akademiske medarbejdere og til dels HK-ansatte. Det er her, vi skal sætte krudtet ind,” siger Per Jensen, som understreger, at der skal måles på det personalepolitiske område, ligesom man skal gøre på alle andre områder i forhold til den nye integrationspolitik. ”Vi skal måle på, om holdningerne fl ytter sig, og vi skal måle på, om vi får fl ere ansatte indvandrere og efterkommere,” siger Per Jensen. For det handler også om holdninger. Flere MED-udvalg har blandt andet arbejdet med et spørgeskema med ti spørgsmål, som kan bruges til at måle temperaturen i afdelingen på forskellige områder – blandt andet i forhold til integration. ”Det kan bruges som et udgangspunkt til at få skabt dialog om, hvad folk mener i de enkelte afdelinger, og om hvad der skal arbejdes med. Det er vigtigt at have nogle enkle værktøjer, som ledere og tillidsfolk kan bruge ude i den enkelte afdeling. Det er det, der skal til for at omsætte de fi ne ord” siger Per Jensen. Nydanske ledere Før-leder kurser for medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk er en del af den nye integrationspolitik. Før-lederprogrammet handler i høj grad om at bevidstgøre disse medarbejdere om, at de faktisk har en reel mulighed for at komme til tops. Indholdet i forløbet er kursusdage, netværksmøder for deltagerne, et mentorforløb, praktik og testning, og deltagerne bliver tilbudt personlig afklaring. Kommer jobmuligheden, vil den pågældende efter kurset være særligt kvalifi ceret til at søge lederjobbet i jævnbyrdig konkurrence med øvrige medarbejdere. <strong>Et</strong> andet mål med projektet er, at Århus Kommune kan opbygge en emnebank med potentielle lederemner. ”Vi skal måle på fl ere fronter på førlederkurserne. Vi skal både se på, hvor mange der gennemfører kursusforløbet, hvor mange bliver efterfølgende interesserede i en lederkarriere, og hvor mange får faktisk et vikariat eller en fast lederstilling. Men der er jo også mere holdningsmæssige eff ekter af et sådant projekt. Der er den mulighed, at det kan fungere som en eye-opener for fl ere end blot deltagerne. Det er sådan noget, vi også vil se på, og det må vi jo gøre ved at spørge folk,” siger Per Jensen. Per Jensen 07
Page 1 and 2: 02 Hvordan ser tallene ud 02 Hvis d
Page 3 and 4: En mangfoldig skole Halvdelen af el
Page 5: En integrationsstilling & en mentor
Page 9 and 10: og tydelige rammer RUMMELIGHED Reng
Page 11 and 12: At knække den danske uddannelsesko
Page 13 and 14: Plads til biler - og mennesker Park
Page 15 and 16: Når de off entlige og private unif

Et mangfoldigt offentligt arbejdsmarked - Hvordan.pdf - Cabi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?