Eksisterende forbindelse - Banedanmark

Indledende Miljøvurdering 

- Fagnotat 

Renovering/nedrivning eksisterende Bro - Storstrømmen

Eksisterende Bro - Storstrømmen 

ISBN: 978-87-7126-122-6 

Banedanmark 

Anlægsudvikling 

Amerika Plads 15 

2100 København Ø 

www.banedanmark.dk

Indhold 

Side 

Indledning 6 

Projektgrundlag 7 

Opgave A 7 

Opgave C 8 

Lovgivning 9 

Planloven 9 

Miljøbeskyttelsesloven 9 

Habitatbekendtgørelsen 9 

Naturbeskyttelsesloven 10 

Skovloven 10 

Lov om Kystbeskyttelse 11 

BEK om miljømæssig vurdering af visse anlæg og aktiviteter på søterritoriet 11 

Havmiljøloven 11 

Klapbekendtgørelsen 11 

Bekendtgørelse af lov om havne 11 

Lov om sikkerhed til søs 12 

Museumsloven 12 

Vandplaner 12 

Planlægning 13 

Kommune- og lokalplaner 13 

Påvirkninger ved løsning A1 15 




Påvirkninger ved opgave C 16 

Overfladevand 17 

Fysiske forhold i Storstrømmen 17 

Flora og fauna i Storstrømmen 18 


Sedimentspredningen 18 

Påvirkninger af nyt havneanlæg 20 





Natur 22 

Natura 2000 22 

Naturtyper på udpegningsgrundlaget 22 

Arter på udpegningsgrundlaget 23 

Bilag IV-arter 24 

Anden natur 25 

Påvirkninger ved løsning A1 25

Natura 2000 25 

Anden natur 26 





Grundvand 29 






Landskab 31 






Arkæologi og kulturarv 33 

Fund og fortidsminder 33 

Kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger 34 






Rekreative interesser 36 






Råstoffer, affald og sedimenthåndtering 39 

Råstoffer 39 

Affald 39 

Sedimenthåndtering 40 






Støj og luft 42 

Støj 42 

Luftforurening 42 

Påvirkninger ved løsning A1 43





Kumulative forhold 44 

Referencer 45

Indledning 

I dette notat vurderes de mulige miljøkonsekvenser ved enten en renovering af den eksisterende 

Storstrømsbro (opgave A) eller en nedrivningen af broen (opgave C). Sidstnævnte 

mulighed vil være relevant, såfremt det vælges at opføre en ny vej- og banebro over 

Storstrømmen. 

De eksisterende miljøforhold er kortlagt på baggrund af eksisterende viden i tilgængelige 

rapporter, databaser og lign. Der er ikke foretaget feltarbejde eller besigtigelser i forbindelse 

med projektet. 

6

Projektgrundlag 

Dette kapitel beskriver projektgrundlaget, som danner forudsætningerne for den indledende 

miljøvurdering. Hele beslutningsgrundlaget for en fornyelse af trafikforbindelsen 

over Storstrømmen er opdelt i en række scenarier, som igen er opdelt i opgaver. Denne 

rapport omhandler opgave A (renovering af Storstrømsbroen) og C (nedrivning af Storstrømsbroen). 

En detaljeret beskrivelse af projektgrundlaget fremgår af dispositionsforslagsrapporterne 

for opgave A og C /1//2/. 

Opgave A 

Renovering af den eksisterende Storstrømsbro (Opgave A) omfatter fire løsninger: 

A1 Løsningen er en kombineret vej- og jernbanebro, som omfatter forstærkning af den 

bærende fælleskonstruktion, udskiftning af vejtrug og renovering af eksisterende 

jernbanetrug. Anlægsperioden for løsning A1 forventes at være 36 måneder. Løsningen 

udføres som en såkaldt filigranløsning, som kun indebærer transport af mindre 

betonelementer, hvilket kræver begrænset løftekraft og dermed mindre kraner og 

pramme. 

Som et alternativ (A1-alt) til løsning A1 skiftes hele broens overbygning, og både 

vej- og banetrug udskiftes, hvilket vil kræve brug af væsentligt større kraner. Det forventes, 

at anlægsperioden for alternativet vil være 26 måneder. Den kortere anlægsperiode 

skyldes, at de nye bane- og vejtrug kan etableres samtidig. 

A2 Løsningen er en jernbanebro, hvor den bærende fælleskonstruktion forstærkes, det 

eksisterende vejtrug fjernes og banetruget renoveres. Der etableres en servicevej langs 

banen, som kan fungere som gang- og cykelsti. Det forventes, at anlægsperioden for 

løsning A2 vil være 26 måneder. 

A3 Løsningen er en vejbro, hvor den bærende fælleskonstruktion forstærkes, det eksisterende 

vej- og banetrug fjernes, og der etableres et nyt vejtrug midt på broen. Anlægsperioden 

for løsning A3 forventes at være 30 måneder. Løsning A3 er en del af scenarie 

3, hvor der ligeledes etableres en ny jernbanebro (opgave B) 

A4 Løsningen indgår som tilvalg til grundløsning A1, hvor der monteres fællessti som 

den eksisterende på siden af det nye vejtrug. Passage for fodgængere og cyklister 

over Storstrømsbroen opretholdes dermed modsat den rene grundløsning. 

For alle løsninger afgrænses projektet til selve broen. Det betyder, at arbejder ved dæmningsanlæg 

og lignende påregnes at indgå i 'Femern Bælt danske jernbanelandanlæg' 

projektet. 

På det nuværende projektstadie er placering af arbejdspladser ikke endeligt afklaret. Det 

forventes, at der vil være behov for en arbejdsplads på søterritoriet, som vil betyde udvidelse 

af Orehoved Havn, og/eller en arbejdsplads inde i land umiddelbart vest for Orehoved 

alt efter løsningsforslag. I denne indledende miljøvurdering behandles begge arbejdspladser 

for løsningerne A1 og A2. For løsning A3 forudsættes at der anvendes samme 

arbejdspladser som for opgave B, men placeringen af disse kendes ikke pt.. 

For alle løsningerne vil der være behov for uddybning langs broen af hensyn til fremkommeligheden 

af tungt materiel som fx løftekraner ind mod land. Det vil sige, at skal 

7

graves kanaler ind mod både Masnedø og Falster. Afgravning omfatter maksimalt 

185.000 m 3 sediment. I løsning A1-alt vil der skulle benyttes meget store kraner, som har 

større krav til dybgang og bredde af sejlrender. Derfor er uddybningsbehovet for denne 

løsning på ca. 385.000 m 3 

. 

Gennem hele anlægsperioden vil der være gennemsejling i to af broens buefag. 

Opgave C 

Opgave C består i en demontering af broen, som for langt de fleste komponenter vil foregå 

ved opdeling af disse i mindre stykker, som efterfølgende løftes væk med kran eller 

transporteres via vejbanen. For hoveddragerne og pillerne kan det være en mulighed, at 

nedrivningen gennemføres ved kontrolleret sprængning og efterfølgende opfiskning af 

materialerne fra havbunden. Nedrivningen forventes at vare 24 måneder. 

Opgave C er kun relevant ved scenarie 4 og 5, hvor der ligeledes etableres enten en ny 

kombineret vej- og jernbanebro eller en ny jernbanebro. Det antages, at arbejdspladser og 

lignende for opgave C vil være sammenfaldende med arbejdspladser til etablering af en 

ny bro (opgave B), da nedrivningen vil ske efter ibrugtagelse af den nye bro. Det forudsættes, 

at uddybningsbehovet langs broen vil være det samme som løsning A1-alt. I forbindelse 

med opgave B kan det dog være nødvendigt opgrave yderligere sediment, da der 

muligvis skal etableres en ny sejlrende til Orehoved havn. 

8

Lovgivning 

Dette kapitel beskriver overordnet love og bestemmelser af betydning for det fremadrettede 

miljøarbejde i projektet med renovering af Storstrømsbroen eller en evt. nedrivning 

af broen. Såfremt det er vurderet, at der er en potentiel påvirkning af de beskrevne lovgivningsmæssige 

bindinger, er påvirkningerne gennemgået i de efterfølgende fagafsnit. 

Planloven 

Planloven har til formål at sikre, at den sammenfattende fysiske planlægning forener de 

samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets 

natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag /4/. I loven fastlægges 

rammerne for de danske plantyper, som er rangordnede, således at en plan af en 

given type ikke må stride mod planer på et højere niveau. For nærværende projektområde 

gælder Vordingborg og Guldborgsunds kommuneplaner for perioden 2009 – 2021, som 

fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for kommunernes udvikling samt rammerne 

for udarbejdelse af lokalplaner og behandling af byggesager mm. 

Miljøbeskyttelsesloven 

Miljøbeskyttelsesloven har til formål at værne om natur og miljø og sikre at samfundsudviklingen 

sker på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskers livsvilkår og for 

bevarelsen af plante- og dyrelivet. Loven sigter især mod: 

• at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- 

og støjulemper 

• at begrænse anvendelsen og spild af råstoffer og andre ressourcer 

• at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse 

Habitatbekendtgørelsen 

Natura 2000 er en fælles betegnelse for de naturområder og arter som er beskyttet jf. EFhabitatdirektivet 

og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Natura 2000-områderne indgår i et 

netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk 

perspektiv og administreres efter bekendtgørelse om udpegning og administration af 

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter /5/. 

Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle 

(fuglebeskyttelsesområder) og for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter (habitatområder), 

der er truede, sårbare eller sjældne i EU. For hvert område er der givet en 

liste – det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, arter og fugle, som det enkelte 

område er udpeget for at beskytte. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne angiver en 

række kriterier, som skal være opfyldt for, at en naturtype eller art kan siges at have gunstig 

bevaringsstatus. 

9

Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en 

mere generel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets bilag IV, som også 

gælder uden for Natura 2000-områders grænser. Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt 

meget restriktiv og angiver, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages 

planer mv., som kan beskadige eller ødelægge yngle- og rastepladser for visse dyrearter. 

Områder og arter på søterritoriet, der er beskyttet af Natura 2000-direktiverne, omfattes i 

dansk lovgivning af bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne 

og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet 

/6/. 

Natura 2000-planer, der skal lægges til grund for myndigheders arealdrift, naturforvaltning 

mv. i Natura 2000-områderne er udsendt i 2011. Kommunale handleplaner for hvert 

område, der opstiller konkrete mål og virkemidler for at opnå gunstig bevaringsstatus for 

naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget er nu under udarbejdelse og forventes afsluttet 

i 2012. 

Naturbeskyttelsesloven 

Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 /7/ udgøres af: 

• Søer og vandhuller, der er mindst 100 m 2 

. 

• Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, der hver for sig eller i 

2 

sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m . 

2 

• Moser under 2.500 m hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. 

Fredede områder er også omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Hvert fredet område har 

tilhørende fredningsbestemmelser, og det er fredningsnævnet, der kan give dispensation i 

forhold til disse, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. 

I det danske landskab er der udlagt bygge- og beskyttelseslinjer omkring fredede fortidsminder, 

kirker, strande, søer og åer samt skove jf. Naturbeskyttelseslovens §§ 15-19 /7/. 

Det er forbudsbestemmelser, som skal sikre, at de nærmeste omgivelser omkring disse 

landskabselementer friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. 

Med projektets nuværende udformning er der ingen konflikt med disse beskyttelseslinjer. 

Skovloven 

Skovloven har til formål at bevare og værne om landets skove og hertil forøge skovarealet. 

Det centrale indhold i loven er udlæg af arealer til fredskov, der skal bære skov, eller 

vedvarende holdes i en tilstand, der opbygger højstammet skov, og som i øvrigt tilgodeser 

en flersidig skovnatur og flersidige værdier, blandt andet levesteder for dyr, fugle, planter, 

rekreative værdier osv. Generelt må fredskovarealer derfor ikke ryddes til andre formål, 

og der må ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer 

eller anbringes affald, herunder jordaffald /8/. 

10

Lov om Kystbeskyttelse 

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 267 af 11/03/2009, bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse, 

må der ikke foretages uddybning eller opfyld på søterritoriet uden foregående 

tilladelse fra Kystdirektoratet. Ved opfyld eller inddæmning følges retningslinjerne foreskrevet 

i vejledning nr. 6 af 23/01/2002 om inddæmning og opfylding på søterritoriet. 

BEK om miljømæssig vurdering af visse anlæg og 

aktiviteter på søterritoriet 

Uddybning og opfyld på søterritoriet er omfattet bekendtgørelse nr. 809 af 22. maj 2005 

om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). 

Bekendtgørelsens bilag 1 lister projekter, som ikke må gennemføres uden foregående 

VVM, hvorimod bekendtgørelsen bilag 2 lister projekter som skal miljøscreenes. På baggrund 

af screeningen træffer den ansvarlige myndighed afgørelse om et projekt er VVMpligtigt 

eller ej. 

Havmiljøloven 

Havmiljølovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen 

kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen 

af dyre- og plantelivet. Herunder tilsigtes det at forebygge skader på natur- og kulturværdier 

på og i havet, herunder havbunden, samt at sikre rekreative værdier og aktiviteter 

/9/. Loven omhandler særligt transport med materiale til søs og fx forhold vedrørende 

klapning af opgravet materiale. 

Klapbekendtgørelsen 

Bekendtgørelsen nr. 32 af 07/01/2011 om dumpning af opgravet havbundsmateriale 

(Klapning) udmyndiger havmiljølovens §§ 28, 48, stk. 1 og 2, og § 61, stk. 1. Bekendtgørelsen 

regulerer aktiviteter, hvor der opgraves sediment fra havbunden, som skal klappes 

andetsteds. Klapning skal foregå på en godkendt klapplads, og til bekendtgørelsen knytter 

sig en vejledning (klapvejledningen), som foreskriver retningslinjer for klapaktiviteterne, 

herunder krav til dokumentation og prøvetagning af det opgravede sediment. 

Bekendtgørelse af lov om havne 

Jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 11/03/2009 af lov om havne må der ikke ske en udvidelse 

af eksisterende hav uden at der er indhentet tilladelse hos kystdirektoratet. Etablering af 

faste anlæg samt uddybning af opfyldning kan dog gennemføres uden tilladelse, så længe 

at det sker indenfor havnens dækkende værker, medmindre udvidelsen kræver en vurdering 

af de miljømæssige konsekvenser forinden. 

11

Lov om sikkerhed til søs 

Lov om sikkerhed til søs indeholder bl.a. forskrifter vedrørende skibes bygning, udstyr og 

drift samt forholdsregler for sejladsen. Formålet er at skabe de bedste sikkerheds-, sundheds- 

og miljømæssige forhold på skibene, og det er Søfartsstyrelsen, der administrerer 

loven og sørger for tilsyn og straf i forbindelse med overtrædelse. Det er bl.a. et krav, at 

skibe har konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til beskyttelse mod forurening 

/10/. 

Museumsloven 

Museumsloven har blandt andet til formål at sikre den arkæologiske kulturarv på land 

såvel som på havbunden. Kulturarven omfatter spor af menneskelig aktivitet, hvilket kan 

være strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, genstande 

og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Museumsloven 

beskytter synlige fortidsminder, ikke-fredede skjulte fortidsminder og arkæologiske levn, 

ligesom sten-, jorddiger og lignende er beskyttet heraf /11/. 

Vandplaner 

De nye vandplaner er udarbejdet i henhold til EU’s Vandrammedirektiv og blev offentliggjort 

i november 2011. Vandplanerne udgør det fremtidige grundlag for forvaltningen 

af alle vandområder og skal følges op af kommunale handleplaner i 2012. Formålet med 

vandplanerne er ifølge lovgivningen at sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster 

i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af 2015. 

Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. 

Med vandplanerne opstilles således nye målsætninger for alle vandområder, og 

de kommunale handleplaner skal dernæst opstille konkrete mål og virkemidler for, hvordan 

målopfyldelsen opnås. Projektområdet ligger inden for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet 

/12/. 

12

Planlægning 

Kommuneplanerne for Vordingborg og Guldborgsund Kommuner fastlægger de overordnede 

mål og retningslinjer for kommunernes udvikling samt rammerne for udarbejdelse af 

lokalplaner og behandling af byggesager mm. I dette afsnit beskrives planområder i nærheden 

af projektet og potentielle påvirkninger heraf. 

Kommune- og lokalplaner 

Arealanvendelsen i området ved den eksisterende Storstrømsbro er karakteriseret ved en 

blanding af områder til bolig, erhverv og rekreative formål, samt et enkelt teknisk anlæg 

(Figur 1, Figur 2, Tabel 1 og Tabel 2). 

På vestsiden af det nordlige brofæste på Masnedø er Masnedø gødningshavn og et mindre 

sommerhusområde. På østsiden er et boligområde. Ved det sydlige brofæste er der ikke 

udlagt nogen planrammer, men Orehoved er udlagt som boligområde med mindre, ikke 

geneskabende erhvervsaktiviteter. Orehoved Havn er erhvervsområde. 

Figur 1. Vedtagne kommuneplanrammer omkring Storstrømsbroen. 

Tabel 1. Kort beskrivelse af vedtagne kommuneplanrammer omkring Storstrømsbroen. 

Plannr. Generel anvendelse Beskrivelse 

Vordingborg Kommune 

B.17.16 Boligområde Boligområde Masnedøvej til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg. 

E.17.06 Erhvervsområde Erhvervsformål, fremstillings-, lager-, værksteds-, service- engrosvirksomhed 

samt administration. Området ligger i grundvandssårbarhedsområde 

3 og støjklasse 1, 2 og 3 område. 

S.17.04 Sommerhusområde Sommerhusbebyggelse med tilhørende fællesanlæg. 

13


R.17.09 Rekreativt område Rekreative formål til fritidsformål og feriehuse, lystbådehavn og 

tilhørende faciliteter 

Guldborgsund Kommune 

NALS E6 Erhvervsområde Lokaliseringskategori C. Erhvervsområde på kanten af byen, – 

virksomheder der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, 

store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder 

med meget tung transport. 

NALS E7 Erhvervsområde Samme som ovenfor 



NALS BE6 Blandet bolig og erhverv 

Landsby; landbrugsformål, boligformål (åben lav bebyggelse og tæt 

lav bebyggelse), mindre butikker til områdets daglige forsyning, 

mindre erhvervsvirksomheder uden genevirkninger for området og 

offentlige formål (kirke). 

NALS T4 Tekniske anlæg Transformerstation og rensningsanlæg. 

Figur 2. Vedtagne lokalplaner omkring Storstrømsbroen. 

Tabel 2. Kort beskrivelse af vedtagne lokalplaner omkring Storstrømsbroen. 


Vordingborg Kommune 

B-21.1 Boligområde Overførsel af sommerhusområde på Masnedø til byzone. 

E-13.1 Erhvervsområde Mindre erhvervsområde på Masnedø (den elektriske Stålrørsfabrik). Formålet 

er at åbne mulighed for udvidelse af erhvervsbebyggelsen og at sikre etablering 

af skærmende beplantning mod de nærmeste omgivelser, herunder sommerhusområdet. 

Guldborgsund Kommune 

NRA 7 Erhvervsområde Orehoved Havn og industriområde. Erhvervsformål med industri og lagervirksomheder 

og havnevirksomhed med tilhørende faciliteter. 

NRA 7 T1 Erhvervsområde Orehoved havne- og industriområde (tidligere Nørre Alslev Kommune). 

Tillæg til ovenfor. 

14


NRA 33 Erhvervsområde Lokalplanen har til formål at fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål 

med industri- og lagervirksomheder og havnevirksomhed med tilhørende 

faciliteter. 

NRA 21 Landområde Lokalplanen har til formål at udlægge areal til et rensningsanlæg og til en 

132/10 kV transformerstation med tilhørende vejadgang og at sikre en passende 

afskærmning mod omgivelserne. Arealet er større end det nuværende 

anlæg og muliggør udvidelse af rensningsanlægget. 

NRA 1 Boligområde Ellehammersvej nord, Orehoved. Området skal anvendes til boligområde med 

åben og lav bebyggelse til helårsbeboelse og friareal hertil. 

NRA 1.1 Boligområde, Ellehammersvej syd. Det er lokalplanens formål, at området kan udbygges 

med forskellige former for lav bebyggelse til helårsbeboelse. Tæt, lav og 

åben, lav bebyggelse. 

Påvirkninger ved løsning A1 

For løsning A1 og A1-alt gælder at anlæg af et arbejdsområdet ved Orehoved Havn vil 

betyde, at der skal spunses eller lign. omkring et ca. 30.000 m 2 

stort område på søterritoriet, 

som skal opfyldes med materialer. Udvidelsen af havnen vil således være af permanent 

karakter. Den gældende lokalplan for havnen og kommuneplanen omfatter kun det 

eksisterende areal ( Figur 1, 

Figur 2), og der vil således skulle udarbejdes et tillæg til den 

gældende lokalplan og kommuneplan, herunder gennemførelse af en VVM-undersøgelse, 

inden arbejdet igangsættes. 

Lokaliseringen af arbejdsområdet på land vil ikke være i overensstemmelse med kommuneplan 

og lokalplan for teknisk anlæg, NALS T4/NRA 21 (Figur 1, Figur 2). Anvendelse 

til arbejdsområde af det areal, der ligger udenfor det eksisterende rensningsanlæg, skal 

derfor vurderes nærmere i forhold til den kommunale planlægning. 


Påvirkninger af planmæssige forhold er som beskrevet for løsning A1. 


Løsning A3 vil anvende de samme arbejdsarealer, som er nødvendige for at etablere en 

ny bro (opgave B). Placeringen af disse arealer er ikke kendt på nuværende tidspunkt, og 

påvirkningerne på planforhold kan derfor ikke vurderes. 


Der er ingen yderligere påvirkninger af planmæssige forhold ud over dem beskrevet for 

løsning A1. 

15

Påvirkninger ved opgave C 

Løsning C forventes at anvende de samme arbejdsarealer som er nødvendige for at etablere 

en ny bro (opgave B). Placeringen af disse arealer er ikke kendt på nuværende tidspunkt, 

og påvirkningerne på planforhold kan derfor ikke vurderes. 

16

Overfladevand 

Overfladevand er en samlebetegnelse for vandløb, søer og havet. Dette kapitel behandler 

kun det marine miljø i Storstrømmen, da der ikke forekommer større søer eller vandløb i 

området. 

Fysiske forhold i Storstrømmen 

Storstrømmen er den primære strømrende som forbinder Smålandsfarvandet mod vest 

med Grønsund mod øst. Storstrømmen er generelt relativt dyb vekslende mellem 7-22 

meter, og det er kun tæt ind imod land og ved nogle enkelte grunde, at vanddybden er 

lavere (Figur 3). Der er anlagt en ca. 7 meter dyb sejlrende ind til Orehoved Havn omgivet 

af relativt lavvandede områder. 

Figur 3. Dybdeforhold i Storstrømmen. 

Strømningsforholdene i Smålandsfarvandet er generelt styret af vandstandsvariationer i 

Østersøen og Storebælt. Farvandsvæsenet har ikke en strømmåler ved Storstrømsbroen, 

men den nærmeste måler ligger placeret ved Farø Broen ca. 6 km sydøst for Masnedø 

Østflak. Ved Farø broen er den primære strømretning NV, men strømmen vender også 

hyppigt, og løber i SØ eller østlig retning. Strømhastigheden er ca. halvdelen af tiden på 

0,45 m/s eller derunder, og overstiger kun 1,5 m/s i 0,3 % af tiden /13/. Da Storstrømmen 

er orienteret som renden ved Farø må det formodes at mønsteret i strømretninger er det 

samme. Grundet det noget større tværsnit i Storstrømmen er det dog forventeligt, at den 

generelle strømhastighed vil være en anelse mindre i Storstrømmen. 

Saltholdigheden i Storstrømmen varierer normalt mellem ca. 10 og 15 ‰, men kan lejlighedsvis 

udvise større udsving. Vandudskiftningen i Storstrømmen domineres af vandud- 

17

vekslingen med Storebælt og Østersøen, og Storstrømmen har gentagne gange været ramt 

af iltsvind, der opstår i tilført bundvand fra Storebælt, som i nogle tilfælde er iltfattigt 

allerede inden det strømmer ind i området/12/. 

Flora og fauna i Storstrømmen 

Størstedelen af Storstrømmen er dybere end 6 meter, dvs. under dybdegrænsen for ålegræs 

i området. Feltundersøgelser på Masnedø Østflak nordøst for Storstrømmen har vist, 

at de lavvandede områder har store tætheder af ålegræs, og det er derfor forventeligt, at 

det samme er tilfældet på de lavvandede områder i Storstrømmen fx ved Masnedø 

Kalv/14/. 

Bundfaunaen i Storstrømmen tilhører et typisk lavtvandssamfund (macomasamfund) med 

karakteristiske arter som østersømusling, hjertemusling, sandorm og slikkrebs/15/. I Storstrømmen 

findes der desuden flere steder revdannelser, hvor der forekommer hårdbundsarter 

som dødningehånd og søanemone. Fiskesamfundet består ligeledes af typiske arter 

for danske farvande som rødspætte, torsk, sandkutling og ising. 


Påvirkningerne af overfladevand omfatter primært uddybningsarbejderne ved broen og 

udbygningen af Orehoved Havn. Det er estimeret at etableringen af sejlrender langs broen 

kræver opgravning af ca. 185.000 m 3 sediment i A1, og der udgraves med en intensitet på 

ca. 3.500 m 3 /døgn svarende til en anlægsperiode på ca. 50 dage. I løsning A1-alt vil uddybningsbehovet 

være ca. 200.000 m 3 

større, da udskiftningen af ståloverbygningen kræver 

brug af meget store kraner, og anlægsperioden vil derfor være ca. 110 dage. Med 

hensyn til udbygningen af havnen vil dette resultere i et permanent anlæg på søterritoriet, 

som potentielt kan ændre de lokale strømnings- og sedimentationsforhold ved havnen. 

Opgravet sediment bortskaffes normalt ved såkaldt klapning, dvs. dumpning på havbunden 

på en godkendt klapplads. De nærmeste klappladser med tilstrækkelig kapacitet findes 

henholdsvis ca. 3 og 15 km fra Storstrømsbroen. Det er forventeligt, at forureningsgraden 

af sedimentet skal bestemmes ved kemiske analyser for at beslutte, om sedimentet 

kan klappes, eller om det skal bortskaffes ved deponering på land. Ligeledes kan det være 

nødvendigt at modellere spredningen af sediment på klappladsen alt efter sedimentmængden 

og forureningsgraden deraf. 

Sedimentspredningen 

Gravning i havbunden vil resultere i, at der spildes sediment til det omgivende vand. 

Spildet suspenderes i vandet og spredes med strømmen, hvilket kan resultere i lavere 

sigtbarhed i vandet i en periode. Lavere sigt giver reduceret lysnedtrængning og kan dermed 

medføre forringede vækstvilkår for bundfloraen. Høje sedimentkoncentrationer kan 

have betydning for fiskenes orienteringsevne, fødeoptagelsen for dyr, der lever af at 

filtrere vandet og for fuglenes fourageringsmuligheder. Endelig vil ophvirvlingen af sediment 

kunne frigive en række iltforbrugende organiske og uorganiske forbindelserne, 

næringsstoffer og evt. tungmetaller og miljøfremmede stoffer i sedimentet. Gravespildet 

vil desuden resultere i en øget pålejring på bundlevende planter og dyr. 

18

Sedimentspredningen er ikke modelleret for opgave A, men for opgave B (en ny bro) er 

der udført en modellering af gravearbejdernes effekt på det omkringliggende miljø, herunder 

koncentrationen af suspenderet stof i vandsøjlen, den tilhørende lysdæmpning, og 

sedimentationsmønsteret. Desuden er den hydrauliske blokering i driftsfasen modelleret. 

De opgravede mængder i opgave A og B er forskellige, ligesom en ny bro vil komme til 

at ligge ca. 1-2 km vest for den eksisterende, hvorfor spredningsbilledet for en ny bro 

ikke kan overføres direkte til opgave A. Dog giver den modellerede sedimentspredningen 

et fingerpeg om hvilket spredningsbillede, som kan forventes i forhold til gravearbejderne 

i opgave A, hvis man forudsætter den samme graveintensitet (3.500 m 3 

/døgn) i de to opgaver. 

Modelleringen i opgave B viser at sedimentspredningen knyttet til udgravningen af en 

nordlig og sydlig kanal ind mod land ved henholdsvis Masnedø og Falster vil resultere i 

en betragtelig sedimentfane, som vil stå på i hele afgravningsperioden/37/. Sedimentkoncentrationen 

vil være størst ved selve gravepunktet, men fanen vil strække sig mod vest 

ind i det nærliggende Natura 2000-område og mod øst langt ind i Ulvsund og Grønsund. I 

denne fane vil der periodevis være koncentrationer af suspenderet sediment på >10 mg/l, 

og der vil derfor være en væsentlig lysdæmpningseffekt i store dele af farvandet i graveperioden. 

Den akkumulerede sedimentation i modelperioden (16 dage) vil dog, udover 

nærzonen af afgravningen, ikke at overskride 0,5 kg/m 2 

, svarende til et lag på få millimeter. 

I A1-alt, hvor der skal opgraves mere end dobbelt så meget sediment, vil koncentrationen 

af suspenderet sediment være den samme som A1, da graveintensiteten er ens, men 

da afgravningsmængderne er væsentligt større vil den samlede pålejring forøges. Ligeledes 

vil påvirkningsperioden være dobbelt så lang. 

Løsning A3 inkluderer at der bygges en ny bro samtidig med at den gamle renoveres, og 

opgave C er kun relevant i det tilfælde, at der bygges en ny bro. Begge scenarier vil således 

potentielt ændre den hydrauliske blokering i Storstrømmen, hvilket igen kan have 

konsekvenser for naturindholdet i området. Modelleringen viser imidlertid, at blokeringen 

stort set vil være tilsvarende den nuværende, uanset valg af scenarie, hvorfor der ikke kan 

forventes nogen negative effekter på miljøet i driftsfasen som følge af dette forhold. 

Påvirkninger af ålegræs 

Feltundersøgelser på Masnedø Østflak har vist stor dækning af ålegræs i dette område, 

hvorfor det er forventeligt, at ålegræsdækningen i de lavvandede dele af Storstrømmen 

også vil være forholdsvis høj. I forbindelse med afgravning af nye kanaler ind mod land 

vil man fjerne en del ålegræs permanent. Da kanalerne er dybere end ålegræssets dybdegrænse, 

vil de ikke blive rekoloniseret efter endt anlægsperiode. I A1 vil der potentielt 

fjernes 0,05 km 2 ålegræs, hvorimod den permanente fjernelse i A1-alt vil være lidt større 

(0,06 km 2 

), da sejlrenderne skal være bredere end i grundløsningen. 

Ålegræs følsomhed overfor pålejring af sediment er dårligt belyst, men en undersøgelse 

har vist en dødelighed på omkring 70 % ved 4 og 8 cm pålejring /14/. Ålegræs er på 

grund af deres opbygning tilsyneladende mere følsomme overfor sedimentpålejring end 

de fleste øvrige havgræsser /16/. Ud fra en konservativ betragtning må pålejringer af 2 cm 

eller mere betragtes som potentielt skadelig. En sådan aflejring vil kun forekomme lige 

ved den udgravede kanal. 

19

Ålegræs er generelt følsomt overfor skygning, og lystilgængeligheden bestemmer artens 

dybdegrænse. I A1 vil lysdæmpningseffekten i afgravningsperioden mange steder være så 

markant, at det kan have en negativ indflydelse på ålegræssets vækst. I A1-alt vil påvirkningen 

være endnu større, grundet anlægsarbejdernes længere varighed. 

Påvirkninger af bundfauna og fisk 

Bundfaunaen er generelt ikke særligt følsom overfor suspenderet stof i vandfasen, men 

fastsiddende arter, eksempelvis blåmuslinger, kan kun klare pålejring af 1-2 cm sediment 

/17/. En sådan aflejring af sediment vil kun ske i nærzonen til gravearbejdet, og påvirkningen 

af bundfaunaen er således begrænset. 

Sedimentfanen vil kunne nedsætte sigtet for fisk, eksempelvis sild, i en sådan grad, at de 

kan udvise flugtadfærd. Modelleringen af opgave B viser, at der gennem hele graveperioden 

vil være fri passage dvs. områder uden nedsat sigt, og der vil således ikke skabes en 

barriereeffekt for vandrende fisk i området som følge af sedimentfanen. På denne baggrund 

vurderes der ikke at være nogen betydelige påvirkninger af fiskebestanden i området. 

Afværgeforanstaltninger 

Det kan alt efter projekets endelige udformning være nødvendigt at lave afværgeforanstaltninger 

for at nedbringe sedimentspredningen af hensyn til påvirkningerne af ålegræs. 

Afværgeforanstaltninger kan være at henlægge gravearbejderne til udenfor ålegræs 

vækstsæson. En anden mulighed kan være at nedbringe sedimentspredningen ved valg af 

særligt skånsomme gravemetoder eller siltgardiner i graveperioden. 

Påvirkninger af nyt havneanlæg 

En udbygning af Orehoved Havn ud i Storstrømmen vil medføre en øget blokering i Storstrømmen 

med ændrede strømforhold til følge. Det vurderes, at ændringen vil være af så 

lokal karakter, at det ikke vil have betydning for de overordnede strømforhold i Storstrømmen, 

men lokalt kan der opstå en øget "læside" effekt af havneanlægget, som kan 

betyde en øget sedimentation af fint materiale på vest- og østsiden af havnen. Dette kan 

have konsekvenser for naturtyper langs kysten (se side 26). 


Påvirkningerne er de samme beskrevet for løsning A1. 


Løsning A3 er kun et alternativ i det tilfælde, at der samtidig bygges en ny jernbanebro. 

Ved etablering af en ny jernbanebro er det estimeret, at der skal afgraves ca. 173.000 m 3 

til fundamenter og arbejdskanaler ind mod land. Da der derudover skal afgraves ca. 

185.000 m 3 sediment i løsning A3, bliver den samlede sedimentmængde for A3 i kombi- 

3 

nation med en ny bro ca. 358.000 m 

Alt efter hvordan arbejdet tilrettelægges, kan der således være en større miljøpåvirkning 

ved løsning A3 end A1, og behov for afværgeforanstaltninger kan derfor ikke udelukkes. 

Afværgeforanstaltninger kan betyde, at afgravningen henlægges til mindre sårbare perio- 

20

der udenfor ålegræssets vækstsæson. En anden mulighed kunne være at nedbringe sedimentspredningen 

ved valg særligt skånsomme gravemetoder eller siltgardiner i graveperioden. 

Den permanente fjernelse af ålegræs ved kanalgravning vil være den samme som 

for A1. 


Der vil ikke være ekstra påvirkninger forbundet med løsning A4 i forhold til A1. 


Påvirkningerne vurderes at være de samme som for A1-alt., da der skal afgraves den 

samme mængde sediment. Nedrivningen af broen indgår i to scenarier, hvor der enten 

etableres en kombineret jernbane- og vejbro eller en ny jernbanebro. Dette betyder, at der 

skal afgraves henholdsvis ca. 228.000 m 3 og ca. 173.000 m 3 

ekstra sediment i de to scenarier. 

Gravearbejderne relateret til nedrivningen og den nye bro vil ikke foregå på samme 

tidspunkt, men de enkelte gravearbejder vil resultere i markante sedimentfaner, som vil 

sprede sediment over betragtelige dele af Smålandsfarvandet. Derfor kan det ikke udelukkes, 

at miljøpåvirkningerne vil være så væsentlige, at der kan være behov for afværgeforanstaltninger 

under arbejdet. Afværgeforanstaltninger kan indebære, at afgravningen 

henlægges til mindre sårbare perioder fx udenfor ålegræssets vækstsæson. Andre mulige 

afværgetiltag omfatter foranstaltninger, som sigter mod at nedbringe sedimentspredningen, 

eksempelvis særligt skånsomme gravemetoder eller siltgardiner i graveperioden. 

De nærmeste klappladser er henholdsvis "ny 7.1", og "2.1" beliggende ca. 3 og 15 km fra 

Storstrømsbroen. Det er usikkert, om de har den nødvendige kapacitet til at aftage den 

samlede mængde sediment på ca. 613.000 m 3 . I forbindelse med Femern – danske jernbanelandanlæg, 

udgraves en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, som vil betyde, at der 

skal bortskaffes yderligere 150.000 m 3 

fra området i perioden. 

Ved sprængning af broen vil være en begrænset spredning i vandsøjlen af materialer fra 

broen, som dog ikke vurderes at have nogen betydning for sigtdybden i Storstrømmen. 

Sprængning vil desuden kunne påvirke svømmeblære-fisk og marine pattedyr, som vil få 

varige skader eller omkomme. I begge tilfælde vil der være tale om et fåtal af individer, 

og påvirkninger af sprængningerne vil derfor ikke have betydning for bestandene af hverken 

fisk, sæler eller marsvin. I forhold til marine pattedyr kan det dog være nødvendigt at 

afværge påvirkningerne ved at benytte akustiske alarmer som skræmmer dyrene væk 

inden sprængning. 

21

Natur 

De vigtigste naturinteresser i området omkring Storstrømsbroen knytter sig til Natura 

2000-området nr. 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og 

Hyllekrog-Rødsand med de arter og naturtyper, som findes her. Desuden findes der enkelte 

Bilag IV-arter i området og nogle mindre § 3-områder, fredskovsområder og kommunale 

naturbeskyttelses-udpegninger. 

Natura 2000 

Langs med Falsters nordlige kyststrækning ligger Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet 

nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand med fuglebeskyttelses- 

og habitatområde, der grænser op til Orehoved Havn (Figur 4). Området 

karakteriseres af store åbne havområder og lange kyststrækninger, og den overordnede 

målsætning for området er bl.a. at sikre: 

• en god vandkvalitet og artsrig flora og fauna for de marine områder, 

• fri landskabsdannelse og kystdynamik samt, 

• beskyttelse af de hav- og kysttilknyttede fuglearter mod menneskelige forstyrrelser. 

Figur 4. Natura 2000-område nr. 173 samt lokaliteter med fund af Bilag IV-arter. 

Naturtyper på udpegningsgrundlaget 

Tættest på havnen dominerer naturtypen sandbanker med lavvandet vedvarende dække af 

havvand (1110). Naturtypen strækker sig som et bredt bælte langs med Falsters kyst, og 

den udgør en vigtig overvintringsplads for mange fuglearter. Karakteristiske planter til- 

22

knyttet naturtypen er ålegræs og børstebladet vandaks, men vegetationen i området er 

ikke kortlagt. 

Sandbankerne afgrænses både mod kysten og mod det dybere hav af smalle bælter af 

naturtypen større lavvandede bugter og vige (1160). Denne naturtype er karakteristisk for 

de indre danske farvande, og havbunden består af forskellige aflejringer, hvor der forekommer 

et rigt bundlevende plante- og dyreliv i veludviklede zoner. Af typiske arter kan 

nævnes arter af bændeltang, vandaks, bundfæstede alger, muslinger, børsteorme, snegle 

og krebsdyr. 

Den dominerende naturtype på dybere vand i Natura 2000-området ud for Storstrømsbroen 

er dog rev (1170), hvor havbunden rager op og har stenet eller hård bund. Her findes et 

unikt og ofte rigt dyre- og planteliv. Naturtypen er bredt defineret og kan underopdeles 

afhængig af substratets stabilitet og havdybde. Der er ikke defineret karakteristiske arter 

for naturtypen, og en præcis kortlægning og tilstandsvurdering er vanskelig ud fra nuværende 

definitioner. 

På land findes ingen habitatnaturtyper i umiddelbar nærhed af Storstrømsbroen. Strandengene 

i området er generelt vurderet til at have ugunstig prognose på grund af ringe 

strukturforhold, tilgroning og uhensigtsmæssig hydrologi /18/. 

Arter på udpegningsgrundlaget 

Arterne på udpegningsgrundlaget for Natura-2000 området udgøres af en række fuglearter, 

sæler, flagermus, eremit og skæv vindelsnegl (Tabel 3). 

Tabel 3. Arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 173 hhv. EFfuglebeskyttelses-område 

nr. 85 og EF-habitatområde 173. 

Fugle 

EF-fuglebeskyttelsesområde 

nr. 85 

Habitatarter 

EF-habitatområde 

nr. 173 

Ynglefugle Trækfugle 

Rørhøg Knopsvane Bredøret flagermus 

Dværgterne Sangsvane Damflagermus 

Fjordterne Grågås Eremit 

Havterne Hvinand Skæv vindelsnegl 

Klyde Stor skallesluger Spættet sæl 

Toppet skallesluger Gråsæl 

Blishøne 

Der er kun få velegnede ynglepladser nær Orehoved Havn til fuglene på udpegningsgrundlaget, 

men området er derimod velegnet som rasteplads for mange vandfugle, og 

store flokke af knopsvane, blishøne, sangsvane, grågås, hvinand, toppet skallesluger og 

stor skallesluger kan navnligt ses om vinteren /18/. 

Grågås og rørhøg vurderes i Natura 2000-planen for fuglebeskyttelsesområdet /18/ at 

have en gunstig prognose pga. stabile til stigende populationer. Prognosen for havterne, 

fjordterne og dværgterne er vurderet som ugunstig pga. prædation, forstyrrelser og tilgroning. 

Prognosen for de øvrige fuglearter er ukendt på grund af utilstrækkelig viden om 

bestandstal og bestandsudvikling. 

23

I farvandet ved Storstrømsbroen, som er udenfor EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 85, og 

ved Orehoved Havn, der grænser op til EF-fuglebeskyttelsesområdet, ses i vinteren primært 

flokke af knopsvaner, der fouragerer på ålegræs, og blishøns, der fouragerer på 

vandplanter, snegle, muslinger mv. Der kan være op til et par hundrede knopsvaner og 

nogle tusinde blishøns. 

Af andre fugle, der kan træffes her, er bl.a. flokke af troldænder og edderfugle. Desuden 

er havørn observeret i området flere gange. 

Spættet sæl observeres regelmæssigt i Storstrømmen hele året rundt, hvorimod gråsælen, 

som er forholdsvis sjælden i Danmark kun sjældent befinder sig i Storstrømmen. At de to 

sælarter er med på udpegningsgrundlaget skyldes i høj grad, at den del af Natura 2000området, 

som er habitatområde strækker sig helt til Rødsand syd for Lolland og Falster, 

som er et af de vigtigste yngleområder for begge sælarter i Danmark. 

Bredøret flagermus er en sjælden art i Danmark og findes især på Lolland, Falster og 

Møn, og den er registreret i nærheden af Storstrømsbroen /19/. Arten har dagkvarter i 

gamle hule træer eller gamle bygninger med træbeklædninger, iskældre o.l. Om natten 

jager den især i nærheden af store løvtræer og den er hyppigst registreret tæt på herregårde. 

Damflagermus er ligeledes udbredt på Lolland og Falster, men især omkring Guldborgsund, 

hvor den flyver lavt om natten for at fange føde. Den kan også fouragere over 

beskyttede kystvande, men er ikke registreret omkring Storstrømsbroen /19/. 

Der er ingen registreringer af de øvrige dyrearter på udpegningsgrundlaget i nærheden af 

projektområdet. 

Bilag IV-arter 

Marsvinet er den eneste hval, som findes regelmæssigt i danske farvande, hvor den typisk 

svømmer rundt i grupper af 2-5 dyr. Parringen finder sted i sensommeren, og hunnerne 

føder normalt en kalv per år, som efterfølgende dier hen imod et år. Marsvinet er meget 

alsidigt i sit fødevalg, men lever typisk af forskellige arter af fisk. Marsvinets udbredelse i 

Danmark er forholdsvis velundersøgt ved flytællinger og satellitmærkede dyr /20/. Undersøgelserne 

har vist at der findes marsvin i Storstrømmen året rundt, men i lave tætheder, 

hvorfor området er vurderet som værende af mindre betydning for bestanden. 

Markfirben er udbredt over det meste af Danmark, men findes muligvis ikke på Falster, 

Lolland og Langeland. Markfirbenet træffes på steder med bar og løs, gerne sandet jord. 

Det kan være heder, klitter overdrev, råstofgrave og på vej- eller jernbaneskråninger. 

Stedet skal have stor variation og forskellige planter, som giver mulighed for mange insekter, 

for at solbade og for at kunne søge tilflugt for fjender. Der er en enkelt registrering 

af markfirben på jernbaneskråningen på Masnedø /21/. 

Grønbroget tudse har en sydøstlig udbredelse i Danmark og findes på flere både større og 

mindre øer, men mangler helt i Jylland og er sjælden på Fyn og Sjælland. Arten har i en 

periode været i kraftig tilbagegang, men det totale antal synes nu at være stabiliseret. 

Grønbroget tudse yngler i mange typer af vandhuller, når blot de er solbeskinnede, har 

sparsom bredvegetation og der ikke er nogen særlig konkurrence fra andre padder eller 

fisk. Arten er observeret i 2010 i en § 3-beskyttet sø ca. 300 m fra broen ved Orehoved 

(Figur 4)/21/. 

24

Anden natur 

Der ligger ikke nogen fredskovsområder eller naturudpegninger fra kommuneplanen i 

nærhed af projektområdet. 

Der er flere § 3-beskyttede områder i nærheden af projektområdet. Således er der en 

strandeng ca. 700 m fra broen (Figur 5) på østsiden af Masnedø. Strandengen har høj 

naturkvalitet og en naturlig zonering med mange karakteristiske arter som fx strandfirling, 

harril og jordbær-kløver. Vest for broen ligger Masnedø Rev, hvor der findes en 

lille § 3-beskyttet eng, der er omgivet af strandeng. Der findes ingen tilgængelige besigtigelser 

af området. 

På Falster ligger § 3-beskyttede strandenge langs med kysten vest for Orehoved og umiddelbart 

øst for broen, men der findes heller ingen tilgængelige besigtigelser af disse områder. 

Cirka 300 m vest for broen, ved Orehoved, ligger tre § 3-beskyttede søer. I den ene 

findes grønbroget tudse, der er beskyttet jf. Habitatdirektivets Bilag IV jf. i øvrigt ovenfor. 

Figur 5. Beskyttede naturområder omkring Storstrømsbroen. 


Natura 2000 

Som beskrevet i forrige kapitel vil der ske en spredning af sediment ind i Natura 2000området, 

hvilket vil afstedkomme periodevis nedsat sigtbarhed, og en aflejring af de opgravede 

materialer. 

25

Da Natura 2000 området som minimum ligger 1 km fra Storstrømsbroen, vil der kun være 

tale om en minimal aflejring på få mm materiale i området for løsning A1. I løsning A1alt 

vil en ekstra sedimentmængde og længere afgravningsperiode formodentligt resultere i 

en noget større sedimentation inde i Natura 2000-området. Vurderet ud fra det nuværende 

grundlag er det dog tvivlsomt at sedimentationen vil overstige 2 cm, og dermed vil resultere 

i permanente negative påvirkning af væksten af ålegræs eller overlevelsen af blåmuslinger 

i området. 

I forhold til sedimentspredningen og tilhørende reduktion i lysgennemtrængeligheden i 

vandsøjlen, kan det ikke afvises, at der kan være negative effekter på ålegræs i de lavvandede 

områder. For at foretage en endelig vurdering af påvirkningen af havmiljøet vil det 

være nødvendigt at dokumentere sedimentspredningen i Natura 2000-området ved modellering, 

når et mere detaljeret projektgrundlag foreligger. 

Renoveringsarbejdet vil strække sig over 36 måneder og A1-alt over 26 måneder. I denne 

periode vil der også være en forøget støj i området, især ved arbejdspladser og ved selve 

broen under montering/demontering. Desuden vil der være øget hyppighed af sejlads i 

området grundet ind-/udsejling af elementer og lignende. Fugle er generelt sårbare overfor 

både støj og forstyrrelse. Derfor skal der især i vinterperioder med frit vand omkring 

Orehoved Havn og Storstrømsbroen tages hensyn, så fuglelivet forstyrres så lidt som 

muligt. Dette kan eksempelvis omfatte langsom sejlads eller støjbegrænsende tiltag på 

havnearealer i form af støjskærme ind mod Natura 2000-området. Med de beskrevne afværgetiltag 

vurderes, at støjen og forstyrrelsen fra projektet vil være af så begrænset krakter, 

at projektet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af udpegningsgrundlagets 

fuglearter. Afværgetiltag vil også kunne overvejes i forhold til spættet sæl og gråsæl, der 

er på udpegningsgrundlaget, men som primært forekommer syd for området. 

Under den videre projektering er det muligt, at der bliver stillet krav om udarbejdelse af 

en udbygget naturkonsekvensvurdering, jf. Habitatbekendtgørelsens § 7 og § 8, som 

nærmere beskriver konsekvenserne af projektet på udpegningsgrundlagets naturtyper og 

arter. 

Bilag IV-arter 

Marine pattedyr er også sårbare overfor forstyrrelse og lyd, især marsvin som bruger lyd 

til både at jage, kommunikere og orientere sig med. Det antages, at der vil være mest støj 

i forbindelse med evt. spunsningsaktiviteter ved udvidelsen af havneområdet. Da Storstrømmen 

er af begrænset betydning for marsvin, og da der kun vil være kraftig støj periodevis 

i anlægsperioden, vurderes projektet det at projektet vil kunne gennemføres uden 

en negativ påvirkning af bevaringsstatus for marsvin. 

På nuværende projektgrundlag vurderes der ikke at være påvirkninger af andre Bilag IVarter. 

Anden natur 

For løsning A1 og A1-alt vurderes det, at de nærmeste § 3-beskyttede strandenge på 

Masnedø Rev og langs Falsters kyst ikke vil blive påvirket af sedimentgravning ved Orehoved 

Havn, når gravearbejdet håndteres som beskrevet ovenfor (se side 20). Viser der 

sig i løbet af projektet behov for at flytte arbejdspladser, skal de nye arbejdspladser hol- 

26

des i afstand til de § 3-beskyttede søer for at undgå påvirkning af plante- og dyrelivet 

tilknyttet disse. 

Udvidelse af havnemolen ud i Storstrømmen kan lokalt betyde ændrede strømforhold, 

som kan resultere i en øget sedimentation af fint materiale på læsiden af havnen (både øst 

og vest). For standengsvegetationen vest for havnen kan dette være en positiv konsekvens, 

idet denne sedimentflade vil koloniseres af arter fra strandengen, og habitaten 

således udvides. 


Påvirkningen af natur er de samme som beskrevet for løsning A1. Anlægsperioden på 26 

måneder vil dog betyde en mindre forstyrrelse af fugle og marine pattedyr. Løsning A2 er 

dog kun et reelt alternativ, hvis der samtidig etableres en ny vejbro (opgave B), hvilket 

betyder at den endelig miljøvurdering også skal tage påvirkninger fra dette projekt med i 

betragtning. Det kan derfor på nuværende grundlag ikke udelukkes, at der vil være en 

påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området for 

løsning A2 i kombination med opgave B. 


Anlægsperioden på 30 måneder er kortere end for A1 og vil derfor betyde en mindre forstyrrelse 

af fugle og marine pattedyr. Dog er løsning A3 kun et reelt alternativ, hvis der 

samtidig etableres en ny jernbanebro (opgave B). Der vil dermed skulle graves arbejdskanaler 

ved begge broer, og sedimentmængden, som skal håndteres, og dermed også konsekvenserne 

heraf, vurderes på nuværende grundlag at svare omtrent til sedimentmængden i 

løsning A1-alt. Afgravningen af nogle af arbejdskanalerne ved den nye bro vil foregå 

tættere på Natura 2000-området end for A1-alt, og det kan derfor på nuværende grundlag 

ikke udelukkes, at der vil være en påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget 

for Natura 2000-området for løsning A3 i kombination med opgave B. 


Der er ingen yderligere påvirkninger af naturforhold ved etablering af alternativ A4 i 

forhold til beskrivelsen for løsning A1. 


Såfremt der anvendes sprængning i forbindelse med nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro, 

vil det medføre en forstyrrelse af fuglelivet tilknyttet Natura 2000-området. De 

væsentligste nedrivningsaktiviteter bør derfor så vidt muligt planlægges udenfor fuglenes 

raste- og yngleperiode. Det vurderes dog at de mest forstyrrende aktiviteter vil være af så 

kortvarig karakter, at projektet ikke vil have negativ effekt på bevaringsstatus for de udpegede 

fuglearter. 

27

Som tidligere nævnt findes der marsvin i Storstrømmen hele året rundt men i beskedne 

tætheder. I værste fald vil der kunne befinde sig marsvin så tæt på hvor der sprænges, at 

de kan blive dræbt eller alvorligt beskadiget. Derfor vurderes det, at der af hensyn til marsvin 

skal varsles med særlige akustiske alarmer (ADDer) inden sprængning for at 

skræmme marsvin væk fra området. 

Dele af den eksisterende overbygning er overfladebehandlet med blymønje, som udover 

bly også har et stort indehold af en række andre tungmetaller og PCB. I nedrivningsarbejderne 

skal det, så vidt muligt, sikres at de malede dele håndteres på en måde, så der ikke 

sker en unødig stor spredning til det omkringliggende miljø eksempelvis ved tæt afdækning 

og opsamling af faldende materialer. 

Isoleret set vurderes det dermed, at opgave C ikke vil medføre varige negative påvirkninger 

af områdets naturforhold. Men nedrivning af Storstrømsbroen er kun aktuel, hvis der 

samtidig etableres en ny bro (opgave B), og en endelig miljøvurdering af påvirkninger på 

dyrelivet i projektområdet kan derfor først udføres når der forefindes et samlet projektgrundlag. 

28

Grundvand 

Det meste af Masnedø er udpeget med drikkevandsinteresser. På Falster er der udpeget 

drikkevandsinteresser, herunder særlige drikkevandsinteresser jf. Figur 5. Umiddelbart 

nord for den planlagte arbejdsplads ligger to indvindingsboringer som bruges til processpildvand 

i fødevareproduktion. 

Figur 6. Drikkevandsinteresser omkring Storstrømsbroen 


Der forventes ikke noget jordarbejde i forbindelse med projektet. I forbindelse med håndtering 

og oplagring af affald og materiel på arbejdspladserne skal det sikres, at der ikke 

sker spild og forurening på arbejdspladsen med risiko for nedsivning til drikkevandsinteresser. 

Der vil således være krav om eksempelvis spildbakker og lignende. Med disse 

forholdsregler vurderes det, at der ikke vil være nogle påvirkninger af grundvand for løsning 

A1 eller A1-alt. 


Påvirkninger af grundvand er de samme som beskrevet for løsning A1. 


A3 vil benytte de samme arbejdspladser som i opgave B, men placeringen af arbejdspladserne 

kendes pt. ikke. Der henvises derfor til dispositionsforslagsrapporten for opgave B 

29

for en nærmere beskrivelse af påvirkninger af grundvand som følge af arbejdspladser for 

denne løsning. Der forventes ikke at være påvirkninger af grundvand ved selve broarbejdet. 


Der er ingen yderligere påvirkninger af grundvandsforhold ved etablering af alternativ A4 

i forhold til beskrivelsen for løsning A1. 


Opgave C vil benytte de samme arbejdspladser som i opgave B, men placeringen af arbejdspladserne 

kendes pt. ikke. Der henvises derfor til dispositionsforslagsrapporten for 

opgave B for en nærmere beskrivelse af påvirkninger af grundvand som følge af arbejdspladser 

på land.. Først når placeringen af arbejdspladserne foreligger, vil en vurdering af 

grundvandsforhold i forbindelse med fx nedknusning af beton være mulig. Der forventes 

ikke at være påvirkninger af grundvand ved selve nedrivningsarbejdet. 

30

Landskab 

Landskabet i projektområdet ved Storstrømsbroen er primært formet af sidste istid, 

Weichsel, der begyndte for 115.000 år siden og hvor Danmark var isfrit det meste af tiden. 

Alligevel gled gletcherisen over landskabet flere gange og det er specielt i slutningen 

af Weichsel (ca. 10.000 - 20.000 år), at landskabet har fået sin endelige form. Kysterne er 

også primært formet af isen i denne periode, men også af de kræfter, som havets bølger 

har eroderet og aflejret materiale med siden. 

Morænelandskaber og smeltevandssletter findes foran israndslinjerne, som er dannet af 

smeltevandsfloder. Åsene er hovedsageligt dannet under isens hovedfremstød under sidste 

istid af smeltevandsfloder, som løb ovenpå eller i glecherisen. Efter isens bortsmeltning 

er materialet med blandt andet grus og sand i blevet liggende. På Falster findes flere 

israndslinjer, som trods senere udglatning stadig kan erkendes i landskabet fx Vålse 

Vesterskov over Eskilstrup, dvs. umiddelbart syd for Storstrømsbroen. Her findes også 

Falsters højeste punkt, Bavnehøj, som i dag er et regionalt råstofområde, der er dannet 

ved de ældste genfremstød af Nordøstisen. Et yngre markant israndstrøg på Falster strækker 

sig fra Farøbroen og videre mod øst. 

Figur 7. Landskabsformer i projektområdet. 

Nord for Vordingborg markerer Stuby Ås sig på tværs, inden landskabet flader ud i den 

lavtliggende hedeslette ned mod Masnedsund. På Masnedø er der kun få spor af det oprindelige 

landskab. Knudshoved Odde vest for Masnedø er det synlige spor af en randmoræne 

fra slutningen af sidste istid, Weichsel, hvis undersøiske forlængelse kan følges ud i 

Smålandsfarvandet. De enkelte bakker i randmorænen er koblet sammen af senglaciale 

ferskvandsaflejringer og postglaciale strandvolde, tomboloer og tanger. Retningen af 

31

Knudshoved Odde betyder, at selv små ændringer i den dominerende vindretning får erosion 

og pålejring til at skifte side fra oddens nord - til sydside eller omvendt. 

Visuelt er kystlandskabet domineret af Storstrømsbroen. Desuden er både Masnedø og 

kysten ved Orehoved præget af dæmningen med jernbanen, store bygninger og anlæg i 

tilknytning til havne, kraftvarmeværk m.m. 


Der vil ikke være påvirkninger af landskabet, hverken de geologiske forhold eller de 

landskabelige forhold som følge af projektet. Både løsning A1 og A1-alt udføres med en 

overbygning svarende til den eksisterende bro, og broen som landskabselement vil derfor 

være uændret i driftsfasen. 

De planlagte arbejdsområder på Falster vil i arbejdsperioden fremstå tydelige, da de er 

beliggende nær boligområde ved Orehoved. Desuden vil permanente anlæg som fx udvidelse 

af havnen og bygninger på Orehoved Havn yderligere kunne give havneanlægget en 

visuelt mere dominerende fremtræden i driftsfasen. 


Påvirkninger af landskab er de samme som beskrevet for løsning A1. 


A3 er kun et reelt alternativ såfremt, at der bygges en ny jernbanebro (opgave B) vest for 

den eksisterende bro. I løsning A3 vil blive benyttet de samme arbejdspladser som i opgave 

B, og der henvises derfor til dispostionsforslagsrapporten for opgave B for en beskrivelse 

af de landskabelige konsekvenser af arbejdsområder. Selve broen udføres med 

en buet overbygning som den eksisterende, og dette karakteristiske landskabselement vil 

dermed blive bevaret. 


Der er ingen yderligere påvirkninger af landskab ved etablering af alternativ A4 i forhold 

til beskrivelsen for løsning A1. 


Opgave C vil kun blive udført, hvis der bygges en ny bro (opgave B) vest for den eksisterende, 

og opgave C vil da benytte de samme arbejdspladser som opgave B. Der henvises 

derfor til dispositionsforslagsrapporten for opgave B for beskrivelse af visuelle konsekvenser 

af arbejdspladser. Nedrivning af broen vil betyde, at et karakteristisk og markant 

visuelt element fjernes fra området, og med etablering af en ny bro vil det visuelle indtryk 

af landskabet ændres markant. 

32

Arkæologi og kulturarv 

Information om arkæologiske og kulturhistoriske interesser i området er hentet fra Kulturstyrelsens 

database 'Fund og fortidsminder', hvor fortidsminder og steder med arkæologiske 

fund er registreret /22/. Desuden beskrives udpegninger fra kommuneplanerne fra 

henholdsvis Vordingborg og Guldborgsund Kommune /28//29/ samt Danmarks Miljøportal 

/34/. 

Figur 8. Kulturarvsudpegninger omkring Storstrømsbroen 

Fund og fortidsminder 

De nærmeste beskyttede fortidsminder er 16 rundhøje fra oldtiden som ligger i Orehoved 

Skov. Derudover findes et søfort, Masnedøfortet, på den vestlige side af Masnedø, der 

blev anlagt i 1912-15 til sikring af forbindelsen imellem Sjælland og Lolland-Falster 

(Figur 8). I dag anvendes bygningerne til forskellige kulturelle arrangementer, og har 

således udover de kulturhistoriske værdier også en rekreativ værdi. 

På Falster findes to beskyttede diger vest for Orehoved Havn på hver sin side af Lymose 

Skov (Figur 8). 

I 2010 blev gennemført arkæologiske forundersøgelser i tilknytning til anlæg af kabler 

ved Orehoved. Her er det konstateret, at de arkæologiske interesser i området også forekommer 

uden for det registrerede kulturarvsareal, hvilket betyder, at arealets reelle udstrækning 

er meget større end først antaget. På baggrund af dette har Museum Lolland- 

Falster vurderet, at fremtidigt anlægsarbejde uanset beliggenhed i mellem Lymose Skov 

og Orehoved potentielt vil kunne forårsage en ødelæggelse af vigtige fortidsminder /23/. 

33

I forbindelse med uddybning af Vordingborg Nordhavn (2005) blev klappet opgravet 

materiale i området. Det opgravede materiale indeholdt genstande fra middelalder, renæssance 

og nyere tid i området /24/. 

Kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger 

Der er udpeget kulturmiljøer i kommuneplanerne og disse omfatter en bred vifte af landskabselementer 

som fx hovedgårde og godslandskaber, bygninger opført efter en særlig 

lokal tradition, lystbådehavne, en jernbanestrækning med stationer eller et industrimiljø. 

Kulturmiljøer defineres som geografisk afgrænsede områder, der ved deres fremtræden 

afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling, og udpegningen bygger på 

den opfattelse, at ødelæggelse og forringelse af et kulturmiljø ikke kan opvejes af erstatninger, 

da den historiske værdi ikke kan genskabes. Større ændringer af landskabets tilstand 

kræver derfor tilladelser eller accept fra kommunen, og en sådan tilladelse vil som 

hovedregel kun blive givet, hvis områdets kulturhistoriske værdi ikke forringes /25/. 

Vest for Storstrømsbroen findes fire mindre udpegninger af kulturmiljøer. På vestsiden af 

Storstrømsvej ligger Restaurant Falstria og Brohallen, der blev bygget i 1936-1938 som 

henholdsvis kaffesalon og udstillingsbygning i tilknytning til opførelsen af Storstrømsbroen. 

Udstykningen Brovænget kom til i 1951, og består af 12 ens huse for ansatte ved 

finerfabrikken i Orehoved. 

Kulturmiljøudpegningerne i landsbyen Orehoved vidner om byens historie som stations- 

og færgeby før Storstrømsbroen blev bygget /25/. Udpegningerne omfatter: 

• et hvidkalket DSB-havnefyr fra 1895 på færgehavnens mole, 

• DSB-tjenesteboliger (Havnegade 1A - 1B) som er en toetages bygning i gule sten, 

med rødt tegltag 

• jernbaneterræn øst for DSB-tjenesteboligerne samt 

• italiensk inspireret villa der tilhørte Rasmus Sigvardt, en lokal driftig erhvervsmand 

i starten af 1900-tallet. 

Fyret på Orehoved Havn er desuden fredet, hvilket betyder, at bygningen skal holdes i 

forsvarlig stand og ikke må ændres eller rives ned uden tilladelse fra myndighederne. 

Storstrømsbroen er en offentligt ejet bro ældre end 50 år, og den er dermed omfattet af 

bekendtgørelse om orientering af Skov- og Naturstyrelsen forinden nedrivning eller salg 

til private af visse ikke fredede bygninger m.v. /27/. Den ansvarlige myndighed, Kulturstyrelsen, 

har tilkendegivet at de ønsker broens overbygning bevaret i forbindelse med 

renovering. Ved en eventuel nedrivning af den eksisterende bro, ønsker Kulturstyrelsen 

ikke at rejse en fredningssag. 


Det vurderes, at der ikke vil være påvirkninger af beskyttede diger, fredede fortidsminder 

eller kirkeomgivelser ved projektet. 

34

Inden arbejdspladserne kan etableres, må det forventes at de ansvarlige museer (Museum 

Lolland- Falster og Vikingeskibsmuseet) vil udføre arkivalsk kontrol af de berørte arealer. 

Hvis disse undersøgelser bekræfter museerne i, at der er arkæologiske interesser på 

arealerne, må etableringen af arbejdspladserne afvente en nærmere arkæologisk undersøgelse 

af disse. Der er som redegjort ovenfor gjort en række fund i 2010 mellem Orehoved 

og Lymose Skov, og det er således en reel mulighed, at der vil skulle udføres arkæologiske 

forundersøgelser på arbejdspladsarealerne for løsning A1 og A1-alt. 

Ved udvidelse af Orehoved Havn er der risiko for en påvirkning af havnefyret, som er et 

beskyttet kulturmiljø og en fredet bygning. Det skal sikres, at aktiviteter, som resulterer i 

kraftige vibrationer, fx nedknusningsanlæg, ikke placeres i umiddelbar nærhed af fyret, så 

det undgås, at der vil ske skader på bygningen. Det kan være relevant at gennemfotografere 

fyrtårnet, inden nedknusningsaktiviteter iværksættes. 


Påvirkninger af arkæologi og kulturarv er de samme som beskrevet for løsning A1. 


A3 er kun et reelt alternativ såfremt, at der bygges en ny jernbanebro (opgave B) vest for 

den eksisterende. I løsning A3 vil blive benyttet de samme arbejdspladser som i opgave 

B. Der henvises derfor til dispostionsforslagsrapporten for opgave B for en beskrivelse af 

påvirkninger af arkæologi og kulturarv ved etablering af arbejdspladser. 


Der er ingen yderligere påvirkninger af arkæologi og kulturarv end dem der er beskrevet 

for løsning A1. 


Opgave er kun et reelt alternativ såfremt, at der bygges en ny jernbanebro (opgave B) vest 

for den eksisterende bro. I opgave C vil blive benyttet de samme arbejdspladser som i 

opgave B, og der henvises derfor til dispostionsforslagsrapporten for opgave B for en 

beskrivelse af påvirkninger af arkæologi og kulturarv ved etablering af arbejdspladser. 

I forhold til nedrivning af Storstrømsbroen har Kulturstyrelsen tilkendegivet, at de ikke 

agter at frede den eksisterende Storstrømsbro. 

Nedknusningsanlæg på land skal placeres i passende afstand til det fredet havnefyr på 

Orehoved Havn, således at vibrationsskader undgås. Det kan være relevant at gennemfotografere 

havnefyret, inden nedknusningsaktiviteter iværksættes. 

35

Rekreative interesser 

De rekreative interesser i projektområdet omfatter stisystemer, fritidshavne og friluftsområder 

udpeget i Kommuneplanerne /28/29/. Ved ændring eller placering af nye anlæg 

eller aktiviteter i områderne skal det sikres, at befolkningens adgang til området og de 

naturbaserede rekreative interesser ikke forringes. 

Storstrømsbroen er den eneste forbindelse for fodgængere og cyklister mellem Sjælland 

og Falster. En foreløbig undersøgelse af trafikken på stiforbindelsen foretaget i uge 26-29 

i 2011 viste, at der passerer i gennemsnit 58 cykler og knallerter over broen om dagen. En 

interviewundersøgelse af driftsentreprenører, der arbejdede på broen i 2009 viste, at ca. 

10 fodgængere om dagen passerede broen i sommerhalvåret, mens tallet var ca. 5 fodgængere 

om dagen i vinterhalvåret. 

Den nationale cykelrute, nr. 7 (Sjællands Odde – Rødby Havn) passerer over Storstrømsbroen. 

Der findes ingen kortlagte rekreative stier på Masnedø, og stierne i Guldbordsund 

Kommune er ikke kortlagt. 

Storstrømmen er et meget benyttet farvand for lystsejlere især i sommerperioden. De 

nærmeste lystbådehavne er Gåbense lystbådehavn og en lille havn vest for Masnedø gødningshavn. 

Der foreligger ingen data på antallet af lystbåde, der sejler gennem Storstrømmen 

om året, men brovagten på Masnedsundbroen har i 2009 registreret ca. 1600 

gennemsejlinger af ikke-erhvervsfartøjer (primært lystsejlere). Dette tal giver en indikation 

af, at farvandet generelt er populært blandt lystsejlere. 

Figur 9. Rekreative interesser omkring Storstrømsbroen. 

36


I løsning A1 og A1-alt vil Storstrømsbroen blive lukket for cyklister og fodgængere ved 

udførelsesperiodens start. Dermed vil den eneste forbindelse mellem Sjælland og Falster 

være over Farøbroen, hvor det ikke er muligt at passere på cykel eller til fods. 

Nedlæggelse af cykel- og gangsti over Storstrømmen vurderes at være en forringelse af 

de rekreative muligheder i området. Ud over de lokale beboere er der også turister som 

bruger stiforbindelsen over Storstrømsbroen og dermed får en oplevelse af de danske øer 

og kyststrækninger, som det kun er muligt at opleve få andre steder i landet. For at vurdere 

betydningen af påvirkningen kræves en repræsentativ tælling af passerende på stiforbindelsen 

ved det videre projektarbejde. 

Renoveringsarbejdet på Storstrømsbroen er planlagt til at vare i 36 måneder (A1-alt 26 

måneder), og her vil der i perioder være restriktioner for skibstrafikken med hensyn til 

hvilke fag, der kan/må passeres. Arbejdet vil dog blive tilrettelagt, så der under hele perioden 

som minimum holdes to gennemsejlingsfag åbne for sejlads, og det vurderes derfor 

at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af skibstrafikken. 


Løsning A2, en ren jernbanebro, vil blive etableret med en 3,5 meter servicevej, som vil 

kunne bruges af cyklister og fodgængere. Der vil således kun være påvirkning i form af 

midlertidig lukning af stiforbindelsen over Storstrømmen i dele af anlægsperioden. Påvirkningen 

vurderes at være af mindre betydning for de rekreative interesser i området. 

Ligesom for løsning A1, vil der i perioder være restriktioner for skibstrafikken med hensyn 

til hvilke fag, der kan/må passeres. 


Løsning A3 vil blive lavet i kombination med en ny jernbanebro, som vil have en 3,5 

meter bred servicevej, som vil kunne benyttes af fodgængere og cyklister. Linjeføringen 

af en ny bro vil være lidt anderledes end den nuværende, dvs. at brofæstet på Falster vil 

være nogen hundrede meter forskudt mod vest i forhold til det eksisterende. Det forventes 

på de nuværende projektgrundlag, at stiforbindelsen lukkes i dele af anlægsperioden. 

Dette vurderes dog at være af mindre betydning for de rekreative muligheder i området. 


Løsning A4 omfatter at der i kombination med A1 etableres en gang- og cykelsti, så en 

stiforbindelse over Storstrømsbroen opretholdes. Som for A1 vil det dog ikke være muligt 

at passere over broen i anlægsfasen, og konsekvenserne heraf er som beskrevet for løsning 

A1. 

37


Da den eksisterende bro først rives ned, når den nye bro er i drift, vil der ikke blive lukket 

for passage for cyklister og fodgængere i forbindelse med projektet. Under nedrivningsarbejdet, 

som forventes at strække sig over 24 måneder, kan det blive nødvendigt at spærre 

for gennemsejling i nogle sektioner af broen i begrænsede perioder. 

38

Råstoffer, affald og sedimenthåndtering 

Renovering af Storstrømsbroen kræver et betydeligt forbrug af råstoffer, især beton, stål 

og asfalt og generere en mængde affald. Desuden skal der håndteres en større mængde 

sediment i forhold ved de marine udgravninger. I dette afsnit gives et foreløbigt skøn over 

de mængder af råstoffer, affald og sedimenthåndtering. 

Råstoffer 

Beton fremstilles af sand, grus, kalk og vand som brydes i danske grusgrave. Hertil kommer 

stål til armering. Den samlede indvinding af sand, grus og sten i Region Sjælland i 

2010 var på 3.186.000 m 3 og den national indvinding var i 2010 på ca. 18.269.000 m 3 

/30/. 

Asfalt fremstilles ved raffinering af olie og blandes med grus som brydes i regionale 

grusgrave. Forbruget af asfalt vurderes at være begrænset og forventes derfor ikke at udgøre 

et råstofmæssigt problem på nationalt eller regionalt plan. 

Stål fremstilles af jern, som importeres fra fx Europa, Indien eller Kina og forarbejdes i 

Danmark. Med det nuværende årlige forbrug af jern på verdensplan forventes de eksisterende 

ressourcer at vare ca. 120 år /31//32/. På trods af at jern er en ikke fornybar ressource, 

anses det ikke for at være en begrænset ressource. 

Tabel 4. Oversigt over skønnet råstofforbrug. Tallene er foreløbige skøn plus 10 %, idet der 

tages forbehold for ikke medtagne mængder fra fx spor, sveller, autoværn, belysning, beton 

til reparation mm. 

Råstofforbrug A1 A1-alt A2 A3 A4 

Beton 16.500 0 14.500 15.000 0 

Stål 4.500 18.000 3.000 3.000 1.000 

Asfalt 2.500 1.500 0 2.500 0 

Ballast 9.500 12.500 11.000 0 0 

Affald 

Alt affald fra projektet kildesorteres og håndteres som foreskrevet i de involverede kommuners 

erhvervsaffaldsregulativer, mens dagrenovation fra skurbyer og lignende bortskaffes 

ved de afhentningsordninger, der er i de enkelte kommuner. 

Tabel 5. Oversigt over skønnet affald. Tallene er foreløbige skøn plus 10 %, idet der tages 

forbehold for ikke medtagne mængder fra fx spor, sveller, autoværn, belysning, beton til 

reparation mm. Affaldsmængderne for løsning C er estimerede ud fra /1/. 

39

Affald A1 A1-alt A2 A3 A4 C 

Beton 24.000 32.500 24.500 32.500 0 250.000 

Stål 1.500 21.000 1.500 2.000 0 19.800 

Asfalt 500 500 500 500 0 500 

Ballast mm. 9.500 9.500 9.500 9.500 0 12.000 

Dele af den eksisterende overbygning er overfladebehandlet med blymønje, som er tungmetalholdig. 

Ligeledes kan dele af overbygningen være behandlet med PCB-holdig maling. 

Det påregnes at overbygningen opdeles i passende stykker, fjernes og efterfølgende 

transporteres til en godkendt modtagestation, som vil varetage afrensningen af malingrester. 

Der vil derfor kun skulle afrenses maling de steder på overbygningen, hvor den skal 

deles. Under dette arbejde vil broen dækkes af, således malingrester så vidt muligt opsamles 

og ikke spredes til det omkringliggende miljø. 

Skærver fra jernbanetrugets ballast kan sandsynligvis genanvendes i andre jernbaneprojekter 

eller genbruges i fx asfaltindustrien. 

Sedimenthåndtering 

Der forventes på det nuværende grundlag ikke, at der skal udføres gravearbejde på land 

med tilhørende jordhåndtering. Ved udgravningen til sejlrender skal der dog håndteres 

betragtelige mængder sediment (Tabel 5). Sediment kan normalt klappes på en godkendt 

klapplads, men såfremt sedimentet viser sig at være forurenet, kan det være nødvendigt at 

deponere en del mængde i et egnet deponi. 

Tabel 6 Estimerede sedimentmængder (1000 m 3 

) der skal bortskaffes ved de enkelte løsninger. 

Tallene for løsning A3 og C medregner ikke udgravet sediment fra opgave B. 

A1 A1-alt A2 A3 A4 C 

Sedimentmængde 185 385 185 185 185 385 


Forventet råstofforbrug og affaldsmængde ved udskiftning af hele vejtruget og omisolering 

af jernbanetruget (A1) eller udskiftning af både vej- og banetrug (A1-alt) er angivet i 

Tabel 4. Forbruget af beton svarer til ca. 0,5 procent af den regionale indvinding af sand, 

grus og sten. Forbruget af stål og asfalt er ligeledes begrænset set i et nationalt perspektiv. 

Løsning A1-alt er en ren stålbro, og der anvendes derfor ikke noget beton, men en væsentlig 

mængde stål i forhold til de andre løsninger. Forbruget af stål og dermed jern forventes 

dog ikke at udgøre at ressourcemæssigt problem i nationalt eller globalt perspektiv. 

Betonaffald stammer primært fra nedrivning af vejtrug, og det formodes at blive fragtet til 

nedknusningsanlæg på land, hvorefter det transporteres til mellemdepot med henblik på 

genanvendelse i andre anlægsprojekter eller det nedsmeltes og genanvendes. Stålaffald 

sendes ligeledes til omsmeltning og genanvendelse. Ballast består primært af skærver fra 

40

jernbanetruget, som sandsynligvis kan genanvendes i andre jernbaneprojekter eller genbruges 

i fx asfaltindustrien. 

Det vurderes, at der kun fremkommer affaldsfraktioner, hvor behandlings- og deponeringskapaciteten 

er tilstrækkelig. Idet gældende regler for affaldshåndtering overholdes, 

vurderes der ikke at ville være væsentlige konsekvenser for miljøet i forbindelse med 

håndtering og bortskaffelse af affald fra projektet. 

Stilladser afdækkes i de tilfælde, hvor der skal fjernes potentiel tungmetal- eller PCBholdig 

maling fra overbygningen. Erfaringsmæssigt vil afdækningen af stillads tilbageholde 

hovedparten af miljøfremmede partikler. Lægges der til, at der kun skal renses i de 

områder, hvor overbygningen skal deles, vurderes spredningen af tungmetal og/eller 

PCB-holdig maling at være så begrænset, at den ikke vil være forbundet med nogen væsentlige 

miljøkonsekvenser. 


Forventet råstofforbrug og affaldsmængde ved nedrivning af vejtrug og omisolering af 

jernbanetruget (A2) er angivet i Tabel 4 og Tabel 5, og påvirkningerne svarer til dem 

beskrevet for løsning A1. 


Forventet råstofforbrug og affaldsmængde ved nedrivning af vej- og banetrug og etablering 

af nyt vejtrug (A3) er angivet i Tabel 4 og Tabel 5, og påvirkningerne svarer til dem 

beskrevet for løsning A1. 


Ved etablering at stiforbindelse på det nye vejtrug forbruges ydereligere en mindre 

mængde beton på ca. 1000 t i forhold til A1, hvilket dog er uden betydning i forhold til 

det samlede forbrug af råstoffer. 


Den samlede mængde affald er opgjort til ca. 285.000 t fordelt på ca. 253.000 t beton, ca. 

19.800 t stål og ca. 12.000 t ballast som også omfatter bl.a. elinstallationer, træ, isolering 

mm. (Tabel 5) /2/. Til håndtering af den betydelige mængde beton, er der i dette notat 

vurderet en mulig placering til nedknusningsanlæg på land i Orehoved Havn eller syd for 

havneområdet. 

41

Støj og luft 

I forbindelse med de forskellige muligheder for renovering af den eksisterende Storstrømsbro 

(opgave A) eller nedrivningen af broen (opgave C) beskrives i det følgende de 

overvejelser og hensyn, der forventes at være nødvendige i forhold til at begrænse de 

forventede støjpåvirkninger og luftforurening. 

Støj 

Banedanmark har forskellige forholdsregler i forbindelse med anlæg af nye jernbanestrækninger 

og ved større anlægsarbejder på eksisterende strækninger, som bl.a. omfatter 

hensyn til beboerne i området i forhold til støj og vibrationer/33/. 

Generende støj kan sjældent undgås, men arbejdet udføres så vidt muligt i dagtimerne, 

hvis det kan lade sig gøre af hensyn til afviklingen af togtrafikken. Beboerne bliver orienteret 

om arbejdets gang og bliver varslet om tidspunkter, hvor støjgenerne kan forventes 

at blive særligt store. 

I forbindelse med anlæg af nye eller udbygning af eksisterende jernbanestrækninger kan 

mærkbare vibrationer sjældent undgås. Derfor tages der hensyn til de omkringboende. 

Det vurderes fx om vibrationsniveauet kan reduceres, hvis der anvendes alternative arbejdsmetoder. 

Det sker blandt andet med løbende orientering og varsel om tidspunkter 

med særlig vibrations- og støjbelastning. Inden anlægsarbejder igangsættes, vil der blive 

gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, så der foreligger dokumentation, 

hvis der mod forventning skulle opstå skader. 

Luftforurening 

I forbindelse med aktiviteter på Orehoved Havn og omkring Storstrømsbroen være emissioner 

fra sejlads af skibe. Disse vil bidrage til luftforureningen med: 

• Kvælstofoxider (NOx) 

• Svovloxider (SOx) 

• Uforbrændte kulbrinter (VOC) 

• Partikler 

NOx + VOC danner ozon og NOx + SOx danner ”sekundære partikler”. Partikler og ozon 

fører til forkortelse af forventet levealder og flere tilfælde af astma og hjertekarsygdomme. 

NOx og SOx fører til forsuring, NOx fører til overgødskning og ozon ved 

jorden skader plantevækst. 

42


Løsning A1 har den længste varighed (36 måneder, A1-alt 26 måneder), og den forventes 

derfor at kunne medføre gener i længere tid for befolkningen. 

Dette håndteres ved information jf. ovenfor men også ved mulige afværgeforanstaltninger 

eksempelvis i form af støjskærme, særlige skærpede emissionskrav til entreprenørudstyr 

med partikelfiltre og lastbiler med EURO 5 eller nyere, anvendelse af miljødiesel med 

max. 0,05 % svovl til sejlads, håndhævelse af maksimalt tilladt tid for tomgangskørsel, 

brug af eldrevet udstyr, hvor muligt (pumper, kompressor mv.), dokumentation for løbende 

vedligehold af maskiner, håndtering af spild- og støvproblemer både på land og omkring 

broen osv. 

Det bemærkes, at det af arbejdsmiljømæssige hensyn generelt skal sikres, at både emissioner 

af partikler fra jordhåndtering og dieselemissioner reduceres mest muligt. 

Endelig anbefales det at der indhentes miljødeklaration hos leverandører med henblik på 

at benyttede materialer er bedst egnede og mindst miljøbelastende. 


Intensiteten af de beskrevne konsekvenser samt afværgeforanstaltninger er de samme som 

beskrevet for løsning A1. Dog er anlægsperioden på 26 uger ca. 10 uger kortere end A1. 


Intensiteten af de beskrevne konsekvenser samt afværgeforanstaltninger er de samme som 

beskrevet for løsning A1. Dog er anlægsperioden på 26 uger ca. 10 uger kortere end A1. 


Konsekvenser og afværgeforanstaltninger er de samme som beskrevet for løsning A1. 


Miljøgener og afværgeforanstaltninger er principielt de samme som beskrevet for løsning 

A1, men varigheden af nedrivningsarbejderne vil være 24 måneder, dvs. 12 uger kortere 

end for A1. 

43

Kumulative forhold 

Renoveringsarbejdet af Storstrømsbroen vil foregå samtidig med gennemførelse af projektet 

"Femern – danske jernbanelandanlæg". Der kan således imødeses anlægsaktiviteter 

på landsiden af både Falster og Masnedø, som kan bidrage til yderlige forstyrrelse og støj 

i forhold til de påvirkninger, der er beskrevet for opgave A. 

Hvis der i forbindelse med "Femern bælt – danske jernbanelandanlæg" skal etableres en 

fast bro over Masnedsund, skal der udgraves en sejlrende gennem Masnedø Østflak. Der 

forventes en afgravningsmængde på mellem 150.000 m 3 alt efter det endelige design. 

Denne sejlrende vil blive afgravet i samme periode, som gravearbejderne i opgave A og 

eventuelt også i opgave B foregår. Der vil således være en øget forstyrrelse af havmiljø, 

fugle, sejlads m.m. Der vil også være et væsentligt større klapbehov. Dette er i særdeleshed 

tilfældet for løsning A3 og C, hvor der også skal afgraves til en ny bro (opgave B). 

Dermed kan det samlede klapbehov komme op på ca. 763.000 m 3 

opgravet sediment. 

Projektet "Femern – danske jernbanelandanlæg" vil skulle bruge betragtelige mængder 

råstoffer og vil generere en stor mængde affald i samme periode, som opgave A (og eventuelt 

opgave B). 

Guldborgsund Kommune har redegjort for ønske om udvikling af Orehoved Havn til et 

fremtidigt knudepunkt for godstransport i regionen. Havneudvidelsen skal ske i sammenhæng 

med etablering af en ny omfartsvej udenom Orehoved Landsby /35/. Der er afholdt 

idéfase i 2010, men endnu ikke igangsat VVM for projektet. Udvidelse af havnen er foreslået 

som opfyldning af ca. 2-500.000 m 2 havbund. Nærværende projekt overlapper således 

med Kommunens ønske om at udvide Orehoved Havn, da de 30.000 m 2 

havneudvidelse 

til arbejdsareal ligger indenfor området, som kommunen ønsker at inddrage til havneudvidelse. 

44

Referencer 

/1/Banedanmark 2012. Renovering af Storstrømsbroen. Definitionsfaserapport. 

/2/Banedanmark 2012. Nedrivning af Storstrømsbroen. Definitionsfaserapport. 

/3/Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og 

foranstaltninger på søterritoriet (VVM), BEK nr. 809 af 22/08/2005 

/4/ Bekendtgørelse af lov om planlægning, nr. 937 af 24. september 2009. 

/5/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 408 af 01/05/2007, Miljøministeriet. 

/6/ Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt 

beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger 

samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet, BEK nr 

874 af 02/09/2008. 

/7/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 933 af 24/09/2009, Miljøministeriet. 

/8/ Bekendtgørelse af lov om skove. LBK nr 945 af 24/09/2009. 

/9/ Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet, LBK nr 929 af 24/09/2009. 

/10/ Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs. LBK nr 654 af 15/06/2010. 

/11/ Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr. 1505 af 14/12/2006, Kulturministeriet. 

/12/Miljøministeriet 2011. Vandplan 2010-2015. Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 

2.5. Vanddistrikt: Sjælland. 

/13/Banedanmark, 2011. Sejlrende gennem Masnedø Østflak, Femern bælt danske landanlæg. 

/14/ Mills, E.M., Fonseca, M.S. 2003. Mortality and productivity of eelgrass Zostera marina 

under conditions of experimental burial with two sediment types. Mar. Ecol. Prog. 

Ser. 255: 127–134. 

/15/Orbicon, 2010. Teknisk notat – Biologisk screening Masnedø Østflak. 

/16/Cabaço, S., Santos, R., Duarte, C.M. 2008. The impact of sediment burial and erosion 

on seagrasses: A review. Estuarine, Coastal and Shelf Science, 79: 354–366. 

/17/Essink, K., 1999. Ecological effects of dumping of dredged sediments; options for 

management. Journal of Coastal Conservation, 5: 69-80. 

45

18/Miljøministeriet 2011. Natura 2000-plan 2009-2015. Smålandsfarvandet nord for 

Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Natura 2000-område nr. 173 

Habitatområde H152 Fuglebeskyttelsesområde F82, F83, F85, F86. 

/19/Baagøe, HJ & Jensen, TS (2007) Dansk pattedyratlas. Gyldendal. 

/20/Danmarks Miljøundersøgelser, 2008. High density areas for Harbour Porpoises in 

Danish Waters. DMU rapport 657. 

/21/ Danmarks Miljøportal 2012. Danmarks naturdata: 

http://www.naturdata.dk/search.aspx. 

/22/http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/ 

/23/Museum Lolland-Falster, 2010 Kulturhistorisk rapport for udgravningen ved Orehoved 

i forbindelse med Energinet.dks etablering af et 1,1 km langt kabeltracé til 400 kV 

jordkabler vest for Orehoved. 

/24/http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/197974/ 

/25/ Museum Lolland-Falster 2012. Kulturmiljøer Nørre Alslev Kommune: 

http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/historie/registranter/kulturmiljoe/index.asp. 

/26/ Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder 

og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald. BEK nr 1662 af 

21/12/2010 

/27/ Bekendtgørelse om orientering af Skov- og Naturstyrelsen forinden nedrivning eller 

salg til private af visse ikke fredede bygninger m.v. i offentligt eje. BEK nr 1125 af 

17/12/1997. 

/28/Kommuneplan Guldborgsund 2009-2012. 

http://www.guldborgsund.dk/da/Politik_og_fakta/Puljer_og_planer/Kommuneplaner.aspx 

/29/Kommuneplan Vordingborg 2009-2012. 

http://www.vordingborg.dk/cms/site.aspx?p=11880 

/30/Statistikbanken 2012. Råstofindvinding efter område, råstoftype og tid. Tilgængelig 

på www.statistikbanken.dk 

/31/Wenzel, H., Hauschild, M. & Alting, L. (1997): Environmental Assessment of Products, 

Volume 1 og 2. Institute of Product Development. 

/32/Nedermark, R., Wenzel, H. & Caspersen, N. 1998. Environmental Assessment of 

Products, Volume 2: Scientific Backgrounds. Chapter 8: Resource consumption as criteria 

in the environmental assessment of products. Institute for Product Development. London, 

Chapmann & Hall. 

46

33/Banedanmark, 2011, Jernbanen og støj. ISBN 978-87-90682-94-1. 

/34/ Danmarks Miljøportal, http://www.miljoeportal.dk/ 

/35/Guldborgsund Kommune 2009. Nordfalster erhverv og transport. 

/36/Purchon, R.D., 1937. Studies on the biology of the Bristol Channel. Proceedings of 

the Bristol Naturalists' Society, 8: 311-329 14. 

/37/Banedanmark, 2012. Hydraulisk modellering, fase 1, Ny forbindelse Storstrømmen. 

47

Eksisterende forbindelse - Banedanmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?