Eksisterende forbindelse - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

for en nærmere beskrivelse af påvirkninger af grundvand som følge af arbejdspladser for denne løsning. Der forventes ikke at være påvirkninger af grundvand ved selve broarbejdet. Påvirkninger ved løsning A4 Der er ingen yderligere påvirkninger af grundvandsforhold ved etablering af alternativ A4 i forhold til beskrivelsen for løsning A1. Påvirkninger ved opgave C Opgave C vil benytte de samme arbejdspladser som i opgave B, men placeringen af arbejdspladserne kendes pt. ikke. Der henvises derfor til dispositionsforslagsrapporten for opgave B for en nærmere beskrivelse af påvirkninger af grundvand som følge af arbejdspladser på land.. Først når placeringen af arbejdspladserne foreligger, vil en vurdering af grundvandsforhold i <strong>forbindelse</strong> med fx nedknusning af beton være mulig. Der forventes ikke at være påvirkninger af grundvand ved selve nedrivningsarbejdet. 30
Landskab Landskabet i projektområdet ved Storstrømsbroen er primært formet af sidste istid, Weichsel, der begyndte for 115.000 år siden og hvor Danmark var isfrit det meste af tiden. Alligevel gled gletcherisen over landskabet flere gange og det er specielt i slutningen af Weichsel (ca. 10.000 - 20.000 år), at landskabet har fået sin endelige form. Kysterne er også primært formet af isen i denne periode, men også af de kræfter, som havets bølger har eroderet og aflejret materiale med siden. Morænelandskaber og smeltevandssletter findes foran israndslinjerne, som er dannet af smeltevandsfloder. Åsene er hovedsageligt dannet under isens hovedfremstød under sidste istid af smeltevandsfloder, som løb ovenpå eller i glecherisen. Efter isens bortsmeltning er materialet med blandt andet grus og sand i blevet liggende. På Falster findes flere israndslinjer, som trods senere udglatning stadig kan erkendes i landskabet fx Vålse Vesterskov over Eskilstrup, dvs. umiddelbart syd for Storstrømsbroen. Her findes også Falsters højeste punkt, Bavnehøj, som i dag er et regionalt råstofområde, der er dannet ved de ældste genfremstød af Nordøstisen. Et yngre markant israndstrøg på Falster strækker sig fra Farøbroen og videre mod øst. Figur 7. Landskabsformer i projektområdet. Nord for Vordingborg markerer Stuby Ås sig på tværs, inden landskabet flader ud i den lavtliggende hedeslette ned mod Masnedsund. På Masnedø er der kun få spor af det oprindelige landskab. Knudshoved Odde vest for Masnedø er det synlige spor af en randmoræne fra slutningen af sidste istid, Weichsel, hvis undersøiske forlængelse kan følges ud i Smålandsfarvandet. De enkelte bakker i randmorænen er koblet sammen af senglaciale ferskvandsaflejringer og postglaciale strandvolde, tomboloer og tanger. Retningen af 31
Page 1 and 2: Indledende Miljøvurdering - Fagnot
Page 3 and 4: Indhold Side Indledning 6 Projektgr
Page 5 and 6: Påvirkninger ved løsning A2 43 P
Page 7 and 8: Projektgrundlag Dette kapitel beskr
Page 9 and 10: Lovgivning Dette kapitel beskriver
Page 11 and 12: Lov om Kystbeskyttelse I henhold ti
Page 13 and 14: Planlægning Kommuneplanerne for Vo
Page 15 and 16: Plannr. Generel anvendelse Beskrive
Page 17 and 18: Overfladevand Overfladevand er en s
Page 19 and 20: Sedimentspredningen er ikke modelle
Page 21 and 22: der udenfor ålegræssets vækstsæ
Page 23 and 24: knyttet naturtypen er ålegræs og
Page 25 and 26: Anden natur Der ligger ikke nogen f
Page 27 and 28: des i afstand til de § 3-beskytted
Page 29: Grundvand Det meste af Masnedø er
Page 33 and 34: Arkæologi og kulturarv Information
Page 35 and 36: Inden arbejdspladserne kan etablere
Page 37 and 38: Påvirkninger ved løsning A1 I lø
Page 39 and 40: Råstoffer, affald og sedimenthånd
Page 41 and 42: jernbanetruget, som sandsynligvis k
Page 43 and 44: Påvirkninger ved løsning A1 Løsn
Page 45 and 46: Referencer /1/Banedanmark 2012. Ren
Page 47: 33/Banedanmark, 2011, Jernbanen og

Eksisterende forbindelse - Banedanmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?