Eksisterende forbindelse - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

I farvandet ved Storstrømsbroen, som er udenfor EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 85, og ved Orehoved Havn, der grænser op til EF-fuglebeskyttelsesområdet, ses i vinteren primært flokke af knopsvaner, der fouragerer på ålegræs, og blishøns, der fouragerer på vandplanter, snegle, muslinger mv. Der kan være op til et par hundrede knopsvaner og nogle tusinde blishøns. Af andre fugle, der kan træffes her, er bl.a. flokke af troldænder og edderfugle. Desuden er havørn observeret i området flere gange. Spættet sæl observeres regelmæssigt i Storstrømmen hele året rundt, hvorimod gråsælen, som er forholdsvis sjælden i Danmark kun sjældent befinder sig i Storstrømmen. At de to sælarter er med på udpegningsgrundlaget skyldes i høj grad, at den del af Natura 2000området, som er habitatområde strækker sig helt til Rødsand syd for Lolland og Falster, som er et af de vigtigste yngleområder for begge sælarter i Danmark. Bredøret flagermus er en sjælden art i Danmark og findes især på Lolland, Falster og Møn, og den er registreret i nærheden af Storstrømsbroen /19/. Arten har dagkvarter i gamle hule træer eller gamle bygninger med træbeklædninger, iskældre o.l. Om natten jager den især i nærheden af store løvtræer og den er hyppigst registreret tæt på herregårde. Damflagermus er ligeledes udbredt på Lolland og Falster, men især omkring Guldborgsund, hvor den flyver lavt om natten for at fange føde. Den kan også fouragere over beskyttede kystvande, men er ikke registreret omkring Storstrømsbroen /19/. Der er ingen registreringer af de øvrige dyrearter på udpegningsgrundlaget i nærheden af projektområdet. Bilag IV-arter Marsvinet er den eneste hval, som findes regelmæssigt i danske farvande, hvor den typisk svømmer rundt i grupper af 2-5 dyr. Parringen finder sted i sensommeren, og hunnerne føder normalt en kalv per år, som efterfølgende dier hen imod et år. Marsvinet er meget alsidigt i sit fødevalg, men lever typisk af forskellige arter af fisk. Marsvinets udbredelse i Danmark er forholdsvis velundersøgt ved flytællinger og satellitmærkede dyr /20/. Undersøgelserne har vist at der findes marsvin i Storstrømmen året rundt, men i lave tætheder, hvorfor området er vurderet som værende af mindre betydning for bestanden. Markfirben er udbredt over det meste af Danmark, men findes muligvis ikke på Falster, Lolland og Langeland. Markfirbenet træffes på steder med bar og løs, gerne sandet jord. Det kan være heder, klitter overdrev, råstofgrave og på vej- eller jernbaneskråninger. Stedet skal have stor variation og forskellige planter, som giver mulighed for mange insekter, for at solbade og for at kunne søge tilflugt for fjender. Der er en enkelt registrering af markfirben på jernbaneskråningen på Masnedø /21/. Grønbroget tudse har en sydøstlig udbredelse i Danmark og findes på flere både større og mindre øer, men mangler helt i Jylland og er sjælden på Fyn og Sjælland. Arten har i en periode været i kraftig tilbagegang, men det totale antal synes nu at være stabiliseret. Grønbroget tudse yngler i mange typer af vandhuller, når blot de er solbeskinnede, har sparsom bredvegetation og der ikke er nogen særlig konkurrence fra andre padder eller fisk. Arten er observeret i 2010 i en § 3-beskyttet sø ca. 300 m fra broen ved Orehoved (Figur 4)/21/. 24
Anden natur Der ligger ikke nogen fredskovsområder eller naturudpegninger fra kommuneplanen i nærhed af projektområdet. Der er flere § 3-beskyttede områder i nærheden af projektområdet. Således er der en strandeng ca. 700 m fra broen (Figur 5) på østsiden af Masnedø. Strandengen har høj naturkvalitet og en naturlig zonering med mange karakteristiske arter som fx strandfirling, harril og jordbær-kløver. Vest for broen ligger Masnedø Rev, hvor der findes en lille § 3-beskyttet eng, der er omgivet af strandeng. Der findes ingen tilgængelige besigtigelser af området. På Falster ligger § 3-beskyttede strandenge langs med kysten vest for Orehoved og umiddelbart øst for broen, men der findes heller ingen tilgængelige besigtigelser af disse områder. Cirka 300 m vest for broen, ved Orehoved, ligger tre § 3-beskyttede søer. I den ene findes grønbroget tudse, der er beskyttet jf. Habitatdirektivets Bilag IV jf. i øvrigt ovenfor. Figur 5. Beskyttede naturområder omkring Storstrømsbroen. Påvirkninger ved løsning A1 Natura 2000 Som beskrevet i forrige kapitel vil der ske en spredning af sediment ind i Natura 2000området, hvilket vil afstedkomme periodevis nedsat sigtbarhed, og en aflejring af de opgravede materialer. 25
Page 1 and 2: Indledende Miljøvurdering - Fagnot
Page 3 and 4: Indhold Side Indledning 6 Projektgr
Page 5 and 6: Påvirkninger ved løsning A2 43 P
Page 7 and 8: Projektgrundlag Dette kapitel beskr
Page 9 and 10: Lovgivning Dette kapitel beskriver
Page 11 and 12: Lov om Kystbeskyttelse I henhold ti
Page 13 and 14: Planlægning Kommuneplanerne for Vo
Page 15 and 16: Plannr. Generel anvendelse Beskrive
Page 17 and 18: Overfladevand Overfladevand er en s
Page 19 and 20: Sedimentspredningen er ikke modelle
Page 21 and 22: der udenfor ålegræssets vækstsæ
Page 23: knyttet naturtypen er ålegræs og
Page 27 and 28: des i afstand til de § 3-beskytted
Page 29 and 30: Grundvand Det meste af Masnedø er
Page 31 and 32: Landskab Landskabet i projektområd
Page 33 and 34: Arkæologi og kulturarv Information
Page 35 and 36: Inden arbejdspladserne kan etablere
Page 37 and 38: Påvirkninger ved løsning A1 I lø
Page 39 and 40: Råstoffer, affald og sedimenthånd
Page 41 and 42: jernbanetruget, som sandsynligvis k
Page 43 and 44: Påvirkninger ved løsning A1 Løsn
Page 45 and 46: Referencer /1/Banedanmark 2012. Ren
Page 47: 33/Banedanmark, 2011, Jernbanen og

Eksisterende forbindelse - Banedanmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?