Eksisterende forbindelse - Banedanmark
Eksisterende forbindelse - Banedanmark
Eksisterende forbindelse - Banedanmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
knyttet naturtypen er ålegræs og børstebladet vandaks, men vegetationen i området er<br />
ikke kortlagt.<br />
Sandbankerne afgrænses både mod kysten og mod det dybere hav af smalle bælter af<br />
naturtypen større lavvandede bugter og vige (1160). Denne naturtype er karakteristisk for<br />
de indre danske farvande, og havbunden består af forskellige aflejringer, hvor der forekommer<br />
et rigt bundlevende plante- og dyreliv i veludviklede zoner. Af typiske arter kan<br />
nævnes arter af bændeltang, vandaks, bundfæstede alger, muslinger, børsteorme, snegle<br />
og krebsdyr.<br />
Den dominerende naturtype på dybere vand i Natura 2000-området ud for Storstrømsbroen<br />
er dog rev (1170), hvor havbunden rager op og har stenet eller hård bund. Her findes et<br />
unikt og ofte rigt dyre- og planteliv. Naturtypen er bredt defineret og kan underopdeles<br />
afhængig af substratets stabilitet og havdybde. Der er ikke defineret karakteristiske arter<br />
for naturtypen, og en præcis kortlægning og tilstandsvurdering er vanskelig ud fra nuværende<br />
definitioner.<br />
På land findes ingen habitatnaturtyper i umiddelbar nærhed af Storstrømsbroen. Strandengene<br />
i området er generelt vurderet til at have ugunstig prognose på grund af ringe<br />
strukturforhold, tilgroning og uhensigtsmæssig hydrologi /18/.<br />
Arter på udpegningsgrundlaget<br />
Arterne på udpegningsgrundlaget for Natura-2000 området udgøres af en række fuglearter,<br />
sæler, flagermus, eremit og skæv vindelsnegl (Tabel 3).<br />
Tabel 3. Arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 173 hhv. EFfuglebeskyttelses-område<br />
nr. 85 og EF-habitatområde 173.<br />
Fugle<br />
EF-fuglebeskyttelsesområde<br />
nr. 85<br />
Habitatarter<br />
EF-habitatområde<br />
nr. 173<br />
Ynglefugle Trækfugle<br />
Rørhøg Knopsvane Bredøret flagermus<br />
Dværgterne Sangsvane Damflagermus<br />
Fjordterne Grågås Eremit<br />
Havterne Hvinand Skæv vindelsnegl<br />
Klyde Stor skallesluger Spættet sæl<br />
Toppet skallesluger Gråsæl<br />
Blishøne<br />
Der er kun få velegnede ynglepladser nær Orehoved Havn til fuglene på udpegningsgrundlaget,<br />
men området er derimod velegnet som rasteplads for mange vandfugle, og<br />
store flokke af knopsvane, blishøne, sangsvane, grågås, hvinand, toppet skallesluger og<br />
stor skallesluger kan navnligt ses om vinteren /18/.<br />
Grågås og rørhøg vurderes i Natura 2000-planen for fuglebeskyttelsesområdet /18/ at<br />
have en gunstig prognose pga. stabile til stigende populationer. Prognosen for havterne,<br />
fjordterne og dværgterne er vurderet som ugunstig pga. prædation, forstyrrelser og tilgroning.<br />
Prognosen for de øvrige fuglearter er ukendt på grund af utilstrækkelig viden om<br />
bestandstal og bestandsudvikling.<br />
23