Eksisterende forbindelse - Banedanmark

Sedimentspredningen er ikke modelleret for opgave A, men for opgave B (en ny bro) er
der udført en modellering af gravearbejdernes effekt på det omkringliggende miljø, herunder
koncentrationen af suspenderet stof i vandsøjlen, den tilhørende lysdæmpning, og
sedimentationsmønsteret. Desuden er den hydrauliske blokering i driftsfasen modelleret.
De opgravede mængder i opgave A og B er forskellige, ligesom en ny bro vil komme til
at ligge ca. 1-2 km vest for den eksisterende, hvorfor spredningsbilledet for en ny bro
ikke kan overføres direkte til opgave A. Dog giver den modellerede sedimentspredningen
et fingerpeg om hvilket spredningsbillede, som kan forventes i forhold til gravearbejderne
i opgave A, hvis man forudsætter den samme graveintensitet (3.500 m 3
/døgn) i de to opgaver.
Modelleringen i opgave B viser at sedimentspredningen knyttet til udgravningen af en
nordlig og sydlig kanal ind mod land ved henholdsvis Masnedø og Falster vil resultere i
en betragtelig sedimentfane, som vil stå på i hele afgravningsperioden/37/. Sedimentkoncentrationen
vil være størst ved selve gravepunktet, men fanen vil strække sig mod vest
ind i det nærliggende Natura 2000-område og mod øst langt ind i Ulvsund og Grønsund. I
denne fane vil der periodevis være koncentrationer af suspenderet sediment på >10 mg/l,
og der vil derfor være en væsentlig lysdæmpningseffekt i store dele af farvandet i graveperioden.
Den akkumulerede sedimentation i modelperioden (16 dage) vil dog, udover
nærzonen af afgravningen, ikke at overskride 0,5 kg/m 2
, svarende til et lag på få millimeter.
I A1-alt, hvor der skal opgraves mere end dobbelt så meget sediment, vil koncentrationen
af suspenderet sediment være den samme som A1, da graveintensiteten er ens, men
da afgravningsmængderne er væsentligt større vil den samlede pålejring forøges. Ligeledes
vil påvirkningsperioden være dobbelt så lang.
Løsning A3 inkluderer at der bygges en ny bro samtidig med at den gamle renoveres, og
opgave C er kun relevant i det tilfælde, at der bygges en ny bro. Begge scenarier vil således
potentielt ændre den hydrauliske blokering i Storstrømmen, hvilket igen kan have
konsekvenser for naturindholdet i området. Modelleringen viser imidlertid, at blokeringen
stort set vil være tilsvarende den nuværende, uanset valg af scenarie, hvorfor der ikke kan
forventes nogen negative effekter på miljøet i driftsfasen som følge af dette forhold.
Påvirkninger af ålegræs
Feltundersøgelser på Masnedø Østflak har vist stor dækning af ålegræs i dette område,
hvorfor det er forventeligt, at ålegræsdækningen i de lavvandede dele af Storstrømmen
også vil være forholdsvis høj. I forbindelse med afgravning af nye kanaler ind mod land
vil man fjerne en del ålegræs permanent. Da kanalerne er dybere end ålegræssets dybdegrænse,
vil de ikke blive rekoloniseret efter endt anlægsperiode. I A1 vil der potentielt
fjernes 0,05 km 2 ålegræs, hvorimod den permanente fjernelse i A1-alt vil være lidt større
(0,06 km 2
), da sejlrenderne skal være bredere end i grundløsningen.
Ålegræs følsomhed overfor pålejring af sediment er dårligt belyst, men en undersøgelse
har vist en dødelighed på omkring 70 % ved 4 og 8 cm pålejring /14/. Ålegræs er på
grund af deres opbygning tilsyneladende mere følsomme overfor sedimentpålejring end
de fleste øvrige havgræsser /16/. Ud fra en konservativ betragtning må pålejringer af 2 cm
eller mere betragtes som potentielt skadelig. En sådan aflejring vil kun forekomme lige
ved den udgravede kanal.
19