Eksisterende forbindelse - Banedanmark

vekslingen med Storebælt og Østersøen, og Storstrømmen har gentagne gange været ramt
af iltsvind, der opstår i tilført bundvand fra Storebælt, som i nogle tilfælde er iltfattigt
allerede inden det strømmer ind i området/12/.
Flora og fauna i Storstrømmen
Størstedelen af Storstrømmen er dybere end 6 meter, dvs. under dybdegrænsen for ålegræs
i området. Feltundersøgelser på Masnedø Østflak nordøst for Storstrømmen har vist,
at de lavvandede områder har store tætheder af ålegræs, og det er derfor forventeligt, at
det samme er tilfældet på de lavvandede områder i Storstrømmen fx ved Masnedø
Kalv/14/.
Bundfaunaen i Storstrømmen tilhører et typisk lavtvandssamfund (macomasamfund) med
karakteristiske arter som østersømusling, hjertemusling, sandorm og slikkrebs/15/. I Storstrømmen
findes der desuden flere steder revdannelser, hvor der forekommer hårdbundsarter
som dødningehånd og søanemone. Fiskesamfundet består ligeledes af typiske arter
for danske farvande som rødspætte, torsk, sandkutling og ising.
Påvirkninger ved løsning A1
Påvirkningerne af overfladevand omfatter primært uddybningsarbejderne ved broen og
udbygningen af Orehoved Havn. Det er estimeret at etableringen af sejlrender langs broen
kræver opgravning af ca. 185.000 m 3 sediment i A1, og der udgraves med en intensitet på
ca. 3.500 m 3 /døgn svarende til en anlægsperiode på ca. 50 dage. I løsning A1-alt vil uddybningsbehovet
være ca. 200.000 m 3
større, da udskiftningen af ståloverbygningen kræver
brug af meget store kraner, og anlægsperioden vil derfor være ca. 110 dage. Med
hensyn til udbygningen af havnen vil dette resultere i et permanent anlæg på søterritoriet,
som potentielt kan ændre de lokale strømnings- og sedimentationsforhold ved havnen.
Opgravet sediment bortskaffes normalt ved såkaldt klapning, dvs. dumpning på havbunden
på en godkendt klapplads. De nærmeste klappladser med tilstrækkelig kapacitet findes
henholdsvis ca. 3 og 15 km fra Storstrømsbroen. Det er forventeligt, at forureningsgraden
af sedimentet skal bestemmes ved kemiske analyser for at beslutte, om sedimentet
kan klappes, eller om det skal bortskaffes ved deponering på land. Ligeledes kan det være
nødvendigt at modellere spredningen af sediment på klappladsen alt efter sedimentmængden
og forureningsgraden deraf.
Sedimentspredningen
Gravning i havbunden vil resultere i, at der spildes sediment til det omgivende vand.
Spildet suspenderes i vandet og spredes med strømmen, hvilket kan resultere i lavere
sigtbarhed i vandet i en periode. Lavere sigt giver reduceret lysnedtrængning og kan dermed
medføre forringede vækstvilkår for bundfloraen. Høje sedimentkoncentrationer kan
have betydning for fiskenes orienteringsevne, fødeoptagelsen for dyr, der lever af at
filtrere vandet og for fuglenes fourageringsmuligheder. Endelig vil ophvirvlingen af sediment
kunne frigive en række iltforbrugende organiske og uorganiske forbindelserne,
næringsstoffer og evt. tungmetaller og miljøfremmede stoffer i sedimentet. Gravespildet
vil desuden resultere i en øget pålejring på bundlevende planter og dyr.
18