Eksisterende forbindelse - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en mere generel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets bilag IV, som også gælder uden for Natura 2000-områders grænser. Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget restriktiv og angiver, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer mv., som kan beskadige eller ødelægge yngle- og rastepladser for visse dyrearter. Områder og arter på søterritoriet, der er beskyttet af Natura 2000-direktiverne, omfattes i dansk lovgivning af bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet /6/. Natura 2000-planer, der skal lægges til grund for myndigheders arealdrift, naturforvaltning mv. i Natura 2000-områderne er udsendt i 2011. Kommunale handleplaner for hvert område, der opstiller konkrete mål og virkemidler for at opnå gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget er nu under udarbejdelse og forventes afsluttet i 2012. Naturbeskyttelsesloven Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 /7/ udgøres af: • Søer og vandhuller, der er mindst 100 m 2 . • Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, der hver for sig eller i 2 sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m . 2 • Moser under 2.500 m hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. Fredede områder er også omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Hvert fredet område har tilhørende fredningsbestemmelser, og det er fredningsnævnet, der kan give dispensation i forhold til disse, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. I det danske landskab er der udlagt bygge- og beskyttelseslinjer omkring fredede fortidsminder, kirker, strande, søer og åer samt skove jf. Naturbeskyttelseslovens §§ 15-19 /7/. Det er forbudsbestemmelser, som skal sikre, at de nærmeste omgivelser omkring disse landskabselementer friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Med projektets nuværende udformning er der ingen konflikt med disse beskyttelseslinjer. Skovloven Skovloven har til formål at bevare og værne om landets skove og hertil forøge skovarealet. Det centrale indhold i loven er udlæg af arealer til fredskov, der skal bære skov, eller vedvarende holdes i en tilstand, der opbygger højstammet skov, og som i øvrigt tilgodeser en flersidig skovnatur og flersidige værdier, blandt andet levesteder for dyr, fugle, planter, rekreative værdier osv. Generelt må fredskovarealer derfor ikke ryddes til andre formål, og der må ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald, herunder jordaffald /8/. 10
Lov om Kystbeskyttelse I henhold til lovbekendtgørelse nr. 267 af 11/03/2009, bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse, må der ikke foretages uddybning eller opfyld på søterritoriet uden foregående tilladelse fra Kystdirektoratet. Ved opfyld eller inddæmning følges retningslinjerne foreskrevet i vejledning nr. 6 af 23/01/2002 om inddæmning og opfylding på søterritoriet. BEK om miljømæssig vurdering af visse anlæg og aktiviteter på søterritoriet Uddybning og opfyld på søterritoriet er omfattet bekendtgørelse nr. 809 af 22. maj 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). Bekendtgørelsens bilag 1 lister projekter, som ikke må gennemføres uden foregående VVM, hvorimod bekendtgørelsen bilag 2 lister projekter som skal miljøscreenes. På baggrund af screeningen træffer den ansvarlige myndighed afgørelse om et projekt er VVMpligtigt eller ej. Havmiljøloven Havmiljølovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Herunder tilsigtes det at forebygge skader på natur- og kulturværdier på og i havet, herunder havbunden, samt at sikre rekreative værdier og aktiviteter /9/. Loven omhandler særligt transport med materiale til søs og fx forhold vedrørende klapning af opgravet materiale. Klapbekendtgørelsen Bekendtgørelsen nr. 32 af 07/01/2011 om dumpning af opgravet havbundsmateriale (Klapning) udmyndiger havmiljølovens §§ 28, 48, stk. 1 og 2, og § 61, stk. 1. Bekendtgørelsen regulerer aktiviteter, hvor der opgraves sediment fra havbunden, som skal klappes andetsteds. Klapning skal foregå på en godkendt klapplads, og til bekendtgørelsen knytter sig en vejledning (klapvejledningen), som foreskriver retningslinjer for klapaktiviteterne, herunder krav til dokumentation og prøvetagning af det opgravede sediment. Bekendtgørelse af lov om havne Jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 11/03/2009 af lov om havne må der ikke ske en udvidelse af eksisterende hav uden at der er indhentet tilladelse hos kystdirektoratet. Etablering af faste anlæg samt uddybning af opfyldning kan dog gennemføres uden tilladelse, så længe at det sker indenfor havnens dækkende værker, medmindre udvidelsen kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser forinden. 11
Page 1 and 2: Indledende Miljøvurdering - Fagnot
Page 3 and 4: Indhold Side Indledning 6 Projektgr
Page 5 and 6: Påvirkninger ved løsning A2 43 P
Page 7 and 8: Projektgrundlag Dette kapitel beskr
Page 9: Lovgivning Dette kapitel beskriver
Page 13 and 14: Planlægning Kommuneplanerne for Vo
Page 15 and 16: Plannr. Generel anvendelse Beskrive
Page 17 and 18: Overfladevand Overfladevand er en s
Page 19 and 20: Sedimentspredningen er ikke modelle
Page 21 and 22: der udenfor ålegræssets vækstsæ
Page 23 and 24: knyttet naturtypen er ålegræs og
Page 25 and 26: Anden natur Der ligger ikke nogen f
Page 27 and 28: des i afstand til de § 3-beskytted
Page 29 and 30: Grundvand Det meste af Masnedø er
Page 31 and 32: Landskab Landskabet i projektområd
Page 33 and 34: Arkæologi og kulturarv Information
Page 35 and 36: Inden arbejdspladserne kan etablere
Page 37 and 38: Påvirkninger ved løsning A1 I lø
Page 39 and 40: Råstoffer, affald og sedimenthånd
Page 41 and 42: jernbanetruget, som sandsynligvis k
Page 43 and 44: Påvirkninger ved løsning A1 Løsn
Page 45 and 46: Referencer /1/Banedanmark 2012. Ren
Page 47: 33/Banedanmark, 2011, Jernbanen og

Eksisterende forbindelse - Banedanmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?