Håndbogen - Institutioner - Næstved Kommune

Trods betydende indsigter i denne tænkning
kan den skygge for en bedre forståelse for kvalitative
omslag som udviklingens kernepunkt.
Udviklingsarbejde
Bruges ofte om tidsbegrænset periode hvor
f.eks. en institution ønsker at udvikle et
bestemt arbejdsfelt eller en vidensform.
Begrundes ofte med ønske om ændringer faglige,
økonomiske oa.
En meget benyttet metode og arbejdsform i
udviklingsarbejder er projektformen.
[ Projektarbejde ]
V
Vejledning
Lærerens profession og særligt lærerens rolle
har ændret sig en del de seneste år. Man kan
sige, at det er der ikke noget nyt i. Ændringer i
uddannelsespolitik, nye faglige, didaktiske
strømninger o.lign. har historisk set ofte bidraget
til forsøg på at justere eller ændre opgaverne.
Med de seneste års projektbølge (den seneste
af flere) i både skole og øvrige uddannelsessystem
træder kravene til læreren som vejleder
tydeligere frem. Sammen med mere
fokusering på projektarbejdsformer er mere
traditionel forståelse af undervisning og dermed
hvordan der skal undervises veget for en
pædagogisk-psykologi, der har læring i centrum.
Med begreberne om ansvar for egen
læring og livslang læring bliver lærerens
opgave som formidler af stof ændret i vejledningens
retning.
Efteruddannelsen bruger samme betegnelse,
vejleder, om medarbejderens opgaver i samarbejdet
med brugeren i funktionsuddannelser.
Vejledning og rådgivning kendes fra andre
sammenhænge. Ind imellem opfattes begre-
84
berne som identiske. Der er flere forskelle.
Mest markant kan man sige, at overfor et råd
står den der rådfører sig ganske frit mht. om
man vil følge rådet eller ej. Det samme gælder
ikke helt i vejledning. Vejledning i uddannelsessammenhæng
stiller krav til vejlederen om
klarhed over sigtet med vejledningen. Der skal
vejledes til noget. Den vejledte må også kunne
fæste lid til vejledningen. Den forpligter på
samme måde som undervisning forpligter.
Eller sagt på en anden måde, selv med de aktuelle
individualiserende tendenser i uddannelsessystemet
er vejlening på samme måde som
undervisning et offentligt og ikke et privat
anliggende. Vejlederen må kunne vedstå sin
vejledning.
Selvom vejleder har andre opgaver i forhold til
lærestoffet og læreformerne end der traditionelt
tillægges læreren er det a.h.t. eleven
betydningsfuldt, at etablere relationer, der har
læreproces og uddannelsesmål som omdrejningspunkt.
Vejlederens omsorgs- og sociale
opgaver skal ikke udskilles i denne sammenhæng.
Den terapeutiserende tendens, der også
præger tidens pædagogik er derimod uforenelig
med god vejledning.
Vejlederen i funktionsuddannelse må orientere
sig udfra sine faglige, arbejdsmæssige
kompetencer, en pædagogiske forståelse, der
inkluderer dele af socialpædagogikken, dele af
socialpsykiatrien og dele af specialpædagogikken.
I praksis må en sådan faglig platform
omsættes i et forpligtende samarbejde med
brugeren og ofte flere eksterne samarbejdspartnere.
[ Vejleder i funktionsuddannelse Læring
Rådgivning ]