DET IAGTTAGE (N)DE MENNESKE - Aarhus Universitet

2 ou 3 choses que je sais d’elle tager helt konkret udgangspunkt i nyheden om, at husmødre i de
parisiske forstæder prostituerede sig for at familien kunne opretholde en forbrugerlivsstil,
svarende til en moderne livsform (MacCabe 2003, 175). Med denne virkelighed som kontekst
udspilles en endnu mere skrabet narration end i de forrige film, idet plottet ikke bevæger sig
fremad på nogen måde, men blot opholder sig ved protagonisten Juliettes hverdag og tanker.
Åbningen, hvor skuespilleren Marina Vlady både optræder som sig selv og som Juliette (fig. 7),
indikerer, at filmen har en dobbelt karakter: Den er både en fiktiv fortælling om en husmors
prostitution og en art dokumentar om skue-
spilleren, der spiller denne rolle (Braad Thomsen
1994, 175ff). Aktørerne, inkl. Marina Vlady, taler
ofte direkte ind i kameralinsen og ud til seerne,
sådan at hændelsernes filmiske karakter under-
streges, samtidig med at disse direkte hen-
vendelser giver et vist dokumentarisk præg.
Udgangspunktet er således Brechts verfremdungsteknik, hvorved publikum involveres i
betydningsproduktionen og opfordres til aktivt at tage stilling. Denne stillingtagen er desto mere
relevant, eftersom filmen både fremstiller et sprogligt og sociokulturelt nulpunkt, hvor mennesket
forstås på linje med en forbrugsgenstand (Braad Thomsen 1971, 135). Med prostitutionen som
udgangspunkt udstilles menneskets tingsliggørelse, ligeså vel som tingenes selvstændiggørelse
som aktører, der har sit eget liv, som fx Juliettes lille røde bil, der spiller hovedrollen i
’garagescenen’ (41:00). Titlens ”elle” er da heller ikke i første række Juliette eller Marina Vlady,
men derimod Paris, som altså i filmens univers kan være lige så levende som kvinden, der på den
anden side mest af alt virker som en levende død. Denne tilstand bunder ifølge filmens logik i det
fundamentale problem, at sproget (og filmsproget) ikke formår at repræsentere virkeligheden på
nogen genuin måde, som det hedder i garagescenen:
Figur 7: Marina Vlady i 2 ou 3 choses que je sais d'elle
“How to say or show that at 4.10 p.m. that afternoon Juliette and Marianne came to the
garage where Juliette’s husband works? *…+ how can one say exactly what happened? Of
course there is Juliette, her husband, the garage. But are these words and images to
use? Are there no others? Am I talking to loud, looking too close?”
Godards hviskende voice-over bruger som her mange ord på at forsøge at indkapsle den ydre
realitet uden det store held, og Juliette har for sit vedkommende mere end svært ved at sætte ord
23