DET IAGTTAGE (N)DE MENNESKE - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

alvorligt og kreativt arbejder videre på kritikken af det autonome kunstbegreb, og på den anden side som et værn mod avantgardens destruktive impulser. Perspektiveringen kulminerer i en skitsering af, hvordan værkerne som æstetisk-antropologiske film forholder sig til avantgardens kernespørgsmål om forholdet mellem kunst og liv. Som i enhver anden analyse betyder den særlige vinkling, at en række perspektiver på materialet underbelyses eller ignoreres. I gennemgangen af den antropologiske metode behandler jeg ikke nyere feltstrategier, der fx arbejder med knap så skarp en skelnen mellem subjekt og objekt som Malinowski eller involverer filmmediets egenskaber aktivt i det etnografiske arbejde. 3 Opgaven tager ikke sigte mod en kritik af antropologien og dens metoder, men ser alene på, hvorledes den antages som kunstnerisk strategi hos Leth. Ift. Godard og Warhol skal det her fremhæves, at disse to kunstnere og deres værker læses med den videre analyse af Leths film som sigte. Læsningerne af Godard og Warhol udelader eller nedtoner derfor en række faktorer, som en mere udfoldet analyse oplagt kunne integrere; såsom Godardfilmenes placering i den øvrige Nouvelle Vague og Warhols betydning for den danske tresseravantgarde som helhed. Endelig forestiller jeg mig ikke at levere nogen udtømmende læsninger af de tre film, der udgør mit centrale analysemateriale. En lang række andre perspektiver end det, jeg her anlægger, kan naturligvis ligeså vel sige noget opklarende og interessant om værkerne og deres særegne udformning. Søren Birkvad har i Verden er Leth læst dem som attituderelativistiske udtryk, og i poetikken Tilfældets gaver samt i en lang række interviews 4 har Leth selv godtgjort, hvordan de udspringer af tressernes tværæstetiske fællesskaber og er blandt de fremmeste udtryk for hans arbejde med filmsproget og hans særlige metode. Hvad derimod er mindre belyst, og som dette speciale ønsker at afdække eller i det mindste afsøge, er, hvordan denne metode er en ’remake’ af en antropologisk metode, og hvordan den antropologiske tilgang i en filmisk gestaltning producerer kreativ avantgardekunst. Note: Rent grafisk har jeg valgt at indsætte billeder i teksten til at illustrere mine pointer. Dette betyder, at der forekommer enkelte utilsigtede grafiske ’spring’ i teksten, der dog er uden betydning for indholdet. 3 Se fx Møhl 2003, 163ff. 4 Særligt Anders Leifers interviewbog, Også i dag oplevede jeg noget…, og Jonathan Wichmanns fyldige interview i Leth og kedsomheden skal fremhæves. 5
1. <strong><strong>DE</strong>T</strong> ANTROPOLOGISKE BLIK If Charles Darwin is the archetypal biologist, Bronislaw Malinowski is the archetypal anthropologist - Michael Young 1.1. Malinowskis feltmetode Polsk-engelske Bronislaw Malinowski har især vundet sin status inden for antropologien på basis af sit feltarbejde på øgruppen Trobrianderne ud for Ny Guineas østkyst, hvor han opholdt sig af to omgange af et års varighed mellem 1915 og 1918. Dette udmøntede sig i en række etnografiske afhandlinger, hvoraf Argonauts of the Western Pacific fra 1922 er den første og den væsentligste, men også Myth in Primitive Psychology (1926), Crime and Custom in Savage Society (1926), Sex and Repression in Savage Society (1927) og The Sexual Life of Savages (1929) baserer sig på disse nærstudier af trobrianderne. Malinowski er ikke den første etnograf, der har boet blandt indfødte i længere tid ad gangen, men han er den første til i større stil at vise, hvad feltarbejdets resultater kan bruges til, og det er hans formuleringer af feltarbejdets normer og metoder, der i særlig grad er blevet kanoniseret i faget (Eriksen & Nielsen 2002, 77). At han har spillet en afgørende rolle for formationen af den moderne antropologiske videnskab, vidner Kirsten Hastrups fremstilling af metoden i grundbogen Ind i verden om. Her bestemmer hun antropologien som ”læren om *…+ mennesket som en del af et socialt fællesskab.” Og hun fortsætter: ”det er som socialt individ, at mennesket interesserer antropologerne, og tilsvarende er det som praktiseret af mennesker, at samfundet er interessant” (Hastrup 2003, 9). Formuleringen svarer nøje til Malinowskis bestemmelse af antropologiens interesseområde firs år tidligere: *…+ we are not interested in what A or B may feel qua individuals, in the accidental course of their own personal experiences – we are interested only in what they feel and think qua members of a given community. (Malinowski 1922, 23) Malinowski og samtidige antropologer, som Franz Boas, Marcel Mauss og A. R. Radcliffe-Brown, befandt sig i arven fra socialvidenskabens pionerer, der mod slutningen af det 19. århundrede arbejdede for at skille sociologi og antropologi ud som videnskaber i egen ret. I lighed med den empiriske udforskning af verden omkring os, skulle mennesket udforskes som et socialt væsen med det mål at finde alment gyldige love for social og kulturel adfærd (Klausen 1980, 22). I udgangspunktet baseredes det antropologiske arbejde primært på historiske kilder og 6
Page 1 and 2: - DET IAGTTAGE(N)DE MENNESKE TIIL B
Page 3 and 4: INDLEDNING Det er et særkende ved
Page 5: som autonom kunstform. I en række
Page 9 and 10: For nærværende er det Malinowskis
Page 11 and 12: etnografens observationer af praksi
Page 13 and 14: Tilknytning til antropologien og de
Page 15 and 16: materialet indsamles og undersøges
Page 17 and 18: 2. MELLEM GODARD OG WARHOL: TO BUD
Page 19 and 20: Hitchcock, Hawkes og Preminger, og
Page 21 and 22: afprøver han filmmediets dokumenta
Page 23 and 24: og med kameraet som redskab sin omv
Page 25 and 26: på sit indre liv, og hun ender oft
Page 27 and 28: aserer sig endvidere på den indust
Page 29 and 30: l.a. Bob Dylan, Dennis Hopper, Marc
Page 31 and 32: ”brigid holds court” og “boys
Page 33 and 34: they’d get so into them that pret
Page 35 and 36: sekvens 8 sidder de til bords samme
Page 37 and 38: 3.2. Farvel til fortællingen Rent
Page 39 and 40: I stedet for fortællingens struktu
Page 41 and 42: æstetiske skøn, nemlig spørgsmå
Page 43 and 44: filmens struktur ikke af ringere be
Page 45 and 46: Figur 24: Claus Nissen som tavs og
Page 47 and 48: udsnit af verden med en høj grad a
Page 49 and 50: Hele filmen, Livet i Danmark, kan f
Page 51 and 52: Er det muligt at forklare, hvorfor
Page 53 and 54: Malinowski bygger på andres teorid
Page 55 and 56: Danmark som en særegen lille kolon
Page 57 and 58:
Figur 30: Holger Juul Hansen i akti
Page 59 and 60:
Ørums analyse 43 kan forstås para
Page 61 and 62:
Figur 33: Nico i en haptisk udgave
Page 63 and 64:
overflader, ufokuserede billeder, k
Page 65 and 66:
frisk frugt”, ”gris på gaffele
Page 67 and 68:
Det perfekte menneske antager masse
Page 69 and 70:
Det er et hårdkogt æg. Jeg piller
Page 71 and 72:
logikken hos McLuhan, er performanc
Page 73 and 74:
KONKLUSION I analysen af Jørgen Le
Page 75 and 76:
undergraves fiktionen af, at filmen
Page 77 and 78:
PERSPEKTIVERING: ANTROPOLOGIEN SOM
Page 79 and 80:
således reelt at opløse kunsten,
Page 81 and 82:
skabelon kan Leth læse hhv. Paris-
Page 83 and 84:
afgørende. I den forstand fungerer
Page 85 and 86:
mediet, flyder filmenes performance
Page 87 and 88:
women, couples, and families are re
Page 89 and 90:
KILDEFORTEGNELSE Film: Godard, Jean
Page 91 and 92:
Handesten, Lars 2007 ”I skriftens
Page 93 and 94:
Tyler, Parker 1989 (1967) ”Dragti
Page 95 and 96:
5. Berøring af kroppen (6:12-7:01)
Page 97 and 98:
påklædning, at lægge en dug på
Page 99 and 100:
2. Kroppene (5:47-8:25) Speak: ”D
Page 101 and 102:
7. De dårlige tanker (45:35-55:18)
show all

DET IAGTTAGE (N)DE MENNESKE - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?