Frygt på Lego vendt til lettelse OK-forhandlinger i fuld ... - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Danske noter Lavt gebyr ved udbetaling fra IP Aviserne har i de seneste dage skrevet om de gebyrer, pensionsselskaberne månedligt opkræver ved udbetaling af pensioner. Det er blevet oplyst, at de kommercielle selskaber tager et gebyr i størrelsesordenen 40-50 kr. månedligt. Omkostningerne i Industriens Pension er blandt de laveste i markedet. Og det gælder også for selskabets pensionsmodtagere, hvor gebyret udgør 8 kr. månedligt. Gebyret dækker omkostningerne ved at være "pensionist" i Industriens Pension, og her drager medlemmerne nytte af de betydelige stordriftsfordele, 316.000 medlemmer kan opnå, oplyser Industriens Pension. På vej med forslag om barselsfond Enhedslistens Line Barfod er på vej med et forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en central barselsfond. Hun begrunder forslaget med, at udgifterne i forbindelse med barselsorlov vil blive ligeligt fordelt, og at mænd også vil finde det attraktivt at tage barselsorlov, når de ikke går ned i løn. - I dag er der store forskelle mellem barselsordningerne inden for forskellige fag. F.eks. Hasard med ledigheden CO-Magasinet · 2004 nr. 1 · januar · side 22 Fortsat stigende arbejdsløshed Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og landets A-kasser tror heller ikke, at udviklingen vender foreløbig. Fra oktober til november 2003 steg det gennemsnitlige antal ledige med 2.000, så den sæsonkorrigerede ledighed nåede op på 182.900. Det svarer til 6,5 pct. af arbejdsstyrken. Det er det højeste niveau siden august 1998. Siden det foreløbige minimum på 140.100 ledige i marts 2002 er arbejdsløsheden nu steget med 42.800 fuldtidspersoner. Opgørelsen viser samtidig, at antallet af efterlønsmodtagere var 182.700 i november 2003. Det er 8.600 flere end i samme måned året før. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener trods stigningen i ledigheden, at ”udviklingen går i den rigtige retning. Der er kommet færre nye mennesker ud i arbejdsløshed i oktober og november end i første halvdel af 2003,” siger han. må en frisørmester af med to procent af lønsummen til deres barselsfond, mens en arbejdsgiver i industrien kan nøjes med godt en promille, siger Line Barfod. Hendes forslag går ud på, at arbejdsgiverne skal betale et beløb i forhold til lønsummen i virksomheden. Det skal dække udgifterne til fuld løn under barselsorlov og til eventuel oplæring af en vikar. Hendes beregninger viser, at det kun vil betyde en gennemsnitlig merudgift på 0,6 procent af lønsummen. Socialdemokraterne kalder det bekymrende, at arbejdsløsheden fortsat stiger. og det er ikke godt nok, at beskæftigelsesministeren glæder sig over, at ledigheden stiger mindre, end den har gjort tidligere. - Det er et absurd ambitionsniveau, regeringen lægger for dagen. Nu går det ikke længere ud på, at flere skal i arbejde, men at færre skal miste det, siger socialdemokraternes finansordfører Nicolai Wammen. - Vi kan ikke tillade os at spille hasard med så mange danskeres hverdag. VK-regeringen læner sig tilbage og håber på bedre tider. Socialdemokratiet har en job-plan klar, og regeringen kan bare sige til, når den vil samarbejde med os, så går vi i gang med at knække arbejdsløshedskurven, siger han. SF kalder det uansvarligt, når regeringen blot lader stå til, mens arbejdsløsheden stiger. Partiet opfordrer regeringen til at gå i gang med at løse opgaver i samfundet, som før eller siden skal løses. SF´s finanspolitiske ordfører Ole Sohn peger bl.a. på, at vandledningsnettet, kloakkerne og fjernvarmenettet trænger til at blive fornyet. Små blade slipper lidt billigere De mindste fagblade og tidsskrifter med et oplag under 3.000 kan se frem til en økonomisk kompensation ved afskaffelsen af porto- støtten fra 1. marts 2004. Efter massiv kritik af, at Post Danmark alene indfører rabatordninger for de største blade, indføres nu en overgangsordning. Der er dog fortsat tale om betydelige prisstigninger. Ifølge Post Danmark betyder overgangsord- Der har tidligere været bred enighed mellem kvindelige medlemmer af Folketinget om en central barselsfond. Bl.a. har flere kvindelige konservative folketingsmedlemmer bakket op om ideen, men partiets gruppeformand Knud Erik Kirkegaard kan ifl. Berlingske Tidende ”ikke forestille sig, at det kan skrues sammen på en måde, som vi kan stemme for”. Også Venstre går imod. Bl.a. med henvisning til, at det vil være i strid med skatteloftet og indblanding i løndannelsen på arbejdsmarkedet. Tidbank for statsansatte Socialdemokraterne tilslutter sig regeringens tanker om at lave mere fleksible arbejdstidsregler, så lønmodtagerne kan spare arbejdstid sammen til at kunne arbejde mindre, når de bliver forældre. De statsansatte kunne måske fungere som murbrækker for det øvrige arbejdsmarked, som det skete med barselsfonden. - I den statslige sektor er der kun én arbejdsgiver, men mange arbejdspladser, så det ville være en reel mulighed for at føre en god teoretisk diskussion ud i praksis. Tidbanken er en god idé, som ikke skal snakkes ihjel, siger socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen. Også SF´s Ole Sohn støtter ideen og bebuder, at SF vil komme med et beslutningsforslag i Folketinget. ningen, at et blad, der i dag koster 1,73 kroner at sende med posten, vil koste 5,61 kr. i de næste to år. Når overgangsordningen slutter i 2006, vil det koste 6,25 at sende et blad ud til medlemmerne som økonomi-brev.
Stort flertal vil bevare efterlønnen Vælgerne er ikke i tvivl om, at efterlønnen skal bevares. 72 procent siger nej til at afskaffe efterlønnen på den ene eller anden måde. Det viser en Gallup-undersøgelse for DR-Nyheder. Dertil kommer, at 22 procent godt vil være med til at afskaffe efterlønnen, men så skal den udfases over en længere periode. Kun tre procent mener, at efterlønnen skal afskaffes her og nu. Blandt Venstres vælgere vil 62 procent bevare efterlønnen, blandt de konservative vælgere 42 procent. I alle de andre partier vil endnu flere bevare efterlønnen. Fordelt efter erhverv har efterlønnen størst opbakning hos arbejdere. Fordelt efter aldersgrupper er den svageste opbakning hos de 30- 39-årige, hvor 66 procent vil bevare ordningen. Blandt alle andre aldersgrupper er andelen endnu højere. Hele undersøgelsen kan ses på DRs hjemmeside: http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?article- ID=141102 Offentligt ansatte kræver jobgaranti Planerne om kommunesammenlægninger og nedlæggelse af amterne har skabt nervøsitet blandt de offentligt ansatte. Derfor kræver formanden for forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Dennis Kristensen, der også er formand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), en tryghedsgaranti for, at ingen bliver afskediget i forbindelse med en kommende strukturreform. Han mener, at regeringen, kommuner og amter skal indlede forhandlinger med de faglige organisationer med det formål at skabe tryghed blandt personalet. Det skal ske ved, at personalet inddrages i den kommende omstillingsproces, og ved at sikre de ansattes beskæftigelse og deres løn- og ansættelsesvilkår. Også FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, der blandt andet tæller sundhedspersonale i kommuner og amter kræver, at de ansatte og deres organisationer inddrages i forbindelse med en kommende strukturreform. Dansk Folkeparti skærer ned på de gamle Igen i år må de ældre og velfærden betale prisen for, at Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti har fået indflydelse i kommunerne. Folketingsmedlemmer med dobbeltmandater (i Folketinget og i kommunalbestyrelser) går i spidsen. Det viser en kulegravning, som Enhedslisten har foretaget ved at gennemgå hver eneste kommune, hvor Dansk Folkeparti er repræsenteret. Undersøgelsen dokumenterer, at Dansk Folkeparti stemmer for nedskæringer på velfærden, herunder på ældreforsorgen. Danske noter www.co-industri.dk Får en million efter 21 år med rygskade 21 års kamp for en arbejdsskadeerstatning er nu slut for Ejnar Skibsted, Horsens. Han pådrog sig to voldsomme rygskader, da han i 1968-1974 arbejdede i metalindustrien. Men da han anmeldte arbejdsskaden til Sikringsstyrelsen, faldt dommen ikke ud til hans fordel. Han fik en erstatning på 200.000 kroner, der udløser laveste førtidspension, fordi man kun vurderede hans arbejdsevne til at være nedsat med 25 procent. Begrundelsen var, at Ejnar Skibsted allerede havde haft nogle rygproblemer, før han startede som metalarbejder. Højesteret har nu afgjort, at det ikke er lovligt at vurdere den tabte arbejdsevne lavt, blot fordi Skibsted også havde lidelsen, før han fik job i metalindustrien. Den daværende lidelse forhindrede ham nemlig ikke i at tage fuldtidsjobbet som metalarbejder. Højesteret vurderer hans erhvervsevne til at være 65 procent lavere end før hans rygskader, og det giver ham ret til højeste førtidspension. Desuden er hans erstatning øget til 1,3 millioner kroner for tabt arbejdsfortjeneste gennem de seneste 17 år plus en månedlig erstatning på godt 6.000 kroner indtil han går på folkepension. Reklame for alvor Bagsiden af CO-Magasinet består denne gang af en annonce fra offerrådgivningen. Det er led i den årlige kampagne Reklame for Alvor, hvor en lang række fagblade og aviser gratis stiller spalteplads til rådighed for den organisation, der er udvalgt. Det kan være en gruppe, en enkeltperson, der arbejder for en humanitær eller en samfundsorienteret sag. Og en sag som ellers ikke har en reel økonomisk mulighed for at benytte sig af markedsføring i større stil. Tidligere har bl.a. Det kriminalpræventive Råd og Læger uden grænser været ”modtagere” af årets reklamekampagne. Hovedkonklusionen i undersøgelsen er, at i 81 procent af de kommuner, hvor Dansk Folkeparti er repræsenteret, har de stemt for den slags besparelser. Og over halvdelen af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer har stemt for besparelser, som direkte rammer de ældre. Undersøgelsen viser samtidig, at Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer fører an med nedskæringer i kommunerne. 10 af partiets folketingsmedlemmer sidder også i kommunalbestyrelser. De 8 har stemt for velfærdsnedskæringer, de 6 har oven i købet været efter de ældre. Hele undersøgelsen kan ses på Enhedslistens hjemmeside: http://www.enhedslisten.dk/dfk_2004/sider/index.html side 23 · nr. 1 · januar CO-Magasinet · 2004
Page 1 and 2: Magasinet Nr. 1 · januar · 2004 F
Page 3 and 4: Har de fastansatte på en virksomhe
Page 5 and 6: Råd til forbedringer i overenskoms
Page 7 and 8: eventuelt overflødigt fedt. Det tr
Page 9 and 10: Giv besked Verner Elgaard, daglig l
Page 11 and 12: Arkivfoto En fast forbindelse på
Page 13 and 14: i vindmølleindustrien iarder krone
Page 15 and 16: har meddelt, at de møller, der vil
Page 17 and 18: Pjecer og tryksager Brancheanalyse
Page 19 and 20: Lagos, der ikke ville anerkende de
Page 21: Det er meget utilfredsstillende og

Frygt på Lego vendt til lettelse OK-forhandlinger i fuld ... - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?