Frygt på Lego vendt til lettelse OK-forhandlinger i fuld ... - CO-industri

Magasinet 

Nr. 1 · januar · 2004 

Fusion kan 

give nye job i 

vindmølleindustri 

OK-forhandlinger 

i fuld gang 

Vikarer og 

fastansatte har 

samme rettigheder 

Frygt på Lego 

vendt til lettelse

Forside 

Side 3 

Side 4 

Side 5 

Side 6 

Side 8 

Side 10 

Side 11 

Side 12 

Side 14 

Side 15 

Side 16 

Side 18 

Side 19 

Side 20 

Side 22 

Side 24 

Fusion kan give nye job i vindmølleindustri 

Foto: Jens Bach 

Vikarer og fastansatte har samme rettigheder 

OK-forhandlingerne nu 

i fuld gang 

Råd til forbedringer i 

overenskomsterne 

Frygt på Lego vendt til lettelse 

Vi skal hjælpe kollegerne i de nye EU-lande 

Rekord-besøg på CO´s hjemmeside 

Lolland-Falster vil have 

Femern-forbindelse nu 

Fusionerer 8.500 job i 

vindmølleindustrien 

Flere lærlinge skal uddannes 

Begejstret for vindmøllefusionen 

Faglig orientering 

International fagbevægelse 

Klip fra fagbladene 

TR-portræt: Drømmer om ligeløn 

Noter 

CO-Magasinet udgives af 

CO-industri 

Centralorganisationen af 

industriansatte i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

og fax red. 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

E-mail: co@co-industri.dk 

Medlem af 

-Magasinet 

INDHOLD 

Nr. 1 · januar · 2004 

Annonce: Reklame for Alvor. 

-Magasinet 

CO-Magasinet · 2004 nr. 1 · januar · side 2 

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ). 

e-mail: bk@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes primært til 

tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter 

og andre med tillidshverv 

inden for CO-industri, som alle modtager 

bladet via registrering i de enkelte 

forbund. Adresseændring skal ikke 

meddeles til CO-industri, men til forbundet. 

Bladet udkommer 11 gange om året - 

hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen 

er normalt den tredje torsdag i 

måneden. 

Oplag: 24.800 

Papir Gallery Art Silk 

Nordisk Svanemærke 

Layout: Thomas Olivarius 

Repro og tryk: Hafnia Tryk A/S 

ISSN 1395-9344 

LEDER 

Statsministerens nytårstale? 

Det kan godt være, at statsminister Anders Fogh Rasmussens pressechef 

Michael Kristiansen har ret, når han kalder balladen om ”ophavsretten” 

til statsministerens nytårstale for en storm i et glas vand. Det skal han vel, 

når han vil redde sig selv og sin statsminister ud af en pinlig affære. Men 

når han kalder oppositionens krav om en undskyldning eller hans afgang 

for en ren hævnaktion, er han så langt ude, at den sidste rest af troværdighed 

også her må være forbi. 

Det er ganske enkelt for groft, at en skatteyderbetalt embedsmand – 

uanset om han har statsministerens udelte opbakning – tillader sig at påstå, 

at afsløringen af fadæsen i Statsministeriet, og de pinlige og løgnagtige 

forsøg på at sløre den, alene skyldes ønske om hævn. Ifølge pressechefen 

skulle forklaringen være, at han i sin tid var med til at ”afsløre” regnskabsfusk 

på kursusejendommen Solhavegård, hvor Pia Gjellerup – nu 

socialdemokratisk gruppeformand – i sin tid var bestyrelsesformand. 

Beskyldningerne førte for mere end 10 år siden til, at Pia Gjellerup øjeblikkeligt 

nedlagde sin post som justitsminister, selv om hun formelt intet 

havde at gøre med evt. regnskabsfusk med kursusdeltagere. 

Må ikke lyve 

Kendsgerningerne er, at Michael Kristiansen mod bedre vidende har forsøgt 

at føre offentligheden bag lyset om ”ophavsretten” til statsministerens 

nytårstale. Og det må han ikke. Efter flere pinlige affærer med VKregeringens 

pressechefer vedtog Folketinget i foråret 2003 at nedsætte et 

særligt udvalg, der skal se nærmere på spindoktorernes funktion. Og herfra 

er meldingen klokkeklar: Pressechefer ansat i statsadministrationen 

skal tale sandt ligesom alle andre ”almindelige” embedsmænd. Det fastslår 

udvalgets formand, professor Jens Peter Christensen, ifølge dagbladet 

Politiken. Naturligvis skal de det. De er nemlig betalt og ansat af skatteyderne 

og er ikke betalt hverken af partiet Venstre eller af den enkelte 

minister. En kendsgerning, adskillige pressechefer og deres ministre åbenbart 

har svært ved at fatte. 

Selv afviser pressechefen, at han har løjet over for offentligheden om sin 

rolle omkring tilblivelsen af statsministerens nytårstale. Da Jyllands- 

Posten nytårsdag afslørede, at Dansk Industris erhvervsjuridiske rådgiver 

Christopher Arzrouni stod som forfatter til nytårstalen, der fra Statsministeriet 

var rundsendt til pressen, afviste Michael Kristiansen at kende til 

talens oprindelse. Senere lød forklaringen, at den var sendt direkte til 

statsministerens private mail, og der derfor måtte være tale om ”genbrug” 

af en gammel e-mail! 

Forglemmelse 

Da Jyllands-Posten efter at have krævet aktindsigt i affæren kunne afsløre, 

at pressechefen personligt havde videresendt en mail med DI-chefens 

udkast til en nytårstale til statsministeren, hed det sig, at misinformationen 

alene skyldtes en forglemmelse! 

Samtidig viste det sig, at statsministeren havde ”genbrugt” flere ordrette 

passager fra DI-chefens udkast til færdig nytårstale. Det kan undre, at 

landets statsminister i sin egen og meget personlige henvendelse til hele 

befolkningen ved årsskiftet benytter et manuskript udarbejdet af en 

topchef i den store arbejdsgiverorganisation. De erindringer, som statsministeren 

”fik genopfrisket” ved årsskiftet, og de billeder, der ”havde 

brændt sig fast i statsministerens hukommelse”, var åbenbart ikke statsministerens 

egne. Og måske var statsministerens løfter om et snarligt opsving 

og nye job lige så luftige og slet ikke statsministerens?

Har de fastansatte på en virksomhed 

gennem en lokalaftale en 

gruppelivsordning eller særlige 

aftaler omkring familiefødselsdage eller 

tilsvarende ordninger, skal de samme 

regler gælde for de vikarer, der arbejder 

på virksomheden. Også selv om de formelt 

er ansat i et vikarbureau. 

Det er fastslået i en konkret sag mellem 

CO-industri på vegne af Dansk 

Metal, SiD og KAD og Dansk Industri 

på vegne af Alfa Laval Kolding A/S i 

Kolding. Her var opstået uenighed om 

fortolkning af protokollatet om vikarbureauer 

i Industriens Overenskomst. 

I den konkrete sag var der uenighed 

om, hvorvidt de vikaransatte på virksomheden 

var omfattet af en særlig 

gruppelivsordning, som alle fastansatte 

har i kraft af en særlig lokalaftale. Desuden 

var vikarerne på virksomheden ikke 

omfattet af en særlig ordning omkring 

mærkedage, hvor fastansatte dels får en 

gave fra virksomheden og dels en betalt 

fridag. Desuden fik vikarerne heller ikke 

julegave som alle øvrige medarbejdere. 

Det mente de ansatte var i strid med 

vikarprotokollatet. På et mæglingsmøde 

mellem CO-industri og Dansk Industri 

blev sagen løst. I et referat fra mødet 

hedder det: 

”Der er mellem parterne enighed om, 

at vikaransatte har samme rettigheder 

som de fastansatte i det omfang, disse 

I Organisationsaftalerne under Industriens 

Overenskomst hedder det bl.a. 

i Protokollat 5 om Vikarbureauer: 

Vikarbureauer der ikke er medlem af 

Dansk Industri: 

1. Industriens Overenskomst er en 

områdeoverenskomst, alt arbejde på en 

medlemsvirksomhed, der udføres 

inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde, 

er derfor omfattet af 

overenskomsten…. 

2. Dansk Industri tilkendegiver derfor, 

at Industriens Overenskomst er 

gældende for de medarbejdere, der af 

et vikarbureau udsendes til at arbejde 

på en medlemsvirksomhed i den for 

IO´s faglige gyldighedsperiode i den 

tidsperiode, som vikararbejdet strækker 

sig over. 

3. Begrebet Industriens Overenskomst 

omfatter også bestående lokalaf- 

Vikarer og 

fastansatte har 

samme rettigheder 

Lokalaftaler og kutymer, der gælder for 

fastansatte på en virksomhed, gælder 

også vikaransatte 

flyder af lokalaftale og kutymer. I tilfælde 

af manglende overholdelse af lokalaftale/kutymer 

over for vikaransatte drager 

virksomheden omsorg for, at der 

foretages efterregulering.” 

- Alene på gruppelivsordningen/pension 

haltede vikarerne 0,6 procent efter 

de fastansatte. Derfor kan en sådan forskelsbehandling 

godt løbe op i mange 

penge. F.eks. har to af vikarerne arbejdet 

på virksomheden i mere end to år. Derfor 

var det også helt urimeligt, at de 

skulle være ringere stillet end de øvrige 

medarbejdere og deres kolleger, der var 

fastansatte, siger faglig sekretær Aase 

Dybart, CO-industri. 

taler og kutymer, gældende for de 

arbejdsfunktioner, vikaren udfører... 

Vikarbureauer medlem af Dansk 

Industri: 

1. Dansk Industri optager som medlem 

virksomheder, der er vikarbureauer. 

Et vikarbureau vil kunne være medlem 

af forskellige arbejdsgiverorganisationer. 

Et medlemskab af Dansk 

Industri kan derfor være begrænset til 

kun at omfatte de af vikarbureauets 

kontrakter, der indgås for Dansk Industris 

overenskomstområder. 

2. Når vikarbureauet er medlem af 

Dansk Industri, vil selve ansættelsesaftalen 

mellem vikaren og vikarbureauet 

være omfattet af Industriens Overenskomst. 

Dette gælder selvfølgelig kun 

ansættelsesforhold inden for medlemsforholdets 

område. 

Foregår vikararbejdet på en virksom- 

- Heldigvis lykkedes det at blive enige 

på mæglingsmødet, men sagen kan få 

betydning mange andre steder, hvor der 

er vikaransatte, der har ringere løn- og 

ansættelsesforhold end deres fastansatte 

kolleger, siger hun. 

Vikarerne fra Alfa Laval er med aftalen 

sikret en efterbetaling svarende til 

det beløb, de har fået mindre end deres 

fastansatte kolleger. Om det bliver virksomheden 

eller vikarbureauet, der skal 

betale, er os uvedkommende. Det er op 

til dem selv at afgøre, siger hun. 

● 

hed, der er omfattet af Industriens 

Overenskomst, omfatter dette også de 

for arbejdsfunktionen bestående lokalaftaler 

og kutymer……. 

Hele vikarprotokollatet kan ses på 

CO-industris hjemmeside 

www.co-industri.dk under Medlemsservice. 

Der er kun adgang hertil for 

medlemmer, der har fået et særligt 

pasord. Du kan høre mere herom ved 

henvendelse til dit forbund eller til 

CO-industri. En del af CO-industris 

medlemsforbund har direkte via 

deres Intranet også direkte adgang til 

Overenskomstdelen på CO´s hjemmeside. 

Pasord til den lukkede del af 

hjemmesiden kan også bestilles 

direkte via din pc. 

side 3 · nr. 1 · januar 

Af Bjarne Kjær 

Foto Harry Nielsen 

Aase Dybart. 

CO-Magasinet · 2004


Foto Harry Nielsen og 

Mikael Hjuler 

Forhandlingerne om fornyelsen af 

overenskomsterne for flere hundrede 

tusinde ansatte i de danske 

industrivirksomheder er nu i fuld gang. 

Der har allerede været indledende 

møder i CO-industris og Dansk Industris 

forhandlingsudvalg og i det såkaldte 

snævre udvalg (DSU), hvor alene de 

fire topforhandlere fra CO-industri og 

Dansk Industri sidder med ved forhandlingsbordet. 

Samtidig er de tekniske 

analyseudvalg med repræsentanter for 

Dansk Industri og CO-industris medlemsforbund 

blevet omdannet til egentlige 

forhandlingsudvalg. 

Udvalgene behandler spørgsmål om 

arbejdstid, samarbejdet og tillidsrepræsentanternes 

forhold, ansættelse og 

afskedigelse, fagretlige regler, uddannelsesforhold, 

lønforhold og ude- og rejsepenge, 

øvrige forhold (bl.a. pension, barsel, 

sygeløn) samt et udvalg for overenskomstens 

specielle del. 

Forhandlingerne på industriens område 

bliver fulgt med stor interesse på alle 

øvrige områder, hvor der skal forhandles 

fornyelse af overenskomsterne. 

Dansk Industri har gjort det 100 procent 

klart, at det er industrien, der først skal 

nå frem til et resultat, inden de øvrige 

områder kan indgå aftaler. 

OK for 328.000 

På industri-området omfatter forhand- 


OK-forhandlingerne 

nu i fuld gang 

CO-industris og Dansk Industris forhandlingsudvalg 

har holdt de første møder 

– De tekniske analyseudvalg er samtidig 

blevet egentlige forhandlingsudvalg 

lingerne Industriens Overenskomst for 

de timelønnede i industrivirksomhederne 

og Industriens Funktionæroverenskomst 

for administrative og tekniske 

funktionærer i industrien. Tilsammen 

omfatter det 220.000 ansatte i 6.100 af 

Dansk Industris medlemsvirksomheder. 

Men indirekte får resultatet betydning 

for i alt 328.000. Det er ud over de 

220.000 på DI-medlemsvirksomheder 

også ansatte, der ikke arbejder på DImedlemsvirksomheder, 

og de mange, 

der arbejder på tiltrædelsesoverenskomster 

o.lign. Desuden får resultatet direkte 

afsmitning på CO-medlemmer, der af 

forskellige årsager er ude af arbejdsmarkedet 

i kortere eller længere perioder, 

unge under uddannelse osv. 

Færdig senest 10. februar 

Ifølge den køreplan, parterne allerede 

aftalte i efteråret 2003, stiler man efter at 

nå frem til et resultat inden den 10. 

februar 2004. Man behøver heller ikke at 

opsige de bestående overenskomster 

inden da. Men overenskomsterne kan 

betragtes som ”rettidigt” opsagt fra 1. 

marts 2004 også efter 10. februar. 

Ved redaktionens slutning turde ingen 

give et bud på, hvornår et resultat kan 

ventes. 

Ved overenskomstfornyelsen i 1998 

strakte forhandlingerne sig nærmest 

over flere måneder, afbrudt af et folketingsvalg 

midt i det hele. Efter flere sammenbrud 

og til slut forhandlinger i forligsmandens 

regi blev indgået et forlig, 

men der gik yderligere en rum tid, inden 

forligsmandens samlede mæglingsforslag 

blev sendt til afstemning. Det endte 

som bekendt med et klart nej fra medlemmerne: 

41,8 procent stemte ja, mens 

57,9 pct. stemte nej. Resultatet blev 11 

dages storkonflikt og et regeringsindgreb. 

I 2000 indledtes forhandlingerne 4. 

januar, og 22. januar var der forlig om en 

fireårig overenskomst med blandt andet 

den 6. ferieuge i form af fem feriefridage. 

Ved urafstemningen blev der stort 

flertal. 

På CO-området stemte 82,87 procent ja 

og kun 16,72 procent stemte nej. 

Du kan se mere OK – Baggrund med 

resultaterne ved overenskomstfornyelserne 

siden 1971, oversigt over ferie og 

arbejdstid, stemmetal ved urafstemninger 

m.v. på CO-industris hjemmeside 


Du finder det ved klik på OK 2004 Nyt 

nederst på forsiden. 

Du kan gå direkte ind på OK – Baggrund 

på denne ”adresse” 

http://www.co-industri.dk/sw5559.asp 

● 

Industriens topforhandlere på pressemødet 

ved OK-starten. Fra venstre Børge 

Frederiksen, Thorkild E. Jensen, Hans Skov 

Christensen og Kim Graugaard.

Råd til forbedringer 

i overenskomsterne 

Produktivitetsstigninger i Danmark 

ligger fortsat over udviklingen i det 

øvrige Europa, siger CO-industris formand 

Thorkild E. Jensen 

Der er råd til forbedringer i overenskomsterne 

for de ansatte i 

industrien. Danmark har fortsat 

en produktivitetsudvikling, der ligger 

over udviklingen i de øvrige Eurolande. 

Samtidig har virksomhederne haft en 

god indtjening og en god forrentning af 

egenkapitalen i den seneste tid. Det fastslog 

formanden for CO-industri Thorkild 

E. Jensen ved starten af overenskomstforhandlingerne 

i industrien. 

Det skete på et velbesøgt pressemøde 

med industriens fire topforhandlere, 

Thorkild E. Jensen, der også er formand 

for Dansk Metal, CO-industris næstformand, 

gruppeformand Børge Frederiksen, 

SiDs industrigruppe, og adm. dir. Hans 

Skov Christensen og dir. Kim Graugaard, 

Dansk Industri. De fire udgør det 

snævre forhandlingsudvalg (DSU). Bortset 

fra Hans Skov Christensen er de tre 

øvrige nye topforhandlere. 

Thorkild E. Jensen understregede på 

pressemødet ved OK-starten, at målet 

med forhandlingerne er at nå et resultat, 

der kan sendes til afstemning blandt 

medlemmerne. 

CO-formanden lagde også vægt på, at 

virksomhedernes konkurrenceevne skal 

bevares af hensyn til beskæftigelsen, 

men sagde også, at det er helt afgørende, 

at virksomhederne har motiverede og 

veluddannede medarbejdere. 

Hans Skov Christensen, DI, lagde 

CO´s hovedkrav 

Blandt CO-industris 

hovedkrav ved forhandlingerne 

er: 

Udbygning af pensionen 

Forlængelse af perioderne 

med fuld løn under barsel 

og sygdom 

Forhøjelse af lærlinge- og 

ungarbejderlønningerne 

Satsforhøjelser 

vægt på, at en ny overenskomst skal 

fastholde og udbygge Danmark som 

produktionsland. Derfor må vi ikke forhøje 

omkostningerne mere end i landene 

omkring os, sagde han. 

Dansk Industri har desuden et krav 

om øget fleksibilitet, så virksomhederne 

kan udnytte produktionsapparatet uden 

ekstra omkostninger. 

- Vi ønsker, at børneliv, familieliv og 

arbejdsliv kan hænge sammen. Hvis det 

står til os, skal den enkelte familie selv 

kunne bestemme, hvem der arbejder 

hvor meget, og det skal være muligt for 

lønmodtagerne at arbejde mere i nogle 

perioder af livet end i andre, sagde Hans 

Skov Christensen. ● 


CO-industris og medlemsforbundenesrepræsentanter 

i de ni OK-udvalg 

ved starten af overenskomstforhandlingerne. 


Af Frank Lauridtsen 

Foto Palle Peter Skov 

Mange Lego-ansatte holdt jul i 

frygt og uvished. Deres 

arbejdsplads gennem mange 

år kørte tydeligvis igen rigtig skidt, og 

rygter om masseafskedigelser, gigantiske 

underskud, udflytning af produktionen 

eller salg af hele butikken kørte med stigende 

styrke i Billund-området, hvor de 

ansatte ikke havde svært ved at se, hvor 

få varer der forlod fabrikken. 

Stik mod alle forventninger kom forløsningen 

allerede 7. januar, hvor ejer 

Kjeld Kirk Kristiansen håndfast sammenkaldte 

folkene og gav en klar redegørelse 

for, hvordan situationen på Lego var. 

"Underskuddet for 2003 var historisk 

stort på 1,4 mia. kr., koncernens hidtidige 

styrmand gennem de sidste 5 år, Poul 

Plougmann, var fyret med øjeblikkelig 

virkning, Kjeld Kirk Kristiansen ville 

selv overtage tøjlerne, organisationen 

ville blive gennemgået med en tættekam 

efter overflødigt fedt, men masseafskedigelser 

ville ikke denne gang komme på 

tale – og i produktionen kunne der ikke 

skæres yderligere," lød den klokkeklare 

besked fra Kjeld Kirk Kristiansen. 


Frygt på Lego er 

vendt til lettelse 

Fællestillidsrepræsentant Berit Flindt 

Pedersen tror på ny fremgang i beskæftigelsen 

på Lego. 

Samtidigt fik de ansatte klar besked 

om, at virksomheden her og nu skifter 

strategi. Fokus skal væk fra dyrtkøbte 

licensprodukter som Starwars og Harry 

Potter og tilbage til basis – klodser til 

børn i førskolealderen. 

Navnet nyder tillid 

Ord er billige, og efter 5 år med konstante 

fyringsrunder, forandring og usikkerhed 

kan det være svært at blive troet, når 

man endnu en gang kommer med en 

vision. 

Men i Billund er Kjeld Kirk Kristiansen 

ikke hr. hvem som helst. 

Det navn borger for troværdighed, 

ordentlighed og ledelse med et menneskeligt 

ansigt, og dagen efter redegørelsen 

til de ansatte og offentligheden er lettelsen 

i Billund til at tage og føle på. Man 

tror fuldt og fast på, at med en Kirk Kristiansen 

i sadlen og blikket rettet mod 

legetøjsklodser skal alt nok igen blive 

godt. 

God stemning 

- Rygterne var mange forud for 7. januar, 

og lettelsen var enorm, da vi fandt ud af 

planerne for fremtiden. Der er endog 

meget stor lettelse over, at Kjeld Kirk 

Kristiansen er tilbage ved roret, og at 

man nu vil rette fokus på den almindelige 

legoklods i stedet for licensprodukter 

som Starwars og Harry Potter. Fra at 

have været rigtig elendig er stemningen 

nu svinget til at være rigtig god. Dette 

her drejer sig meget om tillid, og folk her 

har tillid til Kjeld Kirk Kristiansen. Man 

tror på, hvad han siger, fortæller formanden 

for SiD i Billund, Ole Pihl Marcussen, 

der i dag har ca. 400 medlemmer i 

beskæftigelse hos legetøjsgiganten. 

- Lego har de sidste 5 år kørt en sling- 

Kjeld Kirk Kristiansen 

overtager selv 

tøjlerne og afliver 

rygte om nye 

masseafskedigelser 

men bekræfter 

historisk underskud 

rekurs, der har skabt evig forandring og 

usikkerhed. Det er dårlig ledelse. Der har 

været brug for at få kursen stukket ud og 

så holde den. Det tror jeg på er sket nu, 

siger Ole Marcussen. 

Tror på ny kurs 

Også hos Legos tillidsfolk, der de seneste 

5 år har måttet se mere end hver 4. kollega 

forsvinde fra fabrikken i Billund, er 

den klare udmelding fra Kirk Kristiansen 

blevet godt modtaget. 

- Lettelsen er stor, og vi er specielt godt 

tilfredse med, at fokus nu flyttes tilbage 

til klodserne, at Kjeld selv overtager 

roret og selvfølgelig med meldingen om, 

at der ikke denne gang skal ske fyringer i 

produktionen. Når Kjeld siger det, tror vi 

på det, siger fællestillidsrepræsentant 

Berit Flindt Pedersen, der dog erkender, at 

fyringer vil der formentlig ske i den 

kommende tid. 

Man er startet i toppen med at reducere 

ledelsesgruppen fra 14 til 9 personer, 

men dermed er det næppe gjort. 

- Det ligger nok lidt i luften, at man i 

den kommende tid vil gennemgå organisationen 

med en tættekam for at finde

eventuelt overflødigt fedt. Det tror jeg er 

fornuftigt. Vi har ofte i produktionen 

undret os over, at der var så mange i 

administrationen set i forhold til antallet 

i produktionen. Med de seneste års regnskabstal 

er vi nødt til at have fokus på 

indtjeningen, og jeg både tror og håber, 

at vi om et par år er flere end de 3.100 

ansatte, der er i dag her i Billund, siger 

Berit Flindt Pedersen. 

Triste tal 

At Danmarks verdenskendte flagskib 

har brug for tro på fremtiden og en ny 

kurs, fortæller de sidste 5 års regnskabstal 

med al ønskelig tydelighed. 

Siden starten i 1932 har Lego frem til 

1998 vist resultater, der har gjort eneejer 

Kirk Kristiansen til en af verdens rigeste 

mænd. I 1998 konstaterede man for 

første gang i virksomhedens historie et 

underskud på 194 millioner kroner. Virksomhedsdoktor 

Poul Plougmann overtog 

roret, og siden har resultaterne svinget 

mellem acceptabelt og skidt – mest 

det sidste. 

SiD-formand Ole Pihl Marcussen tror, udviklingen på Lego nu vender. 

Ud af en omsætning de seneste 5 år på 

ca. 50 milliarder kroner står koncernen 

med et samlet underskud i nærheden af 

1,5 mia. kr., og virkeligheden er, at der i 

perioden er tabt ca. 1.200 arbejdspladser 

bare i Billund, hvor der i dag er ca. 3.100 

ansatte tilbage. 

Poul Plougmanns svar på de idelige 

underskud var masseafskedigelser nærmest 

på samlebånd – den nye styrmand 

søger andre svar på de store udfordringer, 

koncernen står overfor de kommende 

år. 

● 

Medarbejderne på Lego er godt tilfredse med, at fokus nu flyttes tilbage til klodserne og ikke de mere modeprægede og dyre ting som 

Harry Potter og Starwars. 



Af Ingrid Pedersen 

Foto Harry Nielsen 

Der er ingen grund til at tro, at 

lønmodtagere i de ti nye EUlande 

ønsker at dumpe prisen 

på arbejdskraft. 

- Det er værd at huske, at de har samme 

ønsker og drømme som vi. De vil 

også gerne have bedre løn- og arbejdsforhold, 

og vi skal hjælpe dem med at få 

det, understregede tillidsrepræsentant 

Jørgen Bjergskov Nielsen, NKT Cables, på 

CO-industris konference for medlemmer 

af Europæiske Samarbejdsudvalg. 

Når 10 nye lande bliver medlemmer af 

EU senere på året, skal kollegerne i europæisk 

ejede multinationale firmaer også 

deltage i samarbejdsudvalgene. Nogle af 

dem gør det allerede. Det gælder f.eks. 

de ansatte på NKT’s virksomheder i 

Tjekkiet og Polen. 

Jørgen Bjergskov Nielsen nævnte også, 

at det er lykkedes at få lavet et kursus 

for tillidsrepræsentanterne der på LOskolen, 

så de kan lære, hvad deres opgave 

er i en danskejet virksomhed. 


Europæiske Samarbejdsudvalg 

Vi skal hjælpe kolleger 

i de nye EU-lande 

Når 10 nye lande bliver medlemmer af 

EU, skal kollegerne i europæiske virksomheders 

datterselskaber også deltage i 

de Europæiske Samarbejdsudvalg 

Jørgen Bjergskov Nielsen. 

Arkivfoto 

Jan Petersen. 

Lav blokade 

Folketingsmedlem Jan Petersen, der er 

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, 

fremhævede, at EU-udvidelsen 

er en stor erhvervspolitisk fordel. 

- Det er rigtigt, at mange af jeres nye 

kolleger hader fagforeninger, for i det 

gamle system har de været styrets lakajer. 

Det er en stor ændring for dem, at de 

nu skal lære at kæmpe for kollegerne, 

men det er nødvendigt, for arbejdsgiverne 

i de nye lande kan være ganske rå, 

sagde han. 

Jan Petersen mener ikke, der er stor 

risiko for underbetalt, illegal arbejdskraft 

fra Østeuropa inden for industrien 

i Danmark. Drejer det sig om folk med 

arbejdstilladelse, skal forholdene være i 

orden. 

- Skulle der være problemer, må I jo 

bare bruge jeres faglige redskaber. Hvis 

der er blokade mod en virksomhed, kan 

der ikke udstedes arbejdstilladelser, 

understregede han og opfordrede til at 

holde øje med, om virksomhederne 

laver datterselskaber, der ligger uden for 

overenskomsten. 

Han nævnte også, at multinationale 

virksomheder er ved at få respekt for 

det faglige arbejde over grænserne. 

Engelsk nødvendigt 

- Det er helt afgørende, at man både 

taler og skriver engelsk for at kunne 

være med i et ESU, understregede Jan 

Goltermann, tillidsrepræsentant og ESUmedlem, 

Invensys A/S. 

Han understregede også, at det må 

være virksomheden, der betaler for 

sprogkurser for de ansatte, mens kurser 

i f.eks. ’kulturforståelse' passende kan 

holdes af fagforbund eller CO-industri. 

Og kulturforskellene kan være meget 

store. 

Tillidsrepræsentant Karen Christiansen, 

KAD, fra Danfoss, Silkeborg, nævnte, at 

hendes udenlandske kolleger er meget 

overraskede over, at hun har direkte 

adgang til at tale med ledelsen. 

- I andre lande banker man forsigtigt 

på og håber inderst inde, at der ikke er 

nogen, hvis man har brug for at tale 

med ledelsen. Vi går bare ind, hvis vi 

har brug for det, sagde hun. 

Et andet kulturelt problem er, at mange 

datterselskaber og udenlandske afdelinger 

ikke har fattet, at det er folkene 

fra produktionen, der skal deltage i 

møderne. Det er et udbredt problem, at

Giv besked 

Verner Elgaard, daglig leder af CO-industri, beklagede, at nogle ESU-medlemmer ikke er blevet inviteret til konferencen. 

- Vi har svært ved at holde styr på jer. 120 tillidsrepræsentanter er registreret som ESU-medlemmer, men da vi sendte 

invitationer ud til denne konference, kom halvdelen retur, fordi virksomheder er solgt, gået konkurs eller fusioneret. 

- Det er utroligt vigtigt at give besked til både forbund og CO-industri, når der sker ændringer, understregede Verner 

Elgaard. 

- Ellers kan vi ikke servicere jer ordentligt, sagde han. 

- Det gælder især de medlemmer, der ikke har fået invitation. Foruden sit forbund skal man kontakte co@co-industri.dk, 

hvis man er medlem af et Europæisk Samarbejdsudvalg og har mistanke om, at man ikke er registreret – eller har kendskab 

til kolleger andre steder, der ikke er korrekt registreret. 

de der deltager, er mellemledere udpeget 

af toppen og ikke tillidsfolk, som er 

valgt af kollegerne. 

Flere fremhævede også, at begreber 

som fagforeninger, tillidsrepræsentanter 

og samarbejdsudvalg klinger fælt i ørerne 

på nogle østeuropæiske kolleger, der 

fra gammel tid har været vant til, at folk 

i disse funktioner ikke var demokratisk 

valgte, men udpeget af partiet. 

Et af de store problemer er at få de 

Europæiske Samarbejdsudvalg til at fungere 

mellem møderne. En enkelt virksomhed 

stiller oversættelsesservice til 

rådighed, så e-mails til kollegerne ikke 

strander på grund af sprogvanskeligheder. 

Men for mange andre er den uofficielle 

kommunikation endnu ikke rigtig 

etableret. 

- Og det er jo en opgave, vi selv skal 

løfte, erkendte flere deltagere. 

Ændring i direktivet 

Direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg 

er i øjeblikket ved at blive revi- 

Styr på arbejdsmiljøet 

CO-industri, Dansk Industri og Ledernes Hovedorganisation 

holder i slutningen af januar og begyndelsen af februar en 

række fyraftensmøder rundt om i Danmark om de nye krav 

og ændringer til arbejdsmiljøet i Jern- og Metalbranchen. 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udviklet en række 

værktøjer, som kan anvendes i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. 

Disse materialer bliver præsenteret på møderne. 

Det drejer sig om værktøjer til bekæmpelse af støj og ulykker 

samt en pjece om mangan. Desuden bliver præsenteret et 

værktøj, der beskriver, hvordan man får en virksomhed 

arbejdsmiljøcertificeret. 

Fyraftensmøderne er både for arbejdsgivere, ledere, sikkerheds- 

og tillidsrepræsentanter. Alle møderne begynder kl. 

15.00 og slutter kl. 17.30. Det er gratis at deltage i fyraftensmøderne. 

deret, og det er fagbevægelsens ønske, 

at f.eks. fortrolighedsbegrebet bliver 

præciseret, at der bliver adgang til at 

holde for- og eftermøder, at der bliver 

adgang til arbejdspladserne og at lønmodtagerrepræsentanterne 

får bedre 

adgang til uddannelse og til at bruge 

eksperter. 

- Fortrolighedsklausulen bliver brugt 

på hvad som helst, og det hindrer arbejdet, 

sagde konsulent Peter Dragsbæk, 

CO-industri. Han håber også, det bliver 

skrevet ind i direktivet, at ESU-medlemmerne 

har ret til at besøge kolleger på de 

øvrige arbejdspladser. 

Herman Knudsen, arbejdsmarkedsforsker 

på Ålborg Universitet, er i gang 

med en undersøgelse af, hvordan 

ESU'erne arbejder. 

- Det største problem i øjeblikket er, at 

to tredjedele af de virksomheder, der er 

omfattet af loven, ikke har etableret 

ESU’er. 

- Det er fint at tale om revision af 

direktivet. Men reelt er det kun en 

meget lille del, der deltager i forhandlin- 

Peter Dragsbæk. 

ger og har reel medbestemmelse. Og 

indtil nu findes der kun ganske få 

eksempler på, at ESU’erne har haft succes, 

understregede han. 

Man kan læse meget mere om østeuropæiske 

arbejdsmarkedsforhold på 

www.loskolen.dk (Internationalt/Østnyt) 

og om ESU – Europæiske Samarbejdsudvalg 

– på www.etuc.org /etui 

● 

Tilmelding kan ske via e-mail til 

virksomhedsudvikling@di.dk 

Spørgsmål om møderne kan rettes til bl.a. Michael Jørgensen 

, CO-industri, tlf. 33 63 80 00, eller Jan Toft Rasmussen, 

Dansk Metal, tlf. 33 63 22 16. 

Møderne finder sted således: 

26. januar 2004 på Scandic Hotel, Ålborg 

27. januar 2004 på Scandic Hotel, Århus 

28. januar 2004 på Gæstgivergården, Hotel Vejen, Vejen 

29. januar 2004 på Scandic Hotel Regina, Herning 

2. februar 2004 på Ledernes Uddannelsescenter, Odense 

3. februar 2004 på Menstrup Kro - Resort Hotel, Næstved 

4. februar på Scandic Hotel Eremitage, Lyngby. 




Rekord-besøg på 

CO´s hjemmeside 

Starten på overenskomstforhandlinger 

tidligere i denne måned satte den hidtidige 

besøgsrekord på www.co-industri.dk 

Siden CO-industri lancerede sin nye 

hjemmeside omkring 1. oktober 

2003, har stadig flere benyttet sig af 

www.co-industri.dk til at hente nyttige 

informationer om CO, få nyheder og ikke 

mindst været inde på overenskomstdelen 

med tilknyttede faglige voldgifter, CO- 

Meddelelser, CO-DI-aftaler, Plusløn og 

skifteholdsprogram. 

Efter en meget forsigtig opstart ligger 

det månedlige antal besøgssessioner nu 

på 60.057 – perioden fra 13. december 

2003 – 13. januar 2004. Den periode 

omfatter jule- og nytårsperioden, hvor 

der traditionelt er færre besøg på hjemmesiderne. 

Men overraskende nok var 

der også i juledagene ganske pænt med 

besøg på hjemmesiden. Juleaftensdag 

den 24. december således 1.470, mens 1. 

juledag den 25. december satte bundrekord 

med 702. 2. juledag var tallet oppe 

på 1.739 og fredag den 27. december på 

2.479. 

I alt har der siden starten 1. oktober 


2003 været 153.569 besøgssessioner. Den 

hidtidige rekord med 3.126 besøgssessioner 

blev sat onsdag den 7. januar i år – 

dagen efter starten på overenskomstforhandlingerne 

i industrien. Det var knapt 

400 flere end dagen før og pænt over 

”gennemsnittet” på omkring 2.000. 

OK-baggrund 

Ser man på tallene for besøgene på de 

enkelte sider, er det helt klart, at der har 

været den helt store interesse for overenskomstforhandlingerne. 

Det gælder både 

de daglige nyheder omkring forhandlingerne 

, men afgjort også det baggrundsmateriale, 

der ligger på hjemmesiden 

omkring overenskomstforhandlingerne i 

2000 med resultater fra afstemninger, 

oversigterne over udviklingen i ferie og 

arbejdstid og informationerne om resultaterne 

ved samtlige overenskomstforhandlinger 

siden 1971. 

Der er også stort besøg på den særlige 

Rekord-besøg på CO-industris hjemmeside med mere end 60.000 besøgssessioner den 

seneste måned. 

overenskomstdel på hjemmesiden under 

Medlemsservice. Her ligger alle industriens 

overenskomster med tilknyttede faglige 

voldgifter. Det hele er bygget op som 

en database, hvor der kan søges i overenskomstteksterne 

og i samtlige faglige 

voldgifter siden 1969. 

Meldinger fra adskillige tillidsrepræsentanter 

viser, at der her ligger et ganske 

godt værktøj, der kan bruges i det daglige 

arbejde ude på arbejdspladserne, i de 

faglige klubber og i afdelingerne. 

Adgangen til denne del af hjemmesiden 

kræver et særligt brugernavn og 

pasord. Det kan fås ved henvendelse til 

CO-industri, dit medlemsforbund eller 

kan bestilles direkte fra din pc. Alene i 

den seneste måned har 432 medlemmer 

herigennem søgt at bestille adgang til 

denne del af hjemmesiden. Mange andre 

har direkte adgang hertil via deres medlemsforbunds 

Intranet. 

Også bestilling af pjecer og tryksager 

direkte fra hjemmesiden er ved at tage 

fart. I den seneste måned har f.eks. mere 

end 200 medlemmer benyttet sig af denne 

service. Ved få klik på pc’en kan du 

her bestille samtlige pjecer og tryksager 

fra CO-industri. Bestillingerne bliver 

stort set ekspederet fra dag til dag. Du 

finder pjecebestillingen ved klik på menupunktet 

CO-industri/Pjecer og tryksager. 

Nye områder 

CO´s hjemmeside er under fortsat opbygning, 

og vi prøver til stadighed at udbygge 

den med nye elementer og forbedringer. 

En af de nye ting, der er på vej, er 

blandt andet en særlig service for medlemmerne 

af de europæiske samarbejdsudvalg 

(ESU). På samme måde, som der i 

dag er en særlig service for medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer. Her skal 

de kunne hente informationer om lovgivning, 

udveksle erfaringer osv. 

Også en bedre og endnu mere omfattende 

søgefunktion er på vej, ligesom vi 

regner med snart at kunne udsende et 

løbende nyhedsbrev via e-mail med de 

senest opdaterede nyheder fra CO-industri 

med link direkte til de relevante 

sider. ●

Arkivfoto 

En fast forbindelse på Femern Bælt kan 

stå klar i 2012. Det kan som på Øresund blive 

en kombination af en tunnel og en høj- og 

lavbro. 

Der ligger helt færdige projekter 

til en fast forbindelse over 

Østersøen fra Lolland til Puttgarden, 

og der er ikke grund til mere 

snak. Det er nu kun spørgsmål om politisk 

vilje til at træffe beslutningen. Sådan 

lød meldingerne, da CO-industris og 

Dansk Industris fælles regionale industripolitiske 

udvalg i Storstrøms Amt 

samlede mere end 100 politikere, 

erhvervsledere og tillidsrepræsentanter i 

Maribo for at drøfte Femern-forbindelsen 

og dens betydning for udviklingsmulighederne 

på Lolland-Falster. 

På konferencen var der også enighed 

om at styrke samarbejdet mellem politikerne 

i Nordtyskland og Storstrøms 

Amt, så man i fællesskab kan lægge pres 

på landspolitikerne i Danmark og Tyskland. 

En fast forbindelse over Østersøen 

anslås at ville koste omkring 32 milliarder 

kroner og vil formentlig skaffe 

tusindvis af arbejdspladser til landsde- 

Færdig i 2012? 

Den nye Femern-forbindelse ventes at kunne stå klar i 2012. 

Ifølge den seneste rapport fra Trafikministeriet i Danmark 

og Trafik-, Bygge- og Boligministeriet i Tyskland fra maj 

2003 vil antallet af køretøjer, der forventes at krydse den 

faste forbindelse over Femern Bælt i 2015, være 8.750 – 9.150 

gennemsnitligt om dagen. Heraf vil 1.100-1.200 være lastbiler 

svarende til 400.000 – 440.000 lastbiler om året, der ventes 

at transportere 6-7 millioner ton gods årligt. 

Undersøgelse af jernbanesektorens muligheder for at 

betale for brugen af jernbanen på den faste forbindelse 

viser, at de mulige indtægter beløber sig til ca. 50 millioner 

euro eller små 400 millioner kroner om året. Skønnet er 

foretaget på baggrund af besparelser på infrastrukturafgif- 

Lolland-Falster 

vil have Femernforbindelse 

nu 

Det regionale industripolitiske udvalg i 

Storstrøms Amt kræver beslutning om den 

faste forbindelse over Østersøen truffet nu 

len. Her frygter mange, at man ellers 

ender som en trafikal blindgyde uden 

mulighed for at tiltrække nye virksomheder 

og arbejdspladser. Lykkes det derimod 

at få Femern-forbindelsen, vil Lolland-Falster 

kunne blive et vigtigt strategisk 

knudepunkt for trafikken mellem 

Skandinavien og hele det nordtyske 

område med storbyerne Hamburg og 

Berlin og for trafikken videre ned over 

Europa. 

Den danske regering har allerede 

reserveret et beløb på godt fire milliarder 

kroner til de nødvendige vej- og 

baneanlæg på den danske side, men på 

den tyske side er langt større problemer 

med flaskehalse for både vej og bane 

allerede i dag. Derfor skal der ske betydelige 

investeringer i vej- og baneanlæg 

på den tyske side i forbindelse med en 

fast forbindelse. 

På CO-DI-konferencen i Maribo var 

der indlæg af professor Chr. Wickmann 

Matthiessen, Københavns Universitet, 

om de miljømæssige fordele ved en fast 

forbindelse frem for en fortsat færgedrift. 

Skatteminister Svend Erik Hovmand 

(V), der selv er valgt i Storstrøms Amt, 

fortalte om muligheder og udfordringer 

for den skattemæssige integration, hvor 

en løsning i Øresundsregionen er på vej. 

Konferencen behandlede også de regionale 

følger for en fast forbindelse både 

på dansk og tysk side. Her var der indlæg 

af direktør Erik Rosendahl, der er formand 

for det regionale industripolitiske 

udvalg i Storstrøms Amt, direktør Martin 

Stoltz Senior, der er næstformand i 

UVOH (Unternehmenverband Ostholstein) 

og dr. Jan Eggers, der er vicedirektør 

i Økonomi-, beskæftigelses- og transportministeriet 

i delstaten Schleswig- 

Holstein. 

● 

ter og driftsomkostninger ved brug af den 160 km kortere 

rute over Østersøen frem for Storebælt-Fyn-Jylland. Ca. 

4.000 passagerer forventes at benytte togforbindelsen pr. 

døgn. Mængden af jernbanegods, der transporteres over 

den faste forbindelse, vil ifølge rapporten være ca. 11-18 

millioner ton om året, hvilket svarer til ca. 75 procent af alt 

gods transporteret med jernbaner mellem Danmark/Skandinavien 

og det europæiske kontinent. 

Det hedder i rapporten, at kun hvis takstforskellen mellem 

de to faste forbindelser over Storebælt og Femern Bælt 

er væsentligt i Storebælts favør, vil trafikanterne overveje at 

benytte den 150 km længere rute via Storebælt. Det vil sige, 

hvis taksterne på Storebælt bliver markant billigere end på 

Femern. 




Af Erik Sandager 

Foto Søren Holm 

og Jens Bach/Chili 

Fusionerer 8.500 job 

Det nye Vestas vil komme til at 

disponere over ca. 8.500 medarbejdere, 

skønnes at få en omsætning 

på ca. 20 milliarder kroner og en 

markedsandel på ca. 35 procent. Hver 

tredje vindmølle worldwide vil i fremtiden 

komme fra Vestas, håber fællestillidsrepræsentant 

Kim Hvid Thomsen, 

Vestas Wind Systems A/S, der bliver 

navnet på det nye selskab. 

På Vestas´ og NEG Micons virksomheder 

i Danmark er der mellem 6.500 og 

7.000 ansatte. NEG Micon har 1.250 

ansatte i Danmark og i alt 2.500 ansatte. 

Hertil kommer et ukendt antal beskæftigede 

ved underleverandører. 

Efter planen skal sammenlægningen af 

Vestas og NEG Micon medføre synergieffekter 

– besparelser – på 500 millioner 

kroner i 2006. Pengene skal hentes i produktion, 

indkøb, materialeforbrug. 

Om der vil ske afskedigelser – og i 

hvor stort omfang – vides ikke. 

I 2004, hvor fusionen gennemføres, 

budgetteres med omkostninger. En kapitaludvidelse 

på 2 milliarder kroner er 

planlagt ved at udstede nye aktier. 

NEG Micon beskæftiger 850 medarbejdere 

i Randers. Halvdelen funktionærer, 

halvdelen timelønnede. Hovedsædet i 

Randers fungerer som en samlefabrik. 

De fleste komponenter er fremstillet ved 

underleverandører eller datterselskaber. 

Fællestillidsmændene for de to vindmøllefabrikker 

Kim Hvid Thomsen, Vestas, 

(tv.) og Jan Preetzmann, NEG Micon (th.). 


Vestas opkøber NEG Micon for 2,5 mill 

vindmøllekoncern med 

De timelønnede faglærte og ufaglærte 

har ens lønninger. De tjener ca. 131,50 kr. 

i timen. 

Lønførende 

Vestas Wind Systems er lønførende i forhold 

til NEG Micon. De faglærte tjener 

ca. 140 kr. i timen. De ufaglærte ligger 

på ca. 132,50 kr. Hertil kommer holddriftstillæg. 

Vestas er – i modsætning til 

NEG Micon – selvforsynende med stort 

set alle komponenter og har vingefabrikker 

i Lem, Nakskov og Tyskland. Vestas 

lægger vægt på egen udvikling, knowhow 

og produktion. 

NEG Micon kollapsede i 1999, men 

blev reddet med ny kapital. Virksomheden 

måtte nedjustere sit resultat tre gange 

i 2003. Fra trecifret millionoverskud 

til trecifret millionunderskud. Men NEG 

Micon har en stor ordrebeholdning og 

en pæn markedsandel. Med en lav aktiekurs 

var virksomheden meget sårbar 

over for et fjendtligt opkøb. 

Begejstring 

På NEG Micon er 38-årige Jan Preetzmann 

fra Metal fællestillidsrepræsentant. 

Han har været ansat på virksomheden 

i en årrække og har været tillidsvalgt 

i 8 år. Han er begejstret for sammenlægningen 

og udsigten til, at virksomheden 

kommer til at ”tjene penge”. 

Tillidsfolkene sidder ikke i A/S-bestyrelsen 

i Randers. I alt er der 10 tillidsrepræsentanter 

fra SiD, Metal og Dansk 

El-Forbund. 

52 tillidsfolk 

På Vestas er 40-årige Kim Hvid Thomsen 

fra Metal fællestillidsrepræsentant. Han 

har været ansat i Vestas siden starten i 

1987, har været tillidsrepræsentant i alle 

årene og har oplevet en mangedobling 

af medarbejderskaren – fra 70 mand til 

7.000 ansatte. Kim Thomsen er desuden 

Fusionen i vindmølleindustrien ventes på længere 

medarbejdervalgt medlem af A/S-bestyrelsen. 

I alt er der 52 tillidsrepræsentanter 

fra SiD, Metal, Dansk El-Forbund, 

HK og Teknisk Landsforbund. 

Koordinerende 

På hver fabrik i Danmark har tillidsfolkene 

ved Vestas valgt en såkaldt koordi-

i vindmølleindustrien 

iarder kroner – og sikrer stor danskejet 

8.500 arbejdspladser 

sigt at skabe nye arbejdspladser. 

nerende tillidsrepræsentant. Det kan 

bedst sammenlignes med en fællestillidsrepræsentant. 

Den koordinerende tillidsrepræsentant 

sidder i hovedsamarbejdsudvalget. 

På Vestas´ fabrikker er 

der desuden et samarbejdsudvalg. 

Vestas´ fire produktionsdirektører i Danmark 

er formænd i en række lokale samarbejdsudvalg. 

Kim Thomsen er næst- 

formand i alle samarbejdsudvalg i Danmark 

og også i hovedsamarbejdsudvalget. 

For tiden har Vestas 9 koordinerende 

tillidsrepræsentanter fra HK, SiD, Dansk 

El-Forbund og Dansk Metal. Når NEG 

Micon bliver til Vestas, indtræder Jan 

Preetzmann efter planen som den 10. 

koordinerende tillidsrepræsentant. 

Foruden de 52 tillidsrepræsentanter 

har Vestas et ukendt antal sikkerhedsrepræsentanter 

– sandsynligvis flere hundrede. 

Brud på strategi 

Ifølge Kim Thomsen er sammenlægningen 

med NEG Micon A/S et brud på 

Vestas´ hidtidige strategi: At vokse ved 

organisk vækst – ikke ved opkøb og 

fusioner – var strategien i de år, Johannes 

Poulsen var adm. direktør i Vestas. Kim 

Thomsen går – i den aktuelle situation – 

ind for opkøbet af NEG Micon: 

- Det har meget stor betydning, at 

NEG Micon, der var meget sårbar over 

for fjendtlige opkøb, stadig er dansk ejet, 

siger han. Hvis det havde været General 

Electric, der havde købt eller fusioneret 

med NEG Micon, er jeg ikke sikker på, 

at hovedsædet var blevet placeret i Randers 

eller i Danmark. 

Kim Thomsen tør ikke garantere, at 

fusionen ikke på nogle punkter kan 

komme til at koste arbejdspladser. Hvorvidt 

fusionen vil koste arbejdspladser i 

det nye Vestas eller ved NEG Micons 

tidligere underleverandører, vides ikke. 

Bekymring 

Det nye navn for den fortsatte koncern 

bliver Vestas Wind Systems, og Vestas 

beholder bestyrelsesformand og adm. 

direktør i det nye selskab. Men hovedkontoret 

skal flyttes fra Ringkøbing til 

Randers. Flytningen af hovedkontoret 

bekymrer en del administrative medarbejdere 

og lokalt i Vestjylland: 

- Hvor mange arbejdspladser vil blive 

flyttet til det nye hovedsæde i Randers? 

Hvad med udviklingsafdelingen? Vil 

det meste af administrationen efterhånden 

blive flyttet fra Ringkøbing til NEG 

Micon i Randers, der ligger klos op ad 

motorvejen Århus-Aalborg? 

Kim Thomsen har forståelse for den 

bekymring. Han mener dog ikke, ledelsen 

i Vestas vil lade kontorer i den 

nybyggede administration på havnen i 

Ringkøbing stå tomme for at flytte hele 

administrationen til Randers. Han oplyser 

endvidere, at udviklingsafdelingen 

netop har fået nye testlokaler i Ringkøbing, 

og i øvrigt allerede har afdelinger 

i Århus og Viborg. 

Flere arbejdspladser 

Vindmølleindustrien har i mange år 

været i kraftig vækst med produktion, 

ansatte og eksport. Kim Thomsen er 

overbevist om at det stadig vil være en 

industri i vækst. På lang sigt er han 

overbevist om at opkøbet af NEG Micon 

ikke vil koste, men derimod skabe nye 

arbejdspladser: 

- Hvis vi gør tingene rigtigt, kan fusionen 

give fremgang i beskæftigelsen, 

siger han. 

På en ekstra ordinær generalforsamling 

i slutningen af december sagde 

Vestas’ aktionærer ja til sammenlægningen. 

Aktionærerne i NEG Micon får en 

overpris på 37 procent for at bytte til 

Vestas-aktier. De skal tage stilling til tilbuddet 

inden 21. januar. Bestyrelsen for 

Vestas Wind Systems A/S og bestyrelsen 

for NEG Micon A/S anbefaler begge – 

enstemmigt – det, der kaldes for en sammenlægning. 

Men som reelt er et opkøb 

til 2,5 milliarder kroner. 

● 



Nu skal vi have 

gang i lærlingeuddannelsen, 

siger fællestillidsrepræsentant 

Jan 

Preetzmann, 

NEG Micon 


Foto Søren Holm 

/Chili 


Flere lærlinge 

skal uddannes 

Montør Jan Jensen på NEG Micon-fabrikken i Randers. 

- Mine forventninger er, at vi vil komme 

til at tjene penge og blive et rentabelt selskab 

i fremtiden. Det sidste år har ikke 

været for opmuntrende. Først gik vi fra 

et budgetteret overskud på 250 mio. til 

100 mio. kr. Efter den 3. nedjustering 

forventer de et underskud på mellem 

300 og 500 mio. kr. For os drejer det sig 

om at sikre arbejdspladser i fremtiden – 

og helst i et dansk selskab. Jeg vidste 

intet om fusionen på forhånd. Vi tillidsfolk 

sidder ikke i A/S-bestyrelsen. Så 

derfor kom meddelelsen som et chok. 

Sådan siger fællestillidsrepræsentant 

Jan Preetzmann, NEG Micon, Randers. 

Han håber, at sammenlægningen med 

Vestas Wind Systems A/S vil medføre, 

at der bliver mulighed for at få sat gang 

i uddannelsen af lærlinge i virksomheden. 

- Uddannelsen af lærlinge er sat i stå i 

Randers, og jeg tror kun der er 5 lærlinge 

i Balle. Det ville være dejligt, hvis vi 

kunne få sat gang i lærlingeuddannelsen 

igen, siger han. 

NEG Micon har hovedsæde i Randers 

med 850 medarbejdere – halvt funktionærer 

og halvt timelønnede – og hertil 

kommer en række datterselskaber. Det 

er bl.a. NEG Micon Steel i Skagen, tidligere 

Wind World. NEG Micon fremstiller 

mølletårne i det tidligere Svendborg 

Værft og har produktion i Rudkøbing. 

- Når det nu skulle være, er jeg glad 

for, at det er to danske selskaber, der går 

sammen. For vi har samme kulturbaggrund. 

Som tillidsvalgt glæder det mig, 

at den ledelse vi får kender det danske 

system. Det er godt, det ikke er en 

underafdeling af en stor amerikansk 

koncern. 

Jan Preetzmann siger, at der sandsynligvis 

vil ske afskedigelser. Om det bliver 

blandt timelønnede eller funktionærer, 

ved han ikke. Han håber, det nye 

Vestas får en ledelse, der kan styre koncernen 

i en fornuftig retning. 

NEG Micon og Vestas har begge en 

stor ordrebeholdning i 2004. Produktprogrammet 

vil blive justeret. Ledelsen

har meddelt, at de møller, der vil forblive 

i produktsortimentet, vil være de 

bedste møller og de, der er billigst at 

producere. 

Store sæsonudsving 

På NEG Micon har de timelønnede i 

Randers i årevis været udsat for kolossale 

sæsonudsving, hvor der har været 

arbejdsmangel i årets første 6 måneder 

Nå, så skal vi have 

nyt arbejdstøj igen 

Kenneth Prip, ansat på NEG Micon 

i Randers i 9 år og tillidsrepræsentant 

i 7 år, er begejstret ved tanken 

om, at der nu kommer til at stå 

Vestas på facaden og på arbejdstøjet: 

- Nå, så skal vi ha´ nyt arbejdstøj igen, 

lød den spontane kommentar fra 

SiD´ernes tillidsrepræsentant på det SUmøde, 

hvor tillidsfolkene blev orienteret 

om fusionen med Vestas. 

Bemærkningen på SU-mødet hentyder 

til, at der netop er bestilt – men endnu 

ikke leveret – nyt arbejdstøj til de ansatte 

i NEG Micon. Medarbejderne i Randers 

får nyt arbejdstøj, men sandsynligvis 

med nyt navn og logo: Vestas. 

Kenneth Prip har det fint med, at virk- 

Bjarne Meldgaard er koordinerende 

tillidsrepræsentant for ca. 550 

SiD-medlemmer på Vestas’ vingefabrikker 

i Lem ved Ringkøbing. 

Desuden har Vestas vingefabrikker i 

Nakskov med mellem 400 og 500 ansatte 

samt en vingefabrik i Lauchammer i 

Tyskland. 

Bjarne Meldgaard frygter ikke, at 

Vestas kommer til at miste arbejdspladser 

i konkurrence med LM Glasfiber, der 

hidtil har produceret vinger til NEG 

Micon. 

- Nej, vi frygter ikke konkurrencen 

med LM Glasfiber. Vi mener, vi er teknologiførende. 

Jeg vil vove at påstå, at vi 

laver de bedste vinger. Vi bruger et 

andet materiale end LM Glasfiber, der 

og ekstrem travlhed i slutningen af året. 

Efter opkøbet håber Jan Preetzmann på 

bedre udnyttelse af produktionskapaciteten, 

en udjævning af produktionen, 

mindre overarbejde og større overskud. 

I det omfang, det er rentabelt, håber han, 

at der vil blive trukket arbejde hjem fra 

underleverandører. 

- Det er dejligt, at hovedsædet kommer 

til Randers. Vor borgmester er helt vild, 

fordi det vil skabe øget omsætning og 

somheden skifter navn til Vestas: 

- Som mine kolleger siger: De er ligeglade 

med, om der står Vestas på tøjet. 

Det, der betyder noget, er, hvad der står 

på lønkontoen. 

Det gør det ikke ringere, understreger 

han, at virksomheden stadig er på danske 

hænder. 

- Hvis fusionen ikke var blevet til 

noget, er jeg bange for, vi ville være blevet 

opkøbt af et udenlandsk selskab. 

- Reaktionen blandt medarbejderne er, 

at de er meget positivt indstillet. Jeg har 

ikke hørt nogen sige, det er noget skidt. 

Jeg synes ikke, der er skepsis. Holdningen 

blandt mine kolleger er, at det er 

bedre at forblive et dansk selskab, end at 

fortsat benytter polyester. Jeg mener, vi 

er et skridt foran. 

- Tror du, vingeproduktionen vil blive 

overført til Vestas fra LM Glasfiber? 

- Jeg tror på, vi bliver ved at lave vinger 

som hidtil. Og dermed kunne jeg 

godt forestille mig, der bliver flere 

arbejdspladser hos os. 

Bjarne Meldgaard er tilhænger af sammenlægningen: 

- Selv om vi bliver store, er vi alligevel 

små i forhold til General Electric i USA. 

Hvis de havde opkøbt NEG Micon ale- 

omtale af Randers, siger Jan Preetzmann. 

Valget af Randers skyldes formentlig 

vor geografiske placering ved 

motorvejen mellem Århus og Aalborg 

og nær lufthavne. Samtidig vil det være 

nemmere for det nye Vestas at tiltrække 

ingeniører, specialister og faglærte fra 

Århus, Randers og Aalborg. Så vidt jeg 

ved har Vestas støvsuget hele det 

vestjyske område for kvalificeret 

arbejdskraft. ● 

Tillidsrepræsentant 

Kenneth Prip, NEG 

Micon, Randers, 

begejstret for fusionen 

blive opkøbt af et amerikansk selskab. 

- Jeg håber, det vil give os et løft, at der 

kommer til at stå Vestas på facaden. Det 

vil blive positivt modtaget – også blandt 

borgerne i Randers. Alle er glade og 

stolte af, at Vestas’ hovedsæde bliver 

flyttet hertil. Beliggenheden ved Randers 

klos op ad motorvejen giver bedre 

mulighed for at tiltrække kvalificeret 

arbejdskraft fra Randers, Århus og Aalborg. 

Jeg forventer, det vil give flere 

arbejdspladser i Randers. 

Kenneth Prip oplyser, at opkøbet medfører, 

at hans 200 medarbejderaktier i 

NEG Micon ved ombytningen til Vestas 

stiger med ca. 40 procent. ● 

Vi laver de bedste vinger 

Koordinerende tillidsrepræsentant for ca. 550 

SiD-medlemmer på Vestas’ vingefabrikker i Lem 

frygter ikke at miste job til LM Glasfiber 

ne, så tror jeg, vi ville have stået svagere. 

Jeg tror, det er en strategisk rigtig beslutning 

– set i det store perspektiv. 

- Reaktioner fra kolleger? De mest 

negative siger, det er et fornuftsægteskab. 

Den store flok mener, det er det 

eneste rigtige, siger Bjarne Meldgaard. 

Vestas´ vingefabrikker i Lem beskæftiger 

hovedsagelig SiD’ere, men der er 

også faglærte plastmagere og smede. 

Efter 24 måneders anciennitet er timelønnen 

132,50 kr. plus holddriftstillæg. 

● 


Kenneth Prip er glad 

for, at hovedsædet for 

Vestas/Micon flyttes til 

Randers. 



På disse sider bringes de seneste informationer om bl.a. CO- 

Meddelelser, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige 

voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. 

Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside 


CO-Meddelelser 

De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, anført i den 

rækkefølge, de er udsendt: 

2004/002 

Styr på arbejdsmiljøet – støj og ulykker. 

2004/001 

Mødeplan 2004. 

2003/153 

CO-Meddelelsesoversigt nr. 126-155. 

2003/152 

LO-høring om direktivimplementering. 

2003/155 

OK 2004 – Urafstemningsblanketter. 

2003/154 

OK 2004 – Urafstemningsavis. 

2003/140 

Dansk Grusindustri/Nymølle Stenindustrier A/S – virksomhedsoverdragelse/overenskomstforhold. 

2003/151 

Radisson SAS Hotels & Ressorts – Opsigelse af overenskomstforhold 

– tilpasningsforhandlinger. 

2003/150 

Agfa-Gevaert A/S, Farverland 4, 2600 Glostrup – Opsigelse af overenskomst. 

2003/149 

Tilkendegivelse i faglig voldgift – CO-industri for Specialarbejderforbundet 

i Danmark og Dansk Metal mod Dansk Industri for P. Nordsten 

A/S. 

2003/143 

A/S Nyt – Nr. 3 – december 2003. 

2003/148 

Konference for ESU-medlemmer den 16. december 2003. 

2003/138 

Brancheanalyse for IT-sektoren. 

2003/147 

Regeringens fjernelse af midler til Fagbevægelsens Ulandssekretariat. 

2003/146 

Danske Fragtmænd Fyn A/S i samarbejde med Danske Fragtmænd 

A.m.b.a. overtager indenlandske transportopgaver fra TDC A/S – 

virksomhedsoverdragelse. 

2003/145 

Unimerco A/S / Danskær Ikast A/S – Aktieoverdragelse. 

2003/141 

Hewlett-Packard Aps / Carl Bro gruppen, Granskoven 8, 2600 Glostrup 

– virksomhedsoverdragelse / overenskomstforhold. 

2003/135 

Det sikre autoværksted – Idé-katalog til anvendelse af autobranchens 

arbejdsmiljøværktøjer i undervisningen på de tekniske skoler. 


Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med faglige 

afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler 

og A/S-Service under Medlemsservice på hjemmesiden kræver 

dog et særligt pasord. Du kan høre nærmere herom i CO-industri 

på tlf. 33 63 80 00. 

International kritik 

af nedskæring 

Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund 

IMF, der omfatter 25 millioner metalarbejdere i 100 

lande, har i en henvendelse til statsminister Anders Fogh 

Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller beklaget, at 

den danske regering har nedskåret tilskuddet til Fagbevægelsens 

Ulandssekretariat. 

Ulandssekretariatet er en organisation, der et kendt vidt 

omkring for sit arbejde med udbredelse af demokrati og 

menneskerettigheder. Fjernelsen af tilskuddet rammer 

direkte omkring 30 projekter, bl.a. om ligebehandling og en 

forebyggende indsats mod HIV. Tusinder af arbejdere og 

deres organisationer rundt om i verden må stoppe deres 

aktiviteter med at opbygge demokrati og menneskerettigheder. 

De lande vil nu huske Danmark som det land, der skar 

bistanden ned, hedder det. 

I brevet opfordrer IMF regeringen til at genoverveje forslaget 

om fjernelse af tilskuddet ”af hensyn til demokrati og 

menneskerettighederne og af hensyn til Danmark selv, der 

hidtil har været kendt verden over for sin støtte til udviklingslandene.” 

OK 2004 

Urafstemningsblanketter 

I forventning om, at de igangværende overenskomstforhandlinger 

resulterer i en aftale, har CO-industri tilbudt 

medlemsforbundene at fremstille urafstemningsblanketter 

til brug ved en evt. urafstemning. Blanketterne fremstilles i 

to versioner – med og uden kontrolkupon. 

Urafstemningsavis 

Det lykkes formentlig i forhandlingerne om fornyelse af 

industriens overenskomster at indgå et overenskomstforlig, 

som kan sendes til urafstemning hos medlemmerne. 

Derfor vil CO-industri forberede en urafstemningsavis 

med informationer om en eventuel aftale. Det planlægges, 

at den kan laves på 8 sider i A 4-format, og at den vil indeholde 

rent faktuelle informationer samt centralledelsens 

anbefaling. 

Medlemsforbundene er derfor blevet bedt om allerede nu 

at indgive bestillinger med antal, leveringssted, leveringstid 

og leveringsform. Bestillingerne er naturligvis betinget 

af, at der indgås et forlig, som sendes til urafstemning. 

Ved overenskomstfornyelsen i 2000 blev udsendt 385.000 

urafstemningsaviser.

Pjecer og tryksager 

Brancheanalyse 

IT-sektoren 

CO-industri har udsendt en ny og ajourført 

brancheanalyse af IT-sektoren. I analysen gennemgås 

de seneste års udvikling inden for ITsektoren 

i Danmark både med hensyn til den 

økonomiske udvikling og beskæftigelsen. 

De seneste 10 år er beskæftigelsen i branchen 

steget med næsten 35.000 personer til 

i dag tæt ved 120.000 ansatte – trods de 

mange konkurser og afskedigelser, der 

fulgte i kølvandet, da den såkaldte IT-boble bristede i 

2001. 

Omsætningen i den danske IT-sektor var i 1992 på 115 milliarder 

kroner og på 188 milliarder kroner i 2002. Branchen 

eksporterede i 2002 IT-varer for knapt 41 milliarder kroner, 

mens importen til Danmark af IT-varer og udstyr var på 

godt 50 milliarder kroner. 

NB: Alle pjecer og tryksager m.v. kan 

bestilles i CO-industris pjeceafdeling 

tlf. 33 63 80 50 el. på fax 33 63 80 99, 

att.: Jørgen Nielsen. Ved bestilling 

skal pjecenummer opgives. 

Møder og konferencer 

De kan desuden bestilles direkte via 

CO-industris hjemmeside www.coindustri 

under menupunktet CO-industri/Pjecer 

og tryksager. Her kan en del 

af pjecerne også ses som pdf-filer. 

Fortsat pladser på 

BST-konference 

Der er fortsat ledige pladser på den konference for BST-bestyrelsesmedlemmer, 

som CO-industri holder den 11. februar. 

Konferencen er for de BST-bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af de 

tilsluttede virksomheders medarbejdere. Den er alene for de valgte 

medarbejdere, de kommer fra forbund, som er tilsluttet CO-industri. 

Konferencen onsdag den 11. februar 2004 kl. 9.30-15.30 foregår på 

Odense Congress Center, Ørbækvej 350 i Odense. 

Der bliver indlæg fra CO-industri, BST og Arbejdstilsynet. Selve konferenceomkostningerne 

dækkes af CO-industri, mens evt. løntab og 

transportudgifter skal dækkes af afdeling eller forbund. 

Tilmelding til konferencen skal ske senest den 30. januar 2004. 



Vi importerer især computere, elektroniske komponenter 

og kontorudstyr og eksporterer især telekommunikationsudstyr 

og elektronisk måleudstyr. 

A/S Nyt nr. 3 

CO-industri, GIMK-kartellet, BAT-kartellet og 

Handelskartellet har udsendt A/S Nyt nr. 3 2003 

til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. 

Nyhedsbrevet indeholder oplysning og information 

og meddelelser til brug for de medarbejdervalgte 

i deres bestyrelsesarbejde. Blandt 

temaer, der behandles i A/S Nyt nr. 3, er 

efterårets konferencer for medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesmedlemmernes 

transportudgifter og Det europæiske selskab. 

Ekstra eksemplarer af nyhedsbrevet kan bestilles i COindustri 

eller direkte via CO-industris hjemmeside www.coindustri.dk 

(CO-industri/Pjecer og tryksager). 

Vejledninger og pjecer m.v. fra Industriens 

Branchearbejdsmiljøråd kan 

desuden ses og downloades på I-BARs 

hjemmeside på www.ibar.dk 

Tilmeldingsblanket 

Ja, jeg ønsker at deltage i CO-industris BST-konference for virksomhedernes 

medarbejderrepræsentanter, som finder sted 

onsdag den 11. februar 2004, kl. 9.30 – 15.30 på 

Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ 

Navn: 

______________________________________________________________ 

Virksomhed: 

______________________________________________________________ 

Forbund: 

______________________________________________________________ 

Tilmeldingen skal være CO-industri i hænde senest den 30. januar 2004. 

Tilmelding kan foregå enten ved at udfylde og returnere denne blanket 

til CO-industri, Vester Søgade 12, 2., 1790 København V, på fax til 

tlf. 3363 8091 og endelig via mail til ama@co-industri.dk. 



International fagbevægelse 

Mystik om ”fyring” 

På en ekstraordinær kongres i Hvideruslands 

bil- og landbrugsmaskinarbejderforbund 

AAM lillejuleaften blev formanden 

Aleksandr Bukhvostau og næstformanden 

Evdocimchik afsat under omstændigheder, 

der synes at være styret af landets omstridte 

præsident Aleksander Lukashenko. 

Ifølge rapporter til det internationale 

metalarbejderforbund IMF blandede arbejdsgiverne 

sig i arbejdspladsernes valg af delegerede 

til kongressen og sikrede sig, at der 

blev udpeget modstandere af den siddende 

ledelse i fagforbundet. Arbejdsgiverne var 

Honda i Brasilien fyrer 

faglige ledere 

Den internationale metalarbejderføderation 

IMF har bedt de japanske metalarbejderforbund 

IMF-JC om at henvende sig til topledelsen 

i Honda Motor Co. i Japan og få den til at 

få et møde i stand mellem Honda i Brasilien 

og de brasilianske metalarbejderes fagforbund 

CNM/CUT for at finde en løsning på 

en ulovlig fyring af to faglige ledere på virksomheden 

Moto Honda da Amazonia i Brasilien. 

Her blev to faglige ledere fyret i september 

2003 på trods af, at de som faglige ledere efter 

loven ellers var beskyttet mod opsigelse. 

Lovgivningen i Brasilien tillader en virksomhed 

at fyre fagforeningsledere, men kun 

hvis der er begået alvorlige ulovligheder. 

Ledelsen på virksomheden anklagede de to 

ledere for at have været fraværende fra 

arbejdspladsen. På det pågældende tidspunkt 

var de lovligt optaget af fagligt arbejde. Herefter 

hævdede virksomheden, at de to fyrede 

slet ikke havde faglig beskyttelse, og fyrede 

dem. Selv om anklagerne ikke er bevist og de 

to fyrede kan bevise deres uskyld, har ledelsen 

nægtet at genansætte dem. 

CNM/CUT og IMF anser fyringerne hos 

Moto Honda da Amazonia som et angreb på 

de faglige rettigheder. 

Masse-protest i Canada 

Fagforeningerne i den canadiske Quebec-provins 

stod bag den største og mest omfattende 

protestaktion i mere end 30 år kort før jul. Det 

skete i et forsøg på at få Quebecs liberale 

lokalregering til at tilbagetrække et forslag til 

ny arbejdsmarkedslovgivning i provinsen. 

Den nye lovgivning vil gøre det lettere for 

virksomhederne og offentlige institutioner at 

lægge deres opgaver ud til underleverandører. 

Fagforeningerne mener, at ændrin- 


tilmed til stede på selve kongressen for at 

holde øje med, at ”deres kandidater” stemte 

imod ledelsen. Ved en åben afstemning – 

efter lovene skulle det ellers ske ved en 

skriftlig hemmelig afstemning – stemte 227 

af 407 delegerede for afsættelsen af ledelsen. 

- Kampvalg til lederposterne er normal 

procedure i enhver demokratisk organisation. 

Men alle rapporter tyder på, at der kan 

sættes spørgsmål ved lovligheden i processen, 

der førte til resultatet på den ekstraordinære 

kongres, siger IMF´s generalsekretær 

Marcello Malentacchi. 

Umiddelbart efter kongressen stiftede 

Bukhvostau – der er medlem af IMF´s ekse- 

gerne vil underminere beskyttelsen af arbejderne 

og de kollektive overenskomster og 

føre til brug af billigere og underbetalt 

arbejdskraft. 

Går lokalregeringen videre med sine planer, 

kan det ende med en generalstrejke. 

Quebec har den højeste organisationsgrad i 

fagforbundene i hele Nordamerika. 

Sanktioner mod Hviderusland 

De internationale og de europæiske faglige 

organisationer hilser Europa-Kommissionens 

beslutning om at følge opfordringer fra fagbevægelsen 

om at undersøge de gentagne 

overgreb på de faglige rettigheder i Hviderusland. 

Bliver anklagerne bevist, risikerer 

Hviderusland at miste eksportindtægter til 

EU-landene på hundreder af millioner Euro, 

hvis EU ophæver landets særlige præferencestatus. 

Hvideruslands regering under præsident 

Aleksandr Lukashenko har i en årrække gennemført 

et sandt korstog vendt mod fagforeningerne 

med bl.a. fængslinger af faglige 

ledere, overgreb og fyringer af arbejdere. 

EU-Kommissionens beslutning kommer 

kun to måneder efter, at ILO´s regeringskommission 

besluttede sig for en høring om de 

fortsatte overgreb på de faglige rettigheder i 

landet. EU-Kommissionens beslutning kan 

derfor lægge yderligere pres på myndighederne 

i Hviderusland. 

Du kan se mere på ICFTUs hjemmeside: 

www.icftu.org eller på www.globalunions.org 

Europæiske aktionsdage 

Sammenslutningen af fagforbund i Europa 

ETUC har besluttet at gøre 2. og 3. april 2004 

til fælles aktionsdage med krav om et mere 

socialt Europa. ETUC venter, at flere hundrede 

tusinde europæiske borgere på aktionsdagene 

vil deltage i demonstrationer til støtte 

Arkivfoto 

kutivkomité – og 70 

andre delegerede et nyt 

fagforbund. Det har 

samme navn, men med Fra en tidligere 

betegnelsen ”Uafhæn- anholdelse af den 

gig” foran navnet. hviderussiske fag- 

Bukhvostau blev valgt foreningsformand 

til formand for den nye Bukhvostau. 

uafhængige fagforening. 

IMF vil indsamle yderligere informationer 

om forløbet på AAM-kongressen og vil følge 

udviklingen i det nye fagforbund. Spørgsmålet 

om evt. udelukkelse eller optagelse af nye 

medlemmer vil blive drøftet på IMF’s næste 

eksekutivkomitémøde i maj 

for et Europa med demokrati, retfærdighed, 

lighed, tolerance og frihed. 

ETUC´s generalsekretær John Monks siger, 

at et socialt Europa er truet. Det gælder både 

de kollektive overenskomstforhandlinger og 

velfærdssystemerne i en række medlemslande. 

Der er adskillige forsøg på at undergrave 

de sociale ordninger i Europa, mener ETUC. 

Blandt andet ved at svække velfærdsordninger, 

privatiseringer af offentlig service, ved 

undergravning af den sociale dialog og 

optræk til, at flere og flere virksomheder følger 

den USA-inspirerede holdning, hvor det 

er aktionærernes og ikke de ansattes interesser, 

der er afgørende. Derved ødelægges den 

sociale dialog mellem virksomheder og medarbejdere, 

der hidtil har været fremherskende 

i Europa. Det er uacceptabelt, og derfor må 

fagforbundene blande sig i debatten. 

ETUC opfordrer de enkelte medlemslandes 

faglige organisationer og industri-sammenslutninger 

til at organisere protestaktioner og 

massedemonstrationer i hovedstæder og 

andre større byer i hele Europa den 2. og 3. 

april. Desuden opfordres organisationerne til 

at holde konferencer om problemstillingen. 

Protest mod overgreb 

i Nigeria 

Frie Faglige Internationale, ICFTU, har i et 

brev til Nigerias præsident Olusegun Obasanjo 

protesteret mod politiovergreb og fængslinger 

af en række faglige ledere. Det er blandt 

andet gået ud over formanden for de butiksansattes 

fagforbund (NUSDE), Bright Anokwuru, 

og Sule Babatunde, generalsekretær for 

NUSDE, samt 30 andre af organisationens 

medlemmer. 

Bright Anokwuru, der også sidder i ledelsen 

af Nigerias LO, mødte kort før jul for at 

tale for strejkende arbejdere ved virksomheden 

Mikado Nigeria Limited i hovedstaden

Lagos, der ikke ville anerkende de ansattes 

ret til at danne en fagforening. Øjeblikkeligt 

ankom politiet med mere end 200 folk fra 

halvmilitære enheder, der startede med at 

skyde med skarpt og med tåregas mod de 

strejkende arbejdere. 

Flere af de arresterede fagforeningsledere, 

ikke mindst Anokwuru, blev alvorligt slået 

og mishandlet, før de blev trukket ind i af 

politiets lastvogne. De anholdte fagforeningsledere 

er fortsat tilbageholdt trods forsøg 

på at få dem løsladt mod kaution. 

I henvendelsen til Nigerias præsident 

opfordrer ICFTU til øjeblikkelig løsladelse 

af de anholdte, der udelukkende benyttede 

sig af deres ret til at deltage i en fredelig 

faglig aktion. Overgrebet er i strid med ILOkonventionen 

om retten til at danne fagforeninger, 

som Nigeria har underskrevet. 

Protest mod tyrkisk 

strejkeforbud 

Arkivfoto 

Tyrkiske glasindustriarbejdere 

demonstrerer for 

bedre løn og arbejdsforhold. 

Den tyrkiske regering 

har nu forbundt strejker 

i glasindustrien i to 

måneder. 

Den europæiske 

sammenslutning 

af fagforbund 

for minearbejdere, 

kemisk industri 

og energisektoren, 

EMCEF, 

protesterer mod 

den tyrkiske 

regerings forbud 

mod strejker i 

Tyrkiets glasin- 

dustri. Forbudet gennemføres i to måneder 

med henvisning til beskyttelsen af den nationale 

sikkerhed. På glasværket Pasabache 

Glass Company, der er medlem af Sesecam 

Group, har der været konflikt gennem flere 

måneder. De ansatte har ikke ret til at melde 

sig ind i fagforening efter deres eget valg, 

og arbejdere, der er medlemmer af fagforeningen, 

bliver systematisk udelukket og 

fyret. Dertil kommer, at statens sikkerhedsstyrker 

bliver sat ind mod protestaktioner, 

ligesom enhver dialog mellem virksomhed 

og ansatte er stoppet. 

EMCEF mener ikke, regeringens forbud 

vil sætte gang i forhandlingerne mellem 

virksomheder og de faglige organisationer. 

Tværtimod vil det bakke ledelsen op om 

ledelsens nej til forhandlinger. EMCEF 

mener, at den tyrkiske regerings og arbejdsgivernes 

uvilje til at forhandle med de faglige 

organisationer og dermed acceptere den 

europæiske model for social dialog kaster 

en mørk skygge over Tyrkiets ansøgning 

om tilslutning til EU. 

EMCEF vil sammen med ETUC – den 

europæiske faglige sammenslutning – fortsat 

arbejde for at sikre, at arbejdernes rettigheder 

i Tyrkiet respekteres. 

Lig på bordet, før der sker noget? 

»Hvorfor skal der lig på bordet, 

før der sker noget? 

Beskæftigelsesministeren skal ikke nøjes med en 

vag opfordring. Han skal da igangsætte en undersøgelse 

og sikre økonomien. Jeg har svært ved at 

se, hvad der skal kunne stoppe en undersøgelse 

nu. Især efter, at De Danske Støberiers Branche- 

Forening nu også siger ja til en arbejdsmiljøundersøgelse. 

De har ellers i årevis afvist at være med til 

en ny undersøgelse, der skal kortlægge støberiarbejderens 

risiko for at få manganforgiftning.« 

● 

Næstformand i SiD Vamdrup Lunderskov Hardy Thorup 

i Fagbladet (SiD) om beskæftigelsesministerens 

opfordring til Arbejdsmiljøforskningsfonden om at 

undersøge problemerne omkring manganforgiftning på 

støberierne. 

Tjek lønsedlen 

»Det var nu ikke, fordi det var særlig 

svært at finde ud af. For på lønsedlerne 

ud for pension stod der et stort 

rundt 0. Men jeg er vel som de fleste, 

når det drejer sig om at kigge på lønsedler. 

Det er kun beløbet på bundlinjen, der tæller. 

Det er jo derfor man arbejder. Fremover vil jeg 

lige tjekke lønsedlen lidt bedre, og det vil jeg også 

råde andre til at gøre. For det tager jo ikke mange 

sekunder at løbe den igennem.« 

● 

Blikkenslager Peter Petersen i Blik og Rør (Blik- og 

Rørarbejderforbundet). Først da han blev ledig, opdagede 

kredskontoret, at der ikke var indbetalt 12.000 kr. til 

pension. 

Gennemskueligt lønsystem 

»Vi går fra et system, som 

var mere kollektivt og ensartet. 

Der var intet nedskrevet, og vi blev ikke 

målt på kvalifikationer som samarbejdsevner, 

ansvarsbevidsthed, selvstændighed, kreativitet og 

så videre. Det gør vi nu, og alle kan læse på et 

stykke papir, hvad der skal til for at få en god løn. 

I forhold til før, hvor lønnen nærmest var fordelt 

af ledelsen på forhånd, har man nu et fælles 

udgangspunkt, så man kan få en realistisk vurdering 

af ens kvalifikationer. Og så mener jeg, at 

materialet er formuleret på en måde, så vi ikke 

løber ind i problemer med at gøre løngabet mellem 

mænd og kvinder større. Der er mere tale om 

en vurdering end om en forhandlingssituation ved 

lønsamtalen.« 

● 

Tillidsrepræsentant Lisbeth Ryttersgaard, Nordjyske 

Medier i Aalborg, i hk privat (HK) om Nordjyskes nye 

lønsystem. 

● KLIP FRA FAGBLADENE ● 

Kun for kvinder 

»De få mænd, der er 

ansat på Oticon, er forvist 

til lagerarbejde, hvor 

de kan få lov til at køre med truck og lave store 

armbevægelser. 

Jeg tror, at kvinder har en bedre finmotorik og er 

bedre til at sidde stille, derfor appellerer det mest 

til kvinder, så medmindre vi får en ligestillingssag 

på halsen, har vi ikke tænkt os at gøre det anderledes.« 

● 

Tillidsrepræsentant for de 560 KAD’ere på Oticon i 

Thisted Hanne Stephensen i Kvindernes fagblad 

(KAD). 

Afskaf telefonsvareren 

»Det er en dødssynd, hvis medlemmerne 

møder en telefonsvarer eller 

en lukket dør, når de har brug for deres fagforening. 

Når man søger hjælp, skal den bare være 

der, og svaret må aldrig være afvisende eller henholdende. 

Et medlem må aldrig føle sig som en 

klient i fagforeningen – her skal man mødes på 

lige fod. 

Jeg har det selv sådan, at når jeg skal noget, så 

skal det være her og nu. Sådan tror jeg også, at 

mange kolleger har det.« 

● 

Tillidsrepræsentant Erling Andreasen, Erik Jørgensens 

Møbelfabrik i Tved ved Svendborg, i Fagbladet TIB 

(Forbundet Træ-Industri-Byg). 

RBF på vej mod fusion 

»Hvilket af de to forbund 

(HK el. SiD/KAD-red.), der 

vil være den bedste interessevaretager i forhold til 

RBF og vores særlige forhold, undersøges i de 

kommende måneder. Derefter vil hovedbestyrelsen 

træffe beslutning om, hvem der indledes forhandlinger 

med. 

RBF er et fuldt funktionsdygtigt forbund. Vi står 

over for overenskomstforhandlinger og er parate 

til at kæmpe for vore medlemmer. Vores branche 

er i en rivende udvikling, og vi har et stort medlemspotentiale. 

Derfor er vi interessante for andre 

forbund, så der er bestemt ikke tale om, at vi med 

hovedbestyrelsens beslutning smider håndklædet 

i ringen.« 

● 

Forbundsformand Preben Rasmussen i well done 

(RestaurationsBranchens Forbund) om hovedbestyrelsens 

beslutning om, at der hurtigst muligt skal optages 

forhandlinger med et af de to forbund eller andre forbund 

om en fusion. 




Foto Jens Bach 

Valgt på arbejdspladsen 

Vi skriver 2004. Men på mange 

arbejdspladser er der stadig store 

lønforskelle mellem kvinder 

og mænd. På Pharmacia, en medicinalfabrik 

i Esbjerg, tjener mændene 137 kr. i 

timen, kvinderne 125 kr. – en lønforskel 

på 12 kr. pr. time. 

- Det må være retfærdigt, at vi får ligeløn. 

Jeg mener, at arbejde og ansvar er 

fordelt ligeligt. Og dermed mener jeg 

også, at vi skal have ligeløn. Det kan 

medvirke til at skabe mere ro og stabilitet 

på arbejdspladsen. Jeg mener, en lønforskel 

på 12 kr. pr. time er urimelig stor. 

Sådan siger Lone Rise, tillidsrepræsentant 

for 17 kvinder og 5 mænd på medicinalfabrikken 

Pharmacia i Esbjerg. 

Virksomheden producerer dagligt 

adskillige ton nikotintyggegummi af 

mærket Nicorette, der benyttes til rygeafvænning. 

Hvert stykke tyggegummi 

vejer et gram. De mange tons tyggegummi 

bliver produceret i Esbjerg, grovpakket 

og sendt til Pharmacia i Helsingborg 

i Sverige, hvor det bliver kvalitetskontrolleret, 

pakket og eksporteret til hele 

verden. 

Arbejde af samme værdi 

Tillidsrepræsentant Lone Rise mener, at 

kvinder og mænd udfører arbejde af 

samme værdi. Derfor synes hun, det er 

meget uretfærdigt, at der ikke er indført 

ligeløn mellem kvinder og mænd. Men 

hvorfor er der stadig så store lønforskelle? 

Og hvad siger mændene? 

- Mændene synes – det giver de i hvert 


Drømmer om 

ligeløn 

Lone Rise er tillidsrepræsentant på 

Pharmacia i Esbjerg, der dagligt 

producerer adskillige ton nikotintyggegummi 

af mærket Nicorette 

fald udtryk for i samlet flok – at der er 

forskelle på deres og vores arbejde, som 

efter deres mening berettiger lønforskelle. 

Men på tomandshånd, og når de skal 

være helt ærlige, kan de godt se, at det 

ville være rimeligt med samme løn. 

Kvinderne vil selvfølgelig gerne have 

ligeløn. Vi føler, vi laver det samme 

arbejde. Derfor er det meget utilfredsstillende 

og frustrerende, når vi hver 14. 

dag får udleveret lønsedlen og bliver 

mindet om, at vi er mindre værd end 

mændene, siger hun. 

Efterlyser sammenhold 

- Hvad jeg vil gøre for at få indført ligeløn? 

Nu har vi en kvindelig direktør. Så 

derfor skulle man synes, at forståelsen 

ville være bedre. Ved lønforhandlinger 

vil vi forsøge at presse på og forhandle 

os til bedre resultater, så det på et tidspunkt 

ender med ligeløn. 

- Men uden sammenhold og solidaritet 

mellem kvinder og mænd kan det blive 

svært at nå målet. Jeg mener, det er den 

eneste måde, det kan gøres på. Måske 

må nogle grupper i en periode nøjes 

med lidt mindre for at tilgodese de 

lavest lønnede kvinder, hvor der i øvrigt 

også indbyrdes er nogle urimelige lønforskelle. 

- Jeg vil forsøge at have en god dialog 

med ledelsen og med kollegerne og 

prøve at fremlægge det så godt som 

muligt. Jeg tror på, det kan lade sig gøre 

– ellers ville det være spild af energi. 

Når vi får snakket det igennem, håber 

jeg, det kan flytte grænser, så vi kan nå 

målet. Ligeløn, det er det, jeg drømmer 

om. 

Stor udskiftning af tillidsfolk 

Lone Rise har været ansat på Pharmacia 

i 5 1 / 2 år, men har kun været tillidsrepræsentant 

i godt et år. Hun er den 4. tillidsrepræsentant 

i den periode. Og konstaterer: 

- Det er øretævernes holdeplads. Det 

kan være noget bøvl, det kan være irriterende, 

det kan være verdens mest 

utaknemlige hverv. Men det er også 

spændende og interessant. Og det faglige 

har altid interesseret mig. Efter min 

mening er der ingen, der skal snydes på 

en arbejdsplads. Tillidshvervet giver 

mulighed for at lære nyt og komme på 

spændende kurser. Du er den første, der 

får tingene at vide, du er hele tiden på 

forkant – det, synes jeg, er tiltrækkende 

og spændende. 

- Det er tilfredsstillende, hvis det lykkes 

at få noget positivt igennem. At 

være med til at forbedre sin arbejdsplads. 

At medvirke til at gøre en forskel. 

Målet er at opnå bedre samarbejde og 

sammenhold. Det ville være dejligt at 

kunne gå ud fra en lønforhandling med 

et så godt resultat, at alle arbejdskammerater 

ville være tilfredse. 

Lone Rise mener, det er vigtigt, at en 

god tillidsrepræsentant kan samarbejde 

med kolleger og ledelse. Hun synes, 

opgaven går ud på at forstå de synspunkter, 

arbejdskammerater har, og formidle 

det bedste samarbejde mellem 

medarbejderstab og ledelse. Hun lægger 

vægt på, at kollegerne kan stole på de 

oplysninger, hun kommer med – troværdigheden 

skal være i højsædet. 

Tidskrævende 

- Det kan være utrolig tidskrævende at

Det er meget utilfredsstillende og frustrerende, når vi hver 14. dag får udleveret lønsedlen og bliver mindet om, at vi er 

mindre værd end mændene, siger tillidsrepræsentant Lone Rise.. 

være tillidsrepræsentant, men hvor 

mange timer jeg bruger på tillidshvervet, 

ved jeg ikke. Det svinger meget. 

Nogle gange er der mange arbejdsopgaver, 

andre gange kan der gå uger uden 

større arbejdsopgaver at varetage. Af og 

til bruger jeg min fritid på tillidshvervet, 

og fordelingen mellem arbejde og fritid 

er nok fifty-fifty. Mine kolleger ved, de 

kan ringe til mig, også i fritiden, og det 

benytter de sig af. Hvis det er nødven- 

digt, møder jeg op på virksomheden – 

ellers klarer vi det i telefonen. 

Det er meget forskelligt, hvilke spørgsmål 

arbejdskammeraterne kommer med. 

- Det kan være om arbejdstider, 

arbejdspres, lønsedler, betaling i forbindelse 

med søgne-helligdage, frihed i forbindelse 

med sygdom, død og begravelse 

– alt muligt. Vi har netop haft en 

arbejdsfordeling, og der var mange 

spørgsmål. I sådan en situation prøver 

Valgt på arbejdspladsen 

jeg at forberede mig, så jeg kan være på 

forkant med de spørgsmål, der kommer. 

Ifølge Lone Rise er det vigtigt at tage 

alle henvendelser fra kolleger alvorligt. 

Hun synes, alle, der kommer med et 

spørgsmål – stort eller lille – har krav på 

et kvalificeret svar. 

- Vil du ikke yde den service, synes 

jeg, du skal forlade posten, siger hun. 

● 


Navn: Lone Marie Rise 

Alder: 48 år 

Fødested: Esbjerg 

Bopæl: Esbjerg 

Arbejdsplads: Pharmacia, 

Esbjerg 

Uddannelse: Kontorassistent 

Fagforbund: SiD 

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant 

Familie: To voksne sønner, 28årige 

Kræn og 23-årige Claes 

Fritidsinteresser: Træning af new 

foundlændere til vandredningshunde 

– at redde nødstedte 

mennesker op af vandet 

E-mail-adresse: Nej 


Danske noter 

Lavt gebyr ved 

udbetaling fra IP 

Aviserne har i de seneste dage skrevet om de gebyrer, pensionsselskaberne 

månedligt opkræver ved udbetaling af 

pensioner. Det er blevet oplyst, at de kommercielle selskaber 

tager et gebyr i størrelsesordenen 40-50 kr. månedligt. 

Omkostningerne i Industriens Pension er blandt de laveste 

i markedet. Og det gælder også for selskabets pensionsmodtagere, 

hvor gebyret udgør 8 kr. månedligt. Gebyret 

dækker omkostningerne ved at være "pensionist" i Industriens 

Pension, og her drager medlemmerne nytte af de 

betydelige stordriftsfordele, 316.000 medlemmer kan opnå, 

oplyser Industriens Pension. 

På vej med forslag 

om barselsfond 

Enhedslistens Line Barfod er på vej med et forslag 

til folketingsbeslutning om oprettelse af 

en central barselsfond. Hun begrunder forslaget 

med, at udgifterne i forbindelse med barselsorlov 

vil blive ligeligt fordelt, og at mænd 

også vil finde det attraktivt at tage barselsorlov, 

når de ikke går ned i løn. 

- I dag er der store forskelle mellem barselsordningerne 

inden for forskellige fag. F.eks. 

Hasard med ledigheden 


Fortsat stigende 

arbejdsløshed 

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at arbejdsløsheden fortsætter med at 

stige, og landets A-kasser tror heller ikke, at udviklingen vender foreløbig. 

Fra oktober til november 2003 steg det gennemsnitlige antal ledige med 

2.000, så den sæsonkorrigerede ledighed nåede op på 182.900. Det svarer til 

6,5 pct. af arbejdsstyrken. Det er det højeste niveau siden august 1998. Siden 

det foreløbige minimum på 140.100 ledige i marts 2002 er arbejdsløsheden 

nu steget med 42.800 fuldtidspersoner. 

Opgørelsen viser samtidig, at antallet af efterlønsmodtagere var 182.700 i 

november 2003. Det er 8.600 flere end i samme måned året før. 

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener trods stigningen i 

ledigheden, at ”udviklingen går i den rigtige retning. Der er kommet færre 

nye mennesker ud i arbejdsløshed i oktober og november end i første halvdel 

af 2003,” siger han. 

må en frisørmester af med to procent af lønsummen 

til deres barselsfond, mens en 

arbejdsgiver i industrien kan nøjes med godt 

en promille, siger Line Barfod. 

Hendes forslag går ud på, at arbejdsgiverne 

skal betale et beløb i forhold til lønsummen i 

virksomheden. Det skal dække udgifterne til 

fuld løn under barselsorlov og til eventuel 

oplæring af en vikar. 

Hendes beregninger viser, at det kun vil 

betyde en gennemsnitlig merudgift på 0,6 procent 

af lønsummen. 

Socialdemokraterne kalder det bekymrende, at arbejdsløsheden fortsat stiger. 

og det er ikke godt nok, at beskæftigelsesministeren glæder sig over, at 

ledigheden stiger mindre, end den har gjort tidligere. 

- Det er et absurd ambitionsniveau, regeringen lægger for dagen. Nu går 

det ikke længere ud på, at flere skal i arbejde, men at færre skal miste det, 

siger socialdemokraternes finansordfører Nicolai Wammen. 

- Vi kan ikke tillade os at spille hasard med så mange danskeres hverdag. 

VK-regeringen læner sig tilbage og håber på bedre tider. Socialdemokratiet 

har en job-plan klar, og regeringen kan bare sige til, når den vil samarbejde 

med os, så går vi i gang med at knække arbejdsløshedskurven, siger han. 

SF kalder det uansvarligt, når regeringen blot lader stå til, mens arbejdsløsheden 

stiger. Partiet opfordrer regeringen til at gå i gang med at løse 

opgaver i samfundet, som før eller siden skal løses. SF´s finanspolitiske 

ordfører Ole Sohn peger bl.a. på, at vandledningsnettet, kloakkerne og fjernvarmenettet 

trænger til at blive fornyet. 

Små blade slipper 

lidt billigere 

De mindste fagblade og tidsskrifter med et 

oplag under 3.000 kan se frem til en økonomisk 

kompensation ved afskaffelsen af porto- 

støtten fra 1. marts 2004. Efter massiv kritik 

af, at Post Danmark alene indfører rabatordninger 

for de største blade, indføres nu en 

overgangsordning. Der er dog fortsat tale om 

betydelige prisstigninger. 

Ifølge Post Danmark betyder overgangsord- 

Der har tidligere været bred enighed mellem 

kvindelige medlemmer af Folketinget om en 

central barselsfond. Bl.a. har flere kvindelige 

konservative folketingsmedlemmer bakket op 

om ideen, men partiets gruppeformand Knud 

Erik Kirkegaard kan ifl. Berlingske Tidende 

”ikke forestille sig, at det kan skrues sammen 

på en måde, som vi kan stemme for”. 

Også Venstre går imod. Bl.a. med henvisning 

til, at det vil være i strid med skatteloftet 

og indblanding i løndannelsen på arbejdsmarkedet. 

Tidbank for statsansatte 

Socialdemokraterne tilslutter sig regeringens tanker om at 

lave mere fleksible arbejdstidsregler, så lønmodtagerne kan 

spare arbejdstid sammen til at kunne arbejde mindre, når 

de bliver forældre. De statsansatte kunne måske fungere 

som murbrækker for det øvrige arbejdsmarked, som det 

skete med barselsfonden. 

- I den statslige sektor er der kun én arbejdsgiver, men 

mange arbejdspladser, så det ville være en reel mulighed 

for at føre en god teoretisk diskussion ud i praksis. Tidbanken 

er en god idé, som ikke skal snakkes ihjel, siger socialdemokraternes 

arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen. 

Også SF´s Ole Sohn støtter ideen og bebuder, at SF vil 

komme med et beslutningsforslag i Folketinget. 

ningen, at et blad, der i dag koster 1,73 kroner 

at sende med posten, vil koste 5,61 kr. i de 

næste to år. Når overgangsordningen slutter i 

2006, vil det koste 6,25 at sende et blad ud til 

medlemmerne som økonomi-brev.

Stort flertal vil 

bevare efterlønnen 

Vælgerne er ikke i tvivl om, at efterlønnen skal bevares. 72 procent 

siger nej til at afskaffe efterlønnen på den ene eller anden måde. Det 

viser en Gallup-undersøgelse for DR-Nyheder. 

Dertil kommer, at 22 procent godt vil være med til at afskaffe efterlønnen, 

men så skal den udfases over en længere periode. Kun tre 

procent mener, at efterlønnen skal afskaffes her og nu. 

Blandt Venstres vælgere vil 62 procent bevare efterlønnen, blandt 

de konservative vælgere 42 procent. I alle de andre partier vil endnu 

flere bevare efterlønnen. 

Fordelt efter erhverv har efterlønnen størst opbakning hos arbejdere. 

Fordelt efter aldersgrupper er den svageste opbakning hos de 30- 

39-årige, hvor 66 procent vil bevare ordningen. Blandt alle andre 

aldersgrupper er andelen endnu højere. 

Hele undersøgelsen kan ses på DRs hjemmeside: 

http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?article- 

ID=141102 

Offentligt ansatte 

kræver jobgaranti 

Planerne om kommunesammenlægninger og nedlæggelse af amterne 

har skabt nervøsitet blandt de offentligt ansatte. Derfor kræver 

formanden for forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd 

og Overenskomstansatte (KTO), Dennis Kristensen, der også er formand 

for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), en tryghedsgaranti 

for, at ingen bliver afskediget i forbindelse med en kommende strukturreform. 

Han mener, at regeringen, kommuner og amter skal indlede forhandlinger 

med de faglige organisationer med det formål at skabe 

tryghed blandt personalet. Det skal ske ved, at personalet inddrages i 

den kommende omstillingsproces, og ved at sikre de ansattes beskæftigelse 

og deres løn- og ansættelsesvilkår. 

Også FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, der 

blandt andet tæller sundhedspersonale i kommuner og amter 

kræver, at de ansatte og deres organisationer inddrages i forbindelse 

med en kommende strukturreform. 

Dansk Folkeparti skærer 

ned på de gamle 

Igen i år må de ældre og velfærden betale prisen for, at Pia Kjærsgaards 

Dansk Folkeparti har fået indflydelse i kommunerne. Folketingsmedlemmer 

med dobbeltmandater (i Folketinget og i kommunalbestyrelser) 

går i spidsen. Det viser en kulegravning, som Enhedslisten har 

foretaget ved at gennemgå hver eneste kommune, hvor Dansk Folkeparti 

er repræsenteret. Undersøgelsen dokumenterer, at Dansk Folkeparti 

stemmer for nedskæringer på velfærden, herunder på ældreforsorgen. 

Danske noter 


Får en million efter 

21 år med rygskade 

21 års kamp for en arbejdsskadeerstatning er nu slut for Ejnar 

Skibsted, Horsens. Han pådrog sig to voldsomme rygskader, da 

han i 1968-1974 arbejdede i metalindustrien. Men da han 

anmeldte arbejdsskaden til Sikringsstyrelsen, faldt dommen ikke 

ud til hans fordel. Han fik en erstatning på 200.000 kroner, der 

udløser laveste førtidspension, fordi man kun vurderede hans 

arbejdsevne til at være nedsat med 25 procent. Begrundelsen var, 

at Ejnar Skibsted allerede havde haft nogle rygproblemer, før 

han startede som metalarbejder. 

Højesteret har nu afgjort, at det ikke er lovligt at vurdere den 

tabte arbejdsevne lavt, blot fordi Skibsted også havde lidelsen, 

før han fik job i metalindustrien. Den daværende lidelse forhindrede 

ham nemlig ikke i at tage fuldtidsjobbet som metalarbejder. 

Højesteret vurderer hans erhvervsevne til at være 65 procent 

lavere end før hans rygskader, og det giver ham ret til højeste 

førtidspension. Desuden er hans erstatning øget til 1,3 millioner 

kroner for tabt arbejdsfortjeneste gennem de seneste 17 år plus 

en månedlig erstatning på godt 6.000 kroner indtil han går på 

folkepension. 

Reklame for alvor 

Bagsiden af CO-Magasinet består denne gang af en 

annonce fra offerrådgivningen. Det er led i den årlige 

kampagne Reklame for Alvor, hvor en lang række 

fagblade og aviser gratis stiller spalteplads til rådighed 

for den organisation, der er udvalgt. Det kan være en gruppe, 

en enkeltperson, der arbejder for en humanitær eller en samfundsorienteret 

sag. Og en sag som ellers ikke har en reel økonomisk 

mulighed for at benytte sig af markedsføring i større stil. 

Tidligere har bl.a. Det kriminalpræventive Råd og Læger uden 

grænser været ”modtagere” af årets reklamekampagne. 

Hovedkonklusionen i undersøgelsen er, at i 81 procent af de kommuner, 

hvor Dansk Folkeparti er repræsenteret, har de stemt for den slags 

besparelser. Og over halvdelen af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer 

har stemt for besparelser, som direkte rammer de ældre. 

Undersøgelsen viser samtidig, at Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer 

fører an med nedskæringer i kommunerne. 10 af partiets folketingsmedlemmer 

sidder også i kommunalbestyrelser. De 8 har stemt 

for velfærdsnedskæringer, de 6 har oven i købet været efter de ældre. 

Hele undersøgelsen kan ses på Enhedslistens hjemmeside: 

http://www.enhedslisten.dk/dfk_2004/sider/index.html 



Postbesørget blad (0900 KHC) 

CO-Magasinet · 2004 nr. 1 · januar · side 24

Frygt på Lego vendt til lettelse OK-forhandlinger i fuld ... - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?