Elevbog til print - Udenrigsministeriet

Somme tider kommer Salam og Zakarias op at
slås om, hvis mor der er sødest.
- Min mor er den sødeste, råber Salam.
- Nej, din mor er dum, og min mor er sød, råber
Zakarias.
Men Zakarias ved godt, at hans mor er den
skrappeste. Hun river ham i ørerne, bare han gør
det mindste forkert.
Så snart Rasak når hjem, bliver han sat til
at hjælpe sin mor og mormor. Han skal hente
yams-knolde ude i marken. Og cykle efter vand
i dunkene. Og så skal han hugge brænde til
ildstedet med den lange machete-kniv. Hårdt
mandearbejde for en lille fyr. Men han gør ikke
vrøvl. Først da hans mor sætter ham til at
stampe fufu-mos af den kogte yams, fnyser han.
Sådan noget kvindearbejde. Hvis bare hans far var
her.
Men Rasaks far arbejder som skytte i den store
dyrepark helt oppe i Mole. Der passer han på
elefanterne. Krybskytterne er nemlig ude efter
elefanternes stødtænder. Hvis skytten opdager
tyvene, skræmmer han dem langt væk med sit
gevær.
Engang levede der elefanter her på stedet. De
gamle mænd fortæller, at de store dyr trampede
planterne ned. Alligevel tænker Rasak, at det
ville være fedt, hvis elefanterne var her nu.
Zakarias har tit svært ved at huske, hvad hans mor har sagt. Han skulle jo hente
brænde. Nu bliver han trukket hjem ved øret.
Yams-knolde
De er som kæmpestore
kartofler, der skal skrælles og
skæres i stykker og koges i
gryden på bålet. Bagefter bliver
det stampet til fufu-mos i en
morter af træ. Det smager som
kartoffelmos.
15