Elevbog til print - Udenrigsministeriet

En af onklerne i Tachipe har en sej
motorcykel. Den kan drengene godt lide at
kigge på. Og pille lidt ved.
- Min far har også en motorcykel, siger Rasak.
- Det ved vi godt, siger de andre.
- Min far kommer snart på sin motorcykel
og besøger min mor og min søster og mig, siger
Rasak.
- Det er godt nok meget længe siden, din far
var her sidst, siger Ali.
- Ja, men det kan også være, at min mor tager
os med bussen op at besøge min far og de store
elefanter, forsikrer Rasak.
- Jeg tror, jeg kan ræse lige så hurtigt som en
motorcykel, hvis jeg kørte på cykel, praler Ali.
Drengene studerer cyklerne i Tachipe. Det kribler
i dem for at lave et væddeløb, så de kan se,
hvem der er hurtigst.
Mange cykler er i brug. Men de finder et par
gode ræsere, som de låner. Alis far har travlt
med murstenene, så hans cykel står bare og glor.
- Der er ingen, der opdager noget, siger
Zakarias. - Vi sætter dem jo på plads bagefter.
Så kører de ud af byen til det åbne stykke ved
vejen.
Vennerne laver en målstreg i den røde jord. Så
stiller de sig op på række i den anden ende af
pladsen.
- Klar! Parat! Ræs!
Cyklerne drøner af sted. Suser over stok og
sten. Støvet står om ørerne på drengene.
Tænk hvis man bare kunne drøne hen ad de røde jordveje på en motorcykel.
Ali lægger sig lynhurtigt i spidsen på sin fars
cykel. Rasak kan ikke rigtig nå pedalerne på den
store cykel, han har, så han sakker helt bagud.
Drengene tramper af alle kræfter i pedalerne.
Og pludselig rammer Alis cykel en sten. Han
slingrer og vælter. Ruller rundt på jorden.
Heldigvis får han kun et par skrabede knæ. Han
samler cyklen op og børster bukserne. Imens suser
Salam først over målstregen.
- Jubiii, råber han og er mægtig stolt.
- Øv, det er altid dig, der vinder, mukker Ali.
Da drengene lister tilbage til lerhytterne og
sætter cyklerne på plads, opdager de noget
skrækkeligt.
Cyklen, Ali kørte på, er punkteret. Hans
families dyrebare cykel.
29