Elevbog til print - Udenrigsministeriet

Nu tager Hr. Lærer dem med hen på det store
torv, hvor der engang for længe siden blev holdt
slavemarked. Midt på pladsen er der to store
baobab-træer. Her hænger der et skilt, hvor der
står SALAGA SLAVEMARKED. Læreren staver
ordene, og drengene kender godt de fleste af
bogstaverne.
Så dukker der en mand op i en gul trøje. Det
er Hr. Lærers ven. Han fortæller en masse om
slaverne.
- Nu lever vores stammer fredeligt sammen.
Vi slås ikke mere. Men i gamle dage var mange
stammer dødsfjender og fangede hinanden. Og
fangerne blev solgt som slaver her på markedet.
Manden spiler øjnene op og ser rundt på drengene.
- Forestil jer, at pladsen her er fuld af
mænd og kvinder med håndjern og fodlænker. I
hundredvis af slaver. Nogle af dem er børn. Og
dem, der vil købe slaver, de går rundt og ser på
deres tænder og føler på deres arme og ben for
at mærke, om de har muskler.
Dem, der så har købt slaver, de brænder et
mærke ind i huden på de arme mennesker. Der
stank af brændt kød på slavemarkedet dengang.
Drengene snuser rundt i luften. Men her lugter
heldigvis kun af støv og nybagt brød.
- Vil I se de lænker, slaverne fik på, når de
skulle gå den lange, lange vej ned til havet?
Manden i den gule trøje spiler igen øjnene op.
- Vi vil meget gerne se lænkerne, siger Hr.
Lærer til sin ven.
slaver
Danskerne købte slaver fra
Ghana i omkring 150 år. De
blev ført i lænker den lange
vej til havet, hvor de så blev
sejlet over til danske plantager
på De Vestindiske Øer. Det
stoppede i 1848.
De gamle slavelænker er gemt inde i et lille
museum.
- De her lænker har nogle af jeres forfædre
haft på, fortæller vennen og rasler med kæderne.
- Slaverne blev lænket sammen i lange rækker.
Sådan slæbte fangerne sig af sted dag efter dag,
indtil de nåede havet, hvor de hvide mennesker
sejlede dem langt bort til slid og slæb ovre i
Amerika.
Drengene gyser. Godt det ikke er dem, der
bliver fanget og solgt som slaver.
- I må gerne prøve at tage lænkerne på, siger
manden i museet.
Men det tør drengene ikke.
61