Elevbog til print - Udenrigsministeriet

32
Kapitel 5
Wumbi og Ali ser, hvordan medicinmanden behandler den dårlige fod.
Bare det nu ikke er et slangebid.
Wumbi er allerede oppe. Han hjælper med
at hakke rødder og samle urter, før han
skal hen i skolen under træet. Hans bedstefar har
lært ham at finde lige de ting, der skal bruges til
hans medicin og balsam.
- Pist, hvisker Wumbi, da Ali kommer
trækkende med sin far på cyklen. - Jeg skal lige
snakke med dig.
Den gamle medicinmand renser såret på den
dårlige fod med afkog fra urter og rødder.
- Du skulle være kommet i går, siger han.
Ali er glad for, at hans far ikke ville af sted i
går. Så var det med cyklen blevet opdaget. Bare
foden nu bliver rask.
Wumbi står og vinker inde bag lermuren.
Ali går over til ham. Han kan se på Wumbi, at
der er noget helt galt.
- Hvad er der?
- En af tanterne har sladret til onklerne.
Både om brændebunken, der var spredt, og det
med cyklerne, hvisker Wumbi. - Hun kom med en
stok og sagde, vi skulle have nogle klø. Rasaks
lillesøster Mimi hørte det selv.
- Ups, siger Ali. - Jeg troede lige, at ulykkerne
var overstået.
- Jeg ofrer en kylling, siger Wumbi. - Så vil
ånderne måske hjælpe os.
Han henter en kniv. Så fanger han en af
kyllingerne og presser den ned mod en sten,
der er plettet af blod og fjer. Ali genkender
medicinmandens offersten.
Med rystende stemme mumler
Wumbi en lang række mystiske
ord. Så skærer han hovedet
af kyllingen. Den gav et lille,
forbavset pip - så var den
ofre en kylling
død.
I Afrika tror mange på ånder
i naturen. Ånder, der bor
i træer, sten eller floder.
Man kan give offergaver, så
ånderne bliver glade. Som
regel slagter man en kylling
på en offersten.