Elevbog til print - Udenrigsministeriet

22
Drengene beslutter sig alligevel for termitterne
i onkel Osmans mark. Der er godt nok langt at gå
derud. Solen bager, og den røde jord brænder de
bare fødder. Men sikken et flot termitslot.
Salam stikker en kæp ind i et hul i termitboet.
Han vrider og vrikker, så store stykker af boet
brækker af. Men der kommer ingen termitter ud.
- Lad mig komme til! Ali hakker et dybt hul
ind i tuen. Så graver han termitter og grus ud af
hullet med hænderne. De små dyr vrimler ud. Og
hold da op, hvor de bider og tisser på ham, de
termitter.
- Av, av. Jeg har fået termitter i bukserne,
hyler han.
- Tag kvælertag på dem, Ali! råber Rasak. Og
så griner de alle sammen, så de trimler om på den
røde jord mellem alle termitterne.
Rasaks søster Mimi har ikke noget legetøj. Men pyt med det.
Hun elsker de små dyr.
Drengene konkurrerer om, hvem der kan få flest
termitter ud af boet med de bare hænder. Og
mens de graver og bliver bidt, fortæller Rasak
historien om elefanten og vortesvinet, der prøver
at hugge termitternes mad. Den dreng er fuld af
elefanthistorier, som hans far har fortalt ham.
Wumbi plukker grønne kviste, som han lægger
oven på plasticbøtten. Det holder de fleste
termitter dernede på den lange tur hjem.
Læreren bliver rigtig, rigtig glad, da drengene
kommer med termitmad til hans høns.
- I får en belønning, drenge, siger han. - Jeg
skal lige tænke over, hvad det skal være.
Drengene er yderst tilfredse med sig selv efter
termitjagten. Og de er spændte på, hvad de får i
belønning.
- Åh nej, jeg synes det klør i mine bukser,
siger Zakarias.
- Det er en termit, griner Ali.
- Lad os finde på noget sjovt igen, foreslår
Salam.