Elevbog til print - Udenrigsministeriet

Kapitel 9
Skolelæreren har en mobiltelefon. Det er
der flere i byen, der har. Og nu spekulerer
du måske på, hvordan de får ladet batterierne
op, når du ved, at der ikke er elektrisk strøm i
Tachipe.
Det sørger onkel Rufu for. Han har en
benzindrevet generator med en masse ledninger og
stikdåser. Når han sætter den i gang, så sprutter
den, og mobilerne får strøm.
En dag ringer Hr. Lærer til en af sine venner i
den store by, Salaga.
- Hør her, siger han. - Jeg har en flok drenge,
som skal have en belønning. Måske kan du vise dem
slavemarkedet, hvis jeg kommer til byen med dem?
Det kan sagtens lade sig gøre, siger vennen. Og
de aftaler, at det skal være næste dag.
Læreren smiler og putter mobilen i lommen. Nu
skal drengene have deres belønning.
Måske ved Hr. Lærer godt det der med
perlehønen, men han siger ikke noget om det.
Næste dag er der ingen skole, for det er lørdag.
Tidligt om morgenen cykler læreren af sted med
de fem drenge. Salams og Zakarias’ far har kun
én cykel. Den låner Salam. Så må Zakarias sidde
bagpå hos læreren den lange vej til Salaga.
- Det er heldigt, for jeg har så ondt i mit ene
ben, sige han.
Rasak aser og maser på cyklen. Han har svært
ved at følge med de andre.
- Jeg har en gang kørt til Salaga på ladet at
en lastbil, stønner han. - Det var, da vi skulle
med den store bus op at besøge min far i Mole.
- Ork, det er da ingen sag at cykle til Salaga.
Ali tramper i pedalerne og kommer hurtigt op
foran Hr. Lærer. Men efter nogle kilometer er han
helt udaset. Han sakker bagud, og det er Salam,
der hen på formiddagen når først frem til den
store by.
Den store bus kører hele vejen op til nationalparken, hvor Rasaks far passer
elefanterne. Han ville ønske, han kunne køre med. Han savner sin far.
57