Elevbog til print - Udenrigsministeriet

Den tredje elefant-fabel:
Elefanten og haren
om hvordan haren mistede sin buskede hale.
Engang ville en hare over en stor flod, men den kunne ikke
svømme. Da der kom en elefant forbi, bad den det store
dyr om hjælp.
- Kære elefant, vær rar at hjælpe mig over floden.
Elefanten, der bar en sæk med jordnødder i sin snabel,
lod haren klatre op på sin ryg.
- Så må du passe på mine nødder, mens vi går over
vandet, sagde den og rakte sækken op til haren. Og den
plaskede ud i vandet og vadede over den store flod.
Dengang havde haren små, korte ører og en lang,
busket hale. Og mens den sad der på ryggen af elefanten,
viftede den glad med halen, for duften fra nødderne var
skøn. Den smagte på et par stykker og viftede endnu mere
med halen af fryd. Og da de nåede den anden bred, havde
haren ædt alle nødderne. Hvad skulle den finde på?
- Åh, kære elefant, ser du de frække aber inde på
bredden? råbte den. - Giv mig hellere nogle småsten, som
jeg kan kaste efter dem, så de ikke hugger dine nødder.
Elefanten tog flere snabelfulde sten op fra flodens bund
og rakte dem til haren. Nogle af stenene kastede den efter
aberne, der forsvandt i træerne. Resten puttede haren i
den tomme sæk.
Da de kom op af floden, hoppede haren ned fra
elefantens ryg, takkede mange gange for turen. Og væk
var den.
Elefanten var blevet meget sulten og tog sin sæk ned
fra ryggen for at spise nogle nødder. Men der var kun sten
i sækken.
- Så det er den tak, man får! råbte elefanten og brølede
arrigt. Og så trampede den rasende gennem buskene for
at finde haren og give den klø.
Da haren hørte de rasende brøl fra elefanten, og så den
komme brasende, gravede den lynhurtigt et hul, som den
gemte sig i. Men den nåede ikke at grave dybt nok. Den
buskede hale stak stadigvæk op.
- Nå, så du tror, du kan slippe af sted med at hugge
mine nødder, råbte elefanten og greb fat i halen med sin
snabel.
Med et rask ryk trak den tyven op af hullet og svingede
den rundt i luften med sådan en kraft, at halen gik af. I
susende fart fløj haren op i netop det træ, hvor aberne sad.
De hev den grundigt i ørerne og smed den ned fra træet.
Ørerne blev ekstra lange. Dem har haren endnu. Men
den lange, buskede hale mistede den. Nu har den kun en
lille, ynkelig stump.
51