eller ”vi”. Opinionsgenrerne handler mest om afsenderen. Opinion

en avis om 

AVISEN 

Hvor mange aviser læser statsministeren? Læser rapperen Jøden overhovedet aviser? Hvor gammel er den ældste danske 

avis? Hvor mange tons papir bruger de danske aviser om året? Find svarene og meget mere om aviser i ”En avis om AVISEN”. 

Læs også om avisens historie og fremtid. Om hvordan en avis bliver til. Om journalistens kilder og de journalistiske genrer. 

Om avisens billeder og annoncer. 

n Bestil ”En avis om AVISEN” på www.aiu.dk/enavisomavisen

en avis om avisen 

FOtO: JAcquES DEmARtHON/ScANpIx 

Caroline Wozniacki, 

17 år. Tennisspiller 

- Jeg læser avis et par gange 

om ugen, både de trykte aviser 

og netaviser: Men mest 

de trykte. Jeg kan godt lide 

at have avisen i hånden på 

den gammeldags måde. Det 

er rart at kunne læse artiklen 

i sit eget tempo og virkelig 

leve sig ind i den. Jeg interesserer 

mig mest for nyheder 

fra Danmark og udland, samt 

sporten. Jeg synes, at det er 

vigtig at vide, hvad der sker 

rundt omkring i verden, og 

jeg kan godt lide sporten, 

fordi jeg selv dyrker sport 

og interesserer mig for sport 

generelt. Hvis jeg ser en artikel 

med en spændende overskrift 

eller et godt billede, kan 

jeg godt finde på at læse den, 

selv om emnet ikke umiddelbart 

interesserer mig. 

Nanna Schultz, 

25 år. Vært på Boogie 

og studerende ved 

Handelshøjskolen 

”Jeg læser avisen på nettet 

hver dag. Jeg kan godt lide 

at sidde med en trykt avis i 

hånden over min morgenkaffe, 

men lige nu har jeg for 

travlt med eksamen, så jeg 

holder ikke avis for tiden. 

Jeg kan godt lide at læse 

musik- og filmanmeldelser, 

men efter jeg er begyndt på 

Handelshøjskolen, læser jeg 

også erhvervsstoffet. Fordelen 

ved at læse en trykt avis er, at 

man kan fordybe sig i den i sit 

En avis er en samling trykte sider i større format, som indeholder artikler, annoncer m.m., og som 

udkommer hver dag som dagblad eller en gang om ugen som ugeavis. Fra: Nu Dansk Ordbog } 

Selvfølgelig læser 

FOtO: EmIL JupIN 

n 

DEADLINE Ordet vibrerer altid i luften på en avisredaktion, som skal 

producere og sammensætte det stof, der skal i avisen. Hver dag. 

Journalistiske historier, billeder, grafik, tegneserier, annoncer. Alle 

brikker skal flettes sammen som i et puslespil. Resultatet skal udgøre en 

helhed, som læseren får lyst til at bruge sin tid på. 

Og det, der står i avisen, skal være sandt. For journalistik handler om 

virkeligheden. Hverken mere eller mindre. Derfor skal journalisten tjekke 

sine kilder og helst tale med flere af slagsen, og derfor må fotografen 

ikke manipulere med sine billeder. 

”En avis om AVISEN” fortæller om, hvad en avis er. Læs den og gå 

derefter om bord i dagens aviser. 

eget tempo. På nettet skimmer 

man mere. Jeg læser også gratisaviser, 

men der er sjældent 

den dybde i artiklerne, som 

jeg godt kan lide. Det eneste, 

jeg savner ved aviserne, er at 

kunne vælge de sektioner fra, 

som jeg ikke har brug for, så 

jeg fx ikke hver søndag ender 

med en hel regnskov af boligsektioner. 

Kanonkongen, 29 år. 

Vært på Go’ Morgen P3 

- Jeg læser avis hver dag. Først 

på nettet, når jeg møder ind 

på mit arbejde. Derefter de 

trykte aviser, som findes i 

studiet. Aviser på nettet er tit 

ret hurtigt opdaterede med 

dagens nyheder, men desværre 

er de meget korte. De 

trykte aviser giver dig baggrundsstoffet 

og hele historier. 

Jeg bruger meget tid på 

nyheder fra Danmark, fordi 

jeg laver radio til lyttere i hele 

FOtO: AgNEtE ScHLIcHtKRuLL 

landet. Nyheder fra udlandet 

læser jeg, fordi det er vigtigt 

at følge med i, hvad der sker 

uden for landets grænser, og 

Kirsten Holck Rantorp 

Redaktør 

politik læser jeg, fordi vi lever 

i et demokratisk samfund, 

hvor jeg mener, det er en borgerpligt 

at tage stilling. Aviser 

giver mig tid og ro til at læse, 

hvad jeg vil. Det gode ved aviser 

er, at de tit er forskellige 

og på den måde giver forskellige 

sider af historien. Radio 

og tv er ofte ens i deres valg af 

vinkler og kilder. Når jeg har 

fri, elsker jeg at få gratisaviser, 

mens jeg transporterer mig 

gennem byen. Gratisaviser er 

i lightgruppen. De er nærmest 

placeret mellem internetaviser 

og de store købeaviser. 

Jøden, 32 år. Rapper 

- Jeg læser avis hver dag. Hver 

morgen sætter jeg mig ned på 

en café og spiser morgenmad 

og læser avis. Jeg læser aldrig 

avis på nettet, for jeg kan 

godt lide at sidde med avisen 

i hånden. Somme tider læser 

jeg gratisaviser, men det er 

lidt ligesom at se tv-avis: det 

er kun nyheder. Artiklerne i 

købeaviserne er tungere og 

mere dybdegående, og det er 

ikke kun nyheder. Man kan 

læse artikler, der lige så godt 

kunne have stået der i går 

eller om en uge. Det kan jeg 

godt lide. Jeg læser det meste i 

avisen, men især vil jeg gerne 

holde mig ajour med, hvad 

der sker inden for kulturen. 

Jeg vil rigtig gerne læse en 

anmeldelse af en koncert, jeg 

ikke selv har været til. 

FOtO: ARtpEOpLE 

Anne Gadegaard, 

15 år. Sanger og 

elev i 9. klasse 

på Risskov Skole 

- Jeg læser ikke så tit avis. 

Det er mest, når min mor og 

jeg skal til København med 

toget, så tager vi altid et par 

gratisaviser med. Der står ikke 

så meget i avisen, som interesserer 

mig, men jeg tror da 

helt sikkert, jeg vil begynde at 

læse mere avis, efterhånden 

FOtO: NILS KROgH

n 

Danmarks mindste dagblad, Kjerteminde Avis, udkommer i et oplag på små 2.000. 

Til gengæld har oplaget været stabilt i mange år – på det ustabile avismarked. 

vi aviser 

FOtO: BRøNDBy IF/ALø 

AvISEr Er vIgtIgE. 

Derfor læser jeg dem hver 

dag. Jeg starter morgenen med 

at læse aviser og får som regel 

læst op til fem til seks forskellige, 

inden jeg ankommer til 

mit kontor i Statsministeriet. 

Det bliver man nødt til som 

statsminister. Og i øvrigt 

som politiker i det hele taget. 

Aviser er nemlig en vigtig 

kilde til information. Her kan 

man læse vigtige historier om, 

hvad der foregår i Danmark 

og andre steder. Jeg prøver 

altid at nå at læse det vigtig- 

ste. Det er en god start på 

dagen. 

Ved at læse avisen bliver 

man rustet til at forstå det 

samfund, man lever i og den 

verden, Danmark er en del af. 

Avisen giver os mulighed for 

at få viden om begivenheder, 

der foregår langt væk. Det 

giver indsigt og forståelse. Og 

skaber nysgerrighed og interesse. 

Og alle disse ting er 

vigtige, hvad enten man går i 

skole eller er direktør. 

Aviserne kan gøre os klogere, 

men er også meget mere 

} 

end det. Aviser udgør en vigtig 

del af vores danske folkestyre. 

Det er nemlig gennem 

aviserne, at mennesker kan 

komme til orde. Er der noget, 

man er utilfreds med, har 

man mulighed for at fortælle 

det til hele landet gennem 

avisen. Man kan blive hørt og 

måske vinde andres forståelse 

for sin mening. På den måde 

er aviserne med til at skabe 

debat og dialog. Og netop 

fri debat og dialog er nogle 

af de vigtigste dele af vores 

demokratiske samfund. Det 

FOtO: uFFE KONgStED/pOLFOtO 

kan virke som en selvfølge, 

at man kan sige, hvad man 

mener, men sådan er det desværre 

ikke i alle lande. Der 

findes stadig mange lande, 

hvor man risikerer at komme 

i fængsel, hvis man siger sin 

som jeg bliver ældre. Når jeg 

flytter hjemmefra, vil jeg helt 

sikkert holde avis, men lige 

nu kan jeg bedre lide at læse 

blade. Jeg læser somme tider 

Ekstra Bladet på nettet, for 

det er nemmere end at skulle 

ned og købe avisen. De skriver 

også om de sangere, jeg 

godt kan lide. Da rapperen 

Natasja døde, læste jeg rigtig 

meget på Ekstra Bladets 

hjemmeside, for de skrev 

hele tiden noget nyt, og jeg 

ville gerne følge med i, hvad 

der var sket med hende. 

Kasper Lorentzen, 21 år. 

Fodboldspiller i 

superligaklubben 

Brøndby IF 

- Mit avisforbrug svinger 

alt efter, hvor travlt jeg har, 

så det er ikke hver dag, jeg 

læser avis. Jeg læser alle slags 

aviser, både købe-, gratis- og 

netaviser. På nettet får man 

et hurtigt overblik og tjekker 

de nyheder, der lige fanger 

én. Det er mere overskueligt 

at læse lange artikler i en 

avis, som man har i hånden. 

Købeaviser er større og har 

mere plads til dybde og store 

artikler, mens gratisaviserne 

er tyndere og har kortere 

historier. De har hver sine 

fordele, alt efter af hvem og 

hvornår avisen skal læses. Jeg 

læser mest sport. Ikke at det 

andet ikke interesserer mig, 

men jeg er fodboldspiller og 


Statsminister Anders Fogh 

Rasmussen er pressens minister 

mening i avisen. 

Sådan er det heldigvis ikke 

i Danmark. Her giver avisen 

i stedet tilbud og muligheder. 

Tilbud om viden og mulighed 

for at komme til orde. Det 

skal vi være glade for. Det 

kan man nemlig kun blive 

klogere, mere nysgerrig og 

mere engageret af. 

Derfor skal vi værne om 

avisen, dels fordi den er vigtig 

som informationskilde, men 

også fordi den er symbolet på 

noget, som er meget værd, 

nemlig fri debat og dialog. 

har en naturlig interesse for 

sport, og jeg følger rimelig 

meget med, især omkring 

fodbold. 

FOtO: mORtEN FLARup/pOLFOtO 

Anders Lund Madsen, 

journalist, entertainer, 

studievært 

- Selvfølgelig læser jeg aviser. 

Hvis man ikke læser avis, er 

man jo i fjernsynets vold. 

I avisen har man længere 

tid til at gennemskue, hvad 

der er fup og svindel, for i 

fjernsynet går det simpelthen 

for stærkt. Nej, jeg skal have 

det på tryk. I en avis er man 

nødt til at være dygtig, når 

man beskriver. Derfor er det 

altid sjovere at læse en godt 

skrevet artikel end at se et 

godt program i fjernsynet. 

De billeder, du danner inde 

i hovedet, er altid større end 

de virkelige billeder. Der er 

jo heller ikke nogen film, 

som er bedre end bogen. 

tEKSt: ANDREA BAK


Et puslespil 

med mange 

spillere 

Avisens forskellige medarbejdere må samarbejde, hvis der skal 

en avis på gaden hver dag. 

rEDAKtØrEr 

er ofte ledere af et stofområde. 

Det kan for eksempel være 

Udannelse, Udland, Indland, 

Kultur, Navne eller Sport. 

En redaktør har ansvar for at 

udvikle sit område og for de 

journalister, som skriver på 

området. Redaktører leverer 

også selv artikler til avisen. 

Det overordnede ansvar for 

avisens indhold ligger hos 

chefredaktøren, som også er 

juridisk ansvarlig. 

rEDAKtIONS- 

SEKrEtÆrEr 

er de praktiske redaktører af 

den enkelte side. De modtager 

historien fra journalisten, retter 

eventuelle stavefejl, skriver 

rubrikken og beskærer historien, 

hvis den er for lang. Man 

kan sige, at redaktionssekretæren 

er bindeled mellem journalist, 

fotograf og grafiker. 

JOUrNALIStEr 

skriver oftest inden for 

et bestemt stofområde. 

Opgaverne fordeles på et 

Avisen i fremtiden 

redaktionsmøde, og journalisten 

researcher sit emne ved 

hjælp af forskellige kilder. 

Journalister skriver enten om 

begivenheder i samfundet 

eller om emner, som den 

enkelte journalist selv finder. 

Journalistens egne ideer opstår 

som regel, hvis noget virker 

mærkeligt eller noget ikke fungerer 

i samfundet. 

FOtOgrAFEr 

også kaldet fotojournalister, 

får ofte som bunden opgave at 

tage billeder til journalistens 

artikel. Journalister og fotografer 

arbejder helst tæt sammen 

på en opgave, hvor begge 

parter er til stede hos kilden 

på samme tid. På den måde 

kan de aftale, hvilket billede 

der passer bedst til historien. 

I nogle tilfælde udgør fotografens 

billede sin egen historie. 

Aviser køber også billeder fra 

danske og udenlandske fotobureauer, 

som sender billeder 

elektronisk direkte til redaktionerne. 

Aviser på E-papir 

Med udviklingen af det såkaldte 

elektroniske papir kan der leveres 

opdaterede nyheder og informationer 

alle steder til alle tider. 

Det elektroniske papir er 

tyndt, let og læsevenligt som 

almindeligt papir. Allerede i dag 

grAFIKErE 

udarbejder grafik og faktabokse 

for at gøre indviklede 

ting lettere at forstå. Sammen 

med journalisten og redaktionssekretæren 

finder de frem 

til de dele af historierne, der 

formidles bedst i grafikker. 

LAYOUt 

er den måde, tekst og illustrationer 

er sat op på i en avis. 

Målsætningen for de fleste 

aviser er at formidle den journalistiske 

historie i en ren og 

klar præsentation. Men især 

i avisers weekendtillæg bliver 

der også leget en del med layoutet, 

så siderne ser mere indbydende 

ud. Alle aviser har et 

overordnet design, som ligger 

fast. Inden for disse rammer 

kan redaktionssekretæren eller 

layouteren sætte artikler og 

billeder op. 

tEgNErE 

Mange aviser har fast 

”dagens” eller ”ugens” tegning, 

fx i karikatur. Nogle 

aviser bruger tegninger både 

n Jyllands-Posten er Danmarks største, betalte morgenavis. I 2006 var 

oplagstallet 148.715, mens læsertallet var 617.000. 

er de første elektroniske aviser 

på prøvestadiet. E-papiret er 

stadigvæk stift i sin form, men 

inden for de næste par år kommer 

der en udgave af elektronisk 

papir, der kan rulles sammen og 

puttes i lommen. 

på forside, bagside og i de 

forskellige sektioner. Nogle 

artikler kan være bedre og 

lettere at illustrere med en 

tegning end med et fotografi, 

fordi tegningen kan være mere 

præcis. 

trYKKErI Og 

DIStrIBUtION 

Før i tiden havde de fleste 

FOtO: mARIA FONFARA/pOLFOtO 

større aviser deres eget et 

trykkeri i bladhuset. Sådan er 

det ikke mere. De fleste aviser 

bliver i dag trykt på store, 

fælles trykpressere, der er så 

høje som to-etagers huse, og 

som kan trykke 40.000 aviser 

i timen. Aviserne bringes ud 

af lokale bude og ofte sker det 

om natten.

n 

De europæiske lande har tilsammen 1.994 betalte hverdagsaviser. 

Tyskland har flest med knap 400. 

ANNONcEr 

optager i nogle aviser lige så 

meget plads som den redaktionelle 

tekst. Og det er ikke 

noget nyt, for allerede for 250 

år siden, da de første aviser 

kom på gaden, kunne alle 

mod betaling få annoncer i 

avisen. Denne tradition med 

at blande redaktionelle historier 

og kommercielle budskaber 

En avis i Korea 

Borgerjournalistik hedder 

den nye trend. Som ordet 

fortæller, er det borgerne, 

der skriver journalistik. Det 

mest gennemførte eksempel 

er den koreanske avis, 

OhmyNews, som udelukkende 

skrives af borgere. Alle og 

har nogle indlysende fordele. 

For det første er det en god 

indtægtskilde for avisen, for 

det andet giver det forretningslivet 

mulighed for at nå 

sine kunder og for det tredje 

– og det er måske det vigtigste 

– kan læserne lide denne blanding 

af artikler og annoncer. 

Dog skal der være en klar skillelinje 

mellem annoncering og 

Borgerne skriver avisen 

enhver kan skrive artikler og 

fotografere til, hvorefter de 

kan sende deres materiale til 

OhmyNews’ redaktion, hvor 

54 journalister redigerer historierne. 

I dag har OhmyNews 

ca. 37.000 borger-reportere. 

redaktionel tekst. 

For de fleste betalte aviser 

udgør annonceindtægten 

omkring halvdelen af de samlede 

indtægter – den anden 

halvdel er det, læserne betaler 

for avisen. 

Men for de mange gratisaviser, 

både trafikaviserne 

og de husstandsomdelte, er 

annonceindtægten hele bla- 

n 

Redaktionsmøde på 

Nordjyske Medier. Alle 

medarbejdere er vel- 

komne til at deltage. 

FOtO: HENRIK BO/ 

NORDJySKE mEDIER 

dets indtægt. Den skal dække 

både lønninger, tryk og distribution. 

Ideer 

og valg 

Redaktionsmødet 

er nærmest 

en markedsplads 


Efterkritik af dagens avis 

er første punkt på dagsordenen, 

når det første daglige 

redaktionsmøde bliver 

holdt. Mødet er åbent for 

alle. Redaktionsmødet er 

nærmest en slags markedsplads, 

hvor redaktionschefer, 

redaktører 

og journalister spiller ud 

med deres bedste bud til 

morgendagens avis. Hvad 

skal med? Hvilke historier 

skal der følges op på? Nye 

historier? Oplagte forsidehistorier? 

Den ”jourhavende”, 

nemlig den journalist, 

som er ansvarlig for morgendagens 

avis, spiller en 

central rolle i mødet sammen 

med nyhedsredaktøren 

(A-vagten), som er 

næstkommanderende og 

har ansvaret for forsiden. 

Til tider deltager også en 

fotograf, en tegner og/eller 

en nyhedsgrafiker i mødet. 

På dagens 2. redaktionsmøde, 

som holdes 

senere på dagen, justeres 

avisens indhold, og forsiden 

kommer på plads. 

Men en vigtig nyhed kan 

”rydde forsiden” helt frem 

til deadline. Forsiden kan 

også være forskellig fra 

avisens 1. udgave til 2. 

udgaven, hvis der er sket 

noget meget vigtigt efter 

det tidspunkt, hvor 1. 

udgaven blev trykt.


Avisens 

annoncer 

Rubrikannoncer kan handle om alt fra 

køb/salg/bytte til efterlysning af en savnet 

person. Tekstsideannoncer skal oftest 

sælge et produkt. 

”Kom frit frem Anders. Du er 

rødhåret, og vi dansede tæt hele 

aftenen på Gimle torsdag den 28. 

marts. X.yz@hotmail.com.” 

Det kan være svært at finde 

den, man søger, men så kan man 

jo indrykke en annonce i ”Kom 

frit frem”. Den slags annonce kaldes 

en rubrikannonce, og man kan 

indrykke den for omkring 100 kroner 

for 20 ord. 

Rubrikannoncerne er placeret 

bagerst i avisen og er samlet efter 

emner som for eksempel biler, 

huse, rejser osv. 

Og så er der tekstsideannoncerne. 

De bliver oftest indrykket 

af større virksomheder, men det 

er frit for alle at indrykke tekstsideannoncer, 

bare pengepungen 

er stor nok. Prisen på tekstsideannoncer 

sættes efter, hvor mange 

millimeter spalteplads, annoncerne 

n Hold dig orienteret om hvilke 

børneprodukter eller usunde 

madvarer/slik, der markedsføres 

fx på dit barns yndlings-webside 

eller favoritblad. 

n Snak med barnet om, hvor han/ 

hun møder reklamer – på mobilen, 

på internettet, på tv etc. 

fylder. Hvis man virkelig har noget 

på hjerte og gerne vil ses af mange, 

kan man købe en annonce, der 

fylder et opslag i en avis til den 

nette sum af mellem 350-400.000 

kroner. Men så er annoncen også 

i farver! 

HvEm LAvEr ANNONcEN 

Annoncøren udarbejder sjældent 

sin annonce selv. Oftest går han til 

et reklamebureau, som er specialist 

i at udforme annoncen, så den 

både kan fange læsernes opmærksomhed 

og skabe lyst til at købe 

varen. 

Når annoncen er klar, tager de 

specialiserede mediebureauer over. 

Deres opgave er at tilrettelægge 

en indrykningsplan over, hvor og 

hvornår annoncen skal på i de 

forskellige aviser, og om der skal 

annonceres i andre medier. 

Generelt skal budskaberne i annoncerne 

være ærlige og gennemskuelige. 

Læserne skal kunne forstå tilbudet, 

og det er forbudt at lokke især børn 

og unge med tilbud, som er svære at 

gennemskue. Det fremgår af markedsføringsloven. 

Seks gode råd fra Forbrugerstyrelsen 

n Se tv eller surf på nettet sammen 

med dit barn og snak om 

reklamer, og hvad de vil sælge. 

n tal med dit barn om hvor det 

støder på skjulte reklamer 

(som fx placering af produkter), 

eksempelvis i spil, på film og i 

børne-tv. prøv at finde nogle 

eksempler fra barnets hverdag. 

n 

Hvis man stabler bladhusenes samlede forbrug af papirruller på et år oven på hinanden på hele 

Rådhuspladsen i København, fylder de op til taget af Politikens hus, dvs. fem etager.. 

Regler og love for annoncer 

n tal med barnet om, hvad han/ 

hun bruger sine lommepenge 

på, og om han/hun lader sig 

påvirke af reklamer. 

n Vær opmærksom på, at dit barn 

kan møde reklamer steder, du 

måske ikke regner med, fx på 

messenger eller på chatsider 

for børn. 

Det er ikke alt, der er tilladt for 

annoncøren. F.eks. må der slet ikke 

reklameres for tobak, og der gælder 

også særlige regler for placering af 

annoncer for alkohol. Det er forbrugerombudsmanden, 

der overvåger, 

om reglerne overholdes. 

n 

Man kommer langt med humor, 

siger kreativ direktør Mikkel 

Jangaard fra reklamebureauet 

WinWin-Agency, som står bag 

metro-annoncen. 

Teknisk set er flere billeder sat 

sammen: Ét billede, hvor manden 

løfter benet højt op foran sig. Ét 

hvor han sparker bagud. Ét hvor 

han hvor han står helt afslappet 

med høretelefoner på. Og ét billede 

kun af baggrunden. 

Annoncer på nettet 

Langt de fleste aviser har en hjemmeside, hvor 

hele avisen kan læses – også annoncerne. 

Men aviserne har også opbygget helt specielle 

hjemmesider, hvor alle kan gå ind og 

lede efter job, hus, bil eller rejser. Ofte er 

flere aviser gået sammen om sådanne hjemmesider, 

så læserne får et stort udbud af 

vælge i. Den slags hjemmesider er meget 

besøgte, og derfor vælger de fleste annoncører 

at betale en mindre ekstrapris for også at 

få deres annonce lagt på nettet.

Avisens 

papir 

De danske aviser bruger mere end 

250.000 tons papir om året. Så 

meget papir skal der til for at dække 

danskernes behov for at få de dugfriske 

nyheder leveret til døren hver 

eneste dag året rundt. 

PAPIr Og mILJØ 

Det meste papir kommer fra granskove 

i Sverige, Finland og Norge. 

Nogle mennesker påstår, at der 

ryger en halv regnskov, når danskerne 

vil have en søndagsavis. Det er 

ikke rigtigt. Der er helt faste regler 

for, hvor og hvordan der må fældes 

af hensyn til natur og miljø. Til avispapir 

bruges udelukkende grantræ. 

Hver gang der fældes et til to træer 

til produktion af avispapir, plantes 

der tre nye. Dette er ved at blive et 

problem i Finland, hvor mere end 

95 procent af landet er dækket af 

skov. En stor del af den energi, der 

er nødvendig til at producere papiret, 

kommer fra floder og elve. Og 

det er store energimængder, der er 

brug for. Den energi, der bruges, 

udsender CO2. Men træer lever af 

sol og vand, og de “spiser” dermed 

selv CO2-udslippet. På den måde er 

der balance i naturen. 

PAPIrgENBrUg 

En stor del af pulpen (råvaren) til 

avispapir er genbrug. Gamle aviser 

leveres tilbage til papirværket, 

hvor de “trævles” og renvaskes 

uden klor og koges til en masse. 

Den afvaskede trykfarve bliver 

genbrugt som brændsel til energi. 

FOtO: ERLINg pEtERSEN 

n 

En papirrulle er 159 cm. høj og har en diameter på 125 cm. 

Der går 15 af de rigtig høje grantræer til en papirrulle. 

Hefteklammerne bliver til nyt jern. 

Slammet fra vaskevandet afbrændes 

til energi. Alt genbruges. Det er 

dog nødvendigt at forstærke genbrugspapiret 

med ca. 30 procent 

nye fibre fra grantræer. Danmark 

sender ca. 70.000 tons papir til genbrug, 

og det tal kunne sagtens blive 

højere. 

PAPIrFrEmStILLINg 

På papirværket flises stammerne 

til store spåner, som “koges” til en 

pulpmasse. Pulpen blandes op med 

ca. 99 procent vand, før den kommer 

ind i papirmaskinen. I ovne, 

der er ca. 100 meter lange, tørres 

massen i løbet af kort tid til det 

faste og stærke papir. Papiret kommer 

ud i kæmpe ruller, som skæres 

til, så de passer til avisproduktion. 

Nogle ruller er op til 9 meter brede 

og vejer cirka 25 ton. 

trÆFÆLDNINg 

Træerne fældes med store og tunge 

maskiner eller på gammeldags 

maner, hvor skovarbejderen i de tæt 

bevoksede områder bruger saven. 

De “sår”, der kommer i skovbunden, 

bliver gødet med bark, blade 

og grene fra de fældede træer, og 

efter fem år er skovbunden klar til 

nye planter. Man lader altid enkelte 

ældre eller syge træer stå som føde 

til insekter. Træstammerne bliver 

allerede i skoven hugget op til stykker 

på ca. 2 meter. 

Papirtransport 

Den Danske Presses 

Fællesindkøbs-Forening 

køber det avispapir, som de 

danske dagblade har brug 

for. Transporten af de store 

papirruller foregår på dagbladenes 

eget specialbyggede 

skib, Trans Dania. Trans 

Dania er konstrueret, så der 

kun er behov for en besætning 

på fem mand ombord. 


Når de tunge papirruller skal 

lastes eller losses, løftes de til 

øverste og nederste dæk med 

skibets specielle elevator. 

Papirrullerne bliver leveret til 

et hovedlager i København 

på Christiansholm og til 

lagre i Kolding og Århus. 

Derfra kan aviserne selv 

hente eller bestille de ruller, 

som de skal bruge.


Journalistens 

kilder 

Både for journalisten og for læseren er det meget vigtigt 

at vide, hvilken rolle en bestemt kilde har i en artikel. 

Udtaler han sig som ekspert på sit fagområde? Udtaler 

han sig som en, der har erfaring med noget, og hvor det 

primært er følelser, der kommer til udtryk? Eller er han 

part i en sag, hvor han udtrykker sine meninger? 

JOUrNALIStEN 

får sine historier fra sine kilder. 

Et kildenet virker begge veje: 

Journalisten kan henvende sig til sine 

kilder for at få svar på sine spørgsmål, 

men kilderne kan også henvende 

sig til journalisten, når de har en 

historie, som de gerne vil have ud. 

Nogle kilder præsenterer sig selv ved 

arrangerede pressemøder. 

LÆSErNE 

skal kunne tro på det, der står i avisen. 

Derfor skal journalisten være 

kritisk over for sine kilder, og især 

være på vagt over for kilder, han ikke 

kan tjekke, fx internettet - kilder, 

han har fælles interesser med - kilder, 

han er personligt engageret i. 

Journalisten behøver ikke at fortælle 

offentligheden, hvem hans kilder er. 

ErFArINgSKILDEr 

er blevet berørt af beslutninger 

eller oplevelser og 

har i den forbindelse erfaret 

noget. Det kan for eksempel 

være den unge studerende, 

der erfarer, hvordan det er at 

leve af SU, det kan være en 

indsat i et fængsel, der erfarer, 

hvordan det er at sidde i 

et overfyldt fængsel, eller det 

kan være en fodboldtilhænger, 

der erfarede, hvordan 

hooligans smed med flasker 

under en fodboldkamp. 

Erfaringskilden fortæller om 

en given situation ud fra sit 

eget synspunkt med egne 

Dog må han ikke dække over viden 

om forbrydelser, der kan give mindst 

4 års fængsel efter straffeloven, hvis 

den viden er afgørende for, at sagen 

kan opklares. 

KILDEr 

Ud over de kilder, som journalisten 

selv skaffer sig, er der telegrambureauer, 

de andre medier, biblioteker, 

arkiver, registre, internettet og 

andre offentlige vidensbaser. Ritzaus 

Bureau leverer indenlandske nyheder 

fra hele Danmark, og de fleste danske 

dagblade abonnerer desuden på 

udenlandske bureauers nyheder. De 

store dagblade har faste korrespondenter 

i flere af verdens hovedstæder, 

og/eller de sender journalister 

ud for at dække aktuelle begivenheder 

i verden. 

Tre forskellige kildetyper 

Herunder kan du se, hvad der kendetegner de tre kilde-typer, og hvad 

journalist og læser skal være opmærksom på. 

holdninger. Han er ”farvet” 

af situationen og leverer sin 

sandhed. Ikke sandheden. 

EKSPErtKILDEr 

kan være forskere, embedsmænd 

og sagsbehandlere. 

Netop disse grupper bliver 

ofte brugt som ”eksperter” i 

avisartikler. Eksperten ser på 

en sag med en vis distance 

og professionalisme. For 

læseren er det imidlertid 

vigtigt at huske på, at eksperten 

også er et menneske 

med sine egne værdier og 

meninger og derfor ofte 

kan komme til at farve det, 

som han skal udtale sig om. 

Eksperten leverer også sin 

sandhed. Men altså ikke 

sandheden. 

PArtSKILDEr 

kan være lobbyister, politikere, 

foreningsfolk og 

enkeltpersoner, der er part i 

en sag. Partskilder har deres 

meninger, som journalisterne 

skal gøre tydelige i en 

artikel. Partskilder kan være 

saglige, men de er ikke uvildige. 

De taler deres egen sag 

og ønsker at få sympati for 

den. Partskilder leverer deres 

sandhed. Ikke sandheden.

§1. massemedierne skal 

bringe korrekt og hurtig infor- 

mation. Så vidt muligt skal det 

kontrolleres, at de oplysninger 

der gives er rigtige. 

§2. Kontrollen af oplysnin- 

gerne skal være særlig grundig, 

når de mennesker, der omtales, 

kan blive skadet eller krænket. 

Først og fremmest skal oplys- 

ningerne forelægges dem, det 

handler om. 

§3. Læseren skal have 

mulighed for at se forskel på 

faktiske oplysninger og jour- 

nalistens eller andres kommen- 

tarer. 

§4. Artiklernes indhold 

skal kunne genkendes i både 

overskrifter og på avisernes 

spisesedler. 

§5. Der skal tages store 

hensyn til ofrene for forbrydel- 

ser eller ulykker. Det samme 

gælder for vidner og pårøren- 

de. Særligt når der anvendes 

fotografier, skal det gøres med 

hensynsfuldhed og takt. 

§6. menneskers følelser, 

uvidenhed eller svigtende døm- 

mekraft bør ikke misbruges. 


medierne må ikke misbruge deres magt 

Aviserne skal overholde god presseskik. Det gælder den måde, de arbejder 

på, når de fremskaffer oplysninger og billedmateriale - og det gælder indholdet 

af de historier, de bringer. Kort fortalt er god presseskik nogle spilleregler, 

der sikrer, at medierne ikke misbruger deres magt. God presseskik er 

beskrevet i medieansvarsloven, som er den lov, redaktører arbejder under. 

tEgNINg: pHILIp ytOuRNEL 

√ 

Kildetjek 

§7. Reportager fra retssager 

skal være objektive. Det bety- 

der, at journalisten skal gengi- 

ve både anklagerens og forsva- 

rets synspunkter med lige stor 

vægt. Og når en sag er afslut- 

tet, skal det refereres i avisen 

- uanset om der bliver tale om 

tiltalefrafald, frifindelse eller 

den anklagede bliver dømt. 

§8. personers stilling, race, 

nationalitet, religion og til- 

hørsforhold til organisationer 

bør kun omtales, når det har 

direkte med sagen at gøre. 

§9. En sigtet må ikke udrå- 

bes som skyldig eller ikke skyl- 

dig. Der må heller ikke skrives 

om forhold, der kan gøre 

sagens opklaring vanskeligere. 

Det skal klart fremgå, om en 

tiltalt har erklæret sig skyldig 

eller ikke skyldig. 

§10. En tiltalt bør kun 

kunne genkendes, når det 

vurderes som vigtigt for offent- 

ligheden. Selvom vedkom- 

mende er straffet tidligere, bør 

det kun nævnes, når det har 

direkte sammenhæng med og 

betydning for opklaringen af 

den nuværende sag. Konkrete 

klagesager behandles af 

pressenævnet. 

En kilde bør især tjekkes mod andre kilder, hvis 

· kilden er part i en sag 

· kilden har sin viden på andenhånd 

· kilden siger noget meget opsigtsvækkende 

· kilden er en, man selv godt kan lide eller kender 

· kilden plejer sine egne interesser

ine blot 26 

å visitkortet 

r, slår forfatteren fast. 

Jeg var meget spændt, 

i det kan være farligt, 

tingene bliver en virkelig- avis om avisen 

10 

. Jeg turde ikke sige det 

for højt til alt for mange, 

i jeg tænkte, at der kunå 

at gå noget galt, og jeg 

de til mig selv, at jeg skulkrue 

mine forventninger 

,« siger hun. 

FORFØLG DIN DRØM Drømmen om at blive forfatter er gået i opfyldelse for Katrine Buchhave Andersen. Foto: Benjamin Kürstein 

Layout 

po og rå liberalisme, der læg- Da hun begyndte 

og 

på For- skolen,« forklarer 

begreber 

hun. vers, at det kan være svært at 

ger ansvaret over på det enfatterskolen i 2005, indså 

komme videre. Derfor flytter 

kelte individ.’ 

hun, at hendes lidenskab for Mod nye ideer 

jeg mig geografisk for på den 

t modtaget 

Som forfatter føler Katrine skrivekunsten kunne udvikle Katrine Buchhave Andersen måde at flytte mig mentalt 

anmelderne tog godt Buchhave Andersen sig me- sig til en karriere. 

er netop på vej til Mexico, og få nye ideer og nye ind- 

d Katrine Buchhave Anget privilegeret, fordi hun får »Før jeg begyndte på For- hvor hun har planer om at tryk til min næste bog.« 

sens debut, der betegner lov til at lave det, hun allerfatterskolen, var jeg slet ikke bosætte sig i et år. 

som ’en zapperroman, bedst kan lide. Men også for- sikker på, at jeg havde talent »Når jeg har arbejdet læn- Lena Masri 

afspejler virkeligheden 

dens hæsblæsende temdi 

hun får muligheden for at 

dele det med andre. 

nok til at leve af at skrive. 

Den tro på mig selv fik jeg på 

gere tid på en bog, kommer 

jeg så langt ind i dens uni- 

Rosa Bagge 

redaktion@24timer.dk 

stand-by 

rUBrIK 

(OvErSKrIFt): 

en tekst, der i forholdsvis 

e, at den store drømkort drev form præsenterer 

gere og længere væk,« 

historiens indhold. 

r Kasper Lorentzen. 

Rubrikken er oftest trykt 

kologen hjalp i fed og i en større 

depunktet kom først i 

s tredje skadesperiode, punktstørrelse. 

an blev anbefalet at gå 

portspsykolog. 

Psykologen kunne vende PÅ DEN IGEN Brøndbys Kas- 

e mange negative tanker UNDErrUBrIK: 

per Lorentzen er efter en skidt 

ositive og lærte mig, at periode begyndt at tro på sin 

skade har gjort mig 

en tekstlinje under 

fodbolddrøm igen. 

kisk stærkere. Det gav rubrikken, Foto: Henrik der udbyg- Kastenskov 

hår på brystet, og jeg 

ger indholdet. 

t ud af, hvor glad jeg er mediernes søgelys allerede 

at spille fodbold, og at underrubrikken som 15-årig. står 

vil kæmpe for det«. som regel Deti var fed. dengang, han blev 

u er Kasper Lorentzen landskendt i TV 2 dokumen- 

igen, men selv om taren ’Talenterne’, der fulgte 

mmen om landshold og de mest talentfulde ung- 

opæisk storklub stadig domsspillere i Danmark. 

r, ved han, at skal tage BrØDtEKSt: »Det var et kæmpepres, 

ag ad gangen. selve teksten. som både var Alt positivt det, og ne- 

Jeg har lært, at jeg ikke gativt. Men det lærte mig, 

l tænke for langt frem. 

der står 

hvordan 

med 

det 

små 

var 

almin- 

at have et 

imod skal jeg sætte mig delige pres bogstaver på sig,« siger i avi- han. 

le realistiske mål, og når 

sen. 

r opfyldt, kan jeg sætte Tilde Jacobsen 

nogle nye mål,« siger Tobias Matthiesen 


boldspilleren, der kom i 

Et stort spring ud i rap-musik 

»Man skal kun gøre det, 

hvis man ikke kan lade 

være.« 

Tøjet sidder løst på den 23årige 

rapper Taur, der fortæller 

om, hvordan han tog 

tilløb til at tage springet, sige 

farvel til fast job som 

trykker for at forsøge at leve 

af sin drøm om at spille rapmusik. 

»Jeg synes ikke, det har 

været et dramatisk valg som 

sådan. Det dramatiske ved 

det er, at jeg ikke er sikret 

økonomisk i musikbranchen, 

og jeg aner ikke, hvornår 

jeg slår igennem«, siger 

Taur, som i dagligdagen hedder 

Johann Tau Gundersen. 

»Musikbranchen er hård, 

og der er rigtigt mange, der 

vil prøve lykken, så jeg bliver 

virkelig nødt til at tro på, 

at jeg bliver en af dem, som 

det lykkes for,« siger Taur, 

som inden for rapmusikkens 

genre mest beundrer manden, 

der fik hip hoppen fra 

USA til England, Mike Skin- 

ner fra bandet The Streets. 

Støtte fra forældrene 

Allerede som lille og uerfaren 

teenage-dreng stod Taur 

sammen med en kammerat 

på scenen i Vega til DM i 

rapmusik. Og på trods af, at 

de glemte det meste af de 

sangtekster, som de havde 

skrevet to dage forinden, 

følte Taur sig for første gang 

i sit liv som en rigtig rapper. 

Siden har han vidst, at det 

var den vej, han måtte gå. 

Taur klarer sig dog ikke 

kun ved egen hjælp. Den 

DEDIKATION 23-årige Taur har 

sagt sit job op og lever og ånder 

nu for sin musik. 

Foto: Henrik Kastenskov 

største støtte har han altid 

fået fra sine forældre. 

»Mine forældre er mine 

største idoler. De har lært 

mig at træffe mine egne valg 

og gøre, hvad der er det rigtige 

for mig.« 

I dag arbejder Taur som 

producer i produktionsselskabet 

Spamina Productions. 

Her håber han, at han 

sideløbende med jobbet som 

producer kan lære mere og 

dermed udvikle sit talent, så 

han en dag er klar til udgivelse. 

»Min drøm er, at jeg en 

dag udkommer med et soloalbum, 

hvor jeg får lov til 

at bestemme, hvordan det 

hele skal være, uden at gå 

for meget på kompromis«. 

Stine Nøjsen Damgaard 

Helle Stigel Hansen 


ar gået på sommerskolen Mediacamp på 24timer. Her har de researchet, interviewet og skrevet artikler om drømme, som du kan læse i de kommende dage. 

Fem hurtige regler om layout 

n Blokombrydning. Blokken skal rumme alt, hvad der hører til 

historien: rubrik, underrubrik, brødtekst, billede(r), billedtekst, 

faktaboks m.m. 

n prioritering. Vigtigste historie på siden har den største rubrik. 

n Ikke for mange billeder. Hvis der er flere billeder på siden, skal 

der være stor forskel på billedernes størrelse. 

n Rubrikknald sker, når to rubrikker står lige ved siden af hinanden, 

så læseren kan blande dem sammen. 

Se det tænkte eksempel til højre. 

Unge, der læser 

aviser flere gange 

om ugen, bliver 

ikke alene bedre 

læsere. De bliver 

også bedre 

til matematik, 

naturfag og problemløsning, 

som 

netop forudsætter, 

at de forstår, 

hvad de læser. 

Undersøgelse af 

Pirjo Linnakylä 2006 

n 

 

 

I bog- og avisverdenen betyder en ’horeunge’, at slutningslinien i et afsnit 

står som øverste linie på næste side. Fra: Nu Dansk Ordbog 

 

 

 

Hvert år arrangerer Avisen i 

Undervisningen en Mediacamp, hvor 

gymnasieelever lærer om aviser og 

journalistik. De skriver artikler, som 

bliver trykt i avisen. I 2007 skrev Stine 

og Helle artiklen ”Et stort spring ud i 

rap-musik” til avisen 24timer. 

BILLEDtEKSt: 

en kort tekst der forklarer, hvad 

og hvem der er på billedet. 

mELLEmrUBrIK: 

en overskrift til de enkelte 

afsnit i brødteksten, som 

fortæller, hvad der står i 

afsnittet. 

BYLINE: 

den linje der fortæller, hvem der 

har skrevet artiklen eller taget 

billedet, fx Af Hans Hansen. 

Layoutet skal 

hjælpe læseren med 

n at se hvad der hører sammen 

n at se hvad der er adskilt 

n at se hvad der er ’ens’ 

n at se hvad der er vigtigt 

n at se hvad der er mindre vigtigt

n 

Der er 260 danske ugeaviser. De er gratis, fordi de er finansieret af annonceindtægter. 

Godt halvdelen af ugeaviserne er ejet af danske dagblade. 

Det gælder avisernes troværdighed 

Information og opinion 

Informationsgenrerne handler mest 

om virkeligheden. Journalisten skal 

ikke blande sin egen mening ind i 

historien, derfor bruger han sjældent 

”jeg” eller ”vi”. 

NYHEDSrEFErAtEt fortæller 

om noget, der har fundet sted. 

Journalisten fortæller så objektivt 

som muligt om en sag. Journalistens 

opgave er at få alle oplysninger korrekt 

med og referere dem til læserne. 

Historiens indhold og vinkling 

bestemmes stort set af kilderne. 

NYHEDSrEPOrtAgEN 

adskiller sig fra nyhedsreferatet ved, 

at journalisten er til stede på åstedet. 

Journalisten beskriver begivenheden 

og dens omgivelser og citerer 

direkte de kilder, som typisk er med 

i en nyhedsreportage. 

I de seneste år har kravene til 

nyhedshistorier været diskuteret. 

Mange mener, at der har været for 

få positive historier i aviser, radio 

og tv, og at journalisterne glemmer 

problemer, som ikke er nye. For 

eksempel bliver der ikke skrevet 

meget om fattigdommen i Afrika 

- det er jo ikke en nyhed. Derfor vil 

kravene til en god nyhedshistorie 

måske ændre sig i fremtiden. 

BAggrUNDSArtIKLEN 

er ikke en nyhed i sig selv, men har 

altid sit udgangspunkt i døgnets 

nyhedsdækning. Baggrunden skal 

give læseren de oplysninger, som er 

nødvendige, for at han kan forstå, 

hvad nyhedshistorierne, også dem 

i tv, går ud på. Journalistens egen 

mening er her fuldstændig uvedkommende. 

FEAtUrEN bygger først og fremmest 

på sansninger og oplevelser. 

Den kan være aktuel, men behøver 

ikke at være det. Den forsøger 

typisk at tage temperaturen på et 

eller andet område, for eksempel: 

“Hvordan er det at vokse 

op på Vesterbro i København?” 

eller “Hvordan er det at være 

patient på et hospital i provinsen?” 

Journalistens opgave er at give læseren 

den samme oplevelse, som han 

selv eller hovedpersonen har haft. 

INtErvIEW er en selvstændig 

genre, men interviews kan også 

indgå i alle andre genrer. Interviewet 

er en samtale om et emne, ikke fem 

nedskrevne spørgsmål, som skal 

besvares i et slags forhør. Man kan 

skelne mellem minimum to slags 

interviews: personinterviewet, som 

skal give et portræt af en personlighed, 

og sagsinterviewet, som skal 

belyse et emne. 

Avisernes nyhedskriterier 

I et nyhedsreferat eller en nyhedsreportage 

skal et eller flere kriterier være opfyldt, hvis 

historien skal med i avisen: 

n vÆSENtLIgHED 

Historien skal have betydning for mange mennesker. 

n AKtUALItEt 

Historien skal være oppe i tiden. Noget, der lige er sket 

eller skal ske. 

Opinionsgenrerne handler mest om 

afsenderen. Opinion betyder mening, 

og skribenten udtrykker sin mening 

i opinionsgenrerne og bruger derfor 

”jeg” eller ”vi”. 

KOmmENtArEN er skribentens 

mening om et aktuelt emne med 

betydning for avisens læsere. Den 

kan være skrevet af en af avisens 

journalister, men også af en læser. 

Kommentaren skal vide, hvad den 

taler om, indeholde gode argumenter 

og have en stærk mening. 

LEDErEN eller “den ledende artikel” 

står altid på samme plads i avisen og 

udtrykker avisens mening om et samfundsproblem. 

Derfor er den på nogle 

aviser uden personligt forfatternavn, 

men ofte anbragt under en formindsket 

version af avisens hoved. 

ANmELDELSEN er journalistens 

mening om en bog eller en film eller 

et andet kulturprodukt. Den bør indeholde 

et klart referat, så læseren kan 

bedømme indholdet, og derefter en 

vurdering, underbygget af gode argumenter. 

I virkeligheden er de fleste 

artikler om sportskampe også anmeldelser, 

selv om man kalder dem noget 

andet. 

LÆSErBrEvEt skrives ikke af journalister, 

men af avisens læsere. Det 

kan handle om alt muligt, lige 

fra vigtige samfundsproblemer 

til personlige kæpheste. Nogle 

n IDENtIFIKAtION 

Læseren skal kunne finde sig selv i historien og måske 

tænke ”bare det var mig” eller ”godt det ikke er mig”. 

n KONFLIKt 

En konflikt har modsætninger. Noget passer ikke sammen. 

n SENSAtION 

Der sker noget uventet. tingene er ikke, som de plejer at 

være. 

en avis om avisen 11 

læserbreve er både oplysende og fulde 

af gode argumenter, andre først og 

fremmest udtryk for helt personlige 

følelser (hvæserbreve). De store aviser 

får hver dag så mange læserbreve, at 

der kun er plads til cirka 10 procent 

af dem. 

KrONIKKEN har som regel en fast 

plads og et bestemt omfang i den 

enkelte avis. Den er ikke skrevet af 

avisens faste medarbejdere, men ofte 

af en person der er specialist på det 

område, han/hun skriver om. I modsætning 

til kommentaren behøver 

kronikken ikke at handle om noget 

aktuelt, og den behøver heller ikke 

at slutte med en bestemt mening. 

Kronikken undersøger sit emne fra 

forskellige sider og inviterer læseren til 

at tænke med. 

tEgNINg: cLAuS SEIDEL

1 


Avisens billeder 

Historien 

bag 

portrættet 

Ejsa kigger os lige direkte ind 

i øjnene. Intenst. Insisterende. 

Næsten så intenst, at man som 

læser bliver nødt til at tage øjnene 

væk i et kort øjeblik. 

Miriam Dalsgaard har 

taget billedet på asylcentret 

Kongelunden en dag i maj 2006. 

Miriam Dalsgaard er fotojournalist 

på Politiken, og i januar 2007 

fik hun Cavlingprisen for artikelserien, 

som hun lavede sammen 

med journalisterne på Politiken, 

Olav Hergel og Lea Korsgaard. 

En artikelserie, hvor 32 børn blev 

spurgt om deres drømme, deres 

livret, deres håb, deres frygt og 

om, hvad der kan gøre dem allergladest 

i hele verden. 

Miriam Dalsgaard kan selv 

bedst lide billedet af Ejsa, som 

fyldte forsiden af Politiken den 5. 

maj 2006. 

- Hun var 11 år, da jeg fotograferede 

hende. Hun var et 

barn, men hun havde alligevel 

det voksne, melankolske over sig, 

som hun i virkeligheden var alt 

for ung til at bære, siger Miriam 

Dalsgaard. 

Da Miriam Dalsgaard kom 

til Kongelunden, bad hun om 

Når læseren åbner avisen, kigger 

han først på fotografierne 

og de andre illustrationer. 

Derfor gør aviserne sig umage 

med at finde de bedste billeder. 

Så er chancen for, at 

læseren også dykker ned i teksten 

nemlig større. 

Også billederne til avisernes 

”spisesedler” vælges omhyggeligt 

ud. ”Spisesedler” er 

et lokale, hvor hun kunne være 

alene med hvert barn, der skulle 

fotograferes. Først når hun er 

alene med dem, kan hun opbygge 

den tillid og ro, der skal til for at 

tage et godt portræt. 

- Det er små ting, der skal til 

for at opbygge den tillid, der gør, 

at en person føler sig godt tilpas. 

Det første, jeg gør, er at kigge 

personen i øjnene. Jeg præsenterer 

mig selv og fortæller, hvad 

billederne skal bruges til, siger 

Miriam Dalsgaard, der er uddannet 

fotojournalist fra Danmarks 

Journalisthøjskole. 

Hos børnene i Kongelunden 

mødte Miriam Dalsgaard en 

ærlighed, som hun ikke har mødt 

hos andre, hun har fotograferet. 

- Jeg var virkelig overrasket 

over, hvor ærlige børnene var, da 

de stillede sig op foran kameraet. 

De fleste mennesker begynder 

at smile eller fjolle rundt, når 

de skal fotograferes. Men de her 

børn stirrede bare så hudløst 

ind i kameraet. Ingen grimasser. 

Ingenting. 

Læs mere på: 

www.aiu.dk/prentmaj07 

Fotografier fanger øjet bedre end ord 

plakatlignende avissider, der 

sættes op i standere ved butikker 

og kiosker, og det gælder 

om at vælge det helt rigtige 

billede, der får læserne til at 

standse op og giver dem lyst 

til at købe avisen for at læse 

mere. 

Men gode billeder skal ikke 

bare sælge aviser, de skal også 

fortælle en historie i sig selv. 

n 

37 procent af de 12-15 årige ser dagligt i en betalt avis, mens 14 procent ser i en gratisavis. For de 

16-19 årige er tallene 47 procent og 36 procent. Fra Index Danmark/Gallup læsertal 1. halvår 2007 

Når man vælger et billede 

til en artikel, er det vigtigt, 

at man ved, hvad teksten 

handler om. Billedet og teksten 

skal nemlig forstærke 

hinanden. Derfor er det også 

vigtigt, at fotografen kender 

historien, inden han tager 

ud for at fotografere. På den 

måde kan han tage billeder, 

der passer til teksten. 

Dygtige nyhedsfotografer 

er gode til at forudse, hvad 

der vil ske. Det skal de være, 

for ofte har de kun ganske 

få sekunder til at trykke på 

udløseren. Hvis de tøver, er 

det allerede for sent. Bolden 

er i nettet, dronningen har 

vinket, og bankrøveren er 

forduftet. Men nogle gange 

har fotografen tid til at planlægge, 

hvad han vil fotografere. 

Hvis artiklen handler 

FOtO: mIRIAm DALSgAARD/ pOLItIKEN 

om forurening, tager han 

måske et billede af en vej med 

mange biler eller af en osende 

skorsten. 

Aviserne bringer også 

mange portrætter. Nogle af 

dem er taget som nyhedsbilleder, 

mens andre er planlagte. 

De fleste billeder kommer 

i avisen, fordi de fortæller 

noget vigtigt om historien. 

Men det betyder også meget, 

at de er flotte at se på.

FOtO: BRIAN BERg/ScANpIx 

AF FOtOgRAF BRIAN BERg/ 

BERLINgSKE tIDENDE 

n En ’avisand’ er en nyhed, der offentliggøres i en avis, men som 

ikke er sand. Fra Nu Dansk Ordbog 

Jeg skal ikke blande mig 

Der er ikke to fotoopgaver, 

der er ens. Hver opgave kræver 

sine særlige overvejelser og 

tanker. 

Allerførst taler jeg med 

journalisten om historien. I 

bilen på vej ud til opgaven 

tænker jeg så over, om jeg 

som fotograf kan bidrage med 

noget ekstra til historien. Ofte 

er det svært at planlægge, da 

jeg ikke helt ved, hvad der venter 

mig ude på stedet. Når jeg 

tager portrætter, kan jeg flytte 

rundt på mit motiv, personen 

som jeg skal fotografere. Men 

i reportagefotoet vil jeg ikke 

gøre det. Der skal jeg stå i baggrunden 

og fotograferer, hvad 

der sker, uden at blande mig. 

Ved rydningen af Ungdomshuset 

på Jagtvej i København 

og urolighederne i dagene 

efter tager jeg reportagebilleder. 

Jeg beder altså ikke 

aktivisterne om at kaste med 

sten, for at jeg kan få et godt 

billede. 

Selvom jeg vidste, at konflikten 

ville udvikle sig, når 

politiet ryddede Ungdomshuset, 

var jeg ikke forberedt på 

anden måde, end at jeg havde 

fået en gasmaske og en hjelm 

af min redaktion. 

Jeg blev ringet op klokken 

7 om morgenen af en kollega, 

der fortalte, at de var i gang 

med helikopter og gravko. Vi 

to mødtes på Jagtvej. Til den 

slags opgaver er det vigtigt for 

mig at være sammen med en 

fotograf, jeg kender, så vi kan 

holde øje med hinanden, hvis 

der skulle ske noget med en 

af os. 

En fotograf kan ikke lukke 

øjnene for, hvad der sker foran 

kameraet. Jeg går ud fra, at 

de mennesker, der foretager 

en handling, har tænkt den 

igennem inden. Jeg skal ikke 

gøre mig til dommer over, 

om handlingen er rigtig eller 

forkert. Jeg fotograferer bare 

løs. Dog har jeg mine grænser. 

Fx ville jeg nok ikke bare 

fotografere en mand, der slog 

en ældre dame på gaden, men 

bryde ind og stoppe det. At 

Ungdomshuset efter min 

mening ikke skulle have været 

ryddet er en helt anden sag. 

Da uroligheder blev voldelige, 

måtte jeg være meget 

forsigtig. Både med ikke at få 

sten i hovedet og med, hvordan 

aktivisterne havde det med at 

blive fotograferet. Mennesker 

reagerer forskelligt på at blive 

fotograferet, især når de foretager 

sig noget ulovligt. Men 

ofte er det sådan, at når fotografen 

bare tager billeder, bliver 

der skabt en accept af, at 

det er ok. Og det var situationen 

på Nørrebrogade. Jeg 

kunne fotografere frit. 

Mine billeder fra urolig- 

hederne er meget enkle, og 

det er både godt og skidt. På 

den ene side får jeg en klar 

historie igennem og gør det let 

for læseren at forstå billedet. 

På den anden side skal det jo 

også være et interessant billede, 

som læseren kan gå på 

opdagelse i og gøre sig tanker 

om. 

Det enkle billede viser ikke 

det store kaos og de mange 

aktivister, der stod bag mig. 

Det er en ulempe. 

Men jeg satser på, at læserne 

bruger flere medier til 

at danne sig et indtryk af begivenheden. 

Jeg får jo kun ét billede 

i avisen, og hvordan kan 

jeg vise alt i bare ét billede? 

FOtOgrAFIEt 

her på siden er taget et par 

timer efter rydningens start. 

Aktivister byggede barrikader 

på Nørrebrogade, og tilskuere 

var begyndt at snige sig ud på 

en avis om avisen 1 

gaden for at opleve det hele fra 

sidelinjen. Politiet var klar til 

at rykke ind mod aktivisterne, 

som til gengæld samlede sten. 

Der er en stilhed før stormen 

over det. 

Berlingske Tidende bragte 

billeder af anholdelser og 

stenkastning. Nogen vil måske 

synes, at der er lidt for meget 

ro over dette billede. Men for 

mig er det et vigtigt billede, 

for i de rolige øjeblikke sker 

der bestemt også noget. Der 

bygges hele stemningen op. 

Jeg ville gerne have fotograferet 

stemningen inde i en af 

politibilerne, inden betjentene 

skulle ud til stenkast og mange 

hundrede vrede aktivister. Men 

politiet vil ikke forstyrres i højspændte 

situationer. 

Måske har der også dér 

været stilhed før stormen.

1 


Avisens historie 

Pressen udvikler sig, når samfundet ændrer sig. 

Det begyndte med bogtrykkerkunsten, og i 

mange år var aviserne alene om at tilbyde danskerne 

information og underholdning. 

Den elektroniske udvikling med tv, internet og 

mobiltelefoner ændrer danskernes medievaner 

og dermed også deres brug af aviser. 

I midten af 1400-tallet 

opfandt tyskeren, Johann 

Gutenberg, bogtrykkerkunsten. 

Dermed var vejen banet 

for, at almindelige mennesker 

i Europa lærte at læse. Men 

først næsten 200 år efter 

udkom de første rigtige aviser. 

Mest berømt er Den 

Danske Mercurius, der blev 

udgivet første gang i 1666 af 

bogtrykkeren og journalisten, 

eller måske snarere digteren, 

Anders Bording. Avisen var 

et månedsblad, der bragte 

nyt fra ind- og udland og var 

skrevet på vers. 

De fleste aviser blev indtil 

midten af 1800-tallet skrevet 

af den lokale bogtrykker – 

eller af de læsere, der tilhørte 

den kulturelle og politiske 

elite i samfundet. Den ældste 

danske avis, der eksisterer i 

dag, er Berlingske Tidende, 

der begyndte at udkomme 

i 1749. Dengang var den en 

lille forretningsavis, der var 

underlagt censur, ligesom alle 

andre aviser i Europa var på 

den tid. 

I løbet af de næste 50 år 

blev de store regionalaviser, 

Århus, Aalborg og Fyens 

Stiftstidende grundlagt. 

Morgenavisen Jyllands- 

Posten blev grundlagt i 1878, 

Dagbladet Politiken i 1884, 

Ekstra Bladet i 1904 og B.T. 

i 1916. 

DEN FRIE PRESSE 

Grundloven og den frie 

forfatning i 1849 ændrede 

helt forudsætningerne for at 

skrive, trykke og distribuere 

aviser i Danmark. I den 

første grundlov hedder det: 

“Enhver er berettiget til ved 

Trykken at offentliggøre sine 

Tanker, dog under Ansvar 

for Domstolene”. Nu kunne 

enhver lave sin egen avis. 

HVERT PARTI SIN AVIS 

Frem til 1. verdenskrig eksisterede 

der i stort set alle 

provinsbyer op til fire forskellige 

dagblade. De udsprang 

af de fire store samfundsgrupper 

og deres organisationer. 

Arbejdere stemte på 

Socialdemokratiet og læste 

en socialdemokratisk avis. 

Husmænd, funktionærer og 

skolelærere stemte på Det 

Radikale Venstre og læste 

en radikal avis. Bønder og 

gårdejere stemte på Venstre 

og læste en venstre avis. Og 

endelig stemte borgerskabet 

på De Konservative og læste 

gratisaviserne er kommet på gaden 

I 2001 fik København 

– og senere andre større byer 

i Danmark – to gratisaviser, 

nemlig Urban og MetroXpress. 

Ideen med at omdele små, 

letlæste aviser i tog og busser 

opstod i Stockholm i 1995, 

hvor Metro-koncernen søsatte 

den første Metro-avis. Siden 

fik de fleste storbyer i Europa 

deres egen gratisavis. Der er 

n 

forskellige holdninger til, om 

gratisaviserne er gavnlige for 

de betalte dagblade eller ej. 

På den ene side trækker gratisaviserne 

annoncer og måske 

læsere væk fra betalingsaviserne. 

Men på den anden side 

har gratisaviser mange unge 

læsere, som måske senere får 

lyst til at abonnere på en betalt 

avis. 

I 1919 var der 158 forskellige dagblade i Danmark. I dag er der 36. 

en konservativ avis. 

Aviserne bestod mest af 

politiske referater og den politiske 

leder. I hovedstaden var 

I 2006 kom den islandske 

koncern, Baugur, med 

en ny husstandsomdelt gratisavis 

i Danmark, nemlig 

Nyhedsavisen, som blev en 

realitet i oktober måned. Som 

modtræk lancerede koncernen 

JP/Politikens Hus den 

husstandsomdelte gratisavis, 

24timer. Også Berlingske 

Tidende kom på gaden med en 

der mange aviser med forskellige 

politiske udgangspunkter 

og med forskellige målgrupper. 

ny gratisavis, Dato, som dog 

lukkede igen i april 2007. 

Senere samme år blev 

Nyhedsavisen og 24timer 

omdelt nogle steder, men også 

uddelt i trafikken. 

n Avisbud deler gratisaviser ud 

på Rådhuspladsen i København. 

FOtO: JENS DRESLINg 

/pOLFOtO

n 

I 1994 udkom Børneavisen første gang. Børneavisen udkommer en gang om 

måneden og er Danmarks eneste avis for de 9-14 årige. 

OMNIBUSAVISEN 

Efter 2. verdenskrig bredte den 

såkaldte omnibusavis sig fra de 

store københavneraviser til resten 

af landet. Omnibusavisen er for 

alle og dækker alle stofområder. 

(Omnibus = for alle). 

I dag er der tre landsdækkende 

omnibusaviser tilbage: 

Berlingske Tidende, Politiken og 

Jyllands-Posten. Den hårde konkurrence 

på dagbladsmarkedet 

betyder imidlertid, at også disse 

tre aviser i stigende grad markerer 

deres forskellighed for at få 

fat på hver sin gruppe af læsere. 

LANDSDÆKKENDE 

FORMIDDAGSAVISER 

Ekstra Bladet og B.T. er de to 

såkaldte formiddagsaviser, der 

findes i Danmark. I dag udkommer 

de dog ikke om formiddagen, 

men om morgenen. De 

kaldes også tabloid-aviser, fordi 

de udkommer i formatet tabloid. 

I dag ændrer stadig flere aviser 

deres format til tabloid, men da 

begrebet tabloidaviser ofte forbindes 

med en letlæst, kampagnepræget 

journalistik, bruger de 

”seriøse” aviser ofte betegnelsen 

kompaktformat. 

LOKALE OG REGIONALE 

AVISER 

I mange byer og regioner i 

Danmark findes der lokale og 

regionale aviser, der tilbyder 

hver deres dækning af den lokale 

nyhedsstrøm. 

UGEAVISER 

Danmark har ved siden af dagbladene 

et stort antal annoncefinansierede 

ugeaviser. De husstandsomdeles 

i bestemte områder ligesom 

andre reklamemedier, men 

indeholder ud over annoncer også 

journalistiske artikler om, hvad 

der sker i lokalområdet. 

Nogle af ugeaviserne er dygtige 

til at fastholde en kritisk 

linje i journalistikken, andre 

er så stærkt afhængige af de 

lokale annoncører, at journalistikken 

bliver mindre kritisk. 

Ugeaviserne giver mange mennesker 

tilstrækkelig viden om lokalt 

nyt, og de konkurrerer derfor 

med de lokale og regionale aviser, 

som man skal betale for. 

SPECIALAVISER 

henvender sig til en afgrænset 

målgruppe, som de deler værdier 

eller interesser med. Den største 

specialavis er Børsen, som 

henvender sig til erhvervslivet. 

Kristeligt Dagblad, Information 

og Arbejderen er andre eksempler 

på specialaviser. Nogle medieforskere 

spår, at specialaviserne får 

lettere ved at overleve i kampen 

om læserne i fremtiden. 

I dag er aviserne 

ikke 

så toneangivende 

i 

debatten, 

som for 

bare 30 år 

siden. Dog 

kan man 

af og til 

tydeligt se, 

hvordan 

to aviser 

behandler 

samme 

emne på 

helt forskellig 

måde. 

medie-år 

1440 

Gutenberg trykker den første 

bog 

1605 

Verdens første avis 

1749 

Første udgave af Berlingske 

Tidende 

1912 

De første radiostationer 

1925 

Danmarks Radio starter 

1939 

De første tv-udsendelser 

1951 

De første danske tv-udsendelser 

1988 

TV2 starter. 

Indtil da havde DR monopol i 

Danmark 

1995 

De første internet-aviser 

2000 

Nyheder på mobiltelefonen 

samt blogs 

2001 

De første gratis/trafikaviser 

i Danmark 

2006 

De første aviser på elektronisk 

papir (E-Paper) 

en avis om avisen 1

1 


FOtO: mADS HANSEN/VEJLE AmtS FOLKEBLAD 

Danmarksmestre i avisgruppen 8.-10. klasse, 9.a fra Søndermarksskolen 

Avisproduktion gav 

godt kammeratskab 

9.a fra Søndermarksskolen 

i Vejle er en 

af de klasser, der har 

vundet i aviskonkurrencen 

”Skriv til 

Avisen”, som Avisen 

i Undervisningen 

står bag. Præmien er 

25.000 kr. til en fælles 

skolerejse. Men 

præmien for 9.a er 

også et bedre sammenhold 

i klassen. 

- Nej. Det er ikke rigtigt! 

Har vi virkelig vundet? 

Nej. Nu kniber jeg altså en 

tåre. 

Det er Grethe Bech 

Andersen, der er klasselærer 

for 9.a på 

Søndermarksskolen i 

Vejle, der har svært ved 

at fatte, at det virkelig er 

hendes klasse, der netop 

har fået den glade nyhed, 

at de har skrevet den 

bedste avis i 8.-10. klasse 

gruppen i årets aviskonkurrence. 

I baggrunden lyder der 

en hujen fra de 24 elever 

i 9.a. 

- Jeg er helt oppe at 

køre! For selvom jeg 

synes, at vi har lavet en 

vildt god avis, så havde jeg 

aldrig regnet med, at vi 

ville vinde, siger Wisam Al 

Abed, som sammen med 

Trine Sørensen er chefredaktør 

for Klöverbladet, 

som vinderavisen hedder. 

Årets tema var ”Hvem 

bestemmer over naturen?”, 

og det var der 1267 

klasser med i alt 26.369 

elever, der kastede sig 

over. 

Konkurrencens bedømmelseskomite 

var imponeret 

over, at 9.a’s journalister 

på Klöverbladet har 

været omkring forskellige 

journalistiske genrer, 

blandt andet ved at lave en 

rundspørge med børn, at 

skrive en god leder og at 

LAv JErES 

EgEN AvIS 

n ”Skriv til avisen” 

er en aviskonkurrence 

for 6.-10. 

klasser. 

n Konkurrencen 

finder sted hvert 

år i uge 44. 

n Hver klasse skal 

lave deres egen 

avis på fire A3 

sider om et givet 

emne. 

Snak med jeres 

lærer om aviskonkurrencen. 

Måske 

kan I være med? 

Læs mere på www. 

aiu.dk under 

”Skriv til avisen”. 

tegne en tegneserie. Og så 

har eleverne været meget 

ude hos kilderne. Blandt 

andet har de interviewet 

miljøminister Connie 

Hedegaard (K) og heksen 

Dannie Druehyld fra Rold 

Skov. 

Alle fra klassen har 

været med enten som 

skrivere, redigerende, 

fotografer, layoutere eller 

redaktører. 

Ud over at klassen er 

blevet dygtigere til disciplinen 

at skrive journalistisk, 

er de blevet rystet 

grundigt sammen. Og det 

var der et stort behov for. 

WWW.AIU.DK 

AVISRAPVER1 

Taur Gør det for dig selv 

MADE IN THE EU, PLACE OF MANUFACTURE AS STATED ON LABEL 

MARKETED AND DISTRIBUTED BY AVISEN I UNDERVISNINGEN, DENMARK 

PROMOTIONAL COPY ONLY, NOT FOR RESALE 

P & C AVISEN I UNDERVISNINGEN, DENMARK 

AVISEN I UNDERVISNINGEN 

HvOr F… Er UDLAND? 

casper går i 10. klasse på Sankt Annæ 

gymnasium. Hver dag producerer han 

en 4-siders avis sammen med sine klassekammerater. 

Og i parallelklassen 

gør de det 

samme. 

Se filmen 

om de 

to klassers 

kamp 

for at 

blive færdige 

inden 

deadline. 

DVD’en 

varer i 

28 min. 

Pris 70 kr. 

Kan bestilles på www.aiu.dk. 

Avisen i Undervisningen præsenterer 

Taur 

Gør det for dig selv 

Rap om avisens fordele 

”Gør det for dig selv” handler 

om avisen som medie og 

opfordrer de unge til at tage 

den til sig. For at holde sig 

orienteret. For at fordybe sig. 

For at deltage i debatten. 

”Gør det for dig selv” henvender 

sig til elever i 6.-10. klasse og 

i ungdomsuddannelserne. 

”Gør det for dig selv” kan 

kickstarte et avisprojekt 

eller indgå som tekst i 

undervisningen. Rappen kan 

downloades eller streames fra 

www.avisnet.dk/rap 

Samme sted er der adgang 

til selve teksten, opgaver og 

en instrumentalversion til 

elevernes egen avis-rap. 

Aviser kan bruges til mange ting. Her bruger rapperen Taur den som tørklæde. 

Foto: Cecilie Abildgaard. 

Fakta om AiU 

Avisen i Undervisningen (AiU), som er 

en afdeling under Danske Dagblades 

Forening, er navnet på alle danske 

avisers fælles tilbud til undervisningsverdenen. 

AiU arbejder med at placere 

avisen som et centralt medium i børns 

og unges bevidsthed og understrege 

pressens betydning for demokratiet. 

AiU arbejder med at fremhæve avisen 

som en uundværlig informationskilde, 

meningsdanner og et væsentligt debatforum 

og dermed gøre den til en 

naturlig del af undervisningen. 

Se mere på aiu.dk. Find inspiration 

og gratis undervisningsmaterialer på 

avisnet.dk. 

Bestil aviser til klassen og bøger om journalistik og aviser på www.aiu.dk - Læs om de journalistiske genrer, billeder og meget mere på www.avisnet.dk 

Cd’en er produceret af 

AVISEN I UNDERVISNINGEN 

rAP Om AvISEr 

- Du ka’ lære så meget, for der sker så 

meget, rapper taur på avis-rappen 

”gør det for dig selv”. 

Rappen kan downloades fra www.avisnet. 

dk/rap, hvor der også er adgang til selve 

teksten og en instrumentalversion, så I 

kan lave jeres egen avis-rap. 

n en avis om AVISEN er produceret af 

Avisen i undervisningen og ugeaviserne, 

pressens Hus, Skindergade 7, 

1159 København K, 

tel: 3397 4000 

www.aiu.dk 

Ansvarshavende redaktør: 

Kirsten Holck Rantorp 

Redaktion: Aslak gottlieb, christina Ove 

Holm, Sven Aage Linde 

Layout: Lotte Kirkeby 

Fotos: Anita corpas 

Download af pDF-format: 

www.aiu.dk/enavisomavisen 

WWW.AIU.DK 

01 Gør det for d 

02 Gør det for d 

Gør det for dig se 

T. Gundersen, S. Axelgaard 

Intro 

Uanset hvem du er, og hvord 

rundt om // 

En avis sørger for du kommer 

Er du sportsmand, Guds mand 

ind- og udland // 

En avis sørger for du kommer 

Vers 1 

Der nog’n, der lever på’n sky 

Ligegyldigheden findes i din b 

Der’ da måder o’ brug’ tid på 

diskutér’ // 

Men der’ intet der er værr’ e 

vide mer’ // 

Isolér’ sig på caféer, eller hje 

PC’ern // 

Ligeglad mæ’ hva’ der sker ru 

Og det akkumulér’ så der bli’ 

Der ikk’ filtrér’ o’ derfor ikk’ 

At der bli’r lagt op til flygtigh 

O’ det’ surt, når man ku’ tjekk 

dybde i sted’t // 

For der’ så meget ignorance, 

Det ku’ være fedt o’ gi’ nuanc 

Men det’ svært o’ nå o’ blive 

Hvis du skal se 10 reklamer i k

eller ”vi”. Opinionsgenrerne handler mest om afsenderen. Opinion

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?