eller ”vi”. Opinionsgenrerne handler mest om afsenderen. Opinion

More documents

Recommendations

Info

1 en avis om avisen Avisens billeder Historien bag portrættet Ejsa kigger os lige direkte ind i øjnene. Intenst. Insisterende. Næsten så intenst, at man som læser bliver nødt til at tage øjnene væk i et kort øjeblik. Miriam Dalsgaard har taget billedet på asylcentret Kongelunden en dag i maj 2006. Miriam Dalsgaard er fotojournalist på Politiken, og i januar 2007 fik hun Cavlingprisen for artikelserien, som hun lavede sammen med journalisterne på Politiken, Olav Hergel og Lea Korsgaard. En artikelserie, hvor 32 børn blev spurgt om deres drømme, deres livret, deres håb, deres frygt og om, hvad der kan gøre dem allergladest i hele verden. Miriam Dalsgaard kan selv bedst lide billedet af Ejsa, som fyldte forsiden af Politiken den 5. maj 2006. - Hun var 11 år, da jeg fotograferede hende. Hun var et barn, men hun havde alligevel det voksne, melankolske over sig, som hun i virkeligheden var alt for ung til at bære, siger Miriam Dalsgaard. Da Miriam Dalsgaard kom til Kongelunden, bad hun om Når læseren åbner avisen, kigger han først på fotografierne og de andre illustrationer. Derfor gør aviserne sig umage med at finde de bedste billeder. Så er chancen for, at læseren også dykker ned i teksten nemlig større. Også billederne til avisernes ”spisesedler” vælges omhyggeligt ud. ”Spisesedler” er et lokale, hvor hun kunne være alene med hvert barn, der skulle fotograferes. Først når hun er alene med dem, kan hun opbygge den tillid og ro, der skal til for at tage et godt portræt. - Det er små ting, der skal til for at opbygge den tillid, der gør, at en person føler sig godt tilpas. Det første, jeg gør, er at kigge personen i øjnene. Jeg præsenterer mig selv og fortæller, hvad billederne skal bruges til, siger Miriam Dalsgaard, der er uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Hos børnene i Kongelunden mødte Miriam Dalsgaard en ærlighed, som hun ikke har mødt hos andre, hun har fotograferet. - Jeg var virkelig overrasket over, hvor ærlige børnene var, da de stillede sig op foran kameraet. De fleste mennesker begynder at smile eller fjolle rundt, når de skal fotograferes. Men de her børn stirrede bare så hudløst ind i kameraet. Ingen grimasser. Ingenting. Læs mere på: www.aiu.dk/prentmaj07 Fotografier fanger øjet bedre end ord plakatlignende avissider, der sættes op i standere ved butikker og kiosker, og det gælder om at vælge det helt rigtige billede, der får læserne til at standse op og giver dem lyst til at købe avisen for at læse mere. Men gode billeder skal ikke bare sælge aviser, de skal også fortælle en historie i sig selv. n 37 procent af de 12-15 årige ser dagligt i en betalt avis, mens 14 procent ser i en gratisavis. For de 16-19 årige er tallene 47 procent og 36 procent. Fra Index Danmark/Gallup læsertal 1. halvår 2007 Når man vælger et billede til en artikel, er det vigtigt, at man ved, hvad teksten handler om. Billedet og teksten skal nemlig forstærke hinanden. Derfor er det også vigtigt, at fotografen kender historien, inden han tager ud for at fotografere. På den måde kan han tage billeder, der passer til teksten. Dygtige nyhedsfotografer er gode til at forudse, hvad der vil ske. Det skal de være, for ofte har de kun ganske få sekunder til at trykke på udløseren. Hvis de tøver, er det allerede for sent. Bolden er i nettet, dronningen har vinket, og bankrøveren er forduftet. Men nogle gange har fotografen tid til at planlægge, hvad han vil fotografere. Hvis artiklen handler FOtO: mIRIAm DALSgAARD/ pOLItIKEN om forurening, tager han måske et billede af en vej med mange biler eller af en osende skorsten. Aviserne bringer også mange portrætter. Nogle af dem er taget som nyhedsbilleder, mens andre er planlagte. De fleste billeder kommer i avisen, fordi de fortæller noget vigtigt om historien. Men det betyder også meget, at de er flotte at se på.
FOtO: BRIAN BERg/ScANpIx AF FOtOgRAF BRIAN BERg/ BERLINgSKE tIDENDE n En ’avisand’ er en nyhed, der offentliggøres i en avis, men som ikke er sand. Fra Nu Dansk Ordbog Jeg skal ikke blande mig Der er ikke to fotoopgaver, der er ens. Hver opgave kræver sine særlige overvejelser og tanker. Allerførst taler jeg med journalisten om historien. I bilen på vej ud til opgaven tænker jeg så over, om jeg som fotograf kan bidrage med noget ekstra til historien. Ofte er det svært at planlægge, da jeg ikke helt ved, hvad der venter mig ude på stedet. Når jeg tager portrætter, kan jeg flytte rundt på mit motiv, personen som jeg skal fotografere. Men i reportagefotoet vil jeg ikke gøre det. Der skal jeg stå i baggrunden og fotograferer, hvad der sker, uden at blande mig. Ved rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej i København og urolighederne i dagene efter tager jeg reportagebilleder. Jeg beder altså ikke aktivisterne om at kaste med sten, for at jeg kan få et godt billede. Selvom jeg vidste, at konflikten ville udvikle sig, når politiet ryddede Ungdomshuset, var jeg ikke forberedt på anden måde, end at jeg havde fået en gasmaske og en hjelm af min redaktion. Jeg blev ringet op klokken 7 om morgenen af en kollega, der fortalte, at de var i gang med helikopter og gravko. Vi to mødtes på Jagtvej. Til den slags opgaver er det vigtigt for mig at være sammen med en fotograf, jeg kender, så vi kan holde øje med hinanden, hvis der skulle ske noget med en af os. En fotograf kan ikke lukke øjnene for, hvad der sker foran kameraet. Jeg går ud fra, at de mennesker, der foretager en handling, har tænkt den igennem inden. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om handlingen er rigtig eller forkert. Jeg fotograferer bare løs. Dog har jeg mine grænser. Fx ville jeg nok ikke bare fotografere en mand, der slog en ældre dame på gaden, men bryde ind og stoppe det. At Ungdomshuset efter min mening ikke skulle have været ryddet er en helt anden sag. Da uroligheder blev voldelige, måtte jeg være meget forsigtig. Både med ikke at få sten i hovedet og med, hvordan aktivisterne havde det med at blive fotograferet. Mennesker reagerer forskelligt på at blive fotograferet, især når de foretager sig noget ulovligt. Men ofte er det sådan, at når fotografen bare tager billeder, bliver der skabt en accept af, at det er ok. Og det var situationen på Nørrebrogade. Jeg kunne fotografere frit. Mine billeder fra urolighederne er meget enkle, og det er både godt og skidt. På den ene side får jeg en klar historie igennem og gør det let for læseren at forstå billedet. På den anden side skal det jo også være et interessant billede, som læseren kan gå på opdagelse i og gøre sig tanker om. Det enkle billede viser ikke det store kaos og de mange aktivister, der stod bag mig. Det er en ulempe. Men jeg satser på, at læserne bruger flere medier til at danne sig et indtryk af begivenheden. Jeg får jo kun ét billede i avisen, og hvordan kan jeg vise alt i bare ét billede? FOtOgrAFIEt her på siden er taget et par timer efter rydningens start. Aktivister byggede barrikader på Nørrebrogade, og tilskuere var begyndt at snige sig ud på en avis om avisen 1 gaden for at opleve det hele fra sidelinjen. Politiet var klar til at rykke ind mod aktivisterne, som til gengæld samlede sten. Der er en stilhed før stormen over det. Berlingske Tidende bragte billeder af anholdelser og stenkastning. Nogen vil måske synes, at der er lidt for meget ro over dette billede. Men for mig er det et vigtigt billede, for i de rolige øjeblikke sker der bestemt også noget. Der bygges hele stemningen op. Jeg ville gerne have fotograferet stemningen inde i en af politibilerne, inden betjentene skulle ud til stenkast og mange hundrede vrede aktivister. Men politiet vil ikke forstyrres i højspændte situationer. Måske har der også dér været stilhed før stormen.
Page 1 and 2: en avis om AVISEN Hvor mange aviser
Page 3 and 4: n Danmarks mindste dagblad, Kjertem
Page 5 and 6: n De europæiske lande har tilsamme
Page 7 and 8: Avisens papir De danske aviser brug
Page 9 and 10: §1. massemedierne skal bringe korr
Page 11: n Der er 260 danske ugeaviser. De e
Page 15 and 16: n I 1994 udkom Børneavisen første

eller ”vi”. Opinionsgenrerne handler mest om afsenderen. Opinion

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?