eller ”vi”. Opinionsgenrerne handler mest om afsenderen. Opinion

en avis om avisen
Et puslespil
med mange
spillere
Avisens forskellige medarbejdere må samarbejde, hvis der skal
en avis på gaden hver dag.
rEDAKtØrEr
er ofte ledere af et stofområde.
Det kan for eksempel være
Udannelse, Udland, Indland,
Kultur, Navne eller Sport.
En redaktør har ansvar for at
udvikle sit område og for de
journalister, som skriver på
området. Redaktører leverer
også selv artikler til avisen.
Det overordnede ansvar for
avisens indhold ligger hos
chefredaktøren, som også er
juridisk ansvarlig.
rEDAKtIONS-
SEKrEtÆrEr
er de praktiske redaktører af
den enkelte side. De modtager
historien fra journalisten, retter
eventuelle stavefejl, skriver
rubrikken og beskærer historien,
hvis den er for lang. Man
kan sige, at redaktionssekretæren
er bindeled mellem journalist,
fotograf og grafiker.
JOUrNALIStEr
skriver oftest inden for
et bestemt stofområde.
Opgaverne fordeles på et
Avisen i fremtiden
redaktionsmøde, og journalisten
researcher sit emne ved
hjælp af forskellige kilder.
Journalister skriver enten om
begivenheder i samfundet
eller om emner, som den
enkelte journalist selv finder.
Journalistens egne ideer opstår
som regel, hvis noget virker
mærkeligt eller noget ikke fungerer
i samfundet.
FOtOgrAFEr
også kaldet fotojournalister,
får ofte som bunden opgave at
tage billeder til journalistens
artikel. Journalister og fotografer
arbejder helst tæt sammen
på en opgave, hvor begge
parter er til stede hos kilden
på samme tid. På den måde
kan de aftale, hvilket billede
der passer bedst til historien.
I nogle tilfælde udgør fotografens
billede sin egen historie.
Aviser køber også billeder fra
danske og udenlandske fotobureauer,
som sender billeder
elektronisk direkte til redaktionerne.
Aviser på E-papir
Med udviklingen af det såkaldte
elektroniske papir kan der leveres
opdaterede nyheder og informationer
alle steder til alle tider.
Det elektroniske papir er
tyndt, let og læsevenligt som
almindeligt papir. Allerede i dag
grAFIKErE
udarbejder grafik og faktabokse
for at gøre indviklede
ting lettere at forstå. Sammen
med journalisten og redaktionssekretæren
finder de frem
til de dele af historierne, der
formidles bedst i grafikker.
LAYOUt
er den måde, tekst og illustrationer
er sat op på i en avis.
Målsætningen for de fleste
aviser er at formidle den journalistiske
historie i en ren og
klar præsentation. Men især
i avisers weekendtillæg bliver
der også leget en del med layoutet,
så siderne ser mere indbydende
ud. Alle aviser har et
overordnet design, som ligger
fast. Inden for disse rammer
kan redaktionssekretæren eller
layouteren sætte artikler og
billeder op.
tEgNErE
Mange aviser har fast
”dagens” eller ”ugens” tegning,
fx i karikatur. Nogle
aviser bruger tegninger både
n Jyllands-Posten er Danmarks største, betalte morgenavis. I 2006 var
oplagstallet 148.715, mens læsertallet var 617.000.
er de første elektroniske aviser
på prøvestadiet. E-papiret er
stadigvæk stift i sin form, men
inden for de næste par år kommer
der en udgave af elektronisk
papir, der kan rulles sammen og
puttes i lommen.
på forside, bagside og i de
forskellige sektioner. Nogle
artikler kan være bedre og
lettere at illustrere med en
tegning end med et fotografi,
fordi tegningen kan være mere
præcis.
trYKKErI Og
DIStrIBUtION
Før i tiden havde de fleste
FOtO: mARIA FONFARA/pOLFOtO
større aviser deres eget et
trykkeri i bladhuset. Sådan er
det ikke mere. De fleste aviser
bliver i dag trykt på store,
fælles trykpressere, der er så
høje som to-etagers huse, og
som kan trykke 40.000 aviser
i timen. Aviserne bringes ud
af lokale bude og ofte sker det
om natten.