eller ”vi”. Opinionsgenrerne handler mest om afsenderen. Opinion

More documents

Recommendations

Info

1 en avis om avisen Avisens historie Pressen udvikler sig, når samfundet ændrer sig. Det begyndte med bogtrykkerkunsten, og i mange år var aviserne alene om at tilbyde danskerne information og underholdning. Den elektroniske udvikling med tv, internet og mobiltelefoner ændrer danskernes medievaner og dermed også deres brug af aviser. I midten af 1400-tallet opfandt tyskeren, Johann Gutenberg, bogtrykkerkunsten. Dermed var vejen banet for, at almindelige mennesker i Europa lærte at læse. Men først næsten 200 år efter udkom de første rigtige aviser. Mest berømt er Den Danske Mercurius, der blev udgivet første gang i 1666 af bogtrykkeren og journalisten, eller måske snarere digteren, Anders Bording. Avisen var et månedsblad, der bragte nyt fra ind- og udland og var skrevet på vers. De fleste aviser blev indtil midten af 1800-tallet skrevet af den lokale bogtrykker – eller af de læsere, der tilhørte den kulturelle og politiske elite i samfundet. Den ældste danske avis, der eksisterer i dag, er Berlingske Tidende, der begyndte at udkomme i 1749. Dengang var den en lille forretningsavis, der var underlagt censur, ligesom alle andre aviser i Europa var på den tid. I løbet af de næste 50 år blev de store regionalaviser, Århus, Aalborg og Fyens Stiftstidende grundlagt. Morgenavisen Jyllands- Posten blev grundlagt i 1878, Dagbladet Politiken i 1884, Ekstra Bladet i 1904 og B.T. i 1916. DEN FRIE PRESSE Grundloven og den frie forfatning i 1849 ændrede helt forudsætningerne for at skrive, trykke og distribuere aviser i Danmark. I den første grundlov hedder det: “Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene”. Nu kunne enhver lave sin egen avis. HVERT PARTI SIN AVIS Frem til 1. verdenskrig eksisterede der i stort set alle provinsbyer op til fire forskellige dagblade. De udsprang af de fire store samfundsgrupper og deres organisationer. Arbejdere stemte på Socialdemokratiet og læste en socialdemokratisk avis. Husmænd, funktionærer og skolelærere stemte på Det Radikale Venstre og læste en radikal avis. Bønder og gårdejere stemte på Venstre og læste en venstre avis. Og endelig stemte borgerskabet på De Konservative og læste gratisaviserne er kommet på gaden I 2001 fik København – og senere andre større byer i Danmark – to gratisaviser, nemlig Urban og MetroXpress. Ideen med at omdele små, letlæste aviser i tog og busser opstod i Stockholm i 1995, hvor Metro-koncernen søsatte den første Metro-avis. Siden fik de fleste storbyer i Europa deres egen gratisavis. Der er n forskellige holdninger til, om gratisaviserne er gavnlige for de betalte dagblade eller ej. På den ene side trækker gratisaviserne annoncer og måske læsere væk fra betalingsaviserne. Men på den anden side har gratisaviser mange unge læsere, som måske senere får lyst til at abonnere på en betalt avis. I 1919 var der 158 forskellige dagblade i Danmark. I dag er der 36. en konservativ avis. Aviserne bestod mest af politiske referater og den politiske leder. I hovedstaden var I 2006 kom den islandske koncern, Baugur, med en ny husstandsomdelt gratisavis i Danmark, nemlig Nyhedsavisen, som blev en realitet i oktober måned. Som modtræk lancerede koncernen JP/Politikens Hus den husstandsomdelte gratisavis, 24timer. Også Berlingske Tidende kom på gaden med en der mange aviser med forskellige politiske udgangspunkter og med forskellige målgrupper. ny gratisavis, Dato, som dog lukkede igen i april 2007. Senere samme år blev Nyhedsavisen og 24timer omdelt nogle steder, men også uddelt i trafikken. n Avisbud deler gratisaviser ud på Rådhuspladsen i København. FOtO: JENS DRESLINg /pOLFOtO
n I 1994 udkom Børneavisen første gang. Børneavisen udkommer en gang om måneden og er Danmarks eneste avis for de 9-14 årige. OMNIBUSAVISEN Efter 2. verdenskrig bredte den såkaldte omnibusavis sig fra de store københavneraviser til resten af landet. Omnibusavisen er for alle og dækker alle stofområder. (Omnibus = for alle). I dag er der tre landsdækkende omnibusaviser tilbage: Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten. Den hårde konkurrence på dagbladsmarkedet betyder imidlertid, at også disse tre aviser i stigende grad markerer deres forskellighed for at få fat på hver sin gruppe af læsere. LANDSDÆKKENDE FORMIDDAGSAVISER Ekstra Bladet og B.T. er de to såkaldte formiddagsaviser, der findes i Danmark. I dag udkommer de dog ikke om formiddagen, men om morgenen. De kaldes også tabloid-aviser, fordi de udkommer i formatet tabloid. I dag ændrer stadig flere aviser deres format til tabloid, men da begrebet tabloidaviser ofte forbindes med en letlæst, kampagnepræget journalistik, bruger de ”seriøse” aviser ofte betegnelsen kompaktformat. LOKALE OG REGIONALE AVISER I mange byer og regioner i Danmark findes der lokale og regionale aviser, der tilbyder hver deres dækning af den lokale nyhedsstrøm. UGEAVISER Danmark har ved siden af dagbladene et stort antal annoncefinansierede ugeaviser. De husstandsomdeles i bestemte områder ligesom andre reklamemedier, men indeholder ud over annoncer også journalistiske artikler om, hvad der sker i lokalområdet. Nogle af ugeaviserne er dygtige til at fastholde en kritisk linje i journalistikken, andre er så stærkt afhængige af de lokale annoncører, at journalistikken bliver mindre kritisk. Ugeaviserne giver mange mennesker tilstrækkelig viden om lokalt nyt, og de konkurrerer derfor med de lokale og regionale aviser, som man skal betale for. SPECIALAVISER henvender sig til en afgrænset målgruppe, som de deler værdier eller interesser med. Den største specialavis er Børsen, som henvender sig til erhvervslivet. Kristeligt Dagblad, Information og Arbejderen er andre eksempler på specialaviser. Nogle medieforskere spår, at specialaviserne får lettere ved at overleve i kampen om læserne i fremtiden. I dag er aviserne ikke så toneangivende i debatten, som for bare 30 år siden. Dog kan man af og til tydeligt se, hvordan to aviser behandler samme emne på helt forskellig måde. medie-år 1440 Gutenberg trykker den første bog 1605 Verdens første avis 1749 Første udgave af Berlingske Tidende 1912 De første radiostationer 1925 Danmarks Radio starter 1939 De første tv-udsendelser 1951 De første danske tv-udsendelser 1988 TV2 starter. Indtil da havde DR monopol i Danmark 1995 De første internet-aviser 2000 Nyheder på mobiltelefonen samt blogs 2001 De første gratis/trafikaviser i Danmark 2006 De første aviser på elektronisk papir (E-Paper) en avis om avisen 1
Page 1 and 2: en avis om AVISEN Hvor mange aviser
Page 3 and 4: n Danmarks mindste dagblad, Kjertem
Page 5 and 6: n De europæiske lande har tilsamme
Page 7 and 8: Avisens papir De danske aviser brug
Page 9 and 10: §1. massemedierne skal bringe korr
Page 11 and 12: n Der er 260 danske ugeaviser. De e
Page 13: FOtO: BRIAN BERg/ScANpIx AF FOtOgRA

eller ”vi”. Opinionsgenrerne handler mest om afsenderen. Opinion

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?