eller ”vi”. Opinionsgenrerne handler mest om afsenderen. Opinion

More documents

Recommendations

Info

ine blot 26 å visitkortet r, slår forfatteren fast. Jeg var meget spændt, i det kan være farligt, tingene bliver en virkelig- avis om avisen 10 . Jeg turde ikke sige det for højt til alt for mange, i jeg tænkte, at der kunå at gå noget galt, og jeg de til mig selv, at jeg skulkrue mine forventninger ,« siger hun. FORFØLG DIN DRØM Drømmen om at blive forfatter er gået i opfyldelse for Katrine Buchhave Andersen. Foto: Benjamin Kürstein Layout po og rå liberalisme, der læg- Da hun begyndte og på For- skolen,« forklarer begreber hun. vers, at det kan være svært at ger ansvaret over på det enfatterskolen i 2005, indså komme videre. Derfor flytter kelte individ.’ hun, at hendes lidenskab for Mod nye ideer jeg mig geografisk for på den t modtaget Som forfatter føler Katrine skrivekunsten kunne udvikle Katrine Buchhave Andersen måde at flytte mig mentalt anmelderne tog godt Buchhave Andersen sig me- sig til en karriere. er netop på vej til Mexico, og få nye ideer og nye ind- d Katrine Buchhave Anget privilegeret, fordi hun får »Før jeg begyndte på For- hvor hun har planer om at tryk til min næste bog.« sens debut, der betegner lov til at lave det, hun allerfatterskolen, var jeg slet ikke bosætte sig i et år. som ’en zapperroman, bedst kan lide. Men også for- sikker på, at jeg havde talent »Når jeg har arbejdet læn- Lena Masri afspejler virkeligheden dens hæsblæsende temdi hun får muligheden for at dele det med andre. nok til at leve af at skrive. Den tro på mig selv fik jeg på gere tid på en bog, kommer jeg så langt ind i dens uni- Rosa Bagge redaktion@24timer.dk stand-by rUBrIK (OvErSKrIFt): en tekst, der i forholdsvis e, at den store drømkort drev form præsenterer gere og længere væk,« historiens indhold. r Kasper Lorentzen. Rubrikken er oftest trykt kologen hjalp i fed og i en større depunktet kom først i s tredje skadesperiode, punktstørrelse. an blev anbefalet at gå portspsykolog. Psykologen kunne vende PÅ DEN IGEN Brøndbys Kas- e mange negative tanker UNDErrUBrIK: per Lorentzen er efter en skidt ositive og lærte mig, at periode begyndt at tro på sin skade har gjort mig en tekstlinje under fodbolddrøm igen. kisk stærkere. Det gav rubrikken, Foto: Henrik der udbyg- Kastenskov hår på brystet, og jeg ger indholdet. t ud af, hvor glad jeg er mediernes søgelys allerede at spille fodbold, og at underrubrikken som 15-årig. står vil kæmpe for det«. som regel Deti var fed. dengang, han blev u er Kasper Lorentzen landskendt i TV 2 dokumen- igen, men selv om taren ’Talenterne’, der fulgte mmen om landshold og de mest talentfulde ung- opæisk storklub stadig domsspillere i Danmark. r, ved han, at skal tage BrØDtEKSt: »Det var et kæmpepres, ag ad gangen. selve teksten. som både var Alt positivt det, og ne- Jeg har lært, at jeg ikke gativt. Men det lærte mig, l tænke for langt frem. der står hvordan med det små var almin- at have et imod skal jeg sætte mig delige pres bogstaver på sig,« siger i avi- han. le realistiske mål, og når sen. r opfyldt, kan jeg sætte Tilde Jacobsen nogle nye mål,« siger Tobias Matthiesen redaktion@24timer.dk boldspilleren, der kom i Et stort spring ud i rap-musik »Man skal kun gøre det, hvis man ikke kan lade være.« Tøjet sidder løst på den 23årige rapper Taur, der fortæller om, hvordan han tog tilløb til at tage springet, sige farvel til fast job som trykker for at forsøge at leve af sin drøm om at spille rapmusik. »Jeg synes ikke, det har været et dramatisk valg som sådan. Det dramatiske ved det er, at jeg ikke er sikret økonomisk i musikbranchen, og jeg aner ikke, hvornår jeg slår igennem«, siger Taur, som i dagligdagen hedder Johann Tau Gundersen. »Musikbranchen er hård, og der er rigtigt mange, der vil prøve lykken, så jeg bliver virkelig nødt til at tro på, at jeg bliver en af dem, som det lykkes for,« siger Taur, som inden for rapmusikkens genre mest beundrer manden, der fik hip hoppen fra USA til England, Mike Skin- ner fra bandet The Streets. Støtte fra forældrene Allerede som lille og uerfaren teenage-dreng stod Taur sammen med en kammerat på scenen i Vega til DM i rapmusik. Og på trods af, at de glemte det meste af de sangtekster, som de havde skrevet to dage forinden, følte Taur sig for første gang i sit liv som en rigtig rapper. Siden har han vidst, at det var den vej, han måtte gå. Taur klarer sig dog ikke kun ved egen hjælp. Den DEDIKATION 23-årige Taur har sagt sit job op og lever og ånder nu for sin musik. Foto: Henrik Kastenskov største støtte har han altid fået fra sine forældre. »Mine forældre er mine største idoler. De har lært mig at træffe mine egne valg og gøre, hvad der er det rigtige for mig.« I dag arbejder Taur som producer i produktionsselskabet Spamina Productions. Her håber han, at han sideløbende med jobbet som producer kan lære mere og dermed udvikle sit talent, så han en dag er klar til udgivelse. »Min drøm er, at jeg en dag udkommer med et soloalbum, hvor jeg får lov til at bestemme, hvordan det hele skal være, uden at gå for meget på kompromis«. Stine Nøjsen Damgaard Helle Stigel Hansen redaktion@24timer.dk ar gået på sommerskolen Mediacamp på 24timer. Her har de researchet, interviewet og skrevet artikler om drømme, som du kan læse i de kommende dage. Fem hurtige regler om layout n Blokombrydning. Blokken skal rumme alt, hvad der hører til historien: rubrik, underrubrik, brødtekst, billede(r), billedtekst, faktaboks m.m. n prioritering. Vigtigste historie på siden har den største rubrik. n Ikke for mange billeder. Hvis der er flere billeder på siden, skal der være stor forskel på billedernes størrelse. n Rubrikknald sker, når to rubrikker står lige ved siden af hinanden, så læseren kan blande dem sammen. Se det tænkte eksempel til højre. Unge, der læser aviser flere gange om ugen, bliver ikke alene bedre læsere. De bliver også bedre til matematik, naturfag og problemløsning, som netop forudsætter, at de forstår, hvad de læser. Undersøgelse af Pirjo Linnakylä 2006 n I bog- og avisverdenen betyder en ’horeunge’, at slutningslinien i et afsnit står som øverste linie på næste side. Fra: Nu Dansk Ordbog Hvert år arrangerer Avisen i Undervisningen en Mediacamp, hvor gymnasieelever lærer om aviser og journalistik. De skriver artikler, som bliver trykt i avisen. I 2007 skrev Stine og Helle artiklen ”Et stort spring ud i rap-musik” til avisen 24timer. BILLEDtEKSt: en kort tekst der forklarer, hvad og hvem der er på billedet. mELLEmrUBrIK: en overskrift til de enkelte afsnit i brødteksten, som fortæller, hvad der står i afsnittet. BYLINE: den linje der fortæller, hvem der har skrevet artiklen eller taget billedet, fx Af Hans Hansen. Layoutet skal hjælpe læseren med n at se hvad der hører sammen n at se hvad der er adskilt n at se hvad der er ’ens’ n at se hvad der er vigtigt n at se hvad der er mindre vigtigt
n Der er 260 danske ugeaviser. De er gratis, fordi de er finansieret af annonceindtægter. Godt halvdelen af ugeaviserne er ejet af danske dagblade. Det gælder avisernes troværdighed Information og opinion Informationsgenrerne handler mest om virkeligheden. Journalisten skal ikke blande sin egen mening ind i historien, derfor bruger han sjældent ”jeg” eller ”vi”. NYHEDSrEFErAtEt fortæller om noget, der har fundet sted. Journalisten fortæller så objektivt som muligt om en sag. Journalistens opgave er at få alle oplysninger korrekt med og referere dem til læserne. Historiens indhold og vinkling bestemmes stort set af kilderne. NYHEDSrEPOrtAgEN adskiller sig fra nyhedsreferatet ved, at journalisten er til stede på åstedet. Journalisten beskriver begivenheden og dens omgivelser og citerer direkte de kilder, som typisk er med i en nyhedsreportage. I de seneste år har kravene til nyhedshistorier været diskuteret. Mange mener, at der har været for få positive historier i aviser, radio og tv, og at journalisterne glemmer problemer, som ikke er nye. For eksempel bliver der ikke skrevet meget om fattigdommen i Afrika - det er jo ikke en nyhed. Derfor vil kravene til en god nyhedshistorie måske ændre sig i fremtiden. BAggrUNDSArtIKLEN er ikke en nyhed i sig selv, men har altid sit udgangspunkt i døgnets nyhedsdækning. Baggrunden skal give læseren de oplysninger, som er nødvendige, for at han kan forstå, hvad nyhedshistorierne, også dem i tv, går ud på. Journalistens egen mening er her fuldstændig uvedkommende. FEAtUrEN bygger først og fremmest på sansninger og oplevelser. Den kan være aktuel, men behøver ikke at være det. Den forsøger typisk at tage temperaturen på et eller andet område, for eksempel: “Hvordan er det at vokse op på Vesterbro i København?” eller “Hvordan er det at være patient på et hospital i provinsen?” Journalistens opgave er at give læseren den samme oplevelse, som han selv eller hovedpersonen har haft. INtErvIEW er en selvstændig genre, men interviews kan også indgå i alle andre genrer. Interviewet er en samtale om et emne, ikke fem nedskrevne spørgsmål, som skal besvares i et slags forhør. Man kan skelne mellem minimum to slags interviews: personinterviewet, som skal give et portræt af en personlighed, og sagsinterviewet, som skal belyse et emne. Avisernes nyhedskriterier I et nyhedsreferat eller en nyhedsreportage skal et eller flere kriterier være opfyldt, hvis historien skal med i avisen: n vÆSENtLIgHED Historien skal have betydning for mange mennesker. n AKtUALItEt Historien skal være oppe i tiden. Noget, der lige er sket eller skal ske. Opinionsgenrerne handler mest om afsenderen. Opinion betyder mening, og skribenten udtrykker sin mening i opinionsgenrerne og bruger derfor ”jeg” eller ”vi”. KOmmENtArEN er skribentens mening om et aktuelt emne med betydning for avisens læsere. Den kan være skrevet af en af avisens journalister, men også af en læser. Kommentaren skal vide, hvad den taler om, indeholde gode argumenter og have en stærk mening. LEDErEN eller “den ledende artikel” står altid på samme plads i avisen og udtrykker avisens mening om et samfundsproblem. Derfor er den på nogle aviser uden personligt forfatternavn, men ofte anbragt under en formindsket version af avisens hoved. ANmELDELSEN er journalistens mening om en bog eller en film eller et andet kulturprodukt. Den bør indeholde et klart referat, så læseren kan bedømme indholdet, og derefter en vurdering, underbygget af gode argumenter. I virkeligheden er de fleste artikler om sportskampe også anmeldelser, selv om man kalder dem noget andet. LÆSErBrEvEt skrives ikke af journalister, men af avisens læsere. Det kan handle om alt muligt, lige fra vigtige samfundsproblemer til personlige kæpheste. Nogle n IDENtIFIKAtION Læseren skal kunne finde sig selv i historien og måske tænke ”bare det var mig” eller ”godt det ikke er mig”. n KONFLIKt En konflikt har modsætninger. Noget passer ikke sammen. n SENSAtION Der sker noget uventet. tingene er ikke, som de plejer at være. en avis om avisen 11 læserbreve er både oplysende og fulde af gode argumenter, andre først og fremmest udtryk for helt personlige følelser (hvæserbreve). De store aviser får hver dag så mange læserbreve, at der kun er plads til cirka 10 procent af dem. KrONIKKEN har som regel en fast plads og et bestemt omfang i den enkelte avis. Den er ikke skrevet af avisens faste medarbejdere, men ofte af en person der er specialist på det område, han/hun skriver om. I modsætning til kommentaren behøver kronikken ikke at handle om noget aktuelt, og den behøver heller ikke at slutte med en bestemt mening. Kronikken undersøger sit emne fra forskellige sider og inviterer læseren til at tænke med. tEgNINg: cLAuS SEIDEL
Page 1 and 2: en avis om AVISEN Hvor mange aviser
Page 3 and 4: n Danmarks mindste dagblad, Kjertem
Page 5 and 6: n De europæiske lande har tilsamme
Page 7 and 8: Avisens papir De danske aviser brug
Page 9: §1. massemedierne skal bringe korr
Page 13 and 14: FOtO: BRIAN BERg/ScANpIx AF FOtOgRA
Page 15 and 16: n I 1994 udkom Børneavisen første

eller ”vi”. Opinionsgenrerne handler mest om afsenderen. Opinion

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?